Bekendtgørelse om VækstFondens virke

Fonden har til formål at styrke erhvervslivets udviklingspotentiale gennem medfinansiering af risikobetonede og perspektivrige udviklingsprojekter og gennem medfinansiering af mindre virksomheders investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser.

Fondens medfinansiering udøves gennem medfinansiering af: Der kan ydes medfinansiering til projekterne hver for sig eller i kombination. Udviklingsprojekter

1. Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

1. Markedsudvikling.

1. Kompetenceudvikling.

1. Investeringer i kapacitetsudvidelser.

Formålet med forsknings- og udviklingsprojekter er at fremme udviklingen af nye produkter, produktionsmetoder og serviceydelser.

Der kan ydes medfinansiering til perspektivrige og risikobetonede projekter, som har en nyhedsværdi. I projekter, hvori indgår teknologiudvikling, skal projekterne normalt have en teknologisk nyhedsværdi.

Det er en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed kan dokumentere ledelsesmæssig kompetence til at føre projektet ud i livet, samt at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan, som bl.a. sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og vil være rentabelt inden for den betragtede tidsperiode.

Formålet med markedsudviklingsprojekter er at fremme små og mellemstore virksomheders introduktion på nye markeder. Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som er omfattet af Europa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder.

Der kan ydes medfinansiering til perspektivrige og risikobetonede projekter. Medfinansiering ydes til opbygning af international erfaring og ekspertise i virksomhederne. Det er en forudsætning, at der er tale om et nyt marked for den pågældende virksomhed.

Det er en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed kan dokumentere ledelsesmæssig kompetence til at føre projektet ud i livet, samt at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan, som bl.a. sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og vil være rentabelt inden for den betragtede tidsperiode.

Formålet med kompetenceudviklingsprojekter er at fremme små og mellemstore virksomheders overvindelse af barrierer for udnyttelse af ny viden. Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som er omfattet af Europa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder.

Der kan ydes medfinansiering til perspektivrige og risikobetonede projekter, som har en nyhedsværdi i forhold til virksomheden, og som ud fra en generel erhvervsmæssig betragtning indeholder væsentligt nyt. Der kan ikke ydes medfinansiering til projekter, som er et naturligt led i virksomhedens normale drift og udvikling.

Det er en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed kan dokumentere ledelsesmæssig kompetence til at føre projektet ud i livet, samt at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan, som blandt andet sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og vil få en konstaterbar effekt.

Kompetenceudviklingsprojekter kan f.eks. bestå af et eller flere af følgende elementer:

1. Virksomhedsledelse og organisationsudvikling, hvor formålet er at øge den ledelsesmæssige ekspertise, udvikle medarbejdernes ressourcer og effektivisere virksomhedens organisering.

1. Kvalitetsudvikling, hvor formålet er at øge virksomhedens ekspertise og strategiske arbejde med kvalitetsudvikling.

1. Indførelse af ny teknologi, hvor formålet er at øge virksomhedens ekspertise og udnyttelse af ny teknologi.

1. Design, hvor formålet er at øge virksomhedens ekspertise, styrke virksomhedens og dens produkters fremtræden på designområdet.

1. Samarbejdsprojekter, hvor formålet er at motivere virksomheden til deltagelse i forpligtende og længerevarende samarbejde med andre virksomheder, forskningsmiljøer og/eller teknologiske serviceinstitutter og lignende.

Ved vurderingen af de enkelte projekter lægges vægt på, om miljø- og energiforhold indgår som en del af projektet.

Det er en forudsætning for medfinansiering, at projekterne ellers ikke ville være blevet igangsat, eller at de vil blive fremrykket væsentligt som følge af medfinansieringen.

Medfinansiering kan ydes såvel til enkeltvirksomheders projekter som til samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, herunder til virksomheders udgifter i forbindelse med udviklingskontrakter mellem virksomheder og offentlige myndigheder eller institutioner.

Medfinansieringen kan udgøre op til 50 pct. af virksomhedernes udgifter til gennemførelse af projektet. Der vil kunne fastsættes en nedre beløbsgrænse for medfinansieringens størrelse.

Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne henvise til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning. Med henblik herpå etablerer fonden et panel af ledelsesrådgivere. Rådgivningen skal også kunne omfatte de udfordringer, som erhvervslivet - såvel nationalt som internationalt - vil blive stillet over for i de kommende år på miljøområdet.

Virksomhedernes udgifter til denne ledelsesrådgivning kan indgå i medfinansieringsgrundlaget. Investeringer i kapacitetsudvidelser

Formålet med medfinansieringen til investeringer i kapacitetsudvidelser er at fremme udviklingen af mindre virksomheder. Ved mindre virksomheder forstås virksomheder med op til ca. 50 ansatte.

Medfinansieringen ydes i form af garanti for betaling af lån i pengeinstitut m.v. til anlægsinvesteringer i kapacitetsudvidelser af væsentligt omfang.

Kapacitetsudvidelsen skal være i størrelsesorden 25 pct. eller derover målt i forhold til virksomhedens omsætning det foregående regnskabsår.

Der kan ikke ydes garanti for omlægning af lån og overtagelse af eksisterende virksomhed eller dele heraf. Der kan ikke ydes garanti for lån til etablering af ny virksomhed. Der kan ikke ydes garanti for lån, der allerede er udbetalt.

Ansøgning om garanti skal med udgangspunkt i virksomhedens regnskab og budget for det kommende år, indeholde en veldokumenteret og sammenhængende beskrivelse af projektet, som sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og gøres rentabelt.

Det er en forudsætning for medfinansiering, at projekterne ellers ikke ville være blevet igangsat, eller at de vil blive fremrykket væsentligt som følge af medfinansieringen.

Efter VækstFonden har modtaget de nødvendige oplysninger, er fonden forpligtiget til, så vidt muligt inden 15 arbejdsdage at godkende eller afslå en ansøgning. Kapitalforhold

Fondens midler består af den ved etableringen indbetalte indskudskapital og løbende indbetalinger i form af afkast af indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter, præmieydelser o.l. Samtlige udgifter til fondens administration afholdes af fonden.

Bestyrelsen skal forvalte fondens midler i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 6. Vilkår for medfinansieringen

Medfinansieringen kan ydes som tilskud, lån, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes, lån som er rente- og afdragsfrie i projektperioden, dog maksimalt 2 år og garantier.

Medfinansiering i form af tilskud kan især finde sted ved forprojekter. Medfinansiering til forprojekter skal ikke tilbagebetales.

Medfinansiering til forsknings- og udviklingsprojekter og markedsudviklingsprojekter forrentes på et niveau svarende til markedsrenten og tilbagebetales ved kommerciel succes. Virksomhederne kan vælge mellem en tilbagebetaling i faste ydelser og en tilbagebetaling i form af en royalty af den omsætning, som projektet genererer. Tilbagebetalingen vil maksimalt kunne udgøre det udbetalte beløb med tillæg af tilskrevne renter. Der vil kunne fastsættes en øvre grænse for tilbagebetalingsperiodens længde.

Der skal endvidere ske tilbagebetaling, hvis virksomheden i øvrigt ønsker at beholde rettighederne til projektet.

Rentetilskrivningen skal finde sted fra projektets start, men rentebetalingen skal følge tilbagebetalingen, således at renterne først skal betales ved den kommercielle udnyttelse af resultaterne.

Medfinansiering til kompetenceudviklingsprojekter er rente- og afdragsfri i projektperioden. Tilbagebetalingen og tilskrivningen af renter på niveau svarende til markedsrenten skal senest påbegyndes efter 2 år. Tilbagebetalingen sker i faste rater og påbegyndes, når projektet er afsluttet, dog senest efter 2 år. Tilbagebetalingen udgør hele det udbetalte beløb med tillæg af renter.

Medfinansieringen af forsknings- og udviklingsprojekter og markedsudviklingsprojekter kan også ydes i form af garantier, som pålægges en risikopræmie. Præmiens størrelse skal fastsættes under hensyntagen til, at fondens grundkapital på sigt skal opretholdes.

Garantibeløbet kan udbetales, når det er konstateret, at udviklingsprojektet mislykkes. Ved udbetaling skal der ske et forholdsmæssigt fradrag på basis af den indtil da genererede omsætning.

Risikopræmien tilskrives og betales fra projektets start.

Medfinansieringen af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden for 50 pct. af det tab långiver lider ved, at lånet ikke indfries, og at eventuelt stillede sikkerheder m.v. ikke fuldt ud dækker lånet.

VækstFonden kan maksimalt kautionere for 50 pct. af et lån, som en virksomhed optager i et pengeinstitut m.v. til gennemførelse af investeringen. Der kan maksimalt kautioneres for 400.000 kr. årligt pr. virksomhed. Det mindste beløb, der kan kautioneres for er 50.000 kr. Kautionen kan maksimalt løbe i 8 år fra ydelsen af lånet.

Fondens bestyrelse fastsætter en risikopræmie for garantien. Præmiens størrelse skal fastsættes under hensyn til, at fondens grundkapital på sigt skal opretholdes.

VækstFonden betaler ved forfaldsdag efter påkrav 50 pct. af det forfaldne beløb mod senere endelig opgørelse af tabet efter realisering af sikkerhed m.v.

Virksomheden hæfter overfor VækstFonden for tilbagebetaling af udbetalte garantibeløb. VækstFonden kan lade sin fordring inddrive gennem Hypotekbanken. Bestyrelse

Fondens bestyrelse består af en formand og 4 andre medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Bestyrelsen kan vælge en næstformand.

Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udnævnes i alt 2 gange. Medlemmerne afgår på skrift. Der kan ikke udnævnes suppleanter.

Ingen, som er fyldt 67 år, kan udnævnes eller genudnævnes.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal forelægges erhvervsministeren til godkendelse.

Personer, der som bestyrelsesmedlem eller på anden måde er beskæftiget med fondens virksomhed, er forpligtet til at behandle oplysninger, de kommer i besiddelse af fortroligt.

Bestyrelsen udarbejder en gang årligt en overordnet prioritering af indsatsen. Fondens prioritering drøftes med Erhvervsudviklingsrådet og erhvervsministeren orienteres herefter.

Bestyrelsen træffer afgørelse i ansøgninger om medfinansiering på grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse, ikke principielle afgørelser til sekretariatet. Bestyrelsens afgørelser er endelige.

Bestyrelsen kan indgå aftaler om overtagelse og videreførelse af et projekt, hvortil der er ydet medfinansiering.

Bestyrelsen fastsætter nærmere vilkår for medfinansieringen, herunder dokumentationskrav og afgrænsning af medfinansieringsgrundlaget. Vilkårene koordineres med vilkårene i Erhvervsministeriets øvrige erhvervsfremmesystem, således at der ud fra brugervirksomheder er enstrengethed i Erhvervsministeriets samlede udbud af erhvervsfremmeordninger. Det påhviler formændene for fondsbestyrelsen og Erhvervsudviklingsrådet at sikre koordinationen. En repræsentant for Erhvervsministeriet deltager som observatør i bestyrelsens møder.

Bestyrelsen aflægger årligt et regnskab samt en beretning om sin virksomhed til erhvervsministeren. Beretningen skal foruden oplysninger om medfinansieringens form og indhold også indeholde oplysninger om, hvilke typer af projekter, der ikke har kunnet opnå medfinansiering.

Bestyrelsen fremsender hvert kvartal en opgørelse til Erhvervsministeriet over afgivne tilsagn til hver enkelt aktivitetstype, fordelt på virksomhedsstørrelse, brancher og amter. Opgørelserne skal endvidere indeholde oplysninger om ikke udnyttede tilsagn, fordelt på de enkelte aktivitetstyper og den periode, hvor tilsagnet blev givet, samt om hensættelser. Administrationen

Fondens administration varetages af et selvstændigt sekretariat placeret i Erhvervsfremme Styrelsen.

Bestyrelsen ansætter fondens direktør og fastsætter dennes arbejdsopgaver og ansættelsesvilkår.

Fondens øvrige personale ansættes af direktøren, jf. dog stk. 4.

Fondens administrative systemer, bl.a. med hensyn til tilbagebetalingsregler, ansøgningernes udformning og behandling samt virksomhedernes regnskabsaflæggelser, skal tilrettelægges således, at de er i overensstemmelse med de tilsvarende systemer i Erhvervsfremme Styrelsen. Dele af fondens administrative opgaver, f.eks. interne servicefunktioner varetages af Erhvervsfremme Styrelsen mod fuld omkostningsdækning fra fonden.

Fonden tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand hver for sig eller af to andre bestyrelsesmedlemmer i forening med direktøren.

Bestyrelsen kan meddele prokura og bankfuldmagter til to medarbejdere i forening. Tilsyn, regnskab og revision

Erhvervsministeren fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens §§ 3 og 6.

Fondens regnskabsår er kalenderåret.

Fondens regnskab revideres i overensstemmelse med lovens §§ 8 og 10 af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor udnævnt af bestyrelsen for 3 år ad gangen. Udnævnelsen skal godkendes af erhvervsministeren og kan til enhver tid tilbagebetales af bestyrelsen.

Fondens regnskab udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Det reviderede regnskab godkendes af bestyrelsen og indsendes til erhvervsministeren inden 6 måneder efter regnskabsårets udgang. Evaluering

Fonden skal foretage en løbende evaluering af sin virksomhed. Der skal hvert tredje år foretages en samlet ekstern evaluering af fondens virksomhed, herunder af samspillet med det øvrige erhvervsfremmesystem. Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1995.

Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 686 af 23. august 1993 om VækstFondens virke.

pre_paragraph I medfør af § 4 i lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994 som ændret ved lov nr. 366 af 14. juni 1995, fastsættes: Formål

Erhvervsministeriet, den 30. juni 1995, den 30. juni 1995

/Mimi Jakobsen Gurli Martinussen/