TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

BEK nr 613 af 17/07/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter samlinger af husdyr, herunder auktioner, markeder og dyrskuer der afholdes højst 4 gange om året.

Stk. 2

Ved husdyr, forstås klovbærende dyr, herunder hjortedyr og lamaer, fjerkræ, herunder strudsefugle i fangenskab, prydfugle, pelsdyr, heste, hunde, katte og gnavere.

§ 2

Enhver samling af husdyr, der afholdes med henblik på fremstilling, præsentation, bedømmelse, præmiering, vurdering, kåring eller lignende, eller med henblik på omsætning, skal anmeldes til kredsdyrlægen senest 3 uger før afholdelse af samlingen.

Stk. 2

Anmeldelsen, som skal foretages på den i bilag 1 angivne formular, skal indeholde oplysning om, hvilken personkreds, selskab eller forening, der er arrangør af samlingen, samt tidspunkt og sted for samlingens afholdelse.

Stk. 3

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om arter og antal dyr, samt i hvilket tidsrum disse forventes tilført samlingen.

Stk. 4

Undtaget fra kravet om anmeldelse, jf. stk. 1, er konkurrencer og stævner med heste eller hunde samt dressurskoler for hunde.

§ 3

Arrangøren af en samling skal skriftligt underrette hver enkelt udstiller om betingelserne for tilførsel af dyr til samlingen, jf. §§ 7-13.

Stk. 2

Forventes samlingen tilført dyr fra andre lande, skal arrangøren skriftligt anmode Veterinærdirektoratet om betingelserne for indførsel af disse dyr. Indførselsbetingelserne samt betingelserne for tilførsel af dyr til samlingen, jf. stk. 1, meddeles skriftligt den udenlandske udstiller.

§ 4

Arrangøren skal tilkalde en dyrlæge, hvis der blandt de dyr, som er tilført samlingen, findes tegn på sygdom.

Stk. 2

Arrangøren af samlingen skal tilkalde kredsdyrlægen, hvis der blandt dyr, som er tilført samlingen fra udlandet, konstateres manglende identifikation af dyrene eller manglende attestation med hensyn til dyrenes sundhedsstatus eller oprindelse.

§ 5

Såfremt der til samlingen forventes tilført klovbærende dyr, skal arrangøren til kredsdyrlægen oplyse hvilken tilsynsførende dyrlæge, der ønskes tilknyttet samlingen.

Stk. 2

Dyrlægen skal foretage en sundhedsundersøgelse af samtlige tilførte dyr inden de gives adgang til samlingen og i den forbindelse have opmærksomheden henledt på symptomer på smitsomme sygdomme. Dyr med forstyrret almenbefindende, haltende og savlende dyr, skal underkastes en nøjere undersøgelse og afvises.

Stk. 3

Inden klovbærende dyr gives adgang til samlingen skal dyrlægen sikre sig, at de er mærket, jf. § 7, og er ledsaget af de påkrævede erklæringer, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 4

Inden duer gives adgang til samlingen skal dyrlægen sikre sig, at de er ledsaget af en vaccinationsattest, jf. § 12, stk. 2.

§ 6

Udgifter i forbindelse med betaling af dyrlægetilsyn påhviler arrangøren af samlingen.

Stk. 2

Det påhviler arrangøren at stille fornøden medhjælp til rådighed for den tilsynsførende dyrlæge og i øvrigt sørge for, at dyrlægen har tilstrækkelige praktiske muligheder for at varetage tilsynsarbejdet.

§ 7

Klovbærende dyr, som tilføres samlingen, skal være mærket i overensstemmelse med Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder.

Stk. 2

Fjerkræ skal være mærket, således at deres oprindelse og identitet kan fastslås.

§ 8

Kvæg, som tilføres samlingen, skal være ledsaget af ejererklæring om frihed for IBR efter reglerne i Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg.

Stk. 2

Lakterende køer må ikke tilføres fra besætninger, der er registreret som angrebet af B-mastitis, hvis der foretages malkning under afviklingen af samlingen.

Stk. 3

Køer og kvier, der har kastet inden for de sidste 14 dage forud for samlingen, må ikke tilføres.

Stk. 4

Tyre, som er opstaldet på en tyrestation, og som tilføres en samling, betragtes som afgået fra tyrestationen.

§ 9

Søer og gylte, der har kastet inden for de sidste 14 dage før samlingen, må ikke tilføres.

Stk. 2

Orner, som er opstaldet på en ornestation, og som tilføres en samling, betragtes som afgået fra ornestationen.

§ 10

Får og geder, der har kastet inden for de sidste 14 dage forud for samlingen, må ikke tilføres.

§ 11

Hjorte og lamaer må ikke tilføres samlinger, hvortil der føres kvæg og svin.

§ 12

Brevduer og andre duer, der deltager i en samling, skal være vaccineret mindst 4 uger og højst 12 måneder før samlingen mod paramyxovirusinfektion hos duer med en vaccine, som er godkendt af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Duerne skal til samlingen være ledsaget af den i bilag 2 anførte attest, hvorved dyrlægen attesterer, at vaccinationen er udført.

Stk. 3

Uanset stk. 2 kan duer, der tilføres samlinger, hvortil der alene føres duer til udstilling eller konkurrence, være ledsaget af anden attestation, udstedt af en dyrlæge, for at vaccination mod paramyxovirusinfektion hos duer er udført.

§ 13

Udstilleren skal, inden der sendes dyr til samlingen, tilkalde en dyrlæge, såfremt noget dyr i udstillerens besætning eller varetægt viser ophørt ædelyst, feber, savlen, halthed eller andre sygdomstegn, der kan vække mistanke om en anmeldepligtig sygdom. Dette gælder selvom det pågældende dyr ikke skal tilføres samlingen.

Stk. 2

Dyr, der viser sygdomstegn som beskrevet i stk. 1, må ikke tilføres samlingen. Udstilleren skal, såfremt der måtte blive konstateret alvorlige smitsomme sygdomme i besætningen, efter at der er fraført dyr til en samling, straks meddele dette til kredsdyrlægen. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 14

Med bøde straffes den, der overtræder§ 2, stk. 1-3, §§ 3-5, § 6, stk. 2, § 7, § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 1, § 10, § 11, § 12, stk. 1 og 2 eller § 13.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der efter § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf.§ 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995.

Stk. 2

Samtidig ophæves §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 792 af 13. december 1989 om markeder og andre samlinger af dyr.

pre_paragraph I medfør af § 7, § 14, § 15, § 16, stk. 2, og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, fastsættes:

Bilag 1

Anmeldelse til kredsdyrlægen om afholdelse af dyrskue, udstilling eller lignende samling af husdyr

Dato for samlingens afholdelse: -------------------------------------

Samlingens formål: --------------------------------------------------

Stedet for samlingens afholdelse: -----------------------------------

Arrangøren af samlingen:

Dyrearter og antallet af dyr, som forventes tilført samlingen: ------




Ved tilførsel af klovbærende dyr: Tilsynsførende dyrlæge: -----------


Tidsrum for tilførsel af dyr til samlingen: -------------------------

Dato: ---------------- -------------------------------------- Arrangørens underskrift eller stempel Bilag 2 Vaccinationsattest for duer til dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr Identifikation af duerne ved fodringe: -------------------------------------- ----------------------------- DUENUMMER DUENUMMER PIGEONNUMBER PIGEONNUMMER TAUBENNUMMER TAUBENNUMMER ------------------------------------- ----------------------------- 1 16 ------------------------------------- ----------------------------- 2 17 ------------------------------------- ----------------------------- 3 18 ------------------------------------- ----------------------------- 4 19 ------------------------------------- ----------------------------- 5 20 ------------------------------------- ----------------------------- 6 21 ------------------------------------- ----------------------------- 7 22 ------------------------------------- ----------------------------- 8 23 ------------------------------------- ----------------------------- 9 24 ------------------------------------- ----------------------------- 10 25 ------------------------------------- ----------------------------- 11 26 ------------------------------------- ----------------------------- 12 27 ------------------------------------- ----------------------------- 13 28 ------------------------------------- ----------------------------- 14 29 ------------------------------------- ----------------------------- 15 30 ------------------------------------- -----------------------------

Ejererklæring:

Undertegnede ejer af ovennævnte duer erklærer herved på tro og love,

  1. at duerne har været i min besiddelse i mindst 3 måneder eller siden klækningen,
  1. at duerne holdes i dueslag, i hvilket der ikke findes andet fjerkræ,
  1. --------- andre duer end brevduer

a) at der er foretaget vaccination mod paramyxovirus i min dueflok af duer over 10 uger gamle med henblik på forebyggelse af paramyxovirus hos duer

eller

---------- brevduer b) at der er foretaget vaccination af samtlige brevduer over 10 uger i mit dueslag mod paramyxovirusinfektion hos duer. -------------------------------- den -------------------------------- underskrift Veterinærerklæring: Undertegnede dyrlæge erklærer hermed, a) at de ovenfor anførte duer d.d. er fundet fri for tegn og symptomer på smitsomme sygdomme, b) at ovenstående duer d.d. er vaccineret med en inaktiveret vaccine mod paramyxovirus-infektion hos duer. ----------------------------------- ----------------------------- vaccinens navn den lot-no ---------------------------- ----------------------------- Stempel underskrift

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995