TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indstilling af medlemmer til bestyrelsen for Dansk Udenrigspolitisk Institut

BEK nr 602 af 12/07/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Bestyrelsen består af følgende 9 medlemmer, der alle beskikkes af udenrigsministeren i deres personlige egenskab:

  1. En formand udpeget af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen,
  1. et medlem udpeget af statsministeren,
  1. et medlem udpeget af udenrigsministeren,
  1. et medlem udpeget af forsvarsministeren,
  1. et medlem efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
  1. et medlem efter indstilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd,
  1. to medlemmer efter indstilling fra de relevante institutioner omfattet af universitetsloven og
  1. et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.

§ 2

Relevante institutioner omfattet af universitetsloven, jf. § 1, nr. 7, er:

  1. Københavns Universitet,
  1. Aarhus Universitet,
  1. Odense Universitet,
  1. Roskilde Universitetscenter,
  1. Aalborg Universitet,
  1. Danmarks Tekniske Universitet,
  1. Handelshøjskolen i København,
  1. Handelshøjskolen i Århus og
  1. Handelshøjskole Syd.
Stk. 2

Indstillingen af kandidater fra de i stk. 1 nævnte institutioner koordineres gennem rektorkollegiets sekretariat.

§ 3

Statens Humanistiske Forskningsråd og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd indstiller hver fire kandidater.

Stk. 2

Københavns Universitet og Aarhus Universitet indstiller hver fire kandidater. Odense Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus og Handelshøjskole Syd indstiller hver to kandidater.

Stk. 3

I henhold til lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning skal hver af de i stk. 1 og 2 nævnte institutioner foreslå lige mange mænd og kvinder.

§ 4

For så vidt angår indstillingen af formanden for bestyrelsen vil de otte øvrige medlemmer af bestyrelsen, efter at være blevet beskikket, træde foreløbigt sammen med henblik på at afgive indstilling om formandshvervet. Det medlem, som udpeges af udenrigsministeren, tager skridt hertil. Indstillingen vedtages med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed, vil det af statsministeren udpegede medlems stemme være udslagsgivende.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. juli 1995.

pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 3, i lov nr. 442 af 14. juni 1995 om oprettelse af Dansk Udenrigspolitisk Institut fastsættes:


Udenrigsministeriet, den 12. juli 1995, den 12. juli 1995

/Niels Helveg Petersen A. Carsten Damsgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995