Bekendtgørelse om uddannelse til håndarbejdslærer

Uddannelsen har til formål at give de studerende grundlag for at formidle viden om og færdighed i håndarbejds- og håndværksfag og at medvirke til at bevare og videreudvikle fagenes kulturtraditioner og til at fremme forståelsen af sammenhængen mellem form og funktion.

Uddannelsen skal give de studerende forudsætninger for at kunne virke inden for folkeoplysning og undervisning af unge og voksne og på det private og offentlige arbejdsmarked med rådgivning og vejledning og med informationsspredning i forskellige medier.

Uddannelsen varer 35 måneder og består af en 1. del på 12 måneder og en 2. del på 23 måneder. Hvis uddannelsen starter i februar måned, varer den dog 36 måneder, heraf udgør 2. del 24 måneder.

Længden af uddannelsen angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 12 måneder.

Målet med 1. del er, at de studerende erhverver sig grundlæggende kvalifikationer i uddannelsens hovedelementer, øver metoder til selvstændig opgaveløsning og får kendskab til praktisk pædagogisk virksomhed.

Målet med 2. del er, at de studerendes viden og færdigheder når et niveau, der imødekommer behov på det private og det offentlige arbejdsmarked.

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold

1. del omfatter nedenstående hovedelementer, der i almindelighed har følgende vægt:

1. Håndarbejds- og/eller håndværksfag 40%

1. Kulturelle fag 20%

1. Samfunds-, forbruger- og økonomifag 20%

1. Pædagogiske fag, herunder praktik 20%

Hvis fagene under stk. 1, nr. 2 og 3 fortsætter på 2. del, er vægtfordelingen 15% til hvert af disse områder. Håndarbejds- og/eller håndværksfag vægtes da med 45% og pædagogiske fag, herunder praktik med 25%.

De studerende vælger på 1. del et eller to fag blandt de håndarbejds- og/eller håndværksfag, seminariet udbyder.

De studerende skal i den pædagogiske praktik opleve arbejdsformer, der karakteriserer det voksenpædagogiske-psykologiske arbejdsområde. Omfanget svarer til mindst 2 ugers fuldtidsstudier.

1. del omfatter nedenstående uddannelseselementer, hvis vægt svarer til det angivne antal måneder: økonomifag indtil 1 md.

1. Specialefag i alt 14-19 mdr.

1. Supplerende fag 1-2 mdr.

1. Erhvervsrettet praktik 1-6 mdr.

1. Selvstændig opgave 1-2 mdr.

1. Kulturelle fag indtil 1 md.

1. Samfunds-, forbruger- og

De studerende vælger på 2. del et eller to specialefag blandt seminariets udbud. Som specialefag udbyder seminariet håndarbejds- og/eller håndværksfag videreført fra 1. del. Herudover kan det enkelte seminarium udbyde kulturelle fag samt samfunds-, forbruger- og økonomifag som specialefag. Den studerende skal som specialefag vælge mindst et håndarbejds- eller håndværksfag med en vægt på mindst 7 måneder.

Seminarierne tilrettelægger specialefagenes indhold i forskellige linier, der sigter mod bestemte arbejdsområder i privat og offentlig virksomhed. Der kan tilbydes følgende linier:

1. En linie med sigte på undervisning og folkeoplysning. På denne linie skal de studerende erhverve sig forudsætninger for at kunne undervise, lede og deltage i pædagogisk arbejde inden for folkeoplysning og voksenundervisning samt på frie skoler, ungdomsskoler og produktionsskoler. Undervisningens indhold fastlægges under hensyn til, at de studerende skal kunne omsætte deres pædagogiske viden til anvendelse også på det private arbejdsmarked.

1. En linie med sigte på kommunikation og formidling. På denne linie skal de studerende erhverve sig kendskab til massekommunikationens funktion og anvendelse, således at de kan formidle deres specialefag gennem det moderne samfunds medier. Undervisningens indhold fastlægges under hensyn til, at de studerende skal kunne omsætte deres viden og færdigheder både på det offentlige og private arbejdsmarked.

1. En linie med sigte på produktionsvirksomhed. På denne linie skal de studerende erhverve sig viden om virksomhedsøkonomi, erhvervsjura, organisation, regnskab, produktudvikling, markedsføring, drift og ledelse. Undervisningens indhold tilrettelægges således, at de studerende får forudsætninger dels for at starte selvstændig virksomhed og dels for ansættelse på det private arbejdsmarked.

Med henblik på at tilpasse sig behovet på arbejdsmarkedet kan det enkelte seminarium tilbyde andre linier som led i forsøg, jf. § 27, stk. 1.

Supplerende fag udfylder efter det enkelte seminariums bestemmelse særlige behov i uddannelsen.

De studerende skal i erhvervsrettet praktik på en arbejdsplads aktiveres i forhold til specialefagenes muligheder inden for den valgte linie.

Gennem beskæftigelse med den selvstændige opgave skal de studerende ud fra erhvervede kundskaber og erfaringer fra praktikken individuelt kvalificere sig til arbejdsmarkedet ved selvstændig fordybelse i et af de to specialefag i forhold til den valgte linie.

Uddannelseselementer på 2. del kan læses ved en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet.

Bedømmelse og bevis

Bedømmelse og bevis

De kvalifikationer, der erhverves gennem uddannelsen, dokumenteres ved mundtlige og skriftlige prøver.

Uddannelseselementer, hvis indhold eller arbejdsform begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Prøverne bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

Bedømmelsen af den studerendes undervisningsdeltagelse efter § 11, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Efter uddannelsens 1. del afholdes en prøve i de pædagogiske fag, hvori indgår spørgsmål fra 1. dels øvrige 3 hovedelementer, jf. § 3, stk. 1.

Opgaven udarbejdes af det enkelte seminarium og skal godkendes af censor.

Den selvstændige opgave bedømmes ved en prøve ved uddannelsens afslutning. Der gives en samlet karakter for den skriftlige del og den mundtlige præsentation.

Ved uddannelsens afslutning afholdes prøve i specialefagene. Prøven er mundtlig i det specialefag, hvor der er udarbejdet selvstændig opgave. I det andet specialefag afholdes skriftlig prøve. Hvis der kun er valgt et specialefag, afholdes både skriftlig og mundtlig prøve i dette fag.

Opgaven, jf. stk. 2, udarbejdes af det enkelte seminarium og skal belyse:

1. Eksaminandens faglige kvalifikationer.

1. Eksaminandens forudsætninger for at formidle specialefaget inden for den valgte linie.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13- skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner.

En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Der fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende en gruppe kan omfatte.

Prøverne efter § 15 kan i særlige tilfælde erstattes af afløsningsopgaver. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

En afløsningsopgave skal godkendes af seminariet og skal udformes således, at den har samme niveau og tidsmæssige vægt som det afløste uddannelsesstof.

Prøven efter § 14 skal være bestået senest 12 måneder efter afslutningen af 1. studieår, for at de studerende kan fortsætte uddannelsen. Seminariet kan forlænge denne frist, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

En studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Seminariet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Reeksamination og sygeeksamen afholdes i de sædvanlige eksamensperioder, jf. dog stk. 2 og 3.

Studerende, der ikke består prøven efter § 14 ved første indstilling, skal have adgang til at aflægge omprøve senest 10 uger efter den første prøve, og om nødvendigt igen efter 6 måneder.

For studerende, der ikke består en prøve efter § 15, eller som er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, kan der afholdes ny prøve i umiddelbar forlængelse af eksamensperioden.

Seminariet udsteder bevis for gennemført uddannelse og bestået eksamen med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder eventuel særlig erhvervskompetence.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Samlet bevis for uddannelse til håndarbejdslærer, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af et håndarbejdsseminarium.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen håndarbejdslærer.

Særlige bestemmelser

Særlige bestemmelser

Ved Seminariet for Hverdagskunst, Kerteminde, og ved Skals Håndarbejdsseminarium, er der mulighed for at afslutte 1. og 2. del af uddannelsen på anden måde end med eksamen og i stedet for bevis i henhold til § 22 for gennemført uddannelse og bestået eksamen at få udstedt et uddannelsesbevis.

Bestemmelsen i § 25, stk. 2, nr. 6, gælder ikke for de institutioner, der er nævnt i stk. 1.

Det fastsættes i studieordningen, hvordan de kvalifikationer, den studerende har erhvervet, i stedet dokumenteres.

Studieordning, merit og forsøg

Studieordning, merit og forsøg

De nærmere regler om uddannelsen fastsættes inden for bekendtgørelsens rammer i en studieordning. Studieordningen fastlægges af bestyrelsen efter forslag fra rektor. Studieordningen og ændringer heri indsendes til Undervisningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende retsregler.

Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

1. Mål for og indhold og omfang af de enkelte uddannelseselementer. Omfanget angives som andele af årsværk.

1. Udbud af linier, jf. § 6, og udbud og rækkefølge af fag på 1. del og af specialefag og supplerende fag på 2. del.

1. Pensum.

1. Undervisnings- og arbejdsformer.

1. Opgaver, herunder selvstændig opgave og eventuelle afløsningsopgaver.

1. Eksamen:

a) eksamensterminer,

b) eksamensfordringer,

c) gennemførelse af eksamen,

d) medvirken af censorer,

e) prøveform/-former og

f) eventuelle gruppeprøver, jf. § 17.

1. Dokumentation af pædagogisk praktik, erhvervsrettet praktik og supplerende fag.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for seminariet til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordningen og ændringer heri sendes til andre håndarbejdsseminarier, til praktiksteder og til censorerne til orientering.

Uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved et seminarium ækvivalerer uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved et andet seminarium.

Seminariet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet eller dele heraf for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som bestået, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg, herunder forsøg med udvikling af andre linier end dem, der er angivet i § 6. Samtidig med tilladelsen fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klage over et seminariums afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende seminarium. Seminariets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995, og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 1995 eller senere.

Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 1995, kan blive omfattet af bekendtgørelsen, hvis de ønsker det. For studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 1994, er det dog en betingelse, at det enkelte seminarium samtykker heri.

Studerende, der ikke er omfattet af denne bekendtgørelse, færdiggør uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Bekendtgørelse nr. 624 af 3. september 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 471 af 31. maj 1994, ophæves.

Undervisningsministeriet, den 10. juli 1995, den 10. juli 1995

/Ole Vig Jensen Lone Basse/