Bekendtgørelse om betegnelse og mærkning af tekstilvarer

Tekstilvarer må kun sælges eller udbydes til salg som råprodukt, halv- eller helfabrikat under iagttagelse af bestemmelserne i §§ 2-12.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder dog ikke anvendelse på tekstilvarer, der

1. er bestemt for udførsel til tredjeland,

1. med henblik på transit befinder sig under toldkontrol i De europæiske Fællesskabers medlemsstater,

1. indføres fra tredjelande med henblik på forædling,

1. uden at salg finder sted, overgives til hjemmearbejdere eller selvstændige virksomheder med henblik på videreforarbejdning.

Ved tekstilvarer forstås i denne bekendtgørelse et forarbejdet eller uforarbejdet produkt, hvori de i bilag 1 nævnte tekstilfibres vægtandel udgør mindst 80 pct.

Med tekstilvarer ligestilles:

a) Produkter, som anvendes som betræk til møbler, paraplyer og parasoller eller indgår i gulvbelægninger med flere lag, i madrasser, campingartikler eller som varmeisolerende for i sko og handsker, når tekstilfibrenes vægtandel af produktet udgør mindst 80 pct.

b) Tekstilprodukter, der er indarbejdet som en bestanddel af andre varer, såfremt produkternes tekstilindhold angives.

Ved tekstilfiber forstås i denne bekendtgørelse:

a) Et produkt, der er kendetegnet ved sin bøjelighed, sin finhed og sin store længde i forhold til det største tværmål, og som således egner sig til fremstilling af tekstiler,

b) bløde strimler, flade eller rørformede, med en tilsyneladende bredde på højst 5 mm, herunder strimler skåret ud af folier, som er fremstillet af kemiske forbindelser, der også tjener til fremstilling af de fibre, som er klassificeret i bilag 1 under numrene 17-39, og som egner sig til fremstilling af tekstiler. Den tilsyneladende bredde er bredden af den flade eller rørformede strimmel i foldet, fladtrykt, sammentrykt eller snoet form eller, hvis bredden ikke er ensartet, gennemsnitsbredden.

Betegnelser og benævnelser m.v.

Betegnelser og benævnelser m.v.

De i bilag 1 anførte betegnelser for tekstilfibre må kun anvendes om de ud for hver enkelt betegnelse beskrevne fibre.

Betegnelserne må ikke anvendes for andre fibre, hverken i ordforbindelser eller som egenskabsbetegnelser.

Benævnelsen »silke« må ikke anvendes til angivelse af formen eller den særlige karakter af tekstilfibre som endeløse filamenter.

For en tekstilvare, der i sin helhed består af den samme fiber, kan der til de i bilag 1 anførte betegnelser føjes »100 pct.« eller »ren« eller »hel-». Andre tilsvarende tilføjelser er ikke tilladt.

En andel af fremmede fibre på indtil 2 pct. af varens vægt er tilladt, såfremt dette er berettiget af tekniske grunde, jf. dog § 6, stk. 4.

For tekstilvarer, i hvis fremstilling strøggarnsprocessen (kartegarnsprocessen) indgår, forhøjes den tilladte andel af fremmede fibre til 5 pct. af varens vægt, jf. dog § 6, stk. 4.

Benævnelsen »friskklippet uld« må kun anvendes på uldvarer, der udelukkende består af uld, der aldrig har været anvendt i et færdigt produkt, og som hverken har været underkastet en anden spinde- og/eller filtningsproces end den til fremstillingen af tekstilvaren nødvendige eller har været udsat for en fiberbeskadigende behandling eller benyttelse.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan benævnelsen »friskklippet uld« anvendes for den i en fiberblanding indeholdte uld, når

a) hele den i blandingen indeholdte uldmængde opfylder betingelserne i stk. 1, og

b) mængden af denne uld i forhold til blandingens samlede vægt ikke er under 25 pct., og

c) ulden - i tilfælde af en intim fiberblanding - kun er blandet med en enkelt anden fiber.

I det i stk. 2 nævnte tilfælde skal den fuldstændige, procentvise sammensætning anføres.

I tekstilvarer, der benævnes »friskklippet uld«, er den af tekniske grunde ved fremstillingen tilladte andel af fremmede fibre begrænset til 0,3 pct. Dette gælder også for uldvarer, i hvis fremstilling strøggarnsprocessen (kartegarnsprocessen) indgår.

Tekstilvarer, der består af to eller flere fibre, og hvor mindst 85 pct. af den samlede vægt udgøres af en fiber, betegnes enten efter denne fiber med angivelse af dens vægtprocent, eller efter denne fiber med tilføjelsen »minimum 85 pct.« eller ved angivelse af varens fuldstændige, procentvise sammensætning.

Tekstilvarer, der består af to eller flere fibre, hvoraf ingen enkelt fiber udgør 85 pct. af den samlede vægt, betegnes i det mindste efter de to vægtmæssigt vigtigste fibre med angivelse af deres vægtprocent efterfulgt af en opregning af de øvrige fibre, der er indeholdt i varen, i rækkefølge efter faldende vægt med eller uden angivelse af deres vægtprocent.

Samtlige de fibre, der enkeltvis indgår med mindre end 10 pct. i varens sammensætning, kan dog betegnes med udtrykket »øvrige fibre« med angivelse af den samlede vægtprocent. Nævnes betegnelsen for en fiber, der indgår med mindre end 10 pct. i varens sammensætning, skal varens fuldstændige, procentvise sammensætning angives.

Tekstilvarer med kædegarner af ren bomuld og skudgarner af ren hør, i hvilke hørrens procentvise andel udgør mindst 40 pct. af den samlede vægt af den afslettede vare, kan betegnes som »halvlinned«, og i så fald skal angivelsen af sammensætningen »kædegarn ren bomuld - skudgarn ren hør« tilføjes.

For tekstilvarer, der er bestemt for salg til forbrugere, tillades for de i denne paragraf omhandlede, procentvise sammensætninger af tekstivarerne følgende afvigelser:

a) En andel af fremmede fibre på indtil 2 pct. af tekstilvarens samlede vægt, hvis dette er berettiget af tekniske grunde og ikke er resultatet af systematisk tilsætning. Den tilladte andel forhøjes til 5 pct. for varer, i hvis fremstilling strøggarnsprocessen (kartegarnsprocessen) indgår, jf. dog § 6, stk. 4.

b) En afvigelse på 3 pct. i forhold til den samlede vægt mellem de ved mærkning anførte fiberprocenter og de fiberprocenter, der fremgår af en analyse. Denne afvigelse gælder også for fibre, der i overensstemmelse med stk. 2 opregnes i rækkefølge efter faldende vægt og uden angivelse af deres vægtprocent, samt for den i § 6, stk. 2, litra b, omhandlede fiberblanding.

Ved analyse beregnes de i stk. 5, litra a og b, omhandlede afvigelser særskilt. Den samlede vægt, der skal anvendes ved beregning af den i litra b nævnte afvigelse, er den samlede vægt af fibrene i den færdige tekstilvare uden eventuelt konstaterede, fremmede fibre, der tillades i medfør af stk. 5, litra a. Sammenlægning af de i stk. 5, litra a og b, omhandlede afvigelser er kun tilladt, hvis de ved analysen eventuelt konstaterede, fremmede fibre, der tillades i medfør af stk. 5, litra a, viser sig at være af samme kemiske art, som en eller flere af de fibre, der er anført ved mærkningen.

For særlige tekstilvarer, hvis fremstillingsteknik nødvendiggør større afvigelser end dem, der er anført i stk. 5, litra a og b, kan der ved den i § 13 nævnte kontrol kun tillades større afvigelser i ganske særlige tilfælde, og såfremt der fra fabrikanten foreligger en tilstrækkelig begrundelse herfor.

Uden at det berører de afvigelser, der er tilladt i § 5, stk. 2 og 3, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 5-7, kan angivelse af følgende fibre undlades i de i §§ 5 og 7 omhandlede, procentvise sammensætninger:

a) synlige, isolerbare fibre, med hvilke en rent dekorativ virkning skal opnås, og som ikke overstiger 7 pct. af tekstilvarens vægt,

b) fibre, der anvendes med henblik på at opnå en antistatisk virkning, og som ikke overstiger 2 pct. af tekstilvarens vægt.

For de i § 7, stk. 4, omhandlede tekstiler skal de i stk. 1, litra a og b, nævnte procenter ikke beregnes på grundlag af tekstilvarens vægt, men særskilt på grundlag af vægten af skudgarn og vægten af kædegarn.

De i §§ 5-7 nævnte procentsatser for fibersammensætningen af tekstilvarer beregnes ved på hver enkelt fibers tørvægt at anvende den dertil svarende, vedtagne sats i bilag 2.

Ved fastsættelsen af procentsatserne for fibrene bortses fra følgende bestanddele: Ikke-tekstildele, ægkanter, etiketter og emblemer, borter, lidser og besætning, der ikke udgør en integreret del af varen, knapper og spænder overtrukket med tekstilmaterialer, tilbehør, smykkebesætning, faste bånd og elastiske snore og bånd, der er anbragt på særlige og begrænsede steder på varen, og på de i § 8 fastsatte betingelser, synlige og isolerbare fibre med en dekorativ virkning, samt antistatiske fibre.

1. For samtlige tekstilvarer:

1. a) For tekstile gulvbelægninger og -tæpper, jf. § 11, stk. 3, nr. 7: samtlige bestanddele bortset fra slidlaget.

b) For møbelstoffer: bindekædegarn og -skudgarn og fyldkædegarn og -skudgarn, der ikke udgør en del af slidlaget.

c) For svære gardinstoffer: bindekædegarn og -skudgarn og fyldkædegarn og -skudgarn, der ikke udgør en del af retsiden.

d) For andre tekstilvarer: indlægsstoffer, forstærkninger, lærredsindlæg og -underlag, sygarn, for så vidt det ikke erstatter stoffets skud og/eller kæde, polstringsmaterialer, der ikke har en isolerende funktion, og med forbehold af § 11, stk. 1, for.

1. Fedtstoffer, bindemidler, betyngninger, appreturmidler, imprægneringsmidler, hjælpemidler til farvning og trykning, samt andre midler til behandling af tekstilvarer.

I stk. 2, nr. 2, litra d, betragtes sådanne bundstoffer i tekstilvarer, der tjener til støtte for slidlaget, navnlig bundstoffer i plaider og i dobbelte stoffer samt bundstoffer i fløjs- og plysvarer og tilsvarende varer ikke som indlægsstoffer, der skal ses bort fra. Ved forstærkninger forstås sådanne garner og stoffer, der er tilsat på særlige og begrænsede steder på tekstilvaren for at forstærke disse steder eller bibringe dem stivhed eller tykkelse.

De i stk. 2, nr. 3, nævnte bestanddele må ikke indgå i tekstilvaren i sådanne mængder, at forbrugeren derved vildledes.

Mærkning

Mærkning

Tekstilvarer skal i hvert produktions- eller omsætningsled, jf. dog stk. 4, mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 4- 7. Bortset fra varemærker og firmabetegnelser skal andre end de efter disse bestemmelser påbudte eller tilladte oplysninger holdes tydeligt adskilt fra disse.

Ved salg eller udbud til salg til forbrugere af tekstilvarer skal især i kataloger, brochurer, på emballage, etiketter og mærker de i §§ 4-7 påbudte eller tilladte oplysninger anføres med let læselige og tydeligt synlige, ensartede bogstaver på i hvert fald dansk eller andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Tekstilvarer, der sælges i metermål, skal i det mindste være mærket med de i §§ 4-7 nævnte oplysninger på det stykke eller den rulle, der udbydes til salg. Disse varer skal iøvrigt udbydes til salg på en sådan måde, at forbrugeren har let adgang til at gøre sig bekendt med oplysningerne.

Såfremt et varemærke eller en firmabetegnelse benyttes, hvorved en af de i bilag 1 anførte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse anvendes som hovedbetegnelse eller som egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser, skal de i §§ 4-7 påbudte eller tilladte oplysninger anføres i hvert fald på dansk umiddelbart ved varemærket eller firmabetegnelsen med let læselige og tydeligt synlige bogstaver. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.

For tekstilvarer, der ikke udbydes til salg til forbrugere, eller som leveres til opfyldelse af en bestilling fra staten eller anden offentlig myndighed, kan mærkning i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 4-7 erstattes af eller suppleres med tydelige oplysninger herom i handelsdokumenterne. Anvendelse af forkortelser i kontrakter, fakturaer og salgsdokumenter er ikke tilladt, medmindre hulkortkoder benyttes, og betydningen af disse koder oplyses i samme dokument.

Andre end de i §§ 4, 5 og 6 anførte betegnelser eller benævnelser af tekstilvarers særkende må anvendes, når disse betegnelser eller benævnelser er i overensstemmelse med god handelssædvane.

En tekstilvare, der består af to eller flere dele, som ikke har samme fibersammensætning, skal mærkes ved samlet at angive fibersammensætningen for hver enkelt af disse dele. Mærkning er ikke nødvendig for dele, der udgør mindre end 30 pct. af varens samlede vægt. Hovedforets fibersammensætning skal dog altid oplyses.

Når to eller flere tekstilvarer, som sædvanligvis danner et samlet hele, har samme fibersammensætning, er det tilstrækkeligt, at varerne forsynes med en fælles mærkning.

For mærkning af nedennævnte tekstilvarer gælder følgende særlige bestemmelser:

1. Fibersammensætningen af de i dette nummer omhandlede korsetvarer anføres ved at oplyse sammensætningen af varen som helhed eller ved at oplyse enten samlet eller særskilt sammensætningen af følgende dele:

a) for brystholdere: ydre og indre stof i skåle og ryg,

b) for hofteholdere: forstykker, bagstykker og sidestykker,

c) for korseletter: ydre og indre stof i skåle, samt forstykker, bagstykker og sidestykker.

1. Fibersammensætningen af andre korsetvarer end dem, der er nævnt i nr. 1, anføres ved at oplyse sammensætningen af varen som helhed eller ved enten samlet eller særskilt at oplyse sammensætningen af de forskellige dele af de pågældende varer, idet mærkning ikke er påkrævet for dele, der udgør mindre end 10 pct. af varens samlede vægt.

1. Fibersammensætningen af ætsede tekstilvarer anføres for varen som helhed og kan angives ved særskilt at oplyse sammensætningen af bundstoffet og af det ætsede stof, idet disse bestanddele da skal angives med benævnelse.

1. Fibersammensætningen af broderede tekstilvarer anføres for varen som helhed og kan angives ved særskilt at oplyse sammensætningen af bundstoffet og af broderegarnet, idet disse bestanddele da angives med benævnelse. Hvis de broderede dele udgør mindre end 10 pct. af varens overflade, er det tilstrækkeligt at oplyse sammensætningen af bundstoffet.

1. Fibersammensætningen af garner, der består af en kerne og en omspinding af forskellige fibre, og som udbydes som sådanne til forbrugerne, anføres for varen som helhed og kan angives ved særskilt at oplyse sammensætningen af kernen og af omspindingen, idet disse bestanddele da angives med benævnelse.

1. Fibersammensætningen af tekstilvarer i fløjl og plys eller af lignende luvvarer anføres for varen som helhed og kan, når de pågældende varer består af et bundstof og et slidlag med hver sin fibersammensætning, angives ved særskilt at oplyse sammensætningen af disse to bestanddele, der da angives med benævnelse.

1. Fibersammensætningen af tekstile gulvbelægninger og -tæpper, hvis bund og slidlag består af forskellige fibre, kan anføres alene for slidlaget, der da angives med benævnelse.

Den særskilte mærkning af de forskellige dele af de i stk. 3, nr. 1 og 2, omhandlede korsetvarer skal foretages på en sådan måde, at forbrugeren let kan se, hvilken del af varen, mærkningen vedrører.

Bestemmelserne i §§ 10 og 11 finder ikke anvendelse på de i bilag 3 nævnte tekstilvarer uanset forarbejdningstrin, medmindre varerne er forsynet med en mærkning, der angiver betegnelsen, fibersammensætningen eller varemærket eller navnet på en virksomhed, hvorved en af de i bilag 1 nævnte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse anvendes som hovedbetegnelse, egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser.

For de i bilag 4 nævnte tekstilvarer er en fælles mærkning tilstrækkelig, såfremt varerne er af samme art og har samme fibersammensætning. Den fælles mærkning skal indeholde de i bekendtgørelsen foreskrevne angivelser om varens fibersammensætning.

Bestemmelsen i stk. 2 finder også anvendelse på enkelte enheder af de i bilag 4, nr. 18, nævnte varer, selvom disse enkeltvis er forsynet med en mærkning, der er affattet på andre sprog end dansk.

De af stk. 2 omfattede varer skal udbydes til salg på en sådan måde, at forbrugeren har let adgang til at gøre sig bekendt med de pågældende varers fibersammensætning.

Metoder til prøveudtagning og analysemetoder, der skal anvendes til bestemmelse af tekstilvarers fibersammensætning og ved kontrol af tekstilvarers overensstemmelse med de i denne bekendtgørelse foreskrevne angivelser om tekstilvarers fibersammensætning, fastsættes ved bekendtgørelse.

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1995.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 673 af 27. oktober 1989 som er ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af 14. april 1993.

Forbrugerstyrelsen, den 19. januar 1995, den 19. januar 1995

/Niels Erik D. Jensen Estrid Lind/

Bilag 1

Skema over tekstilfibre

-------------------------------------------------------------------- Nr. Betegnelse Beskrivelse af fibrene 1 Uld( 1)................ fibre fra fårets (Ovis aries) hår- beklædning 2 alpaca, lama, kamel, hår fra nedennævnte dyr: kashmir, mohair, angora, alpaca, lama, kamel, kashmirged, vicunja, yak, guanaco, angoraged, angorakanin, vicunja, bæver, odder yakokse, guanaco, bæver, odder med eller uden den supple- rende betegnelse »uld« eller »hår«( 1)........ 3 hår hår fra forskellige dyr, for så med eller uden angivelse af vidt disse ikke er nævnt under dyreracen numrene 1 og 2 (F.eks. fæhår, gedehår, hestehår)............... 4 silke................... fibre, der udelukkende er udvundet af silkespindende insekters kokoner 5 bomuld.................. frøhår fra bomuldsplanten (Gossypium) 6 kapok................... fibre fra det indre af frugterne af kapoktræet (Ceiba pentandra) 7 hør..................... bastfibre fra stænglerne af hør- planten (Linum usitatissimum) 8 hamp.................... bastfibre fra stænglerne af hampe- planten (Cannabis sativa) 9 jute.................... fibre fra stænglerne af planterne Corchorus olitorius og Corchorus capsularis. I denne bekendtgørelse sidestilles med jute bastfibre fra Hibiscus cannabinus, Hibiscus sabdariffa, Abutilon avicennae, Urena lobata og Urena sinuata 10 manila.................. fibre fra bladskederne af planten Musa textilis 11 alfa.................... fibre fra bladene af planten Stipa tenacissima 12 kokos................... fibre fra frugterne af kokosplanten (Cocos nucifera) 13 gyvel................... fibre fra stænglerne af planterne Cytisus scoparius og/eller Sparium junceum 14 (udgået) 15 ramie................... bastfibre fra stænglerne af plant- erne Boehmeria nivea og Boehmeria tenacissima 16 sisal................... fibre fra bladene af sisalplanten Agave sisalana 16a sunn.................... fiber af bast fra Crotalaria juncea 16b henequen................ fiber af bast fra Agave Fourcroydes 16c maguey.................. fiber af bast fra Agave Cantala 17 acetat.................. fibre af celluoseacetat med mindre end 92 pct., men dog mindst 74 pct. acetylerede hydroxylgrupper 18 alginat................. fibre af metalsalte af alginsyre 19 cupro................... regenererede cellulosefibre frem- stillet ved cuprammoniummetoden 20 modal................... regenerede cellulosefibre med høj trækbrudstyrke og højt modul i våd tilstand. For trækbrudstyrken (BC) i konditioneret prøvningstilstand og for den trækkraft (BM), der er nødvendig for at forlænge fiberen 5 pct. i våd tilstand, gælder at: BC (centinewton) > 1,3 T + 2 T BM (centinewton) > 0,5 T, hvor T er den gennemsnitlige fiberfinhed i decitex 21 regenererede proteinfibre fibre af regenereret og ad kemisk eller proteinfibre...... vej stabiliseret protein 22 triacetat............... fibre af celluloseacetat, hvori mindst 92 pct. af hydroxylgrup- perne er acetyleret 23 viskose................. regenererede cellulosefibre (filament- og stapelfibre) frem- stillet ved viskosemetoden 24 acryl eller polyacryl... fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde er opbygget af mindst 85 vægtprocent acrylnitril 25 chlorofibre eller poly- fibre af lineære makromolykyler, chlorid................. hvis kæder er opbygget af mere end 50 vægtprocent vinylchlorid eller vinylidenchlorid 26 fluorofibre eller fluor- fibre af lineære makromolekyler fibre................... fremstillet af alifatiske fluorcarbon-monomere 27 modacryl................ fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde er opbygget af mere end 50 og mindre end 85 vægtprocent acrylnitril 28 nylon eller polyamid.... fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde udviser en gentagelse af den funktionelle amidgruppe 29 polyester............... fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde består af mindst 85 vægtprocent af en ester af en diol og terephthalsyre 30 polyethylen............. fibre af mættede lineære makro- molekyler af ikke-substituerede alifatiske hydrocarboner 31 polypropylen............ fibre af lineære, mættede alifatiske hydrocarboner, hvori der til hvert andet carbonatom er knyttet en methylgruppe i isotaktisk konfigu- ration og uden yderligere substi- tution 32 polyurinstof............ fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde udviser en gentagelse af den funktionelle urinstofgruppe (NH-CO-NH) 33 polyurethan............. fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde udviser en gentagelse af de funktionelle urethangrupper 34 vinylal................. fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde er opbygget af polyvi- nylalkohol med variabel acetali- seringsgrad 35 trivinyl................ fibre af tre forskellige vinyl- monomere, nemlig acrylnitril, en chloreret vinylmonomer og en tredje vinylmonomer, hvoraf ingen tegner sig for 50 pct. af den samlede vægt 36 elastodien.............. elastiske fibre, der består af naturlig eller syntetisk poly- isopren af enten en eller flere polymeriserede diener, med eller uden en eller flere vinylmonomere, og som, efter at være forlænget til tre gange deres oprindelige længde under påvirkning af en trækkraft, ved aflastning straks trækker sig sammen næsten til ud- gangslængden 37 elasthan................ elastiske fibre, der består af mindst 85 pct. segmenteret poly- urethan og som, efter at være for- længet til tre gange deres op- rindelige længde under påvirkning af en trækkraft, ved aflastning straks trækker sig sammen næsten til udgangslængden 38 glasfibre............... fibre af glas 39 betegnelse svarende til det fibre af forskellige eller nye stof, hvoraf fibrene er stoffer, som ikke er opført ovenfor sammensat, f.eks. metal (metallisk, metalliseret), asbest, papir, med eller uden tilføjelsen »fiber« eller »garn«............ --------------------------------------------------------------------