TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fondsbeskatning

BEK nr 649 af 26/07/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Hensættelser på grundlag af indkomstårets overskud til senere opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, jf. § 9, stk. 1, skal fremgå af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Stk. 2

Eventuel hensættelse af afkast af allerede foretagne hensættelser skal angives særskilt efter stk. 1.

§ 2

Tidligere års fratrukne hensættelser, der ikke er anvendt eller efterbeskattet, jf. § 5, skal fremgå af selvangivelsen med angivelse af hensættelsesår.

§ 3

Henlæggelser til sikring af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, der er fradraget i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. stk. 2, skal selvangives særskilt.

§ 4

Selvangivelsen for det år, hvori hensatte beløb er benyttet til det eller de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal indeholde oplysninger om, hvornår de enkelte hensættelser har fundet sted, og til hvilketformål beløbet er anvendt. Eventuel dispensation efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6, jf. § 9, stk. 1, eller efter § 4, stk. 7, vedlægges selvangivelsen.

Stk. 2

I det omfang, der tillige benyttes henlæggelser som nævnt i § 3, skal det fremgå af selvangivelsen, hvorledes det anvendte beløb er fremkommet. Indeholder selvangivelsen ingen oplysninger herom, anses hensættelsen som nævnt i § 1 for først anvendt.

§ 5

Såfremt hensættelsen ikke er anvendt inden udløbet af den i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, eller i dispensationen angivne frist, og beløbet med tillæg derfor skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, jf. § 9, stk. 1, eller efter § 4, stk. 7, skal der på selvangivelsen for det år, hvor fristen udløber, anføres, hvilke beløb der skal beskattes. Det skal samtidig oplyses, i hvilket år beløbet har været henlagt. Skattefrihed/skattenedsættelse for udbytter hidrørende fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet

§ 6

Det påhviler den udbyttemodtagende fond eller forening at godtgøre, at den til grund for udbyttet liggende udenlandske selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

§ 7

Ved afgørelsen af, om den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, foretages en samlet vurdering af det pågældende udenlandske selskabsskattesystem.

Stk. 2

Der er tale om en væsentlig afvigelse fra reglerne her i landet, såfremt:

  1. Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse, eller
  1. det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for udloddede udbytter, eller
  1. den selskabsskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende udland, er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været, såfremt det udenlandske selskab havde været fuldt skattepligtigt her til landet.

§ 8

Fonden eller foreningen skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil meddele oplysning om navn og hjemsted for det eller de udenlandske selskaber, hvorfra udbyttet hidrører.

§ 9

Fonden eller foreningen skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil specificere, hvorledes modtagne udbytter fordeler sig på de enkelte udbyttegivende selskaber.

§ 10

Fonden eller foreningen har pligt til på de kommunale skattemyndigheders forlangende at indsende de udenlandske selskabers regnskaber m.v.

§ 11

Fonden eller foreningen skal på de kommunale skattemyndigheders forlangende dokumentere, i hvilket omfang der er betalt indkomstskat til udlandet af den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst. Acontoskatteordningen

§ 12

Told- og Skattestyrelsen kan undlade at beregne ordinær acontoskat for fonde og foreninger, der ikke har pligt til at indgive selvangivelse, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2

Told- og Skattestyrelsen kan undlade at udsende indbetalingskort til fonde og foreninger som nævnt i stk. 1. Ikrafttrædelse m.v.

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. august 1995.

Stk. 2

§§ 6-11 har virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 982 af 1. december 1994 ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 4, stk. 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 4, og § 15, stk. 4, i lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, bestemmes følgende: Hensættelser til almennyttige formål m.v.


Skatteministeriet, den 26. juli 1995, den 26. juli 1995

/Carsten Koch Lars H. Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995