Bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk- og mejeriprodukter

Denne bekendtgørelse vedrører anvendelse af den i Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 fastsatte tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Hver producent tildeles en individuel referencemængde (mælkekvote) i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Mælkekvoten udgør den mængde mælk justeret i henhold til § 11, stk. 1 og 2, af egen produktion, som producenten har ret til at levere til en opkøber uden afgift.

Mælkekvoten er den individuelle referencemængde, der er til rådighed på bedriften den 31. marts 1993, dog eksklusiv den foretagne justering med henblik på forlængelse af afgiftsåret 1992/1993, multipliceret med koefficienten 1,006, tillagt evt. yderligere individuelle tildelinger.

Ved salg, bortforpagtning, arv eller overdragelse på lignende måde i sin helhed af en bedrift, hvortil der er knyttet en mælkekvote, overføres kvoten til erhververen, jf. dog stk. 7.

Ved salg, bortforpagtning, arv eller overdragelse på lignende måde af en del af en bedrift, hvortil der er knyttet en mælkekvote, registrerer opkøber efter ansøgning fra parterne, hvilken del af kvoten, der skal anses for overført til erhververen. Ved forpagtning medfølger ikke mælkekvote, hvis vejafstanden mellem bedriften og tilforpagtede arealer overstiger 10 km. Vejafstanden beregnes efter reglerne i § 9, stk. 1, nr. 1, i Lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994.

Forpagtningsaftaler skal, for at kunne danne grundlag for overførsel af mælkekvote mellem bedrifter, have en varighed af mindst et helt afgiftsår. Ved ophør af forpagtningsaftaler indgået efter 1. april 1984 skal den ved forpagtningen overdragne mælkekvote tilbageføres.

Der kan ved overdragelse af en del af en bedrift ikke afgives mere end 10.000 kg mælkekvote pr. ha, idet der dog kan afgives en forholdsmæssig mælkekvote, hvis denne skulle være større. Hvis mælkekvoten på det tilbageblivende areal forøges ud over 10.000 kg mælkekvote pr. ha efter overdragelse, vil forøgelsen blive inddraget og overført til den nationale reserve.

Ved overdragelse inden 2 år af tilkøbte arealer med mælkekvote, skal de i stk. 4, nævnte betingelser overholdes for det tilkøbte areal ved en særskilt beregning af dette. Bygninger med op til 5 ha jord kan dog overdrages uden kvote, hvis kvoten på den samlede bedrift ikke forøges til over 10.000 kg mælkekvote pr. ha.

Ansøgningen om overdragelse, som nævnt i stk. 1 og 2, skal skriftligt indgives til opkøber af overdrager og erhverver inden 4 uger efter overdragelsestidspunktet. Ansøgninger vedrørende et afgiftsår skal være indgivet inden 2 uger efter udgangen af dette for at få virkning for afgiftsåret. Overførslen har virkning fra overdragelsestidspunktet, dog tidligst fra tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse. Hvis overdragelsestidspunktet ligger efter begyndelsen af et afgiftsår, kan der for dette afgiftsår kun overføres en forholdsmæssig andel af mælkekvoten, dog maksimalt den ikke udnyttede del af kvoten. Parterne kan afkræves dokumentation vedrørende aftalen om overdragelse og den faktiske iværksættelse.

I tilfælde af ekspropriation af hele eller en del af bedriften, afståelse heraf som led i en jordfordeling i henhold til Lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. Lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, eller udløb af en forpagtningskontrakt indgået før 1. april 1984 uden mulighed for at videreføre forpagtningen på tilsvarende betingelser, kan den mælkekvote, der er knyttet til bedriften eller den del af bedriften, som afstås, helt eller delvis stilles til rådighed for den producent, som afstår jorden, hvis denne har til hensigt at fortsætte mælkeproduktionen. Ansøgning herom skal indsendes til opkøber.

Midlertidig overdragelse af mælkekvote uden samtidig overdragelse af jord er ikke tilladt.

Opkøber bemyndiges til at varetage omfordeling af mælkekvoter efter objektive kriterier fastlagt af Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Godtgørelsen for helt eller delvis ophør med levering senest den sidste søndag i marts i afgiftsåret svarer til prisen ved køb og udgør 1,60 kr. pr. kg mælkekvote. Ansøgning om godtgørelse for ophør skal være opkøber i hænde senest den 20. februar i ansøgningsåret. Ansøgning om køb af mælkekvoter skal være opkøber i hænde senest den 1. februar i ansøgningsåret. Ansøgning indgives på en formular, der rekvireres hos opkøber.

Mælkekvoten kan ikke sælges fra bedrifter, som er under behandling som offentligt gældsfragåelsesbo, som er under betalingsstandsning eller konkurs, eller hvor bedriften er taget til brugeligt pant eller på anden måde er under administration.

Godtgørelse for ophør ydes for den til bedriften ved starten af afgiftsåret knyttede mælkekvote med fradrag af gratis tildelinger i samme eller det foregående år og inklusive mælkekvoter tilknyttet bortforpagtede arealer, hvis bortforpagtning ophører senest 31. marts, samt tilforpagtede arealer, hvis bortforpagter giver samtykke til salg.

Ansøgning om tildeling af supplerende mælkekvote på grundlag af etablering indsendes af producenten til vedkommende opkøber på en formular, der rekvireres hos denne. Ansøgning vedrørende et afgiftsår skal være opkøber i hænde senest den 15. september.

Der kan maksimalt tildeles 10.000 kg mælkekvote pr. ha.

Ansøgninger om tildeling ved etablering prioriteres efter ansøgerens alder. Således foretrækkes den yngre ansøger frem for den ældre, idet dog kun ansøgere, som er fyldt 26 år inden afgiftsårets begyndelse, og som på sin bedrift får en sådan jordbrugsmæssig produktion, at der hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger på mindst 1.200 timer årligt, eller som tager landbrug som hovederhverv, kan komme i betragtning.

Overdragelse til ægtefælle eller samlever, kan betragtes som etablering, hvis den overtagende ægtefælle eller samlever ikke har ejet eller forpagtet nogen del af bedriften, og i mindst 2 kalenderår forud for ansøgningsfristen ikke har haft over halvdelen af sin arbejdsindtægt i forbindelse med bedriften.

I tilfælde af dødsfald vil overdragelse til ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, søskende eller søskendes børn over 18 år, men under 26 år, anses som nyetablering som 26-årig, jf. stk. 3.

Hvis etableringen helt eller delvis sker ved forpagtning, skal hele bedriften være omfattet, og forpagtningen skal omfatte mindst 5 hele afgiftsår.

Ved etablering i fællesskaber kan deltagere, som har landbrug som hovederhverv i tilknytning til fællesskabet, og som ejer mindst samme andel af fællesskabet som enhver anden parthaver, dog mindst 20 pct. af samtlige aktiver, søge om tildeling, hvis etablering ikke er sket ved indskud af en bedrift, til hvilken deltageren tidligere har modtaget tildeling ved etablering.

I øvrigt kan tildeling ske efter objektive kriterier fastlagt af Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Ansøgning om retablering af mælkekvote på bedrifter, hvorfra mælkekvoten er solgt inden for en periode af 3 år før tvangsauktion, og hvor der ikke efter salg af kvoten er sket ejerskifte, kan indgives til opkøber. Tildeling kan ske til personer, der har landbrug som hovederhverv, og som har erhvervet ejendommen af en panthaver, der har overtaget ejendommen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver, idet dog personen, der solgte mælkekvoten eller dennes nærtstående, jf. konkurslovens § 2, ikke kan komme i betragtning. Tildeling kan ikke ske, hvis den ufyldestgjorte panthaver tidligere har meddelt accept af kvotens frasalg. Ved ansøgning om større mængder, end der er til rådighed, prioriteres ansøgningerne efter ansøgningsdato.

En retableret mælkekvote kan ikke sælges under en ophørsordning i de 3 første år efter tildelingen.

Hvis mælkekvoten er overgået til den nationale reserve efter 1. april 1993 som følge af produktionsophør, jf. den i § 1 nævnte forordnings artikel 5, 2. led, kan mælkekvoten genuddeles senest 3 år efter overførelsen. Ansøgning herom skal indgives til opkøber senest den 1. februar forud for afgiftsårets begyndelse.

En producent, der i mindst 3 hele afgiftsår har været ejer eller forpagter af en bedrift og stiller sin mælkekvote til rådighed for den nationale reserve med samtykke fra panthavere i den bedrift, kan få tildelt en tilsvarende mælkekvote til en anden senere erhvervet eller forpagtet bedrift. Der kan maksimalt tildeles 10.000 kg mælkekvote pr. ha. Hvis ansøger er forpagter, skal bortforpagters samtykke foreligge.

Ved opløsning af et fællesskab kan flytning af mælkekvoten kun ske til en ejendom, der i mindst 3 hele afgiftsår er indgået i samme fællesskab.

En tildelt mælkekvote efter § 5-7, stk. 1, kan ikke sælges efter § 5, stk. 2, medmindre mælkekvoten udnyttes med mindst 95 pct. i et af de tre første hele afgiftsår efter, at hele tildelingen er overført.

Hvis ejendommen sælges eller bortforpagtes før den i stk. 1 nævnte udnyttelsesgrad er opnået inddrages maksimalt den ikke udnyttede del af den tildelte mælkekvote.

Indberetning om de mængder mælk eller mælkeækvivalenter, som opkøbes, skal af opkøber indsendes til EU-direktoratet, Nyropsgade 26, 1780 København V.

Afgiftspligtige opkøbere skal indbetale det skyldige tillægsafgiftsbeløb ved overførsel til EU-direktoratets konto i Danmarks Nationalbank, reg. nr. 1005, kontonr. 8313-7, inden 1. september.

Hvis fristen for betaling overskrides, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Beregningsgrundlaget for afgiftsbeløbet, som producenten er pligtig at betale, er den af producenten til opkøber i et afgiftsår leverede mængde mælk, eventuelt justeret under hensyntagen til mælkefedtindholdet og med tillæg af mælkeækvivalenter for de til opkøber leverede mængder af andre mejeriprodukter. Leverer producenten til opkøber mælk og mejeriprodukter, der ikke er af egen produktion, skal dette samtidig skriftligt meddeles til opkøber med angivelse af mængde. Hvis producenten har modtaget produkter, som kan være indgået i leverancerne til opkøber, anses produkterne for leveret til opkøber, medmindre andet godtgøres. Leverede mængder mælk og mælkeækvivalenter, som ikke er af egen produktion, medregnes ikke i beregningsgrundlaget og belægges forlods med afgift.

Producenten skal betale afgift af den del af beregningsgrundlaget, som overstiger mælkekvoten med tillæg af den i stk. 5 nævnte frimængde. Afgiftsbetalingen påhviler den producent, som havde seneste leverance af mælk fra bedriften inden udløbet af afgiftsåret.

Hvis producenten inden afgiftsårets udløb leverer mængder, der overstiger den i § 2, stk. 2, tildelte mælkekvote, kan opkøber fra tidspunktet for overskridelsens konstatering fra betalingen for mælken trække et beløb svarende til tillægsafgiften som forskud på betaling af denne.

Den frimængde, som i et afgiftsår er til rådighed under en opkøber, svarer til summen af de ikke udnyttede dele af producenternes mælkekvoter samt en af EU-direktoratet fastsat andel af den nationale reserve.

Den i stk. 4 nævnte frimængde anvendes således, at hver enkelt producent tildeles en frimængde svarende til en fast procentdel af producentens mælkekvote.

EU-direktoratet varetager administrationen af afgiftsordningen for producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug.

Producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, skal lade sig registrere hos EU-direktoratet. EU-direktoratet tildeler efter ansøgning nævnte producenter en mælkekvote, hvis der er ledige mængder til rådighed.

Producenter, der i henhold til den i § 1 nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, ønsker omflytning mellem de to typer kvoter, skal meddele dette til EU-direktoratet senest den 31. december i det afgiftsår, hvor omflytningen skal have virkning. Der kan ikke foretages mere end en omflytning mellem de to typer kvoter pr. afgiftsår.

EU-direktoratet opkræver tillægsafgift hos producenter, hvis salg af mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug i det pågældende afgiftsår overstiger vedkommendes mælkekvote med tillæg af eventuel frimængde. Afgiftsbeløb skal indbetales til EU-direktoratets konto i Danmarks Nationalbank, reg. nr. 1005, kontonr. 8313-7, inden 1. september. Hvis fristen for indbetaling overskrides, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

For producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, finder§ 3 og 6, tilsvarende anvendelse, idet de pågældende meddelelser og ansøgninger indsendes til EU-direktoratet. Alle leverancer, som ikke sker til en opkøber, og som ikke anses for videreleveret til en opkøber i medfør af § 2, stk. 2, anses for leverancer til direkte forbrug.

Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, fører kontrol med overholdelsen af bestemmelserne vedrørende ordningen om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Afgørelser efter denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, som er meddelt på grundlag af ansøgers urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser af betydning for afgørelsen, kan tilbagekaldes.

En tildelt mælkekvote efter §§ 5-7, stk. 1, inddrages, hvis mælkekvoten ikke udnyttes med mindst 95 pct. i et af de tre første hele afgiftsår efter, at hele tildelingen er overført. Inddragelsen udgør maksimalt den ikke udnyttede del af den tildelte mælkekvote.

En tildelt mælkekvote kan i øvrigt inddrages, hvis vilkårene fastsat ved tildelingen ikke er opfyldt.

En mælkekvote kan tilbageføres til overdrageren, hvis vilkårene for overførsel af kvoten efter § 3 ikke er opfyldt.

Afgørelser truffet af opkøber i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for EU-direktoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. EU-direktoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Andre afgørelser truffet af EU-direktoratet i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Departementet, inden 4 uger efter, at afgørelse er meddelt klageren.

Overtrædelse af § 3, stk. 6, 1. pkt., § 4, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 2 og § 12, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til § 23 i Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. § 27, stk. 1, i loven.

Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1995.

Bekendtgørelse nr. 797 af 24. september 1993 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter, ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 4, kapitel 4 og § 24, i Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. Lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994, fastsættes:

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 3. august 1995, den 3. august 1995

/Henrik Dam Kristensen Poul Andersen/