Bekendtgørelse om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning (hf-bekendtgørelsen)

Rektor/forstander kan tillade, at enkeltfagskursister optages til undervisning på hold, der i øvrigt indgår i et 2-årigt forløb. Sådanne kursister betaler gebyr efter gældende regler til det kursus, der afholder undervisningen, men følger i øvrigt de vilkår, der gælder for holdet.

Alle kursister undervises i edb, jf. bilag 32.

Undervisningen omfatter desuden fællestimer, og der tilbydes frivillig undervisning i musik, billedkunst og idræt. Der kan desuden oprettes studiekredse samt afholdes ekskursioner, jf. bilag 35.

Rektor/forstander drager omsorg for, at der ved planlægning af fællestimer og ekskursioner, jf. stk. 8, i mindst muligt omfang sker aflysning af den almindelige undervisning.

Undervisningen i den enkelte klasse skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af kursisternes arbejdsbyrde. Koordineringen drøftes i lærerforsamlingen, jf. § 17.

I andet kursusår suspenderes den skemalagte undervisning for alle kursister i en uge, hvori kursisterne udarbejder den i § 19 omhandlede større skriftlige opgave.

billedfremstilling, og

d) at de studerende opnår fortrolighed med metoder til analyse og

vurdering af billeder som æstetisk udtryk og meddelelse.

5.1 Hovedvægten skal lægges på kursisternes praktiske arbejde.

To af kategorierne skal behandles grundigere.

a) Arbejde med billedkunstneriske processer og elementære billedbegreber

gennem kursisternes egne billedeksperimenter. Samspillet mellem ide,

udførelse og analyse betones.

b) Arbejde med billedudtryks forskelligartede funktioner - historisk og

socialt. Såvel samtidskunsten som kunst fra andre perioder og andre kulturer

skal indgå i undervisningen. Undervisningen skal også behandle visuelle

udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske. Der arbejdes med forskellige

analysemetoder og i et vist omfang med overvejelser over metodernes formål og

egnethed.

c) Der afsættes 30-40 timer til et praktisk projekt, hvor kursisterne

arbejder individuelt eller i grupper. Projektet skal udvikle kursisternes

evne til visuel tænkning og formidling samt evne til at udtrykke sig i

billeder. Projektet indgår i eksamen.

6.3 Kursisterne skal øves i brugen af fagets terminologi og i

mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget. Læsepensum udgør 100-150 sider.

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca.

30 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl.

censur) 2 eksaminander i timen.

7.3 Op til eksamens afholdelse arrangerer eksaminanden en

udstilling af sit projekt og øvrige arbejder udført i undervisningsperioden,

herunder også hjemmearbejder. Arbejderne skal repræsentere de områder, der er

arbejdet med i undervisningen, på en fyldestgørende måde. Udstillingen skal

vise såvel skitser som det mere gennemarbejdede. Arbejder, der ikke indgår i

selve udstillingen, skal være tilgængelige under eksamen. Samtlige arbejder

skal være daterede og signerede. Eksaminanden foretager selv udvælgelse,

opstilling og ophængning. Læreren bidrager kun med praktisk assistance. Der

afsættes 1-2 dage til at arrangere udstillingen - afhængigt af antallet af

eksaminander.

7.4 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum,

fremlægger ved eksamens begyndelse 10-15 selvstændigt udførte arbejder.

Mindst to af kategorierne flade, rum og tid skal være repræsenteret på en

sådan måde, at eksaminanden viser faglig bredde. De selvstændigt udførte

arbejder skal være signerede og daterede. Disse arbejder bedømmes ikke.

Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, aflægger i stedet for

udstillingen jf. 7.6, pkt. B, en 4-timers praktisk prøve, der gives på

grundlag af de selvstændigt udførte arbejder, der er fremlagt ved eksamens

begyndelse. Der opgives desuden et eksamenspensum på ca. 150 sider.

7.5 I forberedelseslokalet skal forefindes de lærebøger og

håndbøger, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må desuden

medbringe egne noter, oversigter, kopier af tekster og andet materiale fra

undervisningen.

7.6 Eksamen består af to dele:

A. En eksamination på grundlag af et ekstemporalt billedmateriale, som har

tilknytning til undervisningen. Billedmaterialet udvælges af eksaminator og

skal svare til de områder, der har været inddraget i undervisningen. Følgende

områder skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene: de 2 af de 3

kategorier, der har været behandlet grundigere, samtidskunst, kunst fra andre

perioder, kunst fra andre kulturer, visuelle udtryk, der ikke er snævert

billedkunstneriske. Der skal formuleres mindst 5 spørgsmål. Antallet af

spørgsmål skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3.

B. Censors og eksaminators vurdering af eksaminandens udstilling uden

eksaminandens tilstedeværelse. Selve fremførelsen af arbejder inden for

kategorien »billeder i tid« kan kræve eksaminandens

tilstedeværelse. Disse fremførelser må højst vare 8 minutter. For

selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, vurderes - i stedet for

udstillingen - arbejderne fra den 4-timers praktiske prøve.

Det ekstemporale billedmateriale skal ved eksaminationen af

selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, svare til de områder,

der indgår i opgivelserne.

7.7 I prøvens del A skal eksaminanden vurderes på sin evne til at

beskrive, analysere og vurdere, samt evne til at sætte billedmaterialet i

relation til det gennemgåede stof og evne til at perspektivere i øvrigt. I

prøvens del B vurderes - på grundlag af udstillingen - eksaminandens

forståelse for billedkunstneriske processer og evne til visuel tænkning og

formidling. I vurderingen kan der tages hensyn til selve den visuelle

præsentation af arbejderne. De ikke-udstillede arbejder kan indgå som støtte

for vurderingen.

a) at de studerende får indsigt i biologisk tankegang og metode samt

erhverver kendskab til udvalgte biologiske områder,

b) at de studerende opnår en vis færdighed i eksperimentelt arbejde og i

at beskrive og analysere biologiske data,

c) at de studerende opnår en vis øvelse i at formulere og løse biologiske

problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,

d) at de studerende får grundlæggende faglige forudsætninger for at

analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser

for natur, samfund og individ,

e) at de studerende opnår en vis færdighed i at formidle deres biologiske

viden såvel mundtligt som skriftligt, og

f) at de studerende stimuleres til at anvende deres viden, metodekendskab

og kreative evner til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer

med biologisk indhold.

2.1 Undervisningen er emneorienteret. Inden for hvert stofområde

eller på tværs af disse vælges et mindre antal emner i samråd mellem lærer og

kursister.

2.3 Faget er eksperimentelt, således at både kvalitative og

kvantitative forsøg, undersøgelser og øvelser indgår i arbejdet med de valgte

emner. Gennem det eksperimentelle arbejde indføres kursisterne i

a) Generelle forhold vedrørende laboratorie- og feltarbejde.

b) Elementære laboratoriefærdigheder og laboratoriesikkerhed.

c) Biologiske undersøgelsesmetoder og teknikker, herunder

mikroskopteknik.

d) Anvendelse af kontrollerede eksperimenter.

2.4 Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 20 lektioner. Der

udarbejdes 6 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

3.1 Som optakt til undervisningen og som en senere perspektivering

belyses biologiske arbejdsmetoder, fagområder og anvendelsesområder samt

biologiens globale aspekter.

3.2 Undervisningen dækker følgende stofområder:

a) Økologi - miljølære omfatter økologiske problemstillinger i

forbindelse med biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening

eller naturforvaltning. Undervisningen skal give basalt indblik i

primærproduktion, sekundærproduktion, nedbrydning, fødekæder og fødenet,

energibetragtninger, stofkredsløb samt økosystemers bæreevne.

b) Genetik - bioteknologi omfatter et eller flere eksempler på

genetiske forhold hos mennesket og på anvendelse af genetisk teori og metode

inden for det lægevidenskabelige område eller i produktion. Undervisningen

skal give basal indsigt i det molekylære og cellulære grundlag for genernes

virke, i nedarvningsmønstre samt i samspillet mellem arv og miljø.

c) Fysiologi - sundhed omfatter udvalgte eksempler fra

sundhedsområdet og menneskets fysiologi, idet der lægges vægt på samspillet

mellem det enkelte individ og miljøet, på opnåelse af basal indsigt i

udvalgte organers struktur og funktion samt på de cellulære aspekter. I

undervisningen indgår en generel oversigt over kroppens organsystemer og

funktioner. Et udvalg blandt følgende indgår i undervisningen: Kroppens

optagelse, transport og omsætning af stof og energi, hormonal og nervøs

regulering, immunologiske processer samt forhold i tilknytning til menneskets

seksualitet og forplantning.

3.3 Det anbefales at AIDS-problematikken inddrages i

undervisningen i forbindelse med de valgte emner, hvor det er mest relevant.

3.4 Det intensivt læste stof svarer til 120-150 sider.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med

fuldt pensum, er et intensivt læst stof svarende til ca. 180 sider samt

rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

4.4 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre

materialer, som er anført på skema for læsepensum og eksamensopgivelser.

Endvidere fremmedordbog, egne rapporter, noter og godkendt lommeregner.

4.5 Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være

forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (f.eks. tabeller,

figurer eller apparatur). Eksamensspørgsmålene skal normalt ledsages af

kendte og ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde skal indgå med passende

vægt i eksamensspørgsmålene.

6.2 Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er

integreret i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde

skal kursisterne opøves i at vurdere forskellige metoders relevans i konkrete

undersøgelsessituationer, herunder risikomomenter.

6.4 Der besvares skriftlige opgaver i et omfang svarende til 10-15

små opgaver, som rettes og kommenteres af læreren.

6.6 I forbindelse med undervisningen lærer kursisterne at formidle

biologisk viden og forståelse ved mundtlig fremlæggelse, ved løsning af

skriftlige opgaver og ved udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre

formidlingsformer.

a) Økologi . Det økologiske stofområde uddybes inden for biologisk

produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening eller naturforvaltning.

Mikroorganismernes betydning for stoftransport og energiomsætning inddrages.

Gennem feltstudier på en konkret lokalitet tilstræbes en faglig syntese af de

økologiske og miljømæssige forhold, der karakteriserer lokaliteten.

b) Genetik og evolutionslære. Det genetiske stofområde uddybes og

mutationer, selektion og evolutionsteori inddrages. Der gives eksempler på

mikroorganismernes betydning inden for moderne bioteknologi.

c) Fysiologi og forplantning . Menneskets fysiologi og

forplantning uddybes, og der gives eksempler på forholdene hos andre

organismer. Under menneskets fysiologi behandles problemstillinger med

tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager samt forebyggelse og

behandling. I undervisningen behandles stof- og energiomsætning samt et eller

flere reguleringssystemer som nervesystemet, det hormonale system og det

immunologiske system. Andre fysiologiske systemer samt etologiske aspekter

kan inddrages i behandlingen af de valgte emner.

d) Biokemi indgår som en integreret del af undervisningen i de

valgte emner. I undervisningen behandles vigtige organiske stofgrupper og

deres biologiske betydning, herunder nukleinsyrer og proteiner. Desuden

behandles udvalgte stofskifteprocesser, herunder aerobe og anaerobe

processer, proteinsyntese, enzymers funktion og miljøafhængighed samt

eksempler på mikrobiologiske omsætninger.

e) Valgfrit projektarbejde . I en periode på ca. 15 lektioner

arbejdes der med projekter valgt af kursisterne. Arbejdet foregår normalt i

grupper. Der udarbejdes en projektrapport svarende til 2 almindelige

rapporter eller afgrænses et intensivt læst stof af størrelsesordenen 15 - 20

sider.

8.1 Den større skriftlige opgave formuleres af læreren på en sådan

måde, at der stilles krav på forskellige niveauer (fx beskrivelse, analyse,

vurdering, syntese). Besvarelsen skal udformes i overensstemmelse med gængse

principper for naturvidenskabelig biologisk formidling.

9.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er det

intensivt læste stof, det tilhørende eksperimentelle arbejde samt de

skriftlige opgaver. Endvidere opgives det valgfri projektarbejde.

a) at de studerende får dybere indsigt i og en sammenhængende forståelse

af biologisk tankegang og metode samt erhverver omfattende viden om centrale

biologiske områder,

b) at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i præcise

beskrivelser og analyser af biologiske systemer,

11.1 Undervisningen veksler mellem emnearbejde og kursusforløb.

11.2 Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative

undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. I forbindelse

med det eksperimentelle arbejde skal kursisterne opøves i kritisk at vurdere

forskellige metoders relevans i konkrete undersøgelsessituationer, herunder

risikomomenter, og i at foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

11.6 I forbindelse med undervisningen lærer kursisterne at

formidle biologisk viden og forståelse ved mundtlig fremlæggelse, ved løsning

af skriftlige opgaver af både kvalitativ og kvantitativ art og ved

udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre formidlingsformer.

a) Økologi. De økologiske problemstillinger uddybes inden for

følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse,

miljøforurening og naturforvaltning. Undervisningen skal som helhed sikre

indsigt i økologiske teorier, metoder og modeller. I undervisningen indgår

eksempler på planters og dyrs tilpasning til miljøet, økotoksikologi,

populationsbiologi og adfærdsbiologi. Desuden uddybes brutto- og

nettoproduktion, stofkredsløb, energiomsætninger samt økosystemers udvikling

og bæreevne.

b) Genetik og evolutionslære. Genetikken uddybes, og der sikres en

bred indføring i genetisk teori og metode, herunder menneskets genetik,

populationsgenetik, evolutionsteori og genetikkens anvendelse i forskning og

produktion. I undervisningen indgår celledifferentiering og fosterudvikling.

Desuden uddybes genetikkens molekylære og cellulære grundlag,

nedarvningsmønstre, samspillet mellem arv og miljø, mutationer, selektion,

forædling og genteknologi.

c) Fysiologi. Menneskets fysiologi uddybes, og der gives eksempler

på fysiologiske forhold hos planter og dyr. I undervisningen fremhæves

struktur- og funktionrelationer, opretholdelse af balance samt samspillet

mellem individ og miljø. Det molekylære, cellebiologiske og vævsbiologiske

grundlag for de fysiologiske processer indarbejdes i emner og kursusforløb.

Desuden indgår eller uddybes stofoptagelse, stoftransport, stof- og

energiomsætning, stofudskillelse, bevægelse samt biologisk regulering i

tilknytning til hormoner, nervesystem og immunsystem.

d) Biokemi og biofysik indgår som en integreret del af

undervisningen i de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen indgår

opbygning og funktion af kulhydrater og fedtstoffer, molekylære

transportprocesser, kemosyntese, fotosyntese, det intermediære stofskifte

samt biokemiske analysemetoder. Desuden uddybes opbygning og funktion af

proteiner og nukleinsyrer samt enzymologi og proteinsyntese.

e) Mikrobiologi indgår som en integreret del af undervisningen i

de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen indgår mikroorganismer som

sygdomsfremkaldere og mikrobiologiske arbejdsmetoder. Desuden uddybes

mikroorganismers funktion i de økologiske systemer samt mikroorganismers

anvendelse i forskning og produktion.

12.3 Det intensivt læste stof svarer til 450 - 500 sider.

14.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 5 timer.

Eksaminanderne får forelagt 2 store opgaver, hvoraf en skal besvares, samt

4-5 mindre opgaver, hvoraf 2-3 skal besvares.

14.3 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre

materialer, som er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser.

Endvidere egne rapporter, journaler, opgaver og noter samt godkendt

lommeregner, fremmedordbog og relevante papirer til grafisk afvikling

(millimeterpapir, sandsynlighedspapir, logaritmisk papir etc.).

a) at de studerende udvikler deres sproglige, æstetiske og historiske

bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans,

b) at de studerenede udvikler deres lyst og evne til at opleve

skønlitteratur og andre udtryksformer, og til at læse engageret og

reflekteret,

d) at de studerende udvikler deres historiske sans og deres kendskab til

den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark, og

e) at de studerende udvikler deres evne til at reflektere over sproget og

udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres

mulighed for individuel og social udfoldelse.

2.1 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, og faget har

sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige,

historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og

oplevelse. Undervisningen omfatter tekstlæsning samt mundtlig og skriftlig

sprogbrug.

2.2 Tekstlæsningen har et omfang af 200 - 300 sider, hvortil

kommer 4 værker og 8 supplerende værker.

2.3 Tekstlæsningens kategorier er historisk læsning,

massekommunikation samt selvvalgte studiemønstre. Den historiske læsning

udgør ca. 50 pct. af det samlede forløb, ligeligt fordelt på nyeste tid,

periodelæsning og den øvrige historiske læsning. Studiemønstre udgør ca. 20

pct. Massekommunikation udgør ca. 10 pct.

2.4 I begyndelsen af undervisningen indføres kursisterne i fagets

hovedområder og metoder. Der undervises i forskellige måder at læse på og i

mundtlig og skriftlig formidling. Undervisningen kan tilrettelægges, så det

skriftlige basiskursus indgår i denne introduktion.

Den historiske læsnings område er tekster fra oldtiden til vore dage.

Gennem den historiske læsning udvikler kursisterne deres evne til at opleve

og forstå tekster i en historisk sammenhæng. Den historiske læsning består

af:

Nyeste tid er defineret som de sidste 40 år. Periodelæsningen skal

placeres før de sidste 40 år. Den øvrige historiske læsning kan

tilrettelægges enten som temalæsning, hvor et tema følges fra oldtiden til i

dag, eller som læsning af en række nedslag i det historiske forløb.

Nedslagene vælges og undervisningen tilrettelægges således, at man ved at

betone sammenhænge mellem teksterne får et indtryk både af brud og af

kontinuiteten i udviklingen. Samlet skal den historiske læsning ved

teksternes fordeling give kursisterne et kendskab til hovedtræk af den

kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark.

Der undervises i udvalgte områder inden for især nyeste tids

massekommunikation. Undervisningen skal skærpe kursisternes oplevelsesevne,

kritiske indsigt og bevidsthed om massemediernes betydning gennem arbejdet

med forskellige udtryksformer og genrer.

Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre, dvs.

undervisningsforløb, der giver kursisterne mulighed for at fordybe sig i

afgrænsede fagområder. Studiemønstrene kan enten udspringe af holdets øvrige

arbejde inden for faget eller være områder, der netop ikke berøres i det

øvrige arbejde.

Som en del af tekstlæsningen læses mindst fire værker. De tre skal vælges

inden for de litterære hovedformer: roman, drama, digtsamling,

novellesamling. Et kan være en helhed af tilsvarende størrelse inden for

andre genrer eller udtryksformer. Mindst et af værkerne skal knyttes til

periodelæsningen, mindst et skal ligge før 1900, og mindst et skal placeres

inden for nyeste tid.

Individuelt eller i mindre grupper læses otte værker, i et 2-årigt forløb

fordelt med to på hvert semester. Værkerne vælges af kursisterne og godkendes

af læreren, der skal sikre en vis alsidighed. I kortere eller længere form

skal kursisterne skriftligt redegøre for tre af de otte værker. En liste over

de supplerende værker fremsendes til censor sammen med eksamenspensum.

c) Svensk, norsk og udenlandsk litteratur:

Svensk og norsk litteratur på originalsproget og fremmed litteratur i

dansk oversættelse kan indgå i alle tekstlæsningens områder. Der skal læses

mindst 15 sider svensk og 15 sider nyere norsk.

Undervisningen i mundtlig sprogbrug har til opgave at udvikle kursisternes

bevidsthed om den mundtlige fremstillings betydning for tankevirksomhed og

bevidsthed om, hvordan man kan opbygge og udforme sin mundtlige fremstilling,

så denne får substans og klarhed. Undervisningen tilrettelægges, så

kursisterne får lejlighed til at arbejde med forskellige mundtlige

fremstillingsformer, herunder oplæsning.

I undervisningen i skriftlig sprogbrug skal kursisterne have lejlighed til

at arbejde med forskellige former for skriveprocesser, og de skal have

mulighed for at afprøve forskellige skriftlige genrer, herunder kreative,

ræsonnerende og fagligt formidlende fremstillingsformer. Cirka halvdelen af

det skriftlige arbejde koncentreres om ræsonnerende prosa.

4.4 Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 18

• 20 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen. De skriftlige

redegørelser for tre supplerende værker indgår heri.

4.5 I første semester samles en del af den skriftlige undervisning

i det skriftlige basiskursus. Kurset indledes med en kursusdag uden anden

undervisning (evt. to halve skoledage) og har et samlet omfang på 10-15 timer

inkl. denne optakt. Basiskursets formål er at forbedre kursisternes

skriftlige fremstilling bl.a. ved at lade dem arbejde med ufærdige tekster og

ved at skabe hensigtsmæssige arbejdsvaner med læreren og andre kursister som

rådgivere. Basiskurset skal omfatte grundlæggende begreber og erfaringer af

betydning for skriveprocessen, som kan bruges også ved det skriftlige arbejde

i andre fag.

4.6 I slutningen af første semester skrives en større opgave,

danskopgaven. Når faget læses som enkeltfag, kan danskopgaven dog placeres

frit inden for første halvdel af forløbet. Opgaven kan dreje sig om emner,

der har snæver tilknytning til arbejdet i mundtlig dansk og om emner uden

tilknytning hertil. Arbejdet med denne opgave skal tilrettelægges, så

kursisterne vejledes i løbet af skriveprocessen. Opgaven har et omfang

svarende til 2-21/2 besvarelser af eksamenstypen og indgår i den samlede

opgavemængde med denne vægt.

15 sider skal være svensk og 15 sider nyere norsk på originalsproget.

Ingen tekst kan tælle for mere end fem sider. Der opgives fire værker fordelt

som for kursister, jf. 3.2, samt otte supplerende værker. Som baggrund for

tekstlæsningen opgives endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst

100 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på

20 sider.

5.4 I forberedelseslokalet skal ligge Nudansk Ordbog i en udgave

efter 1986. Der kan desuden ligge bøger og materialer, som har været anvendt

i undervisningen, og som er påført pensumindberetningsskemaet. Læreren

orienterer eksaminanderne om, hvilke hjælpemidler der vil være i lokalet.

Eksaminanderne må medbringe egne noter.

5.5 Eksaminander med reduceret pensum prøves i ulæst tekst.

Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 sider i

prosa. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og

udgivelsesår. Der kan gives enkelte ordforklaringer, og ved brudstykker

eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over

bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i

undervisningen. Blandt eksamensteksterne skal være tekster fra før 1800.

5.6 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum,

eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Yderligere prøves der

ved en kort samtale i et af de supplerende værker. Eksaminationen i den læste

tekst og i det supplerende værk indgår tilsammen med vægten 1/4 i den samlede

præstation.

5.7 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen

sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæses et mindre

tekststykke på dansk.

5.8 Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage

de væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges

vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i større perspektiv. Prøven

er også en prøve i at fremlægge sin forståelse af teksten og dens

perspektiver.

6.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives fem timer.

Eksaminanden kan vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et

materiale.

6.2 Retskrivningsordbogen og Nudansk Ordbog, begge i udgaver efter

1986, skal findes i eksamenslokalet i et rimeligt antal.

6.3 Prøven skal vise eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og

evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt. Endvidere

skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, til at argumentere og

til at formidle viden, erfaring og oplevelser.

a) at de studerende udvikler deres kendskab til dansk kultur og

introduceres til væsentlige sider af nutidig dansk tænkemåde og

livsopfattelse,

b) at de studerende udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed

og dermed deres mulighed for videreuddannelse og for individuel og social

udfoldelse i det danske samfund,

c) at de studerende opnår færdighed i at analysere, diskutere og fortolke

dansksprogede tekster,

d) at de studerende bliver i stand til at reflektere over ligheder og

forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i

dansksprogede tekster.

2.1 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, og faget har

sit tyngdepunkt i såvel intensiv som ekstensiv tekstlæsning, der forener

analyse, fortolkning og oplevelse. Som en væsentlig del af undervisningen

indgår sideløbende styrkelse af den enkelte kursists mundtlige og skriftlige

udtryksfærdighed.

2.2 Fagets centrale genstandsområde er dansksprogede tekster,

digteriske såvel som alment formidlende, men også andre sproglige

udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand kan inddrages.

2.3 Tekstlæsningen har et omfang af i alt 75-100 sider, hvortil

kommer 1 værk, som læses ekstensivt.

2.4 Tekstlæsningens kategorier er introduktionslæsning,

temaorienteret læsning og massekommunikation.

Som optakt til undervisningen læses en mindre gruppe tekster fra

forskellige genrer og af forskellig sværhedsgrad. Teksterne kan udvælges, så

de kort illustrerer en historisk udviklingslinie eller samler sig om et tema

med udgangspunkt i kursisternes egen situation. Blandt teksterne skal indgå

såvel fiktive som ikke-fiktive tekster. Også lærebogstekster fra andre fag

end dansk kan indgå. Gennem introduktionslæsningen skal kursisterne

introduceres til forskellige læsemåder, elementære tekstanalytiske greb og

hensigtsmæssig notatteknik.

I denne del af undervisningen skal kursisterne fortrinsvis beskæftige sig

med tekster og temaer, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af

nyere dansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. Kursisternes

erfaringer og selvforståelse skal udbygges gennem arbejde og dialog med

karakteristiske livs- og bevidsthedsformer, som de fremtræder i digtning og

andre udtryksformer. Hovedvægten skal ligge på tekster fra de sidste fyrre

år, dvs. kursisternes samtid og den umiddelbart foregående tid, men også

ældre tekster kan indgå. Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte

ord skal indgå i undervisningen. Som en del af undervisningen kan man også

her inddrage dansksproget tekstmateriale fra kursisternes andre fag og støtte

deres forberedelse til disse.

Der undervises i udvalgte områder inden for nyeste tids

massekommunikation. Kursisterne skal opnå et vist kendskab til den danske

mediestruktur.

Da kursisterne ikke er vokset op med dansk som modersmål, er det en

væsentlig del af undervisningen at kommentere sproglige forhold, dels i

teksterne og dels i kursisternes eget sprog.

5.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, skal

eksamenspensum fordeles med 80 siders temaorienteret læsning og 20 siders

massekommunikation. Teksterne skal repræsentere forskellige genrer, og såvel

fiktive som ikke-fiktive tekster skal indgå. Ingen tekst kan tælle for mere

end fem sider. Der opgives desuden et ekstensivt læst værk.

5.4 I forberedelseslokalet skal ligge de tilladte hjælpemidler: ud

over Nudansk Ordbog, fremmedordbog, synonymordbog og relevante

fremmedsprogsordbøger. Der kan desuden ligge bøger og materialer, som har

været anvendt i undervisningen, og som er påført pensumindberetningsskemaet.

Læreren orienterer eksaminanderne om, hvilke hjælpemidler der vil være i

lokalet. Eksaminanderne må medbringe egne noter.

5.5 Eksaminander med reduceret pensum prøves i ulæst tekst, der

har tilknytning til læsepensum. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele,

kan være på op til 5 sider prosa. Teksten vælges af eksaminator, og der skal

være oplyst forfatter og udgivelsesår. Vanskelige ord og vendinger skal være

forklaret, og ved brudstykker gives evt. et kort resume. Til prøveteksten kan

være knyttet enkelte vejledende spørgsmål efter lærerens skøn.

a) opnår en datalogisk indsigt, som kombinerer praktisk færdighed og

teoretisk forståelse,

b) tilegner sig et datalogisk begrebsapparat til beskrivelse og

forståelse af informations- og databehandling,

c) får kendskab til og færdigheder i problemløsning med datalogiske

metoder,

d) stifter bekendtskab med eksempler på forskellige datalogiske

anvendelsesområder,

f) udvikler deres kreativitet og abstraktionsevne gennem arbejde med

konkrete datalogiske problemstillinger.

2.1 Undervisningen bygges op omkring et antal projektforløb. Hvert

forløb indeholder såvel praktiske som teoretiske elementer, ligesom der kan

indgå kortere, systematiske kursusforløb. Antallet af projektforløb afpasses

efter deres omfang. Som led i undervisningen udarbejdes 4 skriftlige

rapporter. Rapporterne udarbejdes i tilknytning til et helt projekt eller

dele heraf. Der kan evt. laves flere rapporter i tilknytning til samme

projektforløb, ligesom en rapport kan omfatte stof fra flere forløb. Under

projektarbejdet kan holdet arbejde samlet eller i mindre grupper.

Udarbejdelse af rapporter kan foregå i grupper på indtil 4 kursister.

Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

2.2 Undervisningen omfatter 3 hovedområder (jvf. 3.1) og et

valgfrit emne, som alle indgår med lige vægt i undervisningen. Hvert

projektforløb skal involvere stof fra et eller flere af disse.

Arbejdet med hovedområderne skal som minimum omfatte følgende elementer:

• Variable og datastrukturer

• Syntaks og semantik

3.2 Som programmeringssprog vælges et generelt, højere

programmeringssprog eller et sprog knyttet til et værktøjsprogram, evt. en

kombination af disse.

3.3 Det valgfrie emne disponeres efter lærerens og kursisternes

forudsætninger og interesser. Der er mulighed for at uddybe hovedområderne

eller inddrage nye emner. Kursisterne vælger enkeltvis, i grupper eller som

samlet hold det emne, man ønsker at arbejde med. Kursisternes valg af emne

skal godkendes af læreren.

3.4 De 4 rapporter skal tilsammen være bredt dækkende, således at

mindst 3 af områderne problemløsning, programmering, maskinarkitektur samt

valgfrit emne er repræsenteret.

3.5 Læsepensum er 150-200 sider. De 4 rapporter indregnes med det

faktiske sidetal, dog maksimalt 10 sider pr. rapport.

3.6 Hvis en studerende i forbindelse med udarbejdelsen af den

større skriftlige opgave (jvf. bilag 33) ønsker at anvende edb-udstyr, der

ikke findes på kurset, kan dette kun ske efter lærerens godkendelse.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er 110-130

sider inkl. mindst 3 af de 4 rapporter. De opgivne rapporter indregnes med

det faktiske sidetal, dog maksimalt 10 sider pr. rapport. Ved grupperapporter

opgiver alle gruppemedlemmerne hele rapporten. Af områderne problemløsning,

programmering, maskinarkitektur og valgfrit emne skal mindst 3 være

repræsenteret i eksamenspensum.

4.4 I forberedelsestiden må eksaminanden anvende alt det

materiale, som har været anvendt i undervisningen. Dette omfatter også egne

notater, som er udarbejdet i forbindelse med undervisningen, herunder noter

fremstillet i arbejdsgrupper og duplikeret til medlemmerne. Under

eksaminationen må eksaminanden støtte sig til en i forberedelsestiden

udarbejdet disposition samt sine rapporter.

4.5 Ved prøven stilles et spørgsmål. Det udformes med en

emneoverskrift og uddybes med underspørgsmål eller stikord, der kan vejlede

eksaminanden. Der kan vedlægges bilag til eksamensspørgsmålet, men det skal

klart fremgå, om dette materiale vil blive inddraget ved eksaminationen,

eller om det står eksaminanden frit for at benytte det. Bilagene må ikke være

udformet på en måde, der lægger op til, at eksaminanden benytter

forberedelsestiden til egentlig opgaveløsning.

4.6 Ved planlægningen af eksamen aftales det mellem holdet og

læreren, om der skal benyttes computer ved eksamen. Såfremt det er tilfældet,

skal der være en computer til rådighed både i forberedelses- og

eksaminationslokalet. Brugen af computeren må kun optage en mindre del af

eksaminationstiden. Såvel eksaminand som eksaminator kan inddrage den i

eksaminationen. Eksaminator sørger for, at udenforstående brugere ikke har

adgang til at bruge det til forberedelse og eksamination benyttede

edb-udstyr, mens eksamen foregår.

b) at de studerende opnår viden om teknologiske, kulturelle, æstetiske,

økonomiske og historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og

omgivelser, og

1. Undervisningen bygges op omkring et antal mindre samt et større

projekt. Hvert projekt indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer.

Endvidere indgår et antal kortere kursusforløb af praktisk og/eller teoretisk

art. Antallet af projekter afpasses efter disses omfang, men der skal ske en

progression i kompleksitet gennem undervisningsforløbet. Projekterne kan

løses individuelt eller i grupper.

Stofområderne skal belyses under synsvinklerne funktion, proces og

historie.

• afbildningsmetoder (skitsering, arbejdstegning, præsentationstegning)

Undervisningen skal i videst muligt omfang omfatte praktiske dimensioner,

fx praktiske opgaver på skolen, besøg på virksomheder og evt. i begrænset

omfang egentligt praktikophold, hvor kursisterne deltager i en virksomheds

arbejde. Det praktiske arbejde skal udvikle kursisternes designforståelse og

ikke fungere som mål i sig selv. Edb indgår som en del af undervisningen.

3.4 Der afsættes ca. 40 timer til det større projekt. Det tager

udgangspunkt i et afgrænset emneområde. Inden for dette arbejder kursisterne

med en praktisk opgave, individuelt eller i grupper. Der arbejdes med et

teoretisk stof, der er fælles for hele holdet. Det kan evt. suppleres med et

særligt teoretisk stof med tilknytning til de enkelte gruppers arbejde.

4.2 Op til eksamen arrangerer eksaminanderne en udstilling af de

større projekter, samt evt. op til 3 øvrige projekter, der er udført i

undervisningen. Udstillingen skal demonstrere eksaminandens arbejdsproces.

Læreren bidrager kun med praktisk assistance. Alle eksaminandens praktiske

arbejder skal være tilgængelige under eksamen. Der opgives det teoretiske

stof, der har tilknytning til det større projekt, samt ca. halvdelen af det

øvrige teoretiske stof. Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum

udgør 80-100 sider, hvori fagets 4 stofområder skal være repræsenteret.

b) Eksaminanden prøves desuden i et ekstemporalt materiale, som skal være

et konkret foreliggende design eller et klart aflæseligt, reproduceret

materiale. Der må kun i meget begrænset omfang indgå tekst i det ekstemporale

materiale. Fagets 4 stofområder skal være repræsenteret i

eksamensspørgsmålene. Antallet af spørgsmål skal overstige antallet af

eksaminander med mindst 3.

a) at de studerende udvikler deres krops-sprog, kropsudtryk og

kropsbevidsthed og gennem stemmetræning og arbejde med det talte sprog

styrker deres mulighed for individuel og social udfoldelse,

b) at de studerende udvikler deres forståelse for legens, fantasiens,

improvisationens og rollespillets betydning,

c) at de studerende udvikler deres lyst og evner til i et samarbejde med

andre at bruge teatrets virkemidler i konkrete situationer og over for et

publikum samt stimulerer deres lyst til og interesse for at opleve teater og

beslægtede udtryksformer,

e) at de studerende udvikler deres evner for at at anskue

teaterproduktion i en historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.

2.2. Undervisningen er både praktisk og teoretisk, og den skal

være en kombination af holdundervisning, fælles planlægning af

projektarbejdet, og det egentlige projektarbejde i mindre grupper.

Undervisningen tilrettelægges således, at vægten lægges på det praktiske

arbejde, og således, at analyse, teori og teaterhistorie i videst muligt

omfang knyttes til det praktiske projekt.

2.3 Hvert hold skal arbejde med mindst to projektforløb, der

vælges med mulighed for lokalt samarbejde i og uden for skolemiljøet. Et

projektforløb består af et praktisk projekt, fx produktion af en mindre

forestilling, og en rapport, der beskriver og analyserer proces og produkt.

Hver enkelt kursist er ansvarlig både for helheden og sin egen del af

rapporten.

c) fantasitræning, improvisation, rollespil,

e) fremstilling af synopser, manuskripter og realisation af skuespil,

f) teaterarbejde dvs. skuespillerteknik, scenografi, lyssætning,

lydarbejde, sminkning, kostumer, masker, rekvisitter.

a) forestillingsanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af en

teaterforestilling og i at beskrive teatermediets egenart i forhold til andre

medier. I denne forbindelse kan en aflæsning og analyse af fx skulpturer,

billeder, film, tv- og videooptagelser indgå,

b) dramaturgisk analyse. Øvelser i at se en teksts sceniske

realisationsmuligheder i en given sammenhæng,

c) dramaanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af et dramas

indhold og form,

d) undervisning i at se teaterproduktion i et historisk, samfundsmæssigt

og kulturelt perspektiv.

4.1 Der afholdes en mundtlig eksamen bestående af to prøver, en

praktisk i dramatisk produktion (gruppeprøve) og en teoretisk i dramaturgisk

forestillingsanalyse (individuel prøve). Forberedelsestid til den teoretiske

del er 25 minutter. Prøverne afholdes samme dag, men adskilt fra hinanden.

Opførelsen af (dele af) den dramatiske produktion må ikke overskride 25

minutter. Den samlede eksaminationstid ved den praktiske prøve er på 15

minutter gange antallet af eksaminander i gruppen, inkl. censur og inkl.

opførelsen af den dramatiske produktion, dog højest 75 minutter. Ved en

eksaminand er den samlede eksaminationstid dog 40 minutter. Forud for den

praktiske prøve kan der gives en kort opstillingstid, der fastlægges af

læreren efter opførelsens behov. Den medregnes ikke i eksaminationstiden.

4.2. Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er de to

projektforløb med dertil hørende teoretiske tekster.

4.3. Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med

fuldt pensum, er to dramatiske projektforløb med tilhørende projektrapporter

samt teoretiske tekster af et omfang på 75 sider. Selvstuderende, herunder

kursister med fuldt pensum, fremlægger en studierapport, bilagt billed- og

skitsemateriale, i forbindelse med en opførelse af en del af en dramatisk

produktion af mindst 10 minutters varighed eller en videooptagelse af samme.

4.4. Den praktiske prøve er en gruppeeksamen i praktisk dramatik,

hvor grundlaget er et af gruppeprojekterne. Dele af gruppeprojektets

dramatiske produktion fremføres, evt. i form af en videooptagelse.

Fremførelsen overværes af eksaminator og censor. Efter et kort oplæg fra

hvert gruppemedlem skal gruppen i samtaleform gøre rede for væsentlige sider

af deres produktion, herunder produktionsfasens principdiskussioner,

begrundelserne for de æstetiske, tekniske og indholdsmæssige løsninger samt

pespektivering til generelle teatermæssige og -historiske forhold. Censor og

eksaminator skal sørge for, at den enkelte eksaminands selvstændige indsats

træder frem.

4.5. Den teoretiske prøve er en prøve i teori og

forestillingsanalyse. Prøven er individuel. Spørgsmålene stilles inden for de

projektforløb, som den enkelte eksaminand har arbejdet med. På grundlag af et

ikke gennemgået drama- eller teatermateriale (dias, skitser, tegninger,

fotos, plakater, rekvisitter, kostumer, modeller, tv- eller filmcitater, lyd-

eller tekstuddrag), valgt således at opgivet stof inddrages i eksaminationen,

prøves eksaminanden i sin evne til at fremdrage væsentlige æstetiske,

tekniske og indholdsmæssige aspekter i materialet og indsætte det i en

overordnet teoretisk, historisk eller kulturel sammenhæng.

a) at de studerende videreudvikler evnen til at forstå og benytte det

engelske sprog i tale og skrift,

b) at de studerende udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres

forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,

d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne får indsigt i

væsentlige sider af britisk og amerikansk samt evt., i begrænset omfang,

andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv, og

2.1 Kursisternes mundtlige og skriftlige sprogbeherskelse udvikles

især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det

engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

2.2 Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen

af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt

perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal

kursisterne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og

samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og

perspektiv.

2.3 De læste tekster analyseres og fortolkes i overensstemmelse

med kursisternes sproglige formåen. Kursisterne skal lære at benytte

hensigtsmæssige læsemåder, såsom intensiv læsning, overblikslæsning og

informationssøgning. Der undervises i brug af ordbøger.

2.4 Beherskelsen af skriftsproget udvikles især gennem besvarelse

af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til

tekstlæsningen.

2.5 Der arbejdes systematisk med at udbygge kursisternes

beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik og reglerne for dets

anvendelse.

3.1 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Mindst tre

skønlitterære genrer skal være repræsenteret. Desuden læses et antal

sagprosatekster, fortrinsvis af beskrivende og berettende art, fx biografier

og interviews. Læsepensums omfang er ca. 225 normalsider ubearbejdede

tekster.

3.2 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår et særligt

studeret emne (normalt 3-6 tekster). Et emne kan være fx en genre eller et

massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en

periode, et litterært tema eller et forfatterskab.

3.3 Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal

indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster

eller på edb-støttet mundtlig undervisning omregnes til 2 normalsider i

læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 25 normalsider.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels

som klasseaktivitet. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 7 friere

opgaver a 2-4 sider og 14 opgaver a 1-2 sider. I forbindelse med

tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel

vejledning.

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid

(inkl.instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter i en opgiven

tekst og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander

i timen.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver et intensivt læst

udvalg af læsepensum på 100 normalsider, som repræsenterer dels de

forskellige skønlitterære genrer og sagprosa, dels det særligt studerede

emne. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der

foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

4.4 Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene

eksemplarer af de i læsepensum anførte tekstudgaver. I forberedelseslokalet

må benyttes egne notater, de i forbindelse med undervisningen udleverede

noter og gloselister samt de tekster, der er anført i læsepensum. Andre

hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for

fremlæggelsen benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af

et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte

tekststykke og dettes funktion i helheden,

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten.

4.6 Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får

eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside

af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende

gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

7.1 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Roman,

novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal

sagprosatekster af forskellig type, fx materiale fra aviser og tidsskrifter.

Fremstillinger af argumenterende og reflekterende art skal indgå. Der skal

indgå et længere, helt værk i læsepensum. I læsepensum skal indgå tekster fra

før år 1900. Læsepensums omfang er ca. 275 normalsider ubearbejdede tekster.

7.2 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår to særligt

studerede emner (normalt a 3-6 tekster). I mindst et emne skal der anlægges

en historisk synsvinkel. Et emne kan være fx en genre eller et massemedium,

en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et

litterært tema eller et forfatterskab.

8.1 I den større skriftlige opgave skal den studerende sætte sig

ind i et selvvalgt emne og demonstrere evne til selvstændigt at sammenfatte

og formidle den opnåede indsigt.

8.2 Primærlitteraturen og størstedelen af sekundærlitteraturen

læses på engelsk, således at så godt som alle citater i besvarelsen er på

engelsk.

8.3 Bedømmelsen beror på en helhedsvurdering, hvori følgende

momenter især har vægt: om der er redegjort præcist og nuanceret for de

væsentligste aspekter af emnet, og om de er behandlet på fyldestgørende vis,

om fremstillingen er overskueligt disponeret og den sproglige udformning er

klar og præcis, og om sekundærlitteraturen er inddraget i rimeligt omfang og

kildehenvisningerne er præcise og relevante. At opgaven eventuelt er skrevet

på engelsk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

10.1 Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives fire timer,

forelægges der et tekstmateriale på engelsk, og der stilles et antal opgaver,

som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af

tekstforlægget og færdighed i almen skriftlig fremstilling på engelsk.

Desuden oversættes en dansk tekst.

10.2 Under prøven må der anvendes tosprogede ordbøger af et omfang

som Gyldendals røde ordbøger (Dansk-Engelsk og Engelsk-Dansk) samt en

Engelsk- Engelsk ordbog af et omfang som Advanced Learners's Dictionary (OUP)

eller Longman's Dictionary of Contemporary English. Andre hjælpemidler må

ikke anvendes.

11.1 Der gives en karakter som udtryk for en helhedsvurdering af

besvarelsen på grundlag af kriterierne i punkt 11.2.

11.2 Ved bedømmelsen lægges der først og fremmest vægt på

eksaminandens beherskelse af det engelske sprog. Der forventes en nogenlunde

sikker beherskelse af idiomatik, semantik, syntaks, morfologi og ortografi.

Det vurderes, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og

nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive

hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret

eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at

karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning,

argumentation, forfatterholdning og budskab.

I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og

nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i

fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere

sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og

nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk.

Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det

indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse som besvarelsen i øvrigt giver.

Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses

disponering og stoffylde.

1. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter

reglerne for sproglig linje i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkurser og

enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

a) at de studerende opnår forståelse af forhold, der påvirker

virksomheders beslutninger,

b) at de studerende erhverver viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske

sammenhænge, herunder virksomheders målsætninger, funktioner og

arbejdsopgaver samt relationer mellem virksomheden og dens omgivelser,

c) at de studerende opøver evnen til at analysere og begrunde

beslutninger i virksomheden,

d) at de studerende får indblik i de udfordringer til det enkelte

menneske, der findes i erhvervslivet, og

2.2 I undervisningen skal der arbejdes med opgaver eller cases,

som kan være baseret på konkrete tilfælde, konstruerede tilfælde eller

virksomhedsspil, herunder edb-simulation.

2.3 I undervisningen skal der indgå kontakt til virksomheder og

erhvervsliv i form af virksomhedsbesøg, praktik, organisationsbesøg eller ved

anvendelse af gæstelærere. Derved sikres sammenhæng mellem teoretisk

undervisning og den erhvervsmæssige virkelighed og udvikling.

2.4 I tilknytning til undervisningen udarbejder kursisterne 10

skriftlige A-opgaver. A-opgaver er opgaver med en enkel problemstilling, der

kan løses i tilknytning til arbejdet i den enkelte time. Der udarbejdes 4

skriftlige B-opgaver, som er opgaver med problemstillinger, der ofte knytter

sig til cases og de udadrettede aktiviteter. B-opgaverne skal indeholde en

selvstændig analyse og vurdering af den valgte problemstilling. I tilknytning

til arbejdet med en eller flere konkrete virksomheder udarbejder kursisterne

en mindre projektrapport, der giver en helhedsbetragtning på den valgte

virksomhed eller problemstilling.

2.5 Det skriftlige arbejde indgår i faget for at opøve fagets

metoder, for at skabe overblik over og helhed i fagets problemstillinger samt

udvikle kursisternes skriftlige udtryksfærdighed. Det skriftlige arbejde

ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige

forberedelse til undervisningen.

Idet virksomheden betragtes som et åbent system, inddrages:

c) virksomhedens organisation, herunder ledelse, struktur og

virksomhedskultur,

d) Virksomhedens personalepolitik, herunder medarbejderkvalifikationer

samt de personlige udviklingsmuligheder og ansvar,

e) beslutningsprocessen i virksomheden, herunder information og

kommunikation.

a) budget, regnskab og regnskabsanalyse, herunder økonomistyring,

b) omkostninger og omkostningsarter, herunder afskrivninger,

c) afsætningsøkonomi, herunder markedsføring og forbrugeradfærd,

d) finansiering og investering, herunder økonomiske forhold ved

virksomhedsetablering.

Idet der lægges vægt på at belyse virksomhedens handlemuligheder og

samarbejdsmuligheder, inddrages:

a) erhvervsstruktur og brancheanalyse,

b) virksomheden, organisationerne og den offentlige sektor,

4.2 Til eksamen opgiver kursister med reduceret pensum ca. 200

sider læst stof, heraf mindst 50 sider case-materiale, således at alle 3

obligatoriske områder er repræsenteret. Projektrapporten og andet

elevproduceret materiale skal udgøre mindst 10 sider.

4.5 Der stilles et eksamensspørgsmål, der skal være udbygget med

underspørgsmål med stigende sværhedsgrad på en sådan måde, at eksaminanderne

får mulighed for at demonstrere overblik over centrale dele af pensum og vise

evne til selvstændig perspektivering.

4.6 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret

materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale

skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen.

Spørgsmål og det ledsagende materiale skal have et indhold og omfang, der

muliggør, at eksaminanden kan udnytte forberedelsestiden hensigtsmæssig.

a) at de studerende udvikler deres evne til at udtrykke sig selvstændigt

og kreativt i billed- og lydmedierne,

b) at de studerende bliver aktive og bevidste brugere og forbrugere af de

elektroniske medier og film,

c) at de studerende udvikler deres evne til analyse af

massemedieproduktioner for at opnå indsigt og viden om billed- og

lydmedieproduktioner i en historisk, politisk, økonomisk og institutionel

sammenhæng, og

d) at de studerende udvider deres muligheder for oplevelse af social,

følelsesmæssig og intellektuel karakter gennem det praktiske og det

teoretiske mediearbejde.

2.1 Kursisterne skal arbejde både praktisk og teoretisk med

medierne, idet der i undervisningen tilstræbes en sammenhæng mellem det

praktiske arbejde og den teoretiske behandling. Der skal tilstræbes en

ligelig vægtning af fagets praktiske og teoretiske side.

a) To praktiske forløb: Der kan arbejdes med video, lyd/dias, smalfilm og

lyd-produktioner. Mindst en af produktionerne skal udformes i et billedmedie.

3.1 Det praktiske arbejde består af fremstilling af billed- og

lydproduktioner, eksempelvis video, lyd/dias, smalfilm og lydbånd. I

undervisningen skal der gives et grundlæggende kendskab til et eller flere af

disse mediers udtryksformer og produktionsprocesser. Arbejdet skal omfatte

samtlige faser i en medieproduktion.

3.2 I det teoretiske arbejde arbejdes der analytisk og teoretisk

med film og de elektroniske massemedier i afgrænsede emner, perioder eller

temaer. De valgte undervisningsforløb skal være alsidigt sammensat både med

hensyn til valg af medie og indhold.

3.4 I arbejdet med de teoretiske og praktiske undervisningsforløb

skal nedenstående synsvinkler inddrages. I den samlede undervisning skal alle

5 synsvinkler inddrages:

a) En eksamensproduktion i et af de anvendte medier.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, skal

fremlægge en redigeret video-/film- eller lyd-/diasproduktion af mindst 5

minutters varighed som udgangspunkt for eksaminationen i praktisk

medieproduktion. Denne eksamination afløser gruppeeksamen.

Til prøven i teoretisk medieanalyse opgives mindst 2 teoretiske forløb.

Både film og de elektroniske medier skal indgå i opgivelserne. Til de

teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives tekster i et

omfang svarende til mindst 100 sider.

4.5 Det nødvendige udstyr (eksempelvis video + monitor, 16 mm

fremviser) skal forefindes i forberedelseslokalet og i eksamenslokalet.

Eksaminanden betjener selv apparaturet.

4.6 Prøven i praktisk medieproduktion (gruppeeksamen) og prøven i

teoretisk medieanalyse (individuel eksamen) skal afholdes samme dag.

Gruppeksamen skal afvikles før den individuelle eksamen.

4.7 Eksamensproduktioner, eksamensspørgsmål og eksamensmaterialet

sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Som en undtagelse fra

denne regel kan af praktiske årsager evt. lyd/dias produktioner vises for

censor umiddelbart inden eksaminationen påbegyndes.

4.8 Grundlaget for gruppeeksamen er gruppens medieproduktion samt

gruppedeltagernes indledende oplæg. Citater fra medieproduktionen kan på

foranledning af gruppen, eksaminator eller censor fremvises under

eksamensforløbet. Den resterende del af gruppeeksamen forløber som en samtale

mellem eksaminator, censor og eksaminanderne. Ved samtale og spørgsmål skal

gruppemedlemmernes mediebevidsthed om deres produktion klarlægges.

Eksaminanderne skal evalueres individuelt.

4.9 Den individuelle teoretiske prøve sker på grundlag af et ikke

gennemgået film-, tv- eller radio-citat, eventuelt suppleret med en række

stillbilleder og/eller trykt materiale valgt således, at gennemgået stof

inddrages i eksaminationen. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage

væsentlige aspekter i materialet. Film- og tv-produktionerne/citaterne skal

ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt

vejledende spørgsmål, som gør det klart for eksaminanden, hvilket perspektiv,

der ønskes anlagt. Eksamenscitaterne bør ikke være længere end ca. 6-7

minutter. Hvert eksamenscitat skal placeres på et selvstændigt bånd, hvor der

ikke findes andet billed/lydmateriale.

4.10 Ved bedømmelsen af eksamensproduktionen skal hovedvægten

lægges på medieproduktionen, dvs. gruppemedlemmernes evne til at formidle

deres ideer og deres beherskelse af det givne mediums specifikke

udtrykselementer. Derudover skal gruppens indledende oplæg samt den

efterfølgende samtale indgå i vurderingen. Der skal ikke gives en særkarakter

for eksamensproduktionen (gruppeeksamen), men vurderingen af denne del af

eksamen skal indgå med samme vægt som vurderingen af den individuelle prøve

ved fastsættelsen af den endelige karakter.

a) at de studerende tilegner sig viden om filosofiske problemstillinger

og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur

og vedrørende almene forudsætninger for erkendelse og handlen,

c) at de studerende får forståelse af, hvorledes filosofiske opfattelser

er involveret i human-, samfunds- og naturvidenskabelige fag samt i politiske

grundopfattelser.

3.1 Undervisningen lægges således tilrette, at problemstillinger

og metoder fra begge discipliner inddrages i behandlingen af i alt fire

emner, hvoraf de tre vælges, således at alle de følgende emnekredse bliver

repræsenteret:

3.2 Det fjerde emne, som kan vælges frit, kan være en større

filosofisk tekst, der fungerer som en uddybning af et af de tre øvrige emner,

eller det kan være et filosofisk emne i direkte tilknytning til et eller

flere af hf's andre fag eller et filosofisk emne, som indgår i den aktuelle

kulturdebat.

4.1 Arbejdet baseres på læsningen af primærtekster og

fremstillinger. Der læses 150 - 225 normalsider primærtekster.

1. Arbejdet med den større skriftlige opgave er omfattet af

formålsbestemmelserne for faget. Opgaven skal skrives på basis af både

primærtekster og fremstillinger.

6.4 Eksaminanden har under forberedelsen adgang til alle de

tekstsamlinger, alle de fremstillinger og alt andet materiale, der er blevet

udleveret til holdet af kurset. Eksaminanden må medbringe alt i

undervisningen anvendt materiale samt egne noter. Ved selve eksaminationen må

kun anvendes de notater, som eksaminanden har gjort under forberedelsen.

d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne uddyber deres kendskab

til Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

2.2 Kursisterne skal øves i at læse forskelligartede tekster.

Samtidig hermed stilles de gradvist over for øgede krav til tekstlæsning,

sproglig viden og kulturel indsigt.

2.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med

ordforråd og grammatik, således at kursisterne udvikler deres evne til

mundtligt og skriftligt at udtrykke sig om de studerede tekster og emner.

2.4 Kursisterne skal videreudvikle deres evne til at skrive

fransk. Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige udtryksfærdighed og

bidrage til kursisternes forståelse af det franske sprogs opbygning. Det skal

indholdsmæssigt og sprogligt være en naturlig forlængelse af det daglige

arbejde med teksterne.

2.5 Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige

fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere

emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens

kulturkreds.

3.1 Der læses mindst 125 normalsider. Læsepensum sammensættes af

ubearbejdede tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Tekster, der

er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan

indgå i læsepensum.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med

benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag

af ubearbejdede tekster, suppleret med film, lydbånd og billeder.

3.3 I læsepensum kan indgå indtil 20 timers arbejde (svarende til

30 normalsider) med AV-materiale, herunder edb-materiale, idet 1 times

arbejde hermed svarer til 1,5 normalside.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels

som hjemmearbejde. Til retning og kommentering afleveres 5 frie opgaver a 1-3

sider samt 5 opgaver a 0,5-1 side.

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en

ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og

materialeudlevering) på ca. 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5

eksaminander i timen.

4.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i

forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som

eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af

samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der

uddrag af en større tekst eller et større læst tema, skal hele den læste

tekst/det læste tema være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden

medbringe egne noter.

5.1 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2

normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes

med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives

5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om

nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

5.2 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra

begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det

opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på

fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold, og tematiske, kulturelle

eller historiske aspekter inddrages.

5.3 Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at

fremdrage væsentlige sider af teksten. Der lægges mere vægt på, hvor flydende

og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er

korrekte.

7.2 Kursisterne skal øves i at læse forskelligartede tekster.

Samtidig hermed øges kravene til bred sproglig viden og kulturel indsigt.

7.5 Kursisternes skriftlige udtryksfærdighed opbygges gradvist,

således at de lærer at udtrykke sig i et præcist og enkelt sprog. Der

arbejdes systematisk med skriftlige opgaver fra starten af kursusåret. Det

skriftlige arbejde tager udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med. I god

tid introduceres den opgavetype, kursisterne får til skriftlig eksamen.

9.1 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 75 sider læses på

fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. På titelbladet angives,

hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven

udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som

en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale,

skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen.

Primærlitteraturen kan ikke være en del af holdets læsepensum.

9.2 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis kursisten behersker

fransk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på fransk. Skrives den på

fransk, skal også område og opgavetitel være formuleret på fransk. At opgaven

skrives på fransk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

a) Oversættelse. Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker centralt

ordforråd samt elementær morfologi og syntaks.

b) Tekstforståelse. Der lægges vægt på, at teksten som helhed er

forstået, og at emnet belyses med relevant belæg fra den franske tekst. Det

bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer

ud fra teksten.

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får en

sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på

længere sigt.

3.1 Der læses mindst 120 sider ud over begynderstoffet, som anslås

til at være ca. 50 sider. Læsepensum sammensættes af tekster fra Frankrig og

i et vist omfang også fra andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat

til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i

læsepensum.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 60 normalsider af det

læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et

tekstuddrag må højst omfatte 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede

tekster, og stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. Det

opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

6.2 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra

begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det

opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på

fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold. Ved en svag præstation i

samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

a) at de studerende opnår omverdensforståelse og viden om det

naturvidenskabelige verdensbillede,

b) at de studerende opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der

danner grundlag for vor tids teknik, og

2.1 Undervisningen skal sikre, at kursisterne opnår forståelse af

centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. Endvidere skal

kursisterne opnå færdighed i at tilrettelægge og udføre fysiske målinger, og

de skal beherske et kernestof så godt, at de kan foretage overvejelser og

beregninger i tilknytning til kendte og nye problemstillinger. Kursisterne

skal blive i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og

naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for miljø og

samfundsliv. Endelig skal kursisterne blive i stand til at formulere sig

mundtligt og skriftligt om fysiske emner.

2.2 Undervisningen omfatter et kernestof og 3 dimensioner. En del

af undervisningen skal tilrettelægges tematisk. Mindst to undervisningsforløb

skal tilrettelægges med det hovedsigte at tilgodese en eller flere af

dimensionerne, og hvert af disse undervisningsforløb skal have et omfang på

mindst 10 lektioner.

2.3 Eksperimentelt arbejde skal have en fremtrædende plads. Det

eksperimentelle arbejde, som kursisterne selv udfører, skal have et samlet

omfang svarende til ca. 25 lektioner. Heraf skal ca. 15 lektioner anvendes

til eksperimentelt arbejde, som kursisterne selvstændigt skriver rapport om.

Ca. 10 lektioner skal anvendes til et sammenhængende eksperimentelt forløb,

hvor arbejdet efterbehandles i form af grupperapporter. Der skal udarbejdes 9

rapporter a 3-7 sider (eksklusiv bilag). Endvidere skal der udarbejdes 1

grupperapport, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. kursist.

2.4 Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet, både i

timerne og som en del af kursisternes selvstændige arbejde med stoffet. Der

skal udarbejdes 15 opgavesæt, som hvert i arbejdsbyrde svarer til 40-60% af

et eksamensopgavesæt i fysik på højt niveau.

Kursisterne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan

forklares på fysisk grundlag.

Kursisterne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens

resultater og metoder inden for teknik.

Kredsløb med lineære komponenter, herunder begreberne ladning,

strømstyrke, spændingsfald, resistans, elektromotorisk kraft, elektrisk

energi og effekt.

Bølgers udbredelse og interferens, herunder begreberne, periode, frekvens,

amplitude, bølgelængde og hastighed. Lyd. Lys som eksempel på

elektromagnetiske bølger. Spektre.

Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af

fotoner.

Lineær bevægelse med henholdsvis konstant hastighed og med konstant

acceleration. Kraft, arbejde og effekt. Newtons love. Mekanisk energi.

Tilstandsligningen for en idealgas, første hovedsætning for en idealgas.

3.3 Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og

måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 8 teoretiske emner,

hver af et omfang på ca. 10 sider. Teoretiske emner skal være fagligt

sammenhængende. Desuden opgives 8 eksperimentelle emner inden for de

individuelle rapporter eller grupperapporten. Eksperimentelle emner kan

omfatte en eller flere af rapporterne eller udsnit af en eller flere

rapporter. Af de skriftlige opgaver, som er rettet og kommenteret, opgives

ca. 1/3. Mindst et af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer

fra undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese en

eller flere af dimensionerne.

4.5 Eksaminanden prøves i to spørgsmål, et overvejende teoretisk

og et overvejende eksperimentelt. De to spørgsmål skal stilles inden for

forskellige fagområder og skal på forhånd være koblet sammen. Der kan stilles

flere eksamensspørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles

eksamensspørgsmål, der inddrager flere af de opgivne emner. Under

eksaminationen kan eksaminator, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, inddrage

tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens egne rapporter eller

øvrige hjælpemidler.

b) at de studerende opnår kendskab til miljøforhold ved at beskæftige sig

med fysiske og kemiske problemstillinger,

2.1. Det er væsentligt, at undervisningen knyttes til relevante

fænomener, gerne fra dagligdagen og med et eksperimentelt udgangspunkt.

2.2. Undervisningen omfatter kernestof og valgfrit stof. Fysik og

kemi vægtes ligeligt i undervisningen, og elementer fra begge fag skal indgå

i det enkelte undervisningsforløb i størst mulig udstrækning.

2.3. En del af undervisningen skal tilrettelægges emneorienteret,

og i mindst et af forløbene skal begrebet miljø være et overordnet tema.

2.4. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i

undervisningen. Det omfatter demonstrationsforsøg samt eksperimenter udført

af kursisterne. Eksperimenterne uddyber og belyser teoretiske

problemstillinger, og de udføres normalt i nær tilknytning til

undervisningsforløbene. Kursisterne fører journal over det eksperimentelle

arbejde, og de skal kunne foretage enkle beregninger i forbindelse hermed.

2.6. Kursisterne skal informeres om risikomomenter og

sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med laboratoriearbejdet.

2.7. Kursisterne løser skriftlige opgaver i tilknytning til de

behandlede emner. En opgavebesvarelse af en numerisk opgave skal være

ledsaget af tekst og figurer i et sådant omfang, at tankegangen fremgår

klart, og kursisterne skal vænnes til at foretage en vurdering af

resultaterne.

a) Stoffers opbygning. Atomets opbygning af atomkerne og

elektroner samt atomkernens opbygning af protoner og neutroner behandles, og

isotoper omtales. Opbygningen af grundstoffernes periodesystem (det

periodiske system) gennemgås med hovedvægt på de første perioder. Ud fra

periodesystemet forklares principperne for dannelse af ioner og molekyler og

relevante eksempler på ion- og molekylforbindelser behandles. Ved udvælgelsen

af strukturformler skal hovedvægten lægges på de organiske forbindelser.

b) Stof- og energiomdannelser. Radioaktive kerner og deres henfald

behandles. Herunder omtales alfa-, beta- og gammahenfald, eksempler på

kernereaktioner (bl.a. fusion og fission), aktivitet og halveringstid.

Absorption af ioniserende stråling behandles i sammenhæng med strålehygiejne.

Molbegrebet samt begreberne molar masse, koncentration (mol/L) og

masseprocent indføres. Eksempler på simple forbrændingsreaktioner og

syre-/basereaktioner behandles. Der udføres enkle mængdeberegninger. Desuden

omtales pH-begrebet. Eksempler på energikilder, energiformer og

energiomdannelser behandles på baggrund af kendskab til energibevarelse.

3.2. Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og

måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler, og så vidt muligt

følges IUPAC's anbefalinger til navngivning af stoffer.

3.3. I forbindelse med arbejdet med kemikalier omtales de

forskellige faresymboler og den øvrige mærkning (R- og S-sætninger). Regler

for bortskaffelse af kemisk affald gennemgås. Sikkerhedsforskrifter i

forbindelse med radioaktive stoffer omtales.

3.4. Områderne Stoffers opbygning og Stof- og

energiomdannelser optager henholdsvis ca. 1/6 og ca. 1/2 af den samlede

undervisningstid. Det valgfrie stof optager ca. 1/3 af undervisningstiden.

3.5. Der læses 120 - 160 sider afhængigt af det valgte

undervisningsmateriale.

4.2. Kursister med reduceret pensum opgiver 80-100 sider af det

læste pensum, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale samt rapporterne

i tilknytning hertil. Skriftligt hjemmearbejde og journaler skal normalt

inddrages i opgivelserne. Eksamenspensum skal udvælges som større helheder

fra såvel kernestoffet som fra det valgfrie stof.

a) at de studerende opnår viden om og indsigt i samspillet mellem

naturgivne, menneskeskabte og kulturelle forudsætninger for menneskets

levevilkår og levevilkårenes variation på Jorden,

b) at de studerende opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige

og samfundsvidenskabelige metoder ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af

geografiske forhold,

d) at de studerende opnår erkendelse af den teknologiske, økonomiske,

politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og

samfund - lokalt og globalt,

f) at de studerende på grundlag af viden og indsigt udvikler evne til

selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og

samfundsforhold, samt at de gennem denne viden og indsigt opnår større

mellemfolkelig forståelse og ansvarlighed.

Emnerne skal i det samlede forløb tilgodese 4 geografiske dimensioner, der

overordnet beskriver geografifaget:

2.2 Der skal i løbet af undervisningstiden vælges et antal emner,

hvoraf mindst 2 skal behandles grundigt. Emnerne skal samlet være velegnede

til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets

omgivelser, naturgivne som menneskeskabte. I undervisningen skal der lægges

vægt på sammenhæng og helhed. Omverdenens dynamik og påvirkelighed

anskueliggøres. Fagets samfunds- og naturside vægtes ligeligt. Konsekvenserne

af samspillet mellem samfund og natur spiller en væsentlig rolle i

behandlingen af emnerne, således at miljøspørgsmål får en fremtrædende plads

i undervisningen. Undervisningen skal sikre, at kursisterne får indsigt i

regionale og globale forhold, og at problemstillinger fra i-lande og u-lande

samt deres indbyrdes relationer inddrages. En del af undervisningen skal

omfatte danske forhold. Bekendtgørelsens valgmuligheder udnyttes, så emne- og

stofvalg samt behandlingen heraf tager hensyn til det enkelte holds ønsker og

forudsætninger, herunder kursisternes egne erfaringer.

2.4 Ekskursioner kan indgå som en naturlig del af undervisningen.

Feltarbejde og eksperimentelt arbejde integreres i undervisningen. I

undervisningen anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale samt

teknisk udstyr til feltarbejde og eksperimentelt arbejde. Som grundlag for

arbejdet med topografiske og tematiske kort skal der som minimum ske en

præsentation af forskellige kortprojektioner, målestoksforhold og

kortsignaturer.

2.5 Skriftligt arbejde indgår for at fremme læreprocessen, indøve

fagets metoder, skabe overblik over og fastholde centrale resultater af

undervisningen samt styrke skriftlig udtryksfærdighed.

2.6 Der udarbejdes 7 skriftlige opgaver, heraf 5 A-opgaver og 2

B-opgaver, som rettes og kommenteres af læreren. A-opgaver er opgaver med

veldefinerede problemstillinger og med løsninger, der ligger inden for snævre

rammer. B-opgaver stiller større krav til selvstændighed hos kursisterne, og

opgavernes problemstillinger og løsninger ligger inden for bredere rammer.

Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den

almindelige forberedelse til undervisningen.

Samspillet mellem natur og samfund behandles i en ressourceudnyttelses- og

miljøsammenhæng. Undervisningen belyser vekselvirkningen mellem

naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et

produktionssystem. Sammenhængen mellem produktionen og det teknologiske og

økonomiske niveau og de politiske forudsætninger betones. Naturudnyttelsens

bæredygtighed og miljømæssige konsekvenser behandles.

Levevilkårenes geografiske variation belyses under inddragelse af

naturgrundlaget, produktion, erhvervs-, befolknings- og kulturforhold,

fødevareforsyning, bolig- og sundhedsforhold samt økonomiske og politiske

forhold.

Den regionale og globale dimension tager sigte mod at skabe geografisk

overblik og omverdensforståelse og skal belyse regionale variationer på

Jorden. Den regionale tilgang til stoffet er væsentlig. Der kan vælges

region(er) på forskellige niveauer: en del af et land, et land eller grupper

af lande. Der skal skabes en forståelse af de natur- og samfundsforhold, der

er den pågældende regions særkende.

Relationer mellem lande og regioner behandles, herunder forholdet mellem

u- og i-lande.

a) globale klimaforhold, herunder en beskrivelse af det primære

vindsystem samt regionale og globale variationer i temperatur og nedbør;

klimapåvirkende faktorer, vandets kredsløb samt et eksempel på en regional

eller lokal klimatype,

b) afhængigt af de valgte emner behandles et af fagområderne:

oceanografi, landskabsdannelse, jordbundslære, råstofgeologi eller den

pladetektoniske model - eller kombinationer af disse områder i relevant

omfang. I relation til fagområdet inddrages opbyggende og nedbrydende

processer i jordoverfladen og i jordskorpen,

c) miljøforhold, herunder sammenhængen mellem påvirkning, sårbarhed og

ændring af det fysiske miljø.

a) befolkningsstruktur og befolkningsudvikling, herunder

befolkningsudviklingen i Danmark samt demografisk transition i forskellige

lande eller regioner,

b) lokalisering og vandringer.

b) produktionens sammensætning, udvikling og geografiske fordeling i

tilknytning til et af de valgte emner; den teknologiske udvikling som

forudsætning for produktionen samt teknologiudviklingens geografiske

konsekvenser,

d) relationer mellem lande og regioner som de udmønter sig i enten

varehandel eller overførsel af tjenesteydelser, kapital og viden.

kulturlandskabet - i byen eller på landet - som resultat af de naturgivne

forudsætninger og menneskets aktiviteter, herunder ændringer i

arealanvendelsen og kulturlandskabselementernes indbyrdes placering.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med

fuldt pensum: Pensum organiseres i emner, der dækker de fire fagområder og

tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der opgives 200-220 sider,

således at emnerne uddybes eller perspektiveres i forhold til reduceret

pensum. Pensum skal desuden indeholde en indføring i geografiens kilder og

metoder, medmindre den studerende opgiver eget skriftligt arbejde, der er

godkendt i forbindelse med tidligere undervisning.

4.5 Der gives et spørgsmål, der skal være formuleret skriftligt og

uddybet ved underspørgsmål med klar progression. Underspørgsmålene skal med

hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har

mulighed for at tilrettelægge sin eksamenspræstation med en høj grad af

selvstændighed, uden at det går ud over intentionerne i eksamensspørgsmålet.

4.6 Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af materiale

fra de geografiske eller geologiske samlinger, korte tekstuddrag, kort,

satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier m.m. Den overvejende del

af materialet skal være ukendt for eksaminanden, men må ikke principielt

adskille sig fra det materiale, der forekommer i pensum.

4.7 Spørgsmål og ledsagende materiale skal have et indhold og

omfang, der muliggør en effektiv udnyttelse af forberedelsestiden samt danner

grundlag for en fleksibel eksamination.

4.8 Undtagelsesvis medbringes fra forberedelsen andet materiale

end det udleverede, fx diagram, kort, tabel eller lign., hvis eksaminanden

ønsker at inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan

inddrages i eksamen.

4.9 Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad og på

hvilket niveau den stillede opgave er besvaret. Endvidere vurderes

eksaminandens evne til at kombinere faglig viden med analyse af det

udleverede materiale.

b) at de studerende opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige

og samfundsvidenskabelige metoder og brug af tekniske hjælpemidler ved

iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold samt træner evnen

til at vurdere metodernes brugbarhed,

e) at de studerende opnår kendskab til teorier og modeller, der inddrager

naturprocesser, og som bidrager til at forklare sammenhænge mellem menneskets

udnyttelse af Jorden og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og

globalt, og

7.2 Der skal i løbet af undervisningstiden vælges et antal emner,

hvoraf mindst 2 skal behandles grundigt. Emnerne skal samlet være velegnede

til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets

omgivelser, naturgivne som menneskeskabte. I undervisningen skal der lægges

vægt på sammenhæng og helhed. Omverdenens dynamik og påvirkelighed betones.

Fagets samfunds- og naturside vægtes ligeligt i undervisningen.

Konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur spiller en væsentlig

rolle i behandlingen af emnerne, således at miljøspøgsmål får en fremtrædende

plads i undervisningen. I valget af emner skal hovedvægten lægges på globale

og internationale forhold. Progressionen i forhold til fællesfaget opnås

gennem mere udstrakt anvendelse af teorier og gennem fordybelse i det

teoretiske stof. Det selvstændige element i kursisternes arbejde øges, og der

benyttes i højere grad data indsamlet af kursisterne selv.

Samspillet mellem natur og samfund behandles i en ressourceudnyttelses- og

miljøsammenhæng. Undervisningen skal belyse vekselvirkningen mellem

naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et

produktionssystem. Sammenhængen med det teknologiske og økonomiske niveau og

de politiske forudsætninger betones. De miljømæssige konsekvenser af

naturudnyttelsen behandles og vurderes i forhold til muligheden for

bæredygtig udvikling.

Mindst fire af de otte fagområder dækkes, idet fagets natur- og

samfundsside vægtes ligeligt:

Undervisningen skal give indsigt i processer, som forklarer geologiske

ressourcers dannelse, lokalisering og den måde, de forekommer på.

Råstoffernes geografiske fordeling, deres produktions-, distributions- og

markedsforhold samt de miljøproblemer, der er knyttet til udvinding og

udnyttelse, analyseres. Ressourcebegrebets afhængighed af

samfundsudviklingen, herunder det teknologiske niveau, belyses. Mindst et

eksempel inden for geologiske ressourcer, energiråstoffer, industrielle

råstoffer eller vand behandles.

Undervisningen skal give indsigt i geologiske processer, der forklarer

vulkanudbrud og jordskælv forskellige steder på Jorden. Undervisningen skal

give et overordnet kendskab til den geologiske udviklingshistorie baseret på

det aktualistiske princip. Sammenhængen mellem den pladetektoniske model og

lokaliseringen af forskellige typer jordskælv og vulkaner betones.

Konsekvenserne af disse typer jordskælv og vulkanudbrud i forskellige samfund

belyses.

Undervisningen skal omfatte processer, der er knyttet til det globale

klima eller en eller flere regionale vejr- og klimatyper eller til processer,

der kan medføre ændringer i klimaet. Konsekvenser, som disse processer

medfører for produktion og menneskers levevilkår, belyses.

En produktion eller et produktionssystem analyseres ud fra en økologisk,

økonomisk og teknologisk synsvinkel. Der kan anvendes eksempler fra den

teknisk højtudviklede verden og fra samfund på et lavere teknologisk niveau.

I analysen indgår såvel de natur- og samfundsmæssige forudsætninger som

konsekvenserne for miljø, økonomi og menneskers levevilkår. Hvor det er

relevant for emnet, inddrages produktionssystemernes energi- og stofstrømme.

Den internationale handels markedsforhold samt arten og omfanget af

varestrømme og anden interaktion mellem landene analyseres. De natur- og

samfundsmæssige forudsætninger for den internationale arbejdsdeling belyses.

Udviklingsmodeller relateres til u- eller i-landenes udviklingsproblemer

og behandles og vurderes i lyset af økonomi og bæredygtig udvikling.

Arealanvendelsens vekselvirkning med de natur- og samfundsskabte

forudsætninger analyseres. Vælges det åbne land, analyseres arealanvendelse,

jordbrug, bebyggelse og infrastruktur. Vælges bylandskabet, analyseres

lokaliseringsmønstre, bystruktur og urbaniseringsprocesser.

Undervisningen skal omfatte et eller flere eksempler på fysisk planlægning

i Danmark eller udlandet og indeholde baggrund for, udførelse og konsekvenser

af planerne. Eksemplerne kan hentes fra planer på forskellige regionale

niveauer eller fra sektorplanlægningen.

1. Den større skriftlige opgave udarbejdes inden for rammerne af

fagets formål. Den studerende skal under løsningen af den stillede opgave

kunne afgrænse et emne til de væsentlige punkter og udvælge relevant stof til

disse. Endvidere skal den studerende vise evne til at kunne arbejde på flere

niveauer (fx redegørelse, analyse, diskussion).

10.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med

fuldt pensum: Pensum organiseres i emner, der dækker mindst fire af de otte

fagområder og tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der opgives 250-270

sider, således at emnerne uddybes eller problematiseres i forhold til

reduceret pensum.

b) at de studerende får mulighed for at styrke deres identitet og får

klarhed over deres handlemuligheder gennem kendskab til egen kulturbaggrund

og gennem mødet med andre kulturer,

c) at de studerende erhverver sig indsigt i forskellige samfund og

kulturer med henblik på at danne sig overblik over væsentlige træk i den

historiske udvikling samt opnår forståelse af historiske sammenhænge og

samspil mellem individ, samfund og natur, og

1. I løbet af kursus gennemgås 6-8 undervisningsforløb, med

tidsmæssig og geografisk spredning og med hovedvægt på europæisk historie. I

perioden efter ca. 1945 skal der anlægges et globalt perspektiv. Der

udarbejdes en skriftlig opgave, historieopgaven.

3.1 Undervisningsforløbene spredes på følgende tidsafsnit:

3.5 I alle undervisningsforløb skal der arbejdes med forskellige

materialetyper. En del af dette materiale skal der arbejdes indgående

metodisk med.

e) en lokalhistorisk undersøgelse.

c) levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger

Under arbejdet med aspekterne skal kvinders og mænds forskellige vilkår

belyses.

3.9 Det samlede læsepensum udgør max. 600 sider, afhængigt af det

benyttede materiales sværhedsgrad.

4.3 En opgave må maximalt have et omfang svarende til 10 A4-siders

maskinskreven tekst med 11/2 linieafstand plus eventuelle bilag.

Historieopgaven skal afleveres senest den sidste undervisningsdag. Opgaven er

en del af undervisningen og skal ikke gøres til genstand for karaktergivning.

Arbejdet med opgaven skal repræsentere en arbejdsindsats, der står i rimeligt

forhold til den anvendte undervisningstid.

5.1 Holdet kan aftale, at der inden for et eller flere

undervisningsforløb kan forelægges materiale, som ikke har været behandlet i

undervisningen. Vælger holdet, at der skal anvendes ukendt materiale til

eksamen, skal det materiale, der forelægges, være kortfattet - ikke over 1-2

sider - og velegnet til at belyse problemfelter i det opgivne stof. Ukendt

materiale kan også være ikke-skriftligt, fx billeder. Hvis der benyttes

ukendt materiale, behøver det ikke at indgå i alle eksamensspørgsmål.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver et materiale fra 3-5

undervisningsforløb - heraf mindst et før og to forløb efter ca. 1945 - i et

omfang svarende til 275-325 sider. Heraf skal mindst 75 sider være indgående

metodisk behandlet. Både dansk og europæisk historie samt verden uden for den

vestlige kulturkreds skal være repræsenteret. Opgivelserne samles i klart

definerede områder, tidsrum eller emner, hvor man på

pensumindberetningsskemaet angiver tidsafgrænsningen og indholdet.

5.3 Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Det ikke

skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal bogsider. Målestokken

hertil er den tid, der i undervisningen er medgået til arbejdet med dette

stof. Hvis film eller tv-optagelser indgår i eksamensopgivelserne, skal

filmen/tv-optagelserne kunne ses af eksaminanderne i eksamenslæsningsperioden

og i forberedelsestiden ved eksamen, og der skal være mulighed for at kunne

se udsnit ved selve eksaminationen.

5.4 Materiale, som eksaminanderne selv har indsamlet fx

interviews, eller produceret fx opgaver, rapporter, videooptagelser, kan

indgå i eksamensopgivelserne, hvis det er af passende kvalitet.

Historieopgaven kan dog ikke opgives. Et hold har normalt fælles

eksamensopgivelser, men der kan inden for et forløb i det samlede

eksamenspensum anvendes gruppevise eksamensopgivelser. De enkelte gruppers

samlede mængde opgivet stof må i så fald have samme omfang som ved fælles

eksamensopgivelser. Benyttes gruppevise eksamensopgivelser, må det klart

fremgå, hvad der er fælles stof for holdet, og hvad der er gruppestof.

Gruppeopgivelserne angives på en liste med de studerendes fordeling på

grupperne. Listen indlægges i pensumskemaet. Er der gruppevise

eksamensopgivelser, skal et antal eksamensspørgsmål - svarende til

gruppeopgivelsernes andel af eksamenspensum - falde inden for gruppernes

delemner.

2.1 Forudsætningen for det moderne danske samfund behandles i ca.

25 timer, herunder udviklingen af det danske demokrati, industrialiseringen

og Danmarks udenrigspolitiske placering i det 20. århundrede.

2.3 Under arbejdet med de ovennævnte aspekter skal der anvendes

forskellige typer af materiale, herunder også forskellige mediers

udtryksformer, som giver mulighed for forståelse af, hvordan samfundet og

tilværelsen opfattes i Danmark.

3.2 Eksamenspensum for kursister og selvstuderende: Der opgives et

materiale i et omfang af 125-150 sider. Mindst 4/5 af det opgivne materiale

skal vedrøre tiden efter ca. 1945. Det opgivne materiale skal bestå af både

fremstillings- og kildestof. En del af dette materiale skal være indgående

metodisk behandlet.

b) at de studerende udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og

samarbejdsevne,

e) at de studerende får kendskab til den sundhedsmæsssige betydning af at

dyrke motion, og

1. Ved valg af undervisningsforløb skal alsidighed og sammenhæng

tilgodeses. Teori integreres i undervisningen i det omfang, det har betydning

for forståelse af aktiviteten. Undervisningen kan i perioder være henholdsvis

kønsadskilt og kønsintegreret.

4.1 Rektor/forstander kan helt eller delvis fritage en kursist for

at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er

umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom, ulykkestilfælde eller

graviditet, dokumenteret ved en lægeattest afgivet på en blanket, godkendt af

Den almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive

fritagelsens varighed og omfang.

4.2 Rektor/forstander tager stilling til, om en kursists samlede

fritagelse fra idrætsundervisningen har nået en varighed eller et omfang, der

medfører, at det skal påtegnes eksamensbeviset (jf. studenter- og

hf-eksamensbekendtgørelsen).

f) at de studerende erhverver viden om idrættens funktioner på individ-

og samfundsniveau, og

g) at de studerende motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

1. Undervisningen omfatter praktiske og teoretiske fagområder, der

integreres, hvor det er hensigtsmæssigt. Der tilstræbes en ligelig

tidsfordeling mellem praktik (hovedområde I) og teori (hovedområde II).

Eksperimentelt arbejde indgår, og der udarbejdes skriftlige rapporter.

Med udgangspunkt i bevægeapparatets anatomi, arbejdsfysiologi og speciel

teori arbejdes der med emner, som har betydning for fysisk udfoldelse og

sundhed.

Med udgangspunkt i idrætssociologi og idrætshistorie belyses idrættens

skiftende funktioner på individ- og samfundsniveau med hovedvægt på danske

forhold.

9.1 Der afholdes en mundtlig-praktisk prøve af 45 minutters

varighed pr. eksaminand (inkl. div. opstillinger og transport).

Forberedelsestid er ca. 20 minutter (inkl. instruktion og

materialeudlevering).

Der opgives et opvarmningsprogram til musik og et program omfattende enten

grundtræning eller kreative bevægelsesformer, samt 2 idrætter/emner, i hvilke

kursisten er undervist i mindst 12 lektioner.

9.3 For at vedligeholde det niveau, der er nået i den praktiske

del ved undervisningens ophør, kan lærer og kursister mødes 2-3 gange i

skolens idrætsfaciliteter inden mundtlig eksamen.

9.4 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med

fuldt pensum: Under hovedområde I er eksaminandens valg af idrætter/emner

betinget af kursusstedets faciliteter. Der opgives et opvarmningsprogram til

musik og et program omfattende enten grundtræning eller kreative

bevægelsesformer. Endvidere opgives 3 idrætter/ emner.

a) Eksaminanderne viser et opvarmningsprogram til musik samt enten et

grundtræningsprogram eller et program omfattende kreative bevægelsesformer.

Denne del af prøven foregår i grupper og ledsages af en kort skriftlig

oversigt over det valgte indhold. Eksaminanden viser tekniske (og i boldspil

desuden taktiske) færdigheder i de to opgivne idrætter/emner.

a) at de studerende bliver i stand til at læse og forstå lettere

italienske tekster,

a) at de studerende lærer at læse, tale og forstå japansk på et niveau,

der ikke rummer specielle vanskeligheder, og

2.2 Skriftligt arbejde indgår i undervisningen på en måde, der

støtter sprogindlæringen.

3.2 Alle teksttyper, herunder også tekster formidlet gennem andre

midler end det trykte ord, kan indgå i pensum.

3.3 For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning,

kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

3.4 De to stavelsesalfabeter (kana) samt ca. 250 betydningsbærende

tegn (kanji) læres.

4.2 Der prøves i ulæst tekst, valgt af censor (vejledende længde

cirka 100 tegnenheder), og i opgiven tekst (vejledende længde cirka 100

tegnenheder). Den ulæste tekst oversættes, og der prøves eventuelt i

grammatisk forståelse. Der prøves i oplæsning af det forelagte stykke fra den

opgivne tekst, og dette tekststykke anvendes som udgangspunkt for en samtale

på japansk. Samtalen kan eventuelt afrundes med en uddybende kommentar på

dansk.

4.3 Kursister med reduceret pensum opgiver ca. 25 normalsider af

passende sværhedsgrad af det læste pensum. Alle slags tekster, både

tillempede og ubearbejdede, kan indgå i opgivelserne.

4.5 Eksaminanderne skal i forberedelsestiden have adgang til rene

udgaver af de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige

arbejde, herunder ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister

o.l. Egne noter må ikke medbringes. De opgivne tekster må ikke forefindes i

transkriberet og/eller oversat udgave i forberedelseslokalet. I den

udstrækning en eksaminand er vant til at anvende et hjælpemiddel, som ikke

kan stilles til rådighed af kurset, kan vedkommende selv medbringe

hjælpemidlet efter aftale med læreren. Under eksaminationen må eksaminanderne

medbringe notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt

manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

a) at de studerende opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres

anvendelser og af fagets eksperimentelle metodik,

c) at de studerende opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og

får kendskab til omgangen med kemikalier,

1.2 Kemi tilvalgsfag sigter mod, at de studerende skal kunne

anvende deres kemiske viden i nye sammenhænge, at de studerende skal kunne

søge naturvidenskabelig information, og mod at præsentere kemi som et fag,

der på eksperimentelt grundlag søger og bringer ny viden om stoffers

opbygning og egenskaber.

2.2 Inden for de centrale stofområder tilrettelægges

undervisningen dels tematisk, dels fagligt systematisk og så vidt muligt på

eksperimentelt grundlag. Det valgfrie stof skal indeholde mindst et

selvstændigt undervisningsforløb, der normalt har et væsentligt

eksperimentelt indhold. Brug af faglitteratur, tabelværker og tidsskrifter

skal inddrages i undervisningen.

2.3 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads

i undervisningen. Det omfatter eksperimenter, der udføres af kursisterne,

demonstrationsforsøg og eksperimenter i tilknytning til udadrettede

aktiviteter. Det eksperimentelle arbejde skal stimulere kursisternes

iagttagelsesevne og deres evne til at omsætte konkrete iagttagelser til

kemiske begreber. Endvidere skal planlægning, udførelse og efterbehandling af

eksperimenterne appellere til kursisternes selvstændige tankevirksomhed.

Eksperimenterne, der uddyber og perspektiverer teoretiske og praktiske

problemstillinger, udføres normalt i direkte tilknytning til

undervisningsforløbene. I takt med den øvrige undervisning skal der så vidt

muligt være en progression i det eksperimentelle arbejde.

2.5 Kursisterne fører journal over det eksperimentelle arbejde.

Ved kvantitative forsøg skal der lægges vægt på reproducerbarhed og

resultatvurdering. Eksperimenterne, som udføres af kursisterne, har et omfang

på ca. 30 lektioner, og der udarbejdes i alt 9 rapporter over centrale

eksperimenter og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle

rapporter eller som grupperapporter. Ved arbejdet hermed skal kursisterne

opøves i en klar og præcis udformning af den enkelte rapports faglige

indhold. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

2.6 Skriftlige opgaver indgår i undervisningen. De inddrages i

tilknytning til de behandlede emner. Ud over at fremme forståelsen af kemiske

lovmæssigheder skal opgaverne træne kursisterne i at udtrykke sig skriftligt

om kemiske problemstillinger. En besvarelse af en numerisk opgave skal være

ledsaget af tekst, figurer, kemiske formler, eventuelt strukturformler i et

sådant omfang, at kursistens tankegang klart fremgår. Opgaveløsning foregår

dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. Det særskilte

hjemmearbejde med skriftlige opgaver omfatter 9 opgavesæt (svarende til

40-60% af et eksamenssæt i kemi på højt niveau), der rettes og kommenteres af

læreren.

Udbygning af kendskabet til modelforestillinger om faste stoffers

opbygning (atom-, ion- og molekylgitre), væsker og gasser. Behandling af

atomers elektronfordeling i relation til systematikken i grundstoffernes

periodesystem. Gennemgang af bindingstyperne: kovalent binding

(elektronparbinding), ionbinding, ion-dipolbinding og metalbinding samt

intermolekylære bindinger. I tilknytning hertil indføres

elektronegativitetsbegrebet, og stoffers indbyrdes blandbarhed omtales.

Redox- og fældningsreaktioner behandles. I tilknytning til afstemte

reaktionsskemaer udføres kemiske mængdeberegninger. Beregningerne omfatter

reaktioner i gasfase og stoffer i fortyndet opløsning. Der gives eksempler på

exoterme og endoterme reaktioner samt på bestemmelser af tilvækst i entalpi

ved en kemisk reaktion. Komplexdannelsesreaktioner omtales.

Kvantitativ behandling af reaktionsbrøk og ligevægtskonstant for homogene

systemer. Forskydning af en kemisk ligevægt, herunder kvalitativ omtale af

ligevægtskonstantens temperaturafhængighed. Protolyseligevægte for en vandig

opløsning af en svag syre henholdsvis en svag base i vand. Tekniske

anvendelser af kemisk ligevægt omtales.

Kemiske reaktioners hastighed indføres. Eksempler på fysiske og kemiske

påvirkninger, der ændrer reaktionshastigheden, omtales. Begrebet katalyse

belyses med eksempler på homogen og heterogen katalyse, herunder

biokatalysatorer (enzymer).

Følgende stofklasser omtales systematisk i oversigtsform med hensyn til

tilstandsform, funktionel gruppe og navngivning: Carbonhydrider, halogenerede

carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner,

carbohydrater, carboxylsyrer, estere, fedtstoffer, aminer og aminosyrer. Der

udvælges tre stofklasser, der behandles med henblik på sammenhængen mellem

organiske forbindelsers molekylstruktur og egenskaber. Flg. reaktionstyper

behandles: forbrænding, substitution, addition, elimination, kondensation og

polymerisation. Isomeribegreberne strukturisomeri og stereoisomeri behandles.

Organiske forbindelsers rolle i hverdagen og i teknologien omtales. IUPAC's

anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

Uorganiske forbindelsers udbredelse og almene betydning omtales, idet der

gives eksempler på grundstoffers kredsløb i naturen. Vigtige uorganiske

forbindelser behandles, herunder deres rolle i hverdagen og teknologien. I

tilknytning til de valgte emner skal der behandles et repræsentativt udsnit

af ikke-metaller og metaller. IUPAC's anbefalinger til navngivning af

stofferne skal så vidt muligt følges.

Eksempler på beskrivelse og analyse af kemiske forbindelsers udbredelse og

skæbne i det ydre miljø. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til

kemi omtales. Miljøkemi kan tilrettelægges som et selvstændigt emne, eller

det kan inddrages i de øvrige stofområder.

1. Den større skriftlige opgave har normalt et overvejende

eksperimentelt indhold. Opgavens formulering skal være præcis og samtidig

indeholde mulighed for, at den studerende kan udfolde selvstændighed og

fantasi.

De to spørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige

emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så

vidt muligt ikke overlappe med detteoretiske indhold i det eksperimentelt

stillede spørgsmål. Forud for eksamen skal censor og eksaminator have bestemt

en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter

samme apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne skal

orienteres om fremgangsmåden.

b) at de studerende opnår et omfattende kendskab til både naturligt

forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelse,

d) at de studerende opnår øvelse i brug af laboratorieudstyr, herunder

moderne analyseapparatur, får udbygget deres kendskab til omgangen med

kemikalier og stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr,

7.4 Kursisterne opøves i laboratoriesikkerhed. Kursisterne skal

informeres forsvarligt om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i

forbindelse med de eksperimentelle aktiviter.

7.6 De skriftlige opgaver omfatter teoretiske problemstillinger og

opgaveregning. De inddrages i tilknytning til de behandlede emner. Ud over at

fremme forståelsen af kemiske lovmæssigheder skal de skriftlige opgaver træne

kursisterne i at udtrykke sig skriftligt om kemiske problemstillinger og lære

dem at beherske det kemiske tegnsprog og brugen af størrelsesligninger. Ved

løsning af de skriftlige opgaver skal kursisterne vænnes til at arbejde med

tabelværker og de til eksamen tilladte hjælpemidler. En besvarelse af en

numerisk opgave skal være ledsaget af tekst, figurer, kemiske formler,

eventuelt strukturformler, i et sådant omfang, at kursistens tankegang klart

fremgår. Løsning af opgaver foregår dels i timerne, dels i form af skriftligt

hjemmearbejde. De skriftlige opgaver, der rettes og kommenteres af læreren,

omfatter 18-20 opgavesæt svarende til 75-100% af et eksamenssæt.

a) Molekylers og ioners elektronstruktur.

Systematisk behandling af atomers elektronkonfiguration, herunder

orbitalbegrebet. Elektronstruktur og bindingsteori. Sigma- og piorbitaler.

Uddybning af stoffers intermolekylære bindinger.

Systematisk gennemgang af opløsningers koncentrationsmål,

kogepunktsforhøjelse, frysepunktssænkning og osmotisk tryk. Konduktans og

anvendelser af Kohlrausch' lov behandles. Beregninger, der omfatter

reaktioner i gasfase, herunder partialtryk af en ideal gas og

tryk-volumenarbejde, gennemgås.

Termodynamikkens første hovedsætning med særligt henblik på tilvækst i

entalpi ved en kemisk reaktion. Termodynamikkens anden hovedsætning, idet de

termodynamiske tilstandsfunktioner Gibbs-energi og entropi gennemgås med

henblik på betingelser for kemisk ligevægt og anvendelser i en række

sammenhænge. Kvantitativ behandling af homogen og heterogen ligevægt samt

ligevægtskonstantens temperaturafhængighed. Syrebaseteori og eksempler på

koblede ligevægte behandles.

Elektrokemiske celler (galvaniske elementer), herunder cellediagram og

-reaktion, samt elektrodepotentialer. Sammenhæng mellem elektromotorisk kraft

(hvilespænding) og et elements tab i Gibbs-energi vises.

Elektrodepotentialets afhængighed af koncentrationen behandles, bestemmelse

af ligevægtskonstanter og forskellige elektrodetyper behandles. Korrosion og

korrosionsbeskyttelse af metaller behandles, ligesom de vigtigste batterier

fra hverdagen omtales. Der gives eksempler på elektrolyse og anvendelse af

elektrolyse til industriel fremstilling af metaller.

Hastighedsudtrykket opstilles og reaktionsorden defineres. Området

omfatter nulte-, første- og pseudoførsteordens reaktioner samt

specialtilfælde af andenordens reaktioner. Eksempler på reaktionsmekanismer

omtales. Hastighedskonstantens temperaturafhængighed behandles kvantitativt,

herunder størrelsen aktiveringsenergi.

f) Organisk og bioorganisk kemi.

Uddybende behandling af vigtige organiske stofklasser med henblik på

molekylstruktur og egenskaber. Uddybende behandling af biologisk aktive

forbindelsers struktur og kemiske egenskaber med henblik på stof- og

energitransport. Eksempler på energiomsætninger med brug af termodynamiske

tilstandsfunktioner behandles kvalitativt.

10.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer.

Eksaminanderne får forelagt opgaver inden for de centrale stofområder, der er

omfattet af kemi tilvalg og kemi på højt niveau (1-årigt forløb), på nær dele

af miljøkemien og af den bioorganiske kemi. De formler, som forudsættes

bekendt, findes i »Formelsamling Kemi«.

10.2 Tilladte hjælpemidler er: »Formelsamling Kemi«

(udleveres), Matematisk Formelsamling, obligatorisk niveau' (udleveres),

»Databog Fysik og Kemi« (F & K Forlaget) eller tabelværk af

tilsvarende omfang (medbringes eller udleveres). Godkendt lommeregner

(medbringes eller udleveres). Milimeterpapir, enkelt- og dobbeltlogaritmisk

papir (udleveres).

a) at de studerende får et elementært kendskab til latinsk sprog og

kultur, så de bliver i stand til ved hjælp af ordbog og grammatik at læse

sammenhængende latinske tekster, og

b) at de studerende herigennem opnår forståelse af latins betydning for

moderne europæiske sprog og almene sproglige problemstillinger.

2.1 Der læses 20 normalsider. 12 sider af det samlede pensum skal

være originaltekster, hvoraf 5 normalsider skal falde inden for perioden 100

f.Kr. til 100 e.Kr.

2.3 Syntaks og formlære, ordforråd og realia behandles i det

omfang, det er nødvendigt for at kunne oversætte og forstå teksterne. Der

skal undervises i orddannelse, herunder medicinske og biologiske

fagbetegnelser, og helsætningsanalyse.

1. Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af

formålsbestemmelserne for latin. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning

til sekundærlitteratur, der giver den studerende mulighed for at redegøre for

et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en tekst forsynet med en

oversættelse på max. 2 normalsider, således at den studerende gennem en

analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er ca. 12

normalsider læst originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25

vers som 1 normalside.

5.1 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og

indholdsforståelse af en uset originaltekst på 1/4 normalside (ca. 325

bogstaver, hvis den er prosa), udtaget nogenlunde ligeligt af forfatterne til

de opgivne tekster. Eksamensspørgsmålene skal være forsynet med en

indledning, der viser eksaminanden til rette i eksamensteksten, og indtil 30%

af gloserne i opslagsform. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte

discipliner, oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse,

afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Når oversættelsen er færdig,

udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori

eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den

sproglige analyse, er: kendskab til den basale formlære, orddannelse og

sætningsanalyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets indhold.

5.2 Der gives en karakter for den samlede præstation. Med

undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give

et klart udslag i karakterfastsættelsen.

1. Formålet er, at de studerende opnår nogle matematiske

kundskaber, som kan være dem til nytte i andre fag og i deres øvrige

dagligdag, samt at de får et indtryk af matematisk metode og tankegang.

2.1 For at tilgodese det dobbelte sigte med faget skal arbejdet

med matematiske modeller spille en fremtrædende rolle, ligesom det er af

betydning at sætte behandlingen af nogle af emnerne ind i en historisk eller

samfundsmæssig sammenhæng. Kursisterne skal videreudvikle deres elementære

matematiske færdigheder, og undervisningen skal uddybe deres forståelse af

talbegrebet og opøve deres regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk. For

at styrke kursisternes færdigheder, udtryksmuligheder og indsigt skal der

arbejdes målrettet med såvel fagets skriftlige som mundtlige side.

2.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Kursister

skal ca. 25 gange aflevere skriftligt arbejde, som rettes og kommenteres af

læreren. Arbejdsomfanget af det skriftlige arbejde skal pr. gang svare til

50-100% af et eksamenssæt. Det skriftlige arbejde omfatter opgaveregning,

problemløsning samt andre former for skriftligt arbejde, fx en mindre

redegørelse for et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb.

En sådan redegørelse kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Talmængder.

Regning med potenser og rødder.

Procentregning; gennemsnitlig procent, indekstal, vejet gennemsnit.

Rentesregning; opsparings- og gældsannuitet.

Trekanter; retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Beregning af sider

og vinkler i retvinklet trekant.

Funktionsbegrebet; definitionsmængde,

funktionsværdi, værdimængde, monotoniforhold. Forskellige måder at

fastlægge en funktion på. Elementære funktioner; herunder lineære og

stykkevis lineære funktioner samt eksponentielt voksende og eksponentielt

aftagende funktioner. Koordinatsystem; herunder enkeltlogaritmisk

koordinatsystem. Eksempler på opstilling og løsning af simple ligninger og

uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

Stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel;

sandsynlighedsfordeling, middelværdi. Binomialfordelingen. Talmæssig

beskrivelse af observationssæt; grafiske beskrivelsesmidler, statistiske

deskriptorer. Eksempler på normalfordelte observationer;

normalfordelingspapir.

3.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 3.1:

Potens- og rodbegrebet behandles i det omfang, det er nødvendigt for

arbejdet med gennemsnitlig procent og løsning af ligningen b 5 a r = c . Begreber fra mængdelære og logik medtages i

det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af de øvrige emner.

Procentregning omfatter fremskrivning med fast procent og renteformlen.

Formler for opsparings- og gældsannuitet skal benyttes til beregning og/eller

vurdering af de indgående størrelser.

I forbindelse med trekanter omtales vinkelsum, højde og areal.

Sammenhængen mellem sidernes længde i ensvinklede trekanter behandles.

Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant omfatter sinus, cosinus og

tangens samt den pythagoræiske læresætning.

En funktion beskriver den sammenhæng, der er mellem den uafhængige og den

afhængige variabel. Denne sammenhæng kan fastlægges på forskellige måder, og

behandlingen skal omfatte funktioner, der er fastlagt ved en regneforskrift,

ved tabel, ved graf samt ved algoritme indbygget fx i en lommeregner.

Specielt skal funktionerne med forskrifterne kvadratrod x,

xexp2, 1/x og log(x) behandles. Under funktioners monotoniforhold

behandles begreberne voksende og aftagende funktion samt begreberne største-

og mindsteværdi for en funktion. I forbindelse med koordinatsystemer arbejdes

også med eksempler på koordinatsystemer med forskudte akser og med

koordinatsystemer med forskellige akseenheder. Ved behandling af de lineære

funktioner og de eksponentielt voksende/aftagende funktioner skal deres

udstrakte rolle som beskrivelsesmiddel ved mange i praksis forekommende

problemstillinger understreges. Forskrifterne ax+b og b 5 ax behandles, og de indgående konstanters betydning diskuteres. I

forbindelse med eksponentiel vækst behandles endvidere begreberne

fordoblings- og halveringskonstant.

En diskret stokastisk variabel beskrives ved, hvilke værdier den kan

antage samt sandsynlighederne for disse værdier. Kombinatoriske metoder

medtages til illustration af formlen for K(n,r) med henblik på behandlingen

af binomialfordelingen. Sandsynligheder i binomialfordelingen bestemmes ved

beregning og ved hjælp af tabel over kumulerede sandsynligheder. I

forbindelse med grupperede observationer behandles intervalhyppighed,

intervalfrekvens og kumuleret frekvensfordeling. Grafiske beskrivelsesmidler

omfatter histogram og sumkurve. Statistiske deskriptorer omfatter middeltal

og fraktiler, herunder specielt median og øvrige kvartiler. Ved behandlingen

af normalfordelte observationer skal der lægges vægt på at belyse, at sådanne

optræder i mange forskelligartede situationer.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er ca.

halvdelen af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af

det læste stof indgår med rimelig vægt. Afhængigt af undervisningsmaterialets

art opgives 80-140 sider.

a) Matematisk formelsamling beregnet for hf-fællesfag, udgivet af

Undervisningsministeriet, Gymnasieafdelingen. Udleveres af kurset ved prøvens

start.

b) Tabelsamling omfattende tabeller over binomialkoefficienter og

kumulerede binomialfordelinger samt opsparingsannuitet og gældsannuitet,

svarende til Erlang G (Gads forlag), Sigma (Forlaget VVC), Matematiske

Tabeller (Forlaget Trip) og Tabelregneren (Forlaget Mikro). Medbringes af

eksaminanden eller udleveres af kurset ved prøvens start.

d) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen

samt normalfordelingspapir. Udleveres af kurset i forbindelse med prøven.

5.3 Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte

opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af

besvarelsen samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved

fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel

bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering.

1. Formålet er, at de studerende opnår en sådan matematisk indsigt

og et sådant kendskab til grundlæggende matematiske begreber, metoder og

tankegange, at de får det faglige grundlag for at gennemføre videregående

uddannelser, der anvender matematik.

8.1 Undervisningen er en naturlig fortsættelse af undervisningen

på matematik fællesfag. For at tilgodese fagets formål er det væsentligt, at

fagets rolle som beskrivelsesmiddel, herunder matematisk modeldannelse, samt

fagets abstrakte karakter fremhæves i undervisningen. Der skal arbejdes med

såvel fagets skriftlige som mundtlige side, så kursisterne i stigende grad

opøves i at formulere sig præcist om matematiske forhold.

Sammensat og omvendt funktion. Polynomier, herunder deres faktoropløsning.

Eksponentialfunktioner, den naturlige logaritmefunktion og

logaritmefunktionen med grundtal 10. Potensfunktioner. Trigonometriske

funktioner. Simple eksempler på funktioners asymptotiske forhold. Opstilling

og løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner

indgår.

Beregning af sider og vinkler i trekanter. Ligning for ret linje; skæring

mellem rette linjer. Afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Ligning

for cirkel; skæring mellem linje og cirkel.

Differentialkvotient; tangent til graf, det approksimerende

førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Bestemmelse af

differentiable funktioners monotoniforhold og ekstrema. Tegning af grafer.

Eksempler på fortolkning af differentialkvotient og anvendelser af

differentialregningen.

Andengradspolynomiet, dets rødder og graf behandles. Algoritmen for

polynomiers division indføres, og sammenhængen mellem et polynomiums grad og

højeste antal rødder berøres. Funktioners asymptotiske forhold belyses ved

simple eksempler på polynomiumsbrøker. Under trigonometriske funktioner

behandles sinus, cosinus og tangens.

Beregning af sider og vinkler i trekanter behandles ved hjælp af cosinus-

og sinusrelationerne. På analytisk grundlag behandles ret linje og cirkel

samt afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Det illustreres,

hvorledes geometriske problemer kan formuleres og løses analytisk, herunder

sammenhængen mellem hældningskoefficienter og ortogonalitet af rette linjer

og mellem hældningskoefficient og vinkel med førsteaksen.

ad 3) Differentialregning:

Kontinuitets- og grænseværdibegrebet introduceres, men gives ikke en

egentlig behandling. Der gives eksempler på bestemmelse af

differentialkvotient for simple funktioner. Regnereglerne for differentiation

omfatter sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion. I

forbindelse med beskrivelse af funktioners variation og tegning af grafer

drøftes differentialkvotientens betydning for fastlæggelse af funktionens

monotoniforhold og ekstrema samt det kendskab, der herigennem opnås til

grafens (globale) forløb. Det approksimerende førstegradspolynomium og

anvendelsen heraf til nulpunktsbestemmelse (Newton-Raphsons metode)

behandles. Begrebet stamfunktion omtales.

a) at de studerende udvikler deres interesse for og viden om både ældre

og ny musik som menneskelig udtryksform og socialt kulturfænomen,

1. Undervisningen omfatter to hovedområder: musikudøvelse og musikforståelse, der støtter og belyser hinanden. De to områder

vægtes ligeligt.

a) et bredt sammensat repertoire af mindst 15 en- og flerstemmige sange

og i tilknytning hertil praktisk træning i stemmebrug,

b) sammenspil, som kan være en kombination af sang og spil eller rent

instrumentale stykker, og

c) andre praktiske aktiviteter som fx dans, bevægelse til musik og

anvendelse af ny musikteknologi.

3.2 I musikforståelse arbejdes der med 10 musikstykker, der

skal repræsentere en historisk, stilistisk og genremæssig spredning.

Oplevelsen af det enkelte musikstykke uddybes gennem arbejde med analytiske,

historiske, psykologiske og samfundsmæssige indfaldsvinkler. I tilknytning

hertil læses tekster i et omfang af ca. 30 normalsider.

c) at de studerende øger deres bevidsthed om musik som personligt

udtryksmiddel og som middel til mellemmenneskelig kommunikation.

a) et alsidigt repertoire af mindst 15 en- og flerstemmige sange.

Sangundervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får mulighed for at

arbejde med stemmens udtryksmuligheder,

b) sammenspil, der kan være en kombination af sang og spil eller rent

instrumentale stykker. Kursisternes eventuelle tidligere erhvervede

instrumentale færdigheder kan udnyttes, ligesom nyindvundne instrumentale

færdigheder inddrages, hvor det er muligt. Kursisterne deltager i så vid

udstrækning som muligt i den skriftlige udarbejdelse af de arrangementer, der

benyttes til sammenspil,

c) instrumentalspil. Undervisningen i spil kan vælges inden for de gængse

orkesterinstrumenter samt blokfløjte, klaver, orgel, el-orgel, synthesizer,

harmonika, guitar, el-bas, percussion og trommer. Sangundervisning kan ikke

erstatte instrumentalundervisning. Kursus kan, men har ikke pligt til at

stille instrument til rådighed. Instrumentalundervisningen, der er inkluderet

i det samlede timetal, gives enten i form af en ugentlig lektion med tre

deltagere pr. hold eller i form af soloundervisning med 1/3 ugentlig lektion.

6.2 I musikforståelse arbejdes der med 8 værker eller

enkeltsatser/musikstykker koncentreret omkring mindst 2 områder, der udviser

historisk, stilistisk og genremæssig spredning. De valgte områder belyses

desuden ved arbejde med relevante tekster i et omfang svarende til ca. 50

normalsider.

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på 60

minutter. Gruppefremførelsen afvikles samlet for hele holdet ved prøvens

begyndelse eller midt på dagen. Der beregnes ca. 10 min. pr. gruppe til denne

disciplin inkl. opstilling, stemning af instrumenter m.m. Derefter afvikles

eksamen i sang, instrumentalspil og musikforståelse, hvor der beregnes ca. 30

minutter pr. eksaminand inkl. censur.

b) Fremførelse af en selvvalgt soloopgave på det instrument, eksaminanden

har fået undervisning i.

c) Deltagelse i en gruppefremførelse med solistisk besætning med 2 - 8

eksaminander fra holdet. Hver eksaminand medvirker kun i en gruppe, medmindre

særlige omstændigheder gør sig gældende. Noder eller andet grafisk materiale

skal foreligge.

d) Eksamination i et ukendt værk eller i en del af et sådant i

tilknytning til de gennemgåede områder. Ekstemporalspørgsmålene, der udvælges

af læreren, skal udvise samme spredning med hensyn til former, genrer og

stilarter som de gennemgåede værker. En liste over ekstemporalspørgsmålene

med tilhørende node og indspillet materiale skal sendes til censor senest 7

dage før eksamensdagen. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en

tekst, som ikke behøver være ukendt for eksaminanden, skal foreligge.

7.4 Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og

båndoptager. Eksaminanden skal have udleveret en båndoptagelse, evt.

tekstbilag samt node eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket.

Eksaminanden kan medbringe: De tekster og noder, som er anvendt i

undervisningen, noter udarbejdet af eksaminanden i årets løb, eget instrument

og noder til den selvvalgte sang og det selvvalgte musikstykke.

7.5 Der gives en samlet karakter, hvori bedømmelsen af de

praktiske discipliner indgår med halv vægt og bedømmelsen af præstationen i

musikforståelse med halv vægt.

7.6 I tilfælde af sygeeksamen bortfalder eksamination i

gruppefremførelse. Dette medfører, at sang og instrumentalspil indgår med

øget vægt i den samlede bedømmelse.

1. Undervisningen koncentrerer sig om skriftlig musikteori og

musikkundskab. Endvidere arbejdes der med sang.

10.2 I musikkundskab gøres 12 - 17 værker eller fuldstændige

enkeltsatser til genstand for en grundig behandling, heraf nogle for en

decideret musikalsk analyse. Der arbejdes desuden med relevante tekster.

Sammensætningen af pensum skal være således, at der på mindst to områder

opnås en bredere funderet indsigt. Pensum skal udvise spredning historisk og

i genrer og stilarter, og det skal desuden belyse de sammenhænge, hvori

musikken indgår.

10.3 Der arbejdes med både en- og flerstemmig sang inden for et

pensum på mindst 20 enstemmige og 6 - 10 flerstemmige vokalsatser. I

opgivelserne kan indgå pensum fra tilvalgsfaget. Der lægges vægt på, at den

enkelte kursist bevidst arbejder med sine sanglige udtryksmuligheder.

12.1 Der afholdes en skriftlig prøve af 5 timers varighed.

Opgavesættet består af et antal melodier til udsættelse eller arrangement,

hvoraf eksaminanden vælger en.

12.2 Der skal være et klaver eller andet tasteinstrument i

eksamenslokalet. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter

eget valg, Dette instrument må ikke være forsynet med automatiske funktioner

som fx autobas og rytmebox. Eksaminander, der måtte ønske det, kan

umiddelbart efter prøvens begyndelse samles med faglæreren for at få

forespillet eksamensopgaven. Opgaven må gennemspilles uden kommentarer og

uden becifringer, og eksaminanderne skal ledsages af en tilsynsførende til

det lokale, hvor de skal løse opgaven, således at de ikke får lejlighed til

at drøfte denne indbyrdes. De eksaminander, der ikke medbringer instrument

efter eget valg, kan samles i et lokale, hvis skolen anvender el-klaverer med

hovedtelefoner. Opgaverne må udleveres til læreren 20 minutter før prøvens

begyndelse. Ingen hjælpemidler ud over de anførte er tilladt.

a) at de studerende erhverver færdighed i at analysere og fortolke græske

tekster i oversættelse og græske monumenter,

b) at de studerende får et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens

Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode, og

c) at de studerende gennem dette kendskab til den græske kultur tilegner

sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog og derved får mulighed for

at forstå og forholde sig til deres samtid.

2.1 Undervisningen foregår på dokumentarisk grundlag: oversatte

tekster og gengivelser af monumenter fra den græske oldtid.

I undervisningen skal kursisterne dels lære at analysere og fortolke

teksterne og monumenterne i deres historiske kontekst, dels have mulighed for

selv at forholde sig til de livsformer og tanker, materialet er udtryk for.

Hovedvægten lægges på tekstlæsningen.

2.2 Teksterne og monumenterne vælges fortrinsvis fra perioden

mellem ca. 700 og 300 f. Kr., dog således at minoisk-mykensk, geometrisk,

hellenistisk og romersk tid kan inddrages i det omfang, det bidrager til

virkeliggørelsen af formålet.

3.1 Der læses i alt ca. 300 normalsider poesi, drama og prosa.

Homer, den attiske tragedie og Platon skal være repræsenteret i pensum.

3.2 Der gennemgås et repræsentativt udvalg af monumenter:

arkitektur, skulptur, keramik og andre udtryk for den materielle kultur.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 40 normalsider poesi,

herunder Homer, 1 attisk drama og 100 normalsider prosa, herunder Platon.

Desuden opgives et repræsentativt udvalg af de gennemgåede monumenter. Planer

og rekonstruktioner er ikke monumenter.

5.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene

eksemplarer af alle de bøger, der har været anvendt i undervisningen,

herunder tekster og andet materiale, som læreren har ladet mangfoldiggøre.

Eksaminanden må i forberedelseslokalet medbringe egne noter, som ikke

omfatter tilskrivninger i udleverede bøger og kopier.

5.5 Der prøves i et enkelt sted på ca. 1 normalside i en af de

opgivne tekster. Desuden prøves der enten i et af de opgivne monumenter eller

i et, der har væsentlige træk fælles med de opgivne. Eksaminanden skal selv

disponere sin besvarelse, hvorfor det udleverede tekststed og monument ikke

må være forsynet med vejledende spørgsmål. Eksaminanden skal gøre rede for

tekststedets indhold som helhed og i væsentlige enkeltheder samt placere det

i en større sammenhæng. Monumentet beskrives, dateres og placeres ligeledes i

en større sammenhæng. Hovedvægten lægges på tekststedet både ved eksamination

og karaktergivning.

a) at de studerende tilegner sig viden om menneskets psykiske udvikling

og om betingelser for forskelle og forandringer i denne udvikling,

d) at de studerende lærer at forbinde psykologisk viden med den daglige

tilværelse

2.1 Undervisningen behandler psykologien som et kundskabsfag, der

er videnskabeligt underbygget.

Menneskets psykiske udvikling skal behandles som en livslang proces. Der

gives en bred indføring i udviklingens psykologi med hovedvægt på den

kognitive og emotionelle udvikling. Udviklingen perspektiveres historisk og

kulturelt.

Undervisningen skal behandle forskellige former for samspil og

påvirkninger i familien, skolen og/eller arbejdet og i forholdet mellem

individet og massemedier.

Undervisningen skal inddrage psykologiske forklaringer på forskelle mellem

menneskers udviklingsforløb og på forandringer i det enkelte menneskes

udvikling. Herunder behandles betydningen af forholdet mellem akutte kriser

og personlig udvikling.

1. Formålet er at belyse religionerne i fortid og nutid, således

at de studerende

a) opnår viden om kristendom og andre religioner i fortid og nutid, samt

om religionsfilosofi, etik og livsforståelser i lyset af sekulariseringen,

b) opøver færdigheder i at karakterisere og tolke udsagn i fagets

dokumentariske materiale, og

c) udvikler en nuanceret og reflekterende forståelse af religioners og

livsforståelsers betydning i kultur og historie.

a) Naturfolks religioner med hovedvægten på et folk (15-20%),

c) En af følgende religioner: Jødedom, islam, hinduisme, buddhisme,

kinesiske religioner og japanske religioner (20-25%),

3.1 I undervisningen gennemgås fænomener som myte og kult,

verdens- og gudsopfattelse samt natur- og menneskesyn, herunder etik.

Samspillet og brydningen mellem religion og den øvrige kultur, herunder

sekulariseringen, belyses, og der gives eksempler på religioners politiske,

sociale og psykologiske funktion.

3.2 Det enkelte undervisningsforløb skal belyse både fortidige og

nutidige aspekter ved den pågældende religion. Undervisningsmaterialet skal

være både klassisk og repræsentativt. Det omfatter tekster og eventuelt

billeder og andet materiale.

3.4 Der læses 150-200 sider tekster. En lektion med film/video

svarer til 2 sider tekst. Der kan maksimalt afløses 25 sider med materiale

fra disse medier. Baggrundsstof inddrages i fornødent omfang.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med

fuldt pensum, er identisk med læsepensum inkl. eventuelt materiale fra

billedmedier. Teksterne skal fordeles på undervisningens områder, jf. 2.1, så

der for intet områdes vedkommende opgives mindre end 20 sider tekst.

5.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er de

tekstsamlinger, lærebøger og andet materiale, der er anført på

eksaminandernes skema for læsepensum og eksamensopgivelser samt de i

undervisningen anvendte opslagsværker. Hertil kommer eksaminandens egne

noter. Til selve eksaminationen må eksaminanden medbringe notater foretaget i

forberedelsestiden.

5.5 Eksaminanden prøves i ulæst tekst, valgt af eksaminator, og

eventuelt andet materiale. Tekstmaterialet må ikke overskride 2 normalsider

og andet materiale skal have et tilsvarende omfang. Eksamensspørgsmålene skal

tilsammen dække samtlige læste stofområder og fordeles over bekendtgørelsens

områder med en vægt, der svarer til områdets vægt i undervisningen. De skal

udvælges således, at der findes paralleller i det gennemgåede stof.

Foretrækker en eksaminator at forsyne eksamensmaterialet med vejledende

spørgsmål, skal det gøres ved samtlige eksaminanders spørgsmål. Forfatter,

titel og andre nødvendige oplysninger, der placerer materialet i dets

kontekst, skal være angivet. Uvante ord og navne skal i fornødent omfang

forklares.

1. Der gives en karakter. Vurderingen skal bero på et

helhedsindtryk af eksaminationen.

2.1 Den mundtlige sprogfærdighed står i centrum for den daglige

undervisning. Der arbejdes målrettet med ordforråd, grammatik og

talefærdighed for at sætte kursisterne i stand til at udtrykke sig i et

enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

3.1 Der læses ca. 90 normalsider. Begyndersystemet opgives med det

læste antal normalsider.

3.2 I pensum kan indgå alle teksttyper, herunder film og andet

AV-materiale. Der må maksimalt indgå 35 normalsider fra forskellige

begyndersystemer. Uadapterede tekster skal være repræsenteret.

4.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den russiske

kulturkreds, således som dette afspejles i tekster.

4.2 Primærlitteraturen skal helt eller delvist være på russisk.

Den gøres til genstand for den studerendes selvstændige analyse,

sammenligning og/eller vurdering. Fra russiske primærtekster citeres på

russisk.

4.3 Primærlitteraturen på russisk skal mindst udgøre 8

normalsider, som i sværhedsgrad er afpasset efter niveauet, og som normalt

glosseres. Har eleven en oversættelse til rådighed, skal den russiske

primærlitteratur være væsentligt længere.

4.5 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at de formelle krav er

overholdt, at besvarelsen er sammenhængende og veldisponeret, at stoffet er

formidlet i et klart, homogent og selvstændigt sprog, at den russiske

primærtekst står centralt i opgaven og, at den studerende formår at

analysere, sammenligne og vurdere sin litteratur, så opgaven ikke forbliver

på det refererende plan.

5.3 Kursister med reduceret pensum opgiver ca. 35 normalsider, der

skal repræsentere mindst tre tekster og temaer. Alle slags tekster, både

adapterede og uadapterede, kan indgå i opgivelserne, dog ikke egentligt

begynderstof. Kortere tekster i opgivelserne samles tematisk.

5.5 I forberedelsestiden skal der benyttes rene udgaver af de

opgivne tekster, og alle de opgivne tekster skal være til rådighed. Opgives

der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den

læste tekst/temaet være til rådighed. Herudover må eksaminanderne benytte de

hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde: ordbøger,

grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l., samt egne noter.

6.2 Ved bedømmelsen af talefærdigheden lægges mest vægt på, hvad

eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med en del

sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover

sig ud over de almindeligste konstruktioner og derfor heller ikke laver så

mange fejl.

Undervisningen omfatter aktuelle eksempler på økonomiske balanceproblemer

og dansk økonomisk politik samt konsekvenser heraf, og inddrager generelle

samfundsøkonomiske problemer og sammenhænge.

Undervisningen tager udgangspunkt i den aktuelle politiske debat og

omfatter politiske holdninger og ideologier, vilkårene for politisk

indflydelse og den politiske beslutningsproces.

Undervisningen omfatter socialisation og meningsdannelse, herunder

overførsel og indlæring af værdier, roller og normer.

a) at sætte de studerende i stand til systematisk at iagttage

samfundsforhold, formulere sig såvel skriftligt som mundtligt om

problemstillinger og behandle disse ud fra samfundsfaglige teorier, metoder

og teknikker,

b) at de studerende lærer at iagttage og vurdere forudsætninger for og

værdielementer bag egne og andres udsagn og handlinger, og

6.2 Undervisningen skal lægge hovedvægten på internationale

forhold og inddrage aktuelle problemstillinger samt være udadrettet.

Samarbejde, integration og konflikt på europæisk og globalt plan.

Projektet vælges af kursister og lærer i fællesskab inden for eller uden

for de øvrige obligatoriske fagområder (jf. nr. 1, 2, 3 og 4) og afsluttes

med et kursistprodukt, som i arbejdsbyrde svarer til 1

studentereksamensopgave.

Ialt afleveres et antal opgaver, som i arbejdsbyrde svarer til 4-5

studentereksamensopgaver.

8.2 Kursister på tilvalg med reduceret pensum opgiver ca. 225

sider læst stof, heraf mindst 60 sider ikke-lærebogsmateriale samt

kursistproduktet, således at alle 5 obligatoriske områder er repræsenteret.

b) at sætte de studerende i stand til på egen hånd at opsøge og bearbejde

samfundsfagligt materiale ved hjælp af samfundsfaglige teorier, metoder og

teknikker, og

10.1 Undervisningen skal bygge på teorier, metoder og teknikker

hentet fra disciplinerne sociologi, økonomi, politik og international politik

og skal sikre opgavetræning med henblik på skriftlig eksamen.

• indre og ydre vilkår for dansk udenrigspolitik.

12.3 Selvstuderende, der har bestået eksamen i samfundsfag

fællesfag og tilvalg, opgiver 400 sider læst stof. Selvstuderende, der ikke

har bestået eksamen i samfundsfag fællesfag og/eller samfundsfag tilvalg,

skal endvidere opgive de sidetal, der stilles krav om for selvstuderende i

samfundsfag fællesfag og/eller tilvalg.

13.2 Løsning af opgavesættene forudsætter et overblik over de

obligatoriske områder fra såvel fællesfag som tilvalg og højt niveau.

Godkendt lommeregner, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir, Statistisk

Tiårsoversigt og/eller Samfundsstatistik (nyeste eller næstnyeste udgave),

fremmedordbog og Nudansk Ordbog.

c) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår kendskab til

kulturelle forhold i Spanien og Latinamerika.

2.4 Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige

fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere

emner, der er væsentlige for den spanske og den latinamerikanske kulturkreds.

2.1 Formålet tilgodeses gennem praktisk og teoretisk arbejde med

to større emneområder og gennem praktik. Det sikres, at teorien og det

konkrete praktiske arbejde ligestilles i undervisningen.

2.2 Undervisningen tager udgangspunkt i to større emneområder, som

skal være forskellige og sikre fagets bredde. De to emneområder udvælges

under hensyntagen til de muligheder, der er for samarbejde med virksomheder,

institutioner og tekniske skoler i lokalområdet, og undervisningen planlægges

i samarbejde med disse.

2.3 Teknikfagets teori tager udgangspunkt i grundlæggende

elementer fra de naturvidenskabelige fag biologi, fysik og kemi. Der arbejdes

et halvt år med hvert emneområde. Undervisningen tilrettelægges som en

kombination af fælles kursusforløb, differienteret projektforberedende

undervisning og egentligt projektarbejde i mindre grupper. Projektarbejdet

skal i videst mulig udstrækning knyttes til praktik, og den enkelte gruppes

projekt tilrettelægges, så det kombinerer kursisternes viden og praktiske

færdigheder. Hver gruppe registrerer og bearbejder løbende sine resultater og

samler og præsenterer dem til sidst i en projektrapport på maksimalt 25

maskinskrevne sider inkl. figur og tabelmateriale o.l., men ekskl.

litteraturhenvisninger o.l. Rapporten skal indeholde en problemformulering,

herunder en kort redegørelse for den nødvendige teori, en dokumentation og en

konklusion.

2.5 Mindst en gang i løbet af det samlede undervisningsforløb skal

kursisterne, enkeltvis eller i grupper, fremstille et konkret produkt. Det

kan være et materielt produkt, fx en genstand fremstillet ved

metalforarbejdning eller et produkt fremkommet ved en kemisk eller biologisk

syntese. Men det konkrete produkt kan også være immaterielt, fx programmel

eller en analyseforskrift.

2.6 Brug af edb indgår som en del af undervisningen, og mindst en

gang i løbet af den samlede undervisning skal anvendelse af edb have en

fremtrædende plads i arbejdet med et af delemnerne, beskrevet i 3.1.

Behandlingen skal baseres på de konkrete eksempler, der er relevante for

det valgte emneområde. Eksempelvis kan delemnet omhandle enkelte af de

metoder og processer, der indgår i det samlede procesforløb, som projekterne

er knyttet til.

Processtyring og -regulering belyses ved udvalgte eksempler, såsom

processtyring ved hjælp af edb; biologisk baseret styring; eller klassiske

styringsprocesser som mekanisk, hydraulisk eller pneumatisk styring.

Delemnet omfatter eksempler på vigtige metoder eller teknikker, som

anvendes fx ved kvalitetskontrol af materiale, komponenter og produkter. I

det omfang det er muligt, skal kursisterne have lejlighed til at stifte

bekendtskab med professionelt måle- og analyseudstyr.

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der kan have 2 former (A eller

B). Kursister fra samme hold benytter samme prøveform. Prøveformen vælges af

læreren efter drøftelse med kursisterne. Selvstuderende benytter prøveform A.

4.3 Prøveform B er to-delt og indeholder en praktisk prøve

efterfulgt af en teoretisk prøve. Til den praktiske prøve gives ikke

forberedelsestid, og eksaminationstiden er på ca. 1 time pr. påbegyndt 4

eksaminander. Til den teoretiske prøve gives en forberedelsestid på ca. 20

minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl.

censur) 3 studerende i timen.

Der gives et eksamensspørgsmål, som udformes med udgangspunkt i en af de

to projektrapporter. Det tilknyttede praktiske og eksperimentelle arbejde

samt relevant teoretisk stof inddrages i spørgsmålet. Eksamensspørgsmålene

skal normalt være forsynet med præciserende spørgsmål og bilagsmateriale (fx

tabeller, figurer, objekter eller apparatur).

Den praktiske prøve omfatter simpel laboratoriekendskab og omgang med

apparater, kemikalier, m.v. Der eksamineres højst 8 eksaminander ad gangen,

og eksaminanderne arbejder enkeltvis eller sammen to og to. Indledningsvis

udleveres en forskrift eller vejledning. Med dette som udgangspunkt

gennemfører eksaminanderne den pågældende øvelse, analyse e.l., som skal have

tilknytning til et af de to projekter eller til et af de mindre

eksperimenter, som er gennemført og rapporteret undervejs. Den teoretiske

prøve afvikles efter de samme retningslinier som anført for prøveform A.

4.8 De udarbejdede projektrapporter fremsendes i kopi til censor

senest samtidig med eksamensspørgsmålene.

d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår et bredere

kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige

forhold i de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

2.1 Kursisterne skal i en fortsat progression og ved varierede

metoder øves i at læse tekster af forskellig art med god forståelse af

teksternes udsagn. De skal desuden fortsat øves i at forstå tysk, som det

tales i almindeligt tempo, og i mundtlig udtryksfærdighed, så de selv kan

udtrykke sig på sproget i naturlig og sammenhængende form. Undervisningen

skal bidrage til at vedligeholde og udvide kursisternes ordforråd og

fortrolighed med sproglige strukturer, så de får stadig flere

udtryksmuligheder.

4.4 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det

tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for

eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder

trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at

benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne

noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i

de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre

hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger,

grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger

udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved

eksamen være foretaget ændringer i udgaverne fx således, at gloser,

kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder,

hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må

eksaminanderne benytte notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af

et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

6.1 Kursisterne skal i en fortsat progression og ved varierede

metoder udvikle evnen til at læse tekster af forskellig art, herunder

tekster, der egner sig til en mere dybtgående beskæftigelse, og til at

forholde sig argumenterende til teksternes udsagn. De skal desuden øves i

dels at forstå tysk, som det tales i almindeligt tempo, dels i mundtlig

udtryksfærdighed, så de selv kan udtrykke sig flydende, naturligt og

nogenlunde korrekt.

7.1 Der læses mindst 140 og højst 150 normalsider, alt efter

teksternes sværhedsgrad. Herudover kan der i et vist omfang arbejdes med

supplerende materiale, der kan tjene til yderligere belysning af centrale

dele af læsepensum. Det supplerende materiale, som fortrinsvis skal være

tysksproget, anføres særskilt på pensumindberetningsskemaet.

7.2 Pensum skal omfatte både litterære tekster, repræsenterende

forskellige genrer, og sagprosatekster af forskellig art. Teksterne skal

normalt være fra tiden efter 1914.

8.1 Opgaven skal bygge på autentiske, tysksprogede primærtekster,

og citater herfra gengives på tysk. Sekundærlitteraturen behøver ikke at være

på tysk. Det benyttede tekstmateriale kan suppleres med lydbånd, video o.a.

10.3 Ved bedømmelsen af oversættelsen fra dansk til tysk skal

korrekthed og nøjagtighed veje tungere end ved bedømmelsen af de frit

producerede dele af besvarelsen, hvor der lægges mere vægt på, hvor flydende

og naturligt eksaminanden har udtrykt sig. Der gives en karakter på baggrund

af den samlede præstation.

3.4 Der skal lægges særlig vægt på opbygningen af det ordforråd,

som er vigtigst for kursisternes evne til at kommunikere på tysk.

Undervisningen i grammatik skal især beskæftige sig med de punkter, som er

nødvendige for samtalefærdigheden og læsefærdigheden.

a) at kursisterne ud fra deres personlige forudsætninger får støtte til

at gennemføre uddannelsen med det størst mulige udbytte og på den normerede

tid,

b) at kursisterne ud fra arbejdet med deres individuelle uddannelsesplan

bliver i stand til at forstå og arbejde med deres forudsætninger og

muligheder og således bliver i stand til at træffe kvalificerede valg af fag

under kursusforløbet. Dette skal ske under hensyntagen til såvel den enkeltes

anlæg og interesser som til valgenes konsekvenser for senere uddannelse og

erhverv, og

c) at kursisterne får kendskab til uddannelsessystemets opbygning og

væsentlige arbejdsmarkedsforhold, således at de efter uddannelsens afslutning

bliver i stand til at træffe de nødvendige valg og realisere deres fortsatte

uddannelsesønske eller erhvervsvalg.

2.3 Den individuelle vejledning gives i vejlederens faste

træffetid eller efter aftale. Den individuelle vejledning kommer i stand på

initiativ af kursisten eller studievejlederen, kursistens lærere eller

rektor/forstander.

4.3 Der gennemføres en individuel samtale med kursister, som vil

afslutte en fuld hf-eksamen, om deres uddannelses- eller erhvervsplaner.

5.2 For ansøgere til enkeltfagsforløb gives endvidere vejledning i

planlægning af et individuelt uddannelsesforløb, herunder valg af fag.

Uddannelsesplanen revideres ved valg af/optagelse på nye fag.

• muligheder for kombination af selvstudium og kursusundervisning,

1. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter, foruden de

ovenfor nævnte områder, et samarbejde med ledelsen om følgende opgaver:

• deltagelse i udformningen af kursets vejlednings- og

informationsmateriale.

10.1 Ved hvert hf-kursus udpeger rektor/forstander efter internt

opslag en eller flere studievejledere, der varetager hvervet i en del af

deres tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt de fastansatte lærere for

3 år ad gangen.

10.3 Ministeriet fastsætter nærmere regler om udpegning,

godkendelse og uddannelse af studievejledere.

2.1 I en 2-årig tilrettelæggelse indledes undervisningen med et

brugerkursus placeret i 1. semester. Brugerkurset skal omfatte mindst to af

de generelle værktøjsprogrammer, som er installeret på kursets computere, fx

tekstbehandling, regneark, database, ekspertsystem, hypertekst eller

lignende.

1. Der foretages hvert år indberetning af omfanget og indholdet af

edb-undervisningen. For såvidt angår brugerkurset foretages indberetningen på

særlige pensumindberetningsskemaer. For den øvrige edb-undervisning skal

undervisningen indberettes efter de enkelte fags bestemmelser.

1.2 Opgaven udarbejdes i løbet af en af kursus fastsat uge inden

for perioden 1. december til 1. marts.

2.2 Den studerende skal senest 6 uger før opgaveugen have valgt

fag og område. Samtidig udfyldes for hver studerende en blanket med den

studerendes navn, klasse/hold, det valgte fag og område. Området vælges af

den studerende i samråd med faglæreren/vejlederen. Opgavens emne og

arbejdsmetoder skal ligge inden for det valgte fags rammer. Opgaven skrives

inden for et andet emne end dansk- hhv. historieopgaven. Efter valget af

område skal den studerende sætte sig i forbindelse med faglæreren/vejlederen

for sammen med denne at afgrænse området med henblik på den endelige

formulering af opgavetitlen.

2.3 Opgavetitlen formuleres af kursistens faglærer, der er

vejleder på opgaven. For selvstuderende er det den udpegede vejleder, der

formulerer opgavetitlen. Opgaveformuleringen skal rumme fagspecifikke krav.

Opgaven skal normalt formuleres, så væsentlige dele af besvarelsen ligger

uden for den studerendes pensum i det pågældende fag, men besvarelsen kan

godt ligge i forlængelse af og have forbindelse med pensum. Titlen skal have

en sådan form, at den studerende ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede

dele af den endelige besvarelse, og være udformet sådan, at der tages hensyn

til de tanker, den studerende har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden.

Opgavetitlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive,

hvad der kræves af den studerende, og den kan ledsages af bilag, som den

studerende ikke på forhånd har kendskab til. Der henvises i øvrigt til

fagbilagene og/eller undervisningsvejledningerne i de enkelte fag. Flere

studerende kan vælge samme område, men skal i så fald have forskellige

opgavetitler.

3.1 Ved opgaveugens start udleveres til hver enkelt studerende den

i 2.2 nævnte blanket påført opgavetitlen og klokkeslet for udleveringen. I

opgaveugen skal den studerende have mulighed for at komme i forbindelse med

faglæreren/vejlederen for at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål, der har

betydning for udarbejdelsen af opgaven.

3.2 I opgaveugen skal kursets lokaler, bibliotek og øvrige udstyr

være til rådighed for kursisterne og eventuelle selvstuderende. Faglokaler

skal være til rådighed i passende omfang inden for normal undervisningstid

afhængig af opgavens karakter, og der skal være en faglærer til stede fra de

respektive fag.

4.2 Besvarelsen skal afleveres senest 7 døgn efter udleveringen af

opgavetitlen i to underskrevne eksemplarer, originalen og en kopi. En

overskridelse af tidsfristen vil normalt medføre, at besvarelsen ikke kan

godkendes. Overskridelse af tidsfristen skal straks indberettes til

ministeriet.

4.3 Rektor/forstander kan tillade, at studerende, som

dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, skriver opgaven over en periode

på 10 døgn.

1. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner

foranlediger i fællesskab, at der afholdes laboratoriekurser i de i § 20,

stk. 3, nævnte fag efter reglerne i dette bilag.

2.1 Laboratoriekurserne skal normalt afholdes såvel øst som vest

for Storebælt og finde sted i marts/april måned. Laboratoriekurserne foregår

normalt på et kursus til højere forberedelseseksamen eller en gymnasieskole.

2.3 De kurser, der afholder laboratoriekurser, udsender

tilmeldingsskemaer til alle kurser til højere forberedelseseksamen inden den

1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes

afholdelse.

3.1 Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem det kursus,

hvor tilmelding til eksamen i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender

tilmeldingerne til det kursus, der afholder laboratoriekursus inden den 20.

februar.

3.2 Det kursus, der afholder laboratoriekursus, udsender

kursusmateriale til deltagerne før kursets start.

4.1 Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer

tilrettelægges, således at de studerende kan følge alle niveauer successivt

inden for samme termin.

5.2 Rapporterne rettes, kommenteres og godkendes af kursets

lærer(e). I kursusperioden afsættes tid til vejledning i rapportskrivning og

gennemgang af de første rapporter.

6.1 Efter at have gennemført kursus og fået alle rapporter

godkendt modtager den studerende et kursusbevis, som vedlægges den

studerendes eksamenstilmelding.

11.2 Kurset tilrettelægges således, at de studerende opnår øvelse

i brug af gængs laboratorieudstyr, indøver laboratoriefærdigheder og opnår

kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med

eksperimentelt arbejde.

Følgende apparatur inddrages ved eksperimenterne: pH-meter,

spektrofotometer, gaskromatograf, slibudstyr til organisk syntese samt evt.

konduktivitetsmåler. Det tilstræbes at inddrage miljøkemien i et eller flere

af eksperimenterne.

e) udvidet syre-baseteori,

Der skal skabes mulighed for eksperimenter af mere selvstændig karakter,

og resultater indhentet fra avanceret måleudstyr kan inddrages i det

eksperimentelle arbejde.

1.1 Ved en ekskursion forstås en en- eller flerdages

rejseaktivitet for alle kursister på et undervisningshold. Ekskursioner kan

eventuelt være af kortere varighed.

1.2 Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolen i

ind- eller udland. De kan indgå i alle fag som et led i undervisningen; de er

ikke obligatoriske i noget fag, men indgår som et naturligt element i nogle

fags undervisning.

1.3 Der skal normalt rejses med hele hold, og der kan kun rejses i

de(t) skoleår, hvor holdet undervises i de(t) pågældende fag.

1. Flerdagesekskursioner skal fortrinsvis finde sted inden for

samme tidsrum på året for alle kursets kursister. Den fælles

ekskursionsperiode kan dog fraviges, når det er fagligt velbegrundet, fx ved

årstidsbestemte ekskursioner i tilknytning til feltarbejde eller anden

tidsbunden aktivitet.

1. Alle aktiviteter efter 2. skal godkendes af rektor/forstander

på baggrund af et udførligt fagligt program. Det er en betingelse for

godkendelse, at aktiviteten kan indgå i opfyldelsen af de faglige krav, og at

den i omfang fuldt ud modsvarer den normale undervisning, der falder væk.

1. Principielt deltager alle kursister på holdet i ekskursioner.

For kursister, som af helt særlige grunde ikke deltager i en aktivitet, kan

der i givet fald udarbejdes et særpensum i det omfang, stof fra ekskursionen

ikke kan opgives af de pågældende kursister.

Undervisningsministeriet, den 15. juli 1995 5.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er hele det

læste stof som angivet i2 og 3., den 15. juli 1995

/Ole Vig Jensen John Bernth/