Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod følger af arbejdsskade

For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1 skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

1. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

1. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 11, stk. 1.

Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for så vidt angår disse faktorer, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens § 26.

I en række tilfælde gælder der endvidere nogle særlige betingelser, som ligeledes skal være opfyldt. Disse betingelser fremgår af fortegnelsens enkelte punkter.

Nedennævnte sygdomme berettiger til anerkendelse som erhvervssygdomme, når såvel de generelle betingelser i § 1 som de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter er opfyldt. Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og Eksempler på typiske risiko- teknisk erfaring kan forårsages områder evt. med angivelse af af følgende kemiske stoffer: et inden for området ofte anvendt kemisk stof: 1. Arsen og visse af dets forbind- Kemisk og metallurgisk indu- elser: stri. Hudkræft, nervebetændelse (peri- Medicinalindustri. Fremstil- fer polyneuropati), skrumpelever ling af syrer og træimprægne- (cirrhosis hepatis), lungekræft. ringsmidler. 2. Beryllium og visse af dets for- Porcelæns- og keramikindustri, bindelser: elektronisk og nuclear (atom) Berylliumlunge. industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, cyan- Rum, hvor der forekommer salte, cyanforbindelser og cya- ufuldstændig forbrænding. nater: Iltning af klorholdige affedt- Kulilte: ningsmidler inden for metal- Organisk hjerneskade efter svære industrien. Galvanisering, forgiftningstilfælde med bevidst- stålhærdning samt guld- og løshed. sølvarbejde. Acrylonitril: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: Astma bronchiale. 4. Kadmium og visse af dets forbind- Galvaniserings- og farveindu elser: stri. Nyreskade forenelig med kadmium- forgiftning. 5. Krom og visse af dets forbindelser: Metal- og farveindustri. Allergisk eksem, astma bronchi- Cementstøbning og anvendelse ale, betændelser i slimhinder i af kromgarvede produkter. øjne og øvre luftveje, perfora- tion af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirk- ning. 6. Kviksølv og visse forbindelser Elektrokemisk og elektromeka- heraf: nisk industri. Laboratoriear- Organisk hjerneskade forenelig bejde. Fremstilling af målein- med kronisk kviksølvforgiftning, strumenter. nyreskade (nephrotisk syndrom). 7. Mangan og visse forbindelser Fremstilling af tørelementer heraf: samt lakker og farver. Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition. 8. Salpetersyre, kvælstofilter, am- Fremstilling af kunstgødning, moniak og dets forbindelser: sprængstoffer, farver og lak- Varig lungeskade efter svær akut ker. Metalætsning, gelbbrænd- udsættelse. ing. Ved salpetersyreanvend- else og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. 9. Nikkel og kobolt samt visse for Specialstål, mønter, smykker. bindelser heraf: Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirk- ning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge. 10. Fosfor og visse forbindelser Fremstilling af bekæmpelses- heraf: midler. Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. 11. Bly: Akkumulator-, farve- og plast Tidlig åndssvækkelse (præsenil industri. Skrotning. demens), nervebetændelse (peri- fer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). 12. Svovldioxid, svovlsyre, svovl- Fremstilling af svovlsyre. brinte: Papir-, akkumulator-, sæbe- og Svovlbrinte: kunstsilkeindustri. Hjerneskade efter svær akut ud- sættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. 13. Tallium og dets forbindelser: Fremstilling af fyrværkeri og Talliumforgiftning (hårtab, rottegift. nervebetændelse og synsfor- styrrelser). 14. Vanadium og dets forbindelser: Fremstilling af specialstål, Kronisk bronchitis og lungebe- farver og lakker. tændelse. 15. Klor, brom og jod samt deres Disse stoffer (halogenerne) og uorganiske forbindelser, fluor deres forbindelser forekommer og dets forbindelser: alle i vid udstrækning inden Fluorose, varig lungeskade efter for mange industrigrene, svær akut udsættelse. f.eks. som blegemidler. 16. Kulbrinter og deres derivater: Kemiske produkter med indhold Organiske opløsningsmidler: af organiske opløsningsmidler Tidlig åndssvækkelse (toxisk (farver, lakker, rensemidler, hjerneskade), nyreskade (glome- råstoffer fra den kemiske rulonephritis) industri og plastindustrien a) Klorede opløsningsmidler: m.m.). Leverskade (hepatitis toxica). b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), Blodkræft (myeloid leukæmi), c) Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati). 17. Organiske kvælstof (nitrogen) Kemiske produkter med indhold forbindelser: af aminer, nitroaminer m.m. 2-naphtylamin: Blærekræft, Eksempelvis inden for levneds- Benzidin: Blærekræft, middel-, farvestof- og spræng- Dimetylformamid: Leverbetændelse stofindustrien. (hepatitis toxica). Gruppe B Bemærkninger: Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds: 1. Hudkræft og præcancerøse hudlid- elser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers for- bindelser, produkter og affald. 2. Hudlidelser forårsaget på ar- Overfølsomhed over for mel, bejdspladsen af stoffer, der løgvækster, sild, søkørvel, ikke er nævnt andetsteds, når olie og skæreolier m.m. overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. 3. Andre hudlidelser (f.eks. toksi- ske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidel- sens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstede- værelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af Risikoområder: stoffer, der ikke er nævnt andetsteds: 1. Silicose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.lign. 2. Lidelser fremkaldt af asbest: Arbejde med isoleringsma- a) Lungeasbestose terialer af asbest, asbest- b) Udbredt bindevævsdannelse i cement (eternit), bremsebelæg- lungehinden med påvirket ninger m.v. lungefunktion c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom) d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og luftveje (larynx-cancer). 3. Lungefibrose forårsaget af andre Arbejde med kaolin, talkum m.m. silicium-forbindelser. 4. Bronchopulmonale lidelser forår- Lungelidelser forårsaget af saget af støv eller dampe fra støv og/eller dampe fra de aluminium eller dets forbindelser nævnte stoffer. samt af støv fra hårde metaller. 5. Astma (allergisk og ikke-aller- Det er en forudsætning for gisk) og rhinitis allergica, for- anerkendelse, at det sandsyn- årsaget på arbejdspladsen, ved liggøres, at den arbejdsmæs- indånding af støv eller dampe fra sige påvirkning er årsag til a) planter eller planteprodukter, lidelsen. Udløsning af symp- b) dyr eller dyriske produkter, tomer hos en astmatiker efter c) enzymer, farvestoffer, kunst- udsættelse for uspecifikke harpiks eller medikamenter og luftvejsirritanter er ikke forstadier til disse, omfattet af punktet, medmindre d) isocyanater og visse anhydrid- lidelsen varigt forværres. er i epoxyresiner. 6. Lungelidelse forårsaget af visse Sygdommens art: organiske materialer (svampe- »Farmer's lung«, »mushroom sporer, dyrisk protein o.lign.): worker's lung« m.v. og »bird Allergisk alveolitis, luftfugter- breeder's lung«. syge, byssinosis. 7. Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronchitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beske- dent. Gruppe D Infektiøse og parasitære sygdomme: Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme Eksempelvis stivkrampe, orni- overført til mennesker fra dyr tose, kalvekastningsfeber, eller dyrisk materiale. Samme miltbrand, Weil's syge, tuber- sygdomme forårsaget af arbejde i kuløs smitte fra dyr. renovationsanlæg, ledningsnet hertil og lignende. 2. Infektionssygdomme hos sygehus- Hepatitis, stafylokokker, og plejepersonale, flygtningemed- tuberkulose, AIDS. arbejdere, politi- og fængsels- personale med kontakt med pati- enter/personer med samme infek- tion eller med inficeret materi- ale samt hos forskningspersonale med kontakt med inficeret materi- ale. 3. Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, den- guefeber, pappatacifeber, malta- feber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, fram- boesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E Sygdomme forårsaget af fysiske på- Bemærkninger/sygdommens art: virkninger: 1. Sygdomme forårsaget af ionise- Visse former for akut leukæmi rende stråling. samt kronisk myeloid leukæmi. 2. Grå stær forårsaget af stråle- energi. 3. Døvhed eller generende tunghørig- hed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt Eksempelvis: »hvide fingre«, lidelser i kar og nerver forår- neuropati og karpaltunnel- saget af vedvarende højfrekvente syndrom. vibrationer. 6. Følgende lidelser, når der ikke har været tale om varieret ar- bejde med kvalitativt forskel- lige arbejdsfunktioner: a) Tendovaginitis (seneskede- Punktet omfatter ikke steno- hindebetændelse), tendinitis serende tendovaginitis og peritendinitis (betændelse (springfinger og de Quervain's i sener og i vævet umiddelbart syndrom). omkring senerne) på underarme og hænder forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante ar- bejdes påbegyndelse. b) Epicondylitis lateralis (tennisalbue) enten i) forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, eller ii) forårsaget af hurtigt gen- Eksempelvis: filetskærere og tagne og betydeligt kraft- slagteriarbejdere, der udfører betonede arbejdsbevægelser. udskæringsarbejde. c) Forandringer i skulderleddets Eksempelvis: rotator cuff syn- rotatorsener opstået efter drom, skuldertendinit. længere tids statisk belast- ning med armene hævet over skulderhøjde. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: a) Der skal have været tale om Som eksempel kan nævnes repetitivt, monotont præcisions- industrielt syarbejde. arbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. b) Der skal have været tale om en Som udgangspunkt lægges der arbejdsperiode på 108 måneder vægt på 30 timers ugentligt inden for 12 år eller af en arbejde. samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. c) Lidelsen skal have medført arbejdsophør eller jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde, og lidelsen må ikke herefter være forværret. d) Der må ikke være væsentlige Eksempelvis: rheumatoid konkurrerende årsager, dvs. arthrit, udbredte gigtiske lidelser, der på anden måde forandringer. kan forklare symptomerne. 8. Sygdomme i ledkapslernes slim- Eksempelvis: betændelse i sække forårsaget af vedvarende slimsæk foran knæskal efter tryk. knæliggende arbejde. 9. Menisklidelser opstået ved ar- bejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. Gruppe F Kræftlidelser, som ikke er nævnt andetsteds: Kræftlidelser forårsaget af et stof eller påvirkning, der er optaget på IARC's til enhver tid gældende liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammen- hæng mellem en erhvervsmæssig ud- sættelse og en øget risiko for den på- gældende kræftlidelse hos mennesker, jf. bilag 1. Det betyder, at for kategori 1's ved- kommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig ud- sættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og på- virkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræft- lidelse hos mennesker. Gruppe G Sygdomme i tænder og tandkød: Risikoområder: 1) Sukker- og melcaries lokaliseret Mel- og brødfabrikker, kiks- især på fortændernes facialflader og vaffelfabrikker, chokolade- (forflader). Denne caries skal fabrikker, bagerier og lign- være udviklet efter mindst 5 års ende. sammenhængende arbejde i sukker- og melbranchen, og lidelsen skal være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. 2) Tandslid (abrasion) af tredie Klinke- og lervareindustrien, eller fjerde grad af adskillige isolationsmaterialeindustrien, tænder i det eksisterende tandsæt stenbrud og granitvareindu- lokaliseret til tændernes tygge- strien, beton- og cementstøb- flader og/eller fortændernes erier, beskæftigelse ved me- skærekant. Tandsliddet skal være talslibning. udviklet efter mindst 5 års sammen- hængende produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften, og lidelsen skal være dokumenteret senest ved arbejdsop- hør i branchen. Gruppe H Fosterskader: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1 under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt:

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1995 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en anmeldt lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom. Fra samme tidspunkt ophæves Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 134 af 22. marts 1993 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

pre_paragraph I henhold til § 10, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade og § 11, stk. 1, 2. pkt. i anordning nr. 145 af 16. marts l988 om arbejdsskadeforsikring for Grønland, som ændret ved anordning nr. 95 af 16. februar 1990, fastsættes følgende:

Arbejdsskadestyrelsen, den 19. januar 1995, den 19. januar 1995

/F. B. Svarrer Karin Holst Jensen/

Bilag 1

Uddrag af IARC's liste, jf. § 2, gruppe F.( ) Gruppe 1 Lidelsens art: 4-Aminobiphenyl Blærekræft Arsenic and arsenic compounds Hudkræft, lungekræft Asbestos Mesotheliom, lungekræft, strubekræft Benzene Akut myeloid leukæmi Benzidine Blærekræft Beryllium and Berylliumcompounds Lungekræft Bis(cloromethyl)ether and chloro- Lungekræft methyl methyl ether (technical-grade) Cadmium and Cadmiumcompounds Lungekræft Chromium compounds Mesotheliom Erionite Leverkræft Hepatitis B-virus Leverkræft Hepatitis C-virus Leverkræft Mustard gas (Sulphur mustard) Lungekræft 2-Naphthylamine Blærekræft Nickel compounds Lungekræft, næse- og bihulekræft Radon and its decay products Lungekræft Solar radiation Hudkræft Talc containing asbestiform fibres Lungekræft Vinyl chloride Primær leverkræft Mixtures Coal-tar pitches Hudkræft, lungekræft Coal-tars Hudkræft, lungekræft Mineral oils, untreated and mildly Hudkræft treated Shale-oils Hudkræft Soots Hudkræft Exposure circumstances Aluminium production Lungekræft Auramine, manufacture of Blærekræft Boot and shoe manufacture and repair Næsekræft Coal gasification Lungekræft, blærekræft Coke production Lungekræft Furniture and cabinet making Næsekræft Haematite mining (underground) with Lungekræft exposure to radon Iron and steel founding Lungekræft Isopropanol manufacture (strong Bihulekræft facid process) Blærekræft Magenta, manufacture of Lungekræft Painter (occupational exposure as a) Blærekræft Rubber industry Strubekræft, lungekræft Strong-inorganic-acid mists contai- ning sulfuric acid (occupational ex- posure to) Gruppe 2 A Agents and groups of agents Acrylonitrile Lungekræft 1,3-Butadiene Lymfekræft Para-Chloro-ortho-toluidine and its Blærekræft strong acid salts Ethylene oxide Leukæmi Formaldehyde Næsekræft 4,4'-Methylene bis(2-chloroaniline) Blærekræft (MOCA) Silica Lungekræft Mixtures Creosotes Hudkræft Diesel engine exhaust Lungekræft, blærekræft Non-arsenical insecticides (occupa- Lungekræft tional exposures in spraying and application of) Polychlorinated biphenyls Levergaldegangskræft Exposure circumstances Glassmanufacturing Industry: Lungekræft Manufacture of Art Glass, Containers and Pressed Ware (occupational exposes in) Hairdresser or barber (occupational Blærekræft exposure as a) Petroleum refining (occupational Hudkræft og leukæmi exposures in) ( ) WHO International Agency for Research on Cancer. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, IARC Monograhs Volumes 1-60, Lyon 1994.