Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri

§ 2. Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber (forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes. Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed, bevarer retten hertil. Stk. 3. Et almennyttigt boligselskab kan organiseres som en andelsboligforening eller et selvejende boligselskab. Et almennyttigt boligselskab kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der som sit eneste formål har at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov eller af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Selskaber med indbetalt garantikapital (garantiselskaber), der er godkendt inden den 15. juni 1984, bevarer retten til at udøve almennyttig boligvirksomhed. Stk. 4. En almennyttig andelsboligforening kan tillige oprettes efter reglerne i § 14 i lov nr. 300 af 9. juni 1982 om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af nærværende lov. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.

§ 3. I en almennyttig andelsboligforening er medlemmerne foreningens øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen eller et valgt repræsentantskab. Stk. 2. I et selvejende almennyttigt boligselskab er en kommunalbestyrelse selskabets øverste myndighed. Stk. 3. I et almennyttigt garantiselskab er garanterne selskabets øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen. Stk. 4. Et godkendt almennyttigt boligselskab kan ikke opløses, medmindre boligministeren meddeler samtykke dertil. Har selskabet ingen ejendomme, eller sker opløsningen i forbindelse med afhændelse af selskabets ejendomme til et andet almennyttigt boligselskab, meddeler kommunalbestyrelsen dog samtykke dertil.

§ 3 a. Afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke, når

1. ejendommen omfatter boliger, medmindre afhændelse sker inden for samme selskab eller til et andet almennyttigt boligselskab, eller
2. der er ydet statslig garanti for tab på grundkøbesummen. Stk. 2. I andre tilfælde kan afhændelse kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrundaf en vurdering, hvor ejendommens tilstandog prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurdering efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Stk. 4. Sker afhændelse til en kommune, vurderes ejendommen af vurderingsrådet. Overdragelsessummen må, omregnet til kontantværdi, ikke være lavere end den af vurderingsrådet ansatte værdi. Vurderingsrådets ansættelse kan af køberen og sælgeren påklages efter de regler, der er fastsat i lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver. Stk. 5. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 eller stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket.

§ 3 b. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Samtykke til nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

§ 3 c. Udstedelse af pantebreve, herunderved omprioritering i henhold til lov om vissealmennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og ved konvertering, i en ejendom, dertilhører et almennyttigt boligselskab, kan kunske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1. Ejendomserhvervelse.
2. Optagelse af byggelån.
3. Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.
4. Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med boligministerens godkendelse. Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet indholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1, eller erklæring om, at godkendelse er ufornøden, jf. stk. 1, nr. 1-3. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring. Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

§ 4. Et almennyttigt boligselskabs vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1. selskabets navn og hjemsted,
2. selskabets kapitalforhold,
3. selskabets ledelse,
4. antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning,
5. tegningsret for selskabet,
6. valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed,
7. selskabets regnskabsår og
8. valg af revisor. Stk. 2. Vedtægter for en andelsboligforening og et garantiselskab skal endvidere indeholde bestemmelser om:
9. indkaldelse til ordinær generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, og
10. hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling eller på repræsentantskabsmødet. Stk. 3. Boligministeren udarbejder normalvedtægter for de 3 former for almennyttige boligselskaber. Bestemmelserne i normalvedtægterne finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter. Stk. 4. Vedtægterne må ikke fravige lovens regler om almennyttige boligselskaber eller regler herom, som er fastsat af boligministeren i henhold til loven. Stk. 5. Et eksemplar af selskabets vedtægter sendes til kommunalbestyrelsen, der påser, at vedtægterne opfylder lovens regler om almennyttige boligselskaber og de krav, der er fastsat af boligministeren i medfør af loven. Kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentligt eftersyn. Stk. 6. Allerede godkendte vedtægter for eksisterende boligselskaber bevarer deres gyldighed. Dette gælder dog ikke bestemmelser, der er i modstrid med loven eller regler, der fastsættes i medfør heraf.

§ 5. Et almennyttigt boligselskabs hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almennyttige boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne eller tidligere love om boligbyggeri eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Selskabet kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, selskabet har oparbejdet gennem sin virksomhed. Stk. 2. Selskabets nybyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Stk. 3. Selskabets ledelse skal sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger. Driften skal tilrettelægges efter rationelle administrationsmetoder, og forvaltningsudgifterne skal søges holdt på det lavest mulige niveau. Stk. 4. Ved forvaltningen skal beboernes interesser tilgodeses og selskabets og afdelingernes anliggender varetages bedst muligt. Stk. 5. Tillægges der bestyrelsen vederlag for dens arbejde, skal vederlagets størrelse godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold.

§ 6. Hvert byggeforetagende skal udgøre en særlig afdeling af selskabet. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af selskabet. Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen. Stk. 2. Kravet i stk. 1, 1. pkt., kan dog fraviges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling ikke kan finde sted, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. En afdelings midler kan gennem selskabet udlånes til anvendelse for selskabets andre almennyttige afdelinger. Selskabet skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Boligselskabernes Landsbyggefond indestår herudover for tab på lånet, jf. § 38, stk. 1. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger 1 måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Tilsvarende regler gælder for udlån, der sker fra et selskab gennem et forretningsførerselskab til dettes andre almennyttige datterselskaber. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

§ 7. Den samlede leje (boligafgift) for en afdelings boliger og lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser. Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter disses indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen. Stk. 3. Lejen ved afdelingens ibrugtagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt. Ved sin godkendelse skal kommunalbestyrelsen navnlig påse overholdelsen af stk. 1. Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For lejeforhøjelse i lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v. Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen. Stk. 6. Aconto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel. Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-6 nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der kan medregnes ved fastsættelsen af lejen.

§ 7 a. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog udarbejdes budgettet, på grundlag af hvilket lejerens betaling for udgifterne til fællesantenne m.v. (antennebidrag) opkræves, på baggrund af enten de faktiske eller de forventede udgifter på budgetteringstidspunktet. Et eventuelt over- eller underskud skal reguleres over det følgende regnskabsår. Stk. 2. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra Boligselskabernes Landsbyggefond i henhold til kapitel 5, medregnes ikke ved beregning af boligtagernes bidrag til godtgørelse af udgiften.

§ 8. Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale forfalden leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, skal boligselskabets ledelse iværksætte sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig økonomisk drift af afdelingen. Stk. 2. Hvis boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 bringer en afdeling i alvorlige likviditetsvanskeligheder, skal selskabets ledelse indberette dette til boligministeren og kommunalbestyrelsen og give oplysning om størrelsen af den ydelse, der skyldes af hver enkelt boligtager. Selskabets indberetning skal vedlægges fyldestgørende materiale til belysning af afdelingens økonomiske situation. Stk. 3. Såfremt boligministeren skønner, at et forhold som nævnt i stk. 1 indebærer nærliggende risiko for, at afdelingen ikke vil kunne videreføres som almennyttigt boligbyggeri, eller at der vil kunne opstå økonomisk tab for stat og kommune, overtager staten afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere og indbetaler samtidig til afdelingen et beløb, som svarer til de ydelser, der skyldes af boligtagerne. Stk. 4. De fordringer, staten har overtaget efter stk. 3, kan med tillæg af renter og gebyr for ikke rettidigt betalt leje inddrives efter reglerne i kildeskattelovens §§ 72 og 73. Renten udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling og beregnes fra det tidspunkt, da staten overtager fordringerne. Gebyret, der tilfalder selskabet eller afdelingen, udgør for hver måneds leje m.v. 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Inddrivelsen, herunder pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal foretages af kommunalbestyrelsen, når boligministeren anmoder herom. Fremsætter boligtageren indsigelse mod et pålæg om indeholdelse i løn m.v., afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Indeholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten. Stk. 5. Har boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 påført selskabet eller afdelingen merudgifter, der ikke fuldt ud dækkes af det i stk. 4 nævnte gebyr, betales udgifterne af disse boligtagere.

§ 10. Det påhviler selskabet at drage omsorg for, at selskabets ejendomme og lejligheder holdes forsvarligt ved lige. Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse og fornyelse af ruder, låse, vand- og gashaner, elafbrydere, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen skyldes boligtagerens forsømmelse. Stk. 3. Selskabet træffer beslutning om, hvorvidt lejlighedernes vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter reglerne i enten § 10 a eller § 10 b. Det besluttes samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle selskabets afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser. Det kan ikke ved fraflytning forlanges, at lejligheden afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget. Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i kraft i 5 år. Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af lejligheden, hvorunder omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 6 og § 10 a fastlægges. Underretter selskabet ikke senest 2 uger efter synet boligtageren om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og boligtagerens andel heraf, bortfalder selskabets eventuelle krav mod boligtageren, medmindre denne er fraflyttet uden at give selskabet oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der forhøjer boligtagerens andel af den anslåede udgift med mere end 10 pct., er denne uvedkommende. Stk. 6. Boligtageren skal uanset reglerne i §§ 10 a og 10 b afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af boligtageren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har givet adgang til boligen. Stk. 7. Selskabet kan uanset bestemmelsen i stk. 3 fastsætte særlige regler om vedligeholdelse i boperioden og om istandsættelse ved fraflytning af boliger, der er indrettet til unge under uddannelse. Stk. 8. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der helt eller delvis er udlejet til andet end beboelse.

§ 10 a. Har selskabet efter § 10, stk. 3, truffet beslutning herom, sørger boligtageren for og afholder udgiften til at vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. Stk. 2. Ved fraflytning af lejligheden gennemføres for boligtagerens regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Selskabet kan beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af selskabet fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra boligtagerens overtagelse af lejligheden gradvis boligtagerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af afdelingen.

§ 10 b. Har selskabet efter § 10, stk. 3, truffet beslutning herom, vedligeholder afdelingen lejligheden indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbet fastsættes af selskabets ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til et årligt beløb pr. m2 bruttoetageareal. Boligtageren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af lejlighedens vedligeholdelseskonto. Stk. 2. Selskabet fastsætter regler om istandsættelse ved fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat på en fælleskonto for afdelingen.

§ 10 d. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af lejligheden og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter efter bestemmelserne i § 10 e. Boligministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder. Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er afgrænset i henhold til stk. 1. Afdelingens beslutning skal godkendes af selskabets bestyrelse. Senere ændringer af beslutningen skal ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af selskabets bestyrelse. Stk. 3. Selskabet skal for hver afdeling udarbejde en fortegnelse over de forbedringsarbejder m.v., der kan udføres ifølge beslutningen efter stk. 2. Selskabet foranlediger, at boligtagerne gøres bekendt med denne fortegnelse, for nye boligtageres vedkommende i forbindelse med lejeaftalens indgåelse. Stk. 4. Forbedringer m.v. efter stk. 1 og 2 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage lejligheden dens karakter som almennyttig bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende. Stk. 5. Boligtageren skal forudgående anmelde de påtænkte forbedringer m.v. til selskabet, som påser, at de pågældende arbejder er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-4. Forudsætter arbejderne kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 3 b eller byggesagsbehandling efter byggeloven, meddeler selskabet boligtageren, at iværksættelsen må afvente kommunalbestyrelsens afgørelse. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af selskabet og betales af boligtageren. Stk. 6. Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse eller en skriftlig meddelelse efter stk. 5 ikke meddelt boligtageren inden 8 uger efter selskabets modtagelse af anmeldelsen, kan boligtageren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.

§ 10 e. En boligtager, der i boperioden har gennemført forbedringer m.v. af lejligheden efter § 10 d, har ved fraflytning ret til en økonomisk godtgørelse. Stk. 2. Der kan ikke ydes godtgørelse for særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder. Stk. 3. Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Selskabet skal besigtige forbedringerne m.v. Selskabet kan reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende installationer og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne m.v. Selskabet kan endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne skønnes at være uforholdsmæssige høje. Stk. 4. Godtgørelsen udgør den del af de afholdte udgifter, beregnet efter stk. 3, som efter fradrag af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 5.135 kr. Godtgørelsen kan højst udgøre 35.945 kr. Godtgørelse på mindre end 2.054 kr. udbetales ikke. Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift. De nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter finansåret 1994. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 5. Der kan ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 6 kan den samlede godtgørelse til en boligtager dog aldrig overstige beløbsgrænsen i stk. 4. Stk. 6. Den oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v. har været i brug, medmindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem boligtageren og selskabet under hensyn til arbejdernes karakter. Stk. 7. Godtgørelsen udbetales af selskabet ved boligtagerens fraflytning. Selskabet kan foretage modregning i godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for selskabet. Stk. 8. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften, og som ophører, når nedskrivningsperioden udløber, jf. stk. 6. Stk. 9. Vælger den nye boligtager en lejeforhøjelse, skal selskabet sikre, at afdelingens udgift til godtgørelse finansieres på den billigste måde. Ved finansiering med selskabets eller afdelingens midler beregnes rente svarende til normal bankrente for tilsvarende lån. Forrentning af udgiften skal indgå i lejeforhøjelsen. Stk. 10. En boligtager, der har betalt afdelingens udgift til godtgørelse med kontant betaling efter stk. 8 og fraflytter lejligheden, før der er sket nedskrivning af godtgørelsen efter stk. 6, har ret til økonomisk godtgørelse svarende til det nedskrevne godtgørelsesbeløb modregnet eventuelle forpligtelser over for selskabet, jf. stk. 7. Den nye boligtager, der flytter ind i lejligheden, betaler afdelingens udgifter herved efter reglerne i stk. 8 og 9.

§ 10 f. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der ud over de forbedringsarbejder, der er afgrænset efter § 10 d, stk. 1 og 2, 1. pkt., kan gennemføres yderligere forbedringsarbejder mv., uden at der skal foretages retablering ved fraflytning. Disse arbejder medfører ikke ret til økonomisk godtgørelse. Stk. 2. For forbedringsarbejder m.v., der gennemføres efter reglerne i stk. 1, finder bestemmelserne i § 10 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 10 d, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse.

§ 11. Når en boligtagers rettigheder vedrørende en lejlighed ophører, tilbagebetaler selskabet det indbetalte beboerindskud (boligandel eller boligindskud) med tillæg af eventuelle senere forhøjelser. Selskabet kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil det har modtaget indskud fra den, der overtager lejligheden. Stk. 2. Selskabet kan foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen. Stk. 3. Beboerindskud kan ikke indeksreguleres. Boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden 1. april 1975, bevarer dog retten til indeksregulering af deres beboerindskud til og med reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975. Stk. 4. Hvis den nye boligtagers beboerindskud væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende lejligheder i nyt byggeri, kan selskabet nedsætte indskuddet. De hertil nødvendige midler tilvejebringes ved henlæggelser i selskabets afdelinger eller stilles til rådighed for afdelingen af selskabets dispositionsfond, jf. § 12, stk. 1. Stk. 5. Hvis beboerindskuddet efter stk. 1 må antages ikke at kunne dække rimelige udgifter ved det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytning, kan selskabet med kommunalbestyrelsens godkendelse forhøje indskuddet. Ved lejerskifte indbetaler den nye boligtager det således forhøjede indskud til selskabet. Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold.

§ 12. Almennyttige boligselskaber og almennyttige forretningsførerselskaber kan opbygge en arbejdskapital. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for arbejdskapitalen. Stk. 2. I en dispositionsfond i selskabet indgår:

1. Særlige bidrag fra afdelingerne.
2. Overskud på en afdelings drift.
3. Overskud på selskabets drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for selskabets arbejdskapital, jf. stk. 1.
4. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger.
5. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af selskabets administrationsejendom eller nettoprovenu ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3. Stk. 3. Dispositionsfonden, jf. stk. 2, anvendes til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift, for selskabets vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af selskabets fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af selskabets afdelinger og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for selskabet. Stk. 4. I selskabets afdelinger skal der foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter, der påhviler selskabets afdelinger efter § 10. Midler fra sådanne henlæggelser kan i almindelighed ikke anvendes til andre formål. Indtil 25 pct. af sådanne midler kan dog indskydes i Boligselskabernes Landsbyggefond. Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold herunder om, hvilke midler der skal indgå i dispositionsfonden, og hvad dispositionsfonden skal anvendes til.

§ 13. Regnskabsaflæggelse for selskabet og dets afdelinger samt revisionen af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af boligministeren, der kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om revisionen indsendt til gennemgang. Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor efter boligministerens nærmere bestemmelse. Revisors bemærkninger skal indføres i en revisionsprotokol. Stk. 3. En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang samt til Boligselskabernes Landsbyggefond. Stk. 4. Selskabet skal på forlangende give boligministeren, kommunalbestyrelsen og landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af selskabets og dets afdelingers økonomiske forhold.

§ 14. Ledige lejligheder skal af selskabet anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste i selskabet, og som har behov for almennyttige boliger af den pågældende art. Ledige lejligheder kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i stk. 2 og 3 samt af selskabet efter reglerne i stk. 5, 9 og 10. Selskabet opkræver gebyrer hos boligsøgende for administration af ventelisten. Stk. 2. Selskabet skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en lejlighed, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger. Reglerne i stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling, og konstateres der som følge heraf ledige lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab. Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen truffet bestemmelse om anvisning af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk 2, eller er der indgået aftale om anvisning af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk. 3, kan kommunalbestyrelsen og selskabet aftale, at indtil 1/4 af de ledige lejligheder skal anvises af selskabet efter særlige sociale kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og selskabet. De aftalte kriterier offentliggøres af kommunalbestyrelsen. Stk. 6. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 eller 5 stilles til rådighed for flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den boligsøgende kan kun afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om individuel boligstøtte kan afslå at yde støtte.

Stk. 7. Kommunens udgifter ved udlejningtil flygtninge i medfør af stk. 2 og 6 refunderesaf staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Stk. 8. Flygtninge tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 2 og 6 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold. Stk. 9. Selskabet kan udleje lejligheder til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af bofællesskaberne. Stk. 10. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 9. Reglerne i stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse. Stk. 11. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-5, herunder om fortrinsret for husstande med børn samt for særlige befolkningsgrupper.

§ 15. I en andelsboligforening vælger foreningens øverste myndighed alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer. I et selvejende boligselskab og i et garantiselskab kan afdelingsbestyrelserne i selskabets afdelinger, jf. stk. 5, i fællesskab vælge flertallet af bestyrelsens medlemmer blandt beboerne, jf. dog stk. 2. De beboervalgte medlemmer af bestyrelsen vælges for højst 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Almennyttige boligselskabers bestyrelser skal bestå af et ulige antal medlemmer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at afdelingsbestyrelserne i et selvejende boligselskab kun kan vælge et under flertallet af bestyrelsens medlemmer, såfremt andre end afdelingsbestyrelserne og kommunalbestyrelsen har ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. Såfremt afdelingsbestyrelserne i et garantiselskab vælger et flertal af bestyrelsens medlemmer, kan enhver garant inden 12 måneder forlange, at selskabet overtager den pågældendes garantibeviser til disses værdi. Stk. 4. Hvis der ikke er valgt afdelingsbestyrelse i afdelinger med mindst halvdelen af lejlighederne i selskabet, har en lejerforening adgang til at vælge beboerrepræsentanter til bestyrelsen efter reglerne i stk. 1-3, såfremt mindst 25 pct. af samtlige boligtagere er medlemmer af foreningen. Opfylder flere foreninger betingelsen, tilfalder retten den forening, der har flest medlemmer blandt beboerne. Stk. 5. Beboerne i den enkelte afdeling har ret til medindflydelse på afdelingens drift efter reglerne i stk. 6-13, såfremt boligtagerne i afdelingen på et afdelingsmøde vælger en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse. Til afdelingsmødet indkaldes samtlige boligtagere og selskabets ledelse. Et afdelingsmøde kan ved stemmeflerhed blandt de mødende beslutte, at en lejer- eller beboerforenings bestyrelse er afdelingsbestyrelse, såfremt et flertal af boligtagerne er tilsluttet foreningen, og såfremt foreningen kun har medlemmer, der bor i afdelingen. Et senere afdelingsmøde kan beslutte, at der på ny skal vælges afdelingsbestyrelse efter reglerne i 1.-2. punktum. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager selskabets bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Stk. 6. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med afdelingens vedligeholdelsestilstand og pasning samt påser, at der er god orden i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet, jf. § 62 b, stk. 2, og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Stk. 7. Det af ledelsen udarbejdede driftsbudget skal forinden bestyrelsens endelige godkendelse forelægges afdelingsbestyrelsen til godkendelse. Afdelingsbestyrelsen kan inden for rammerne af det godkendte driftsbudget træffe beslutning om,

1. hvilke vedligeholdelsesarbejder og fornyelser selskabets ledelse skal lade udføre i afdelingen,

1. driften og brugen af fælleslokaler i afdelingen,
2. etablering af fritidsaktiviteter og lignende i afdelingen og
3. iværksættelse af forebyggende arbejde rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet. Stk. 8. Årsregnskab for afdelingen skal forinden bestyrelsens endelige godkendelse forelægges det ordinære afdelingsmøde af afdelingsbestyrelsen til godkendelse. Er afdelingsbestyrelse ikke valgt, skal årsregnskab og beslutninger i henhold til stk. 9 og 10 forelægges afdelingsmødet af selskabets bestyrelse. Stk. 9. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal udføres rimelige moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter § 36, stk. 2-5, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte at ændre den husorden, selskabets ledelse forelægger. I Københavns og Århus Amter kan afdelingsbestyrelsen beslutte, at der til tilsyn med ejendommen skal ansættes et vagtselskab. Stk. 10. Afdelingsbestyrelsen kan efter reglerne i lov om leje træffe beslutning om, at fordelingen af udgifterne til varme og el skal ske på baggrund af varmefordelingsmålere og elektricitetsmålere. Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle fordelings- eller afregningsmålere. Stk. 11. Afdelingsbestyrelsens beslutninger efter stk. 9 og 10 skal godkendes på et afdelingsmøde. Endelig godkendelse af beslutninger efter stk. 9, 1. punktum, skal dog ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, såfremt den påregnede lejeforhøjelse overstiger 15 pct. af den gældende årsleje og mindst 1/4 af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom. Stk. 12. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra afdelingsbestyrelse eller afdelingsmøde gennemføre de arbejder, der er nævnt i stk. 7, nr. 1, og i stk. 9, 1. pkt., medmindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom. Stk. 13. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet iværksætte ombygning efter reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 14. Selskabets ledelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem ledelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 15. Der tillægges ikke afdelingsbestyrelsen vederlag for dens virksomhed. Nærmere regler om valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed fastsættes i vedtægterne.

§ 16. Har selskabet likvide midler, kan boligministeren give bestyrelsen pålæg om at anvende dem efter de herom gældende bestemmelser. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan boligministeren forlange, at midlerne indsættes på en konto i Boligselskabernes Landsbyggefond. Stk. 2. Boligministeren kan give bestyrelsen pålæg om at foretage omprioritering inden en fastsat frist. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan boligministeren meddele landsbyggefonden legitimation til at foretage omprioriteringen. Stk. 3. Boligministeren kan tillade, at selskabet optager lån med pant forud for statslån eller statsgaranterede lån i selskabets ældre afdelinger med henblik på finansiering af nyt byggeri. Sådanne lån, kan dog i den enkelte afdeling ikke optages med større beløb end forskellen mellem restgælden i ejendommen og ejendommens værdi efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme med fradrag af et beløb svarende til beboernes indskud.

§ 17. Hvis et medlem af selskabsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær, leder eller deltager i ledelsen af eller iøvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for selskabet, skal det indberettes til kommunalbestyrelsen. Denne kan straks eller senere nedlægge forbud mod, at forholdet fortsætter. Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligselskabets aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Ved nærtstående slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende. Stk. 4. Et medlem af selskabsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær må ikke deltage i behandlingen af sager, hvori den pågældende eller andre, som vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en særinteresse.

§ 18. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter regler, der fastsættes af boligministeren. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage selskabets administration. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at overdragelse af ledige lejligheder i almennyttige boligselskaber skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, finder reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til boligafgiften eller under hensyn til den boligsøgendes personlige forhold. Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 6. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt selskabets og afdelingens ledelse. Stk. 6. Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 5. Boligministeren kan endvidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.

Boligselskabernes Landsbyggefond

Boligselskabernes Landsbyggefond

§ 19. Boligselskabernes Landsbyggefond er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almennyttige byggeris selvfinansiering. Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af Boligselskabernes Landsforening. Bestyrelsens 2 øvrige medlemmer, som skal være boligtagere i almennyttigt byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Stk. 3. Bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om varetagelsen af den daglige administration af fondens anliggender og fastlægger retningslinier for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 20. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer en forsvarlig tilrettelæggelse af fondens virksomhed med henblik på opfyldelsen af dens formål. Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for regnskabets og beretningens form og indhold. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for udøvelsen af revisors virksomhed. Stk. 4. Boligministeren kan fordre sig meddelt enhver oplysning om fondens virksomhed, herunder om bestyrelsens skøn over omfanget af fondens fremtidige udlånsvirksomhed og størrelsen af de forventede udlånsmidler.

§ 22. Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almennyttige boligselskaber i henhold til §§ 23-25. Stk. 2. Almennyttige boligselskaber kan foretage indskud ud over de i §§ 23 og 24 nævnte i det omfang, det er foreneligt med reglerne om anvendelse af midler tilhørende boligselskaber eller disses afdelinger. Stk. 3. Fondens eventuelle indtægter i øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens formål. Stk. 4. Udgifter til administration m.v. afholdes af fondens indtægter. Stk. 5. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.

§ 24. Ud over eventuelle bidrag i henhold til § 23 yder afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, bidrag til selskabets byggefond til indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond til anvendelse efter reglerne i kap. 5. Bidrag ydes alene for boligareal. Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør 11,65 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbene reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri. Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Boligselskabernes Landsbyggefonds udgifter til udbedring af ekstraordinære byggeskader i henhold til § 36, stk. 2, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et løbende bidrag fra afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970, og som har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelsen inden den 1. juli 1986. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Boligselskabernes Landsbyggefond kan bevilge fritagelse for indbetaling af den del af bidragene, der overstiger de i 1982 betalte bidrag, til afdelinger, der i de seneste 3 år har modtaget driftsstøtte fra fonden, samt til afdelinger, der modtager tilskud fra kommunen eller staten til nedbringelse af huslejen. Stk. 5. Fondens påligning af bidrag efter stk. 1 skal ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i § 7, stk. 4.

§ 25. Ved genudlejning af lejligheder i almennyttige boligselskabers afdelinger, der er opført med finansieringstilskud fra det offentlige, skal boligtageren betale det indskud og den leje, som ville være gældende, såfremt der ikke var ydet sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved boligtagerens betaling af dette indskud indbetales til kommunen, medens indtægten ved boligtagerens betaling af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været nedsat som følge af finansieringstilskuddet, indbetales til Boligselskabernes Landsbyggefond.

§ 26. Selskaber, som skal foretage indbetalinger til landsbyggefonden efter §§ 23-25, skal afgive indberetning herom til fonden. Med boligministerens godkendelse fastsætter fonden nærmere regler herom. Stk. 2. Byggefonden skal indsætte bidrag efter §§ 23 og 24 på en konto i landsbyggefonden. Bidrag indbetales kvartalsvis bagud inden en måned efter kvartalets udgang. Det kvartårlige beløb afrundes nedefter til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Stk. 3. Fonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang, skal der tillige indbetales renter, der fra forfaldsdagen at regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af boligministeren.

§ 27. Fonden kan udstede beviser for de beløb, der er indbetalt i medfør af §§ 23 og 24. Selskabet kan på ingen måde råde over indbetalte beløb, og disse kan heller ikke gøres til genstand for udlæg eller udpantning. Stk. 2. Ved selskabets konkurs kan de beløb, som er indbetalt før konkursen, forlanges tilbagebetalt, såfremt konkursboets kreditorer ellers ikke vil kunne fyldestgøres. Det samme gælder beløb, der måtte blive indbetalt, indtil konkursboet er sluttet. Stk. 3. Yder landsbyggefonden tilskud til et boligselskab i medfør af § 35, stk. 1, nedskrives selskabets tilgodehavende i fonden tilsvarende.

§ 34. Lånet er rentefrit. Det afdrages, når ejendommens økonomi efter landsbyggefondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre.

Landsbyggefondens øvrige virksomhed

Landsbyggefondens øvrige virksomhed

§ 35. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pct. af de beløb, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til landsbyggefonden i henhold til §§ 23 og 24. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en procentdel fortrinsretten skal udgøre inden for det i 1. pkt. fastsatte maksimum. Stk. 2. Beløb, der ikke anvendes i henhold til stk. 1, overføres til en fælles moderniseringsfond, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Mindst 121/2 pct. af indbetalingerne i henhold til stk. 2 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mio. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988 på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto. Stk. 4. Såfremt landsdispositionsfonden udviser en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til stk. 2 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pct. Stk. 5. Den del af landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 36 og 38 samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

§ 36. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 35, stk. 1 og 2, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almennyttigt byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder. Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 35, stk. 2, give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almennyttigt byggeri. Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 49, stk. 4-6, dog udgør låntagers betaling af ydelser på indekslånet 1,915 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 50, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør. Stk. 4. Det er en betingelse for støtte efter stk. 2, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3. punktum. Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 4, at Boligselskabernes Landsbyggefond påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Stk. 6. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almennyttige boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud. Stk. 7. I 4-års-perioden 1994-97 kan landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almennyttige boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 15, stk. 7, nr. 4. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til iværksættelse af forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes inden for en årlig beløbsramme på 40 mio. kr. I det omfang tilskuddet i det enkelte år udgør mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til det næstfølgende år. Staten refunderer landsbyggefondens udgifter i 1995, 1996 og 1997 med henholdsvis 1/4, 1/2 og 3/4. Ved overførsel af midler til et efterfølgende år sker refusionen med det oprindelige års andel. Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 6 yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i ungdomsboliger, som er omfattet af kapitel 11 i denne lov, og som tilhører et almennyttigt boligselskab. Bestemmelsen i § 37, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Såfremt der måtte være behov derfor, skal landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 23 og 24, til de formål, der er nævnt i stk. 6. Stk. 10. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til:

1. lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i stk. 1 og 6, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring og
2. kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af almennyttigt boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre boligbyggeri og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almennyttige boligselskaber, og
3. tilskud til forskning og erfaringsformidling på områder, hvortil fonden kan yde støtte efter reglerne i dette kapitel.

§ 37. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til § 36. Reglerne fremsendes til boligministeren. Stk. 2. Såfremt reglerne strider mod fondens formål, kan boligministeren forlange reglerne ændret. Reglerne for ydelse af støtte efter § 36, stk. 2, skal dog godkendes af boligministeren. Stk. 3. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold til § 36, stk. 6, af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet, herunder et eventuelt forretningsførerselskab, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligselskabet anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til § 35, stk. 1. Stk. 4. Boligministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for landsbyggefondens ydelse af tilskud efter § 36, stk. 7.

§ 38. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almennyttige boligselskaber. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden. Stk. 2. Landsbyggefonden kan yde garanti fortab på grundkøbesummer vedrørende grundarealer, som almennyttige boligselskaber har erhvervet inden den 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri. Stk. 3. Boligministeren fastsætter vilkårene for ydelse af garanti efter stk. 2 og træffer efter forhandling med landsbyggefonden beslutning om garantiens størrelse i hvert enkelt tilfælde. Kapitel 5 a Kommunal driftsstøtte

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almennyttige boligafdelinger i kommunen til de i § 36, stk. 6, nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt. Stk. 2. Lån kan ydes enten til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til almennyttige boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne. Stk. 3. Kommunale lån til Boligselskabernes Landsbyggefond afdrages før landsbyggefondens lån. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at landsbyggefonden, boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at selskabet anvender midler, der i henhold til § 35, stk. 1, er til dets rådighed.

§ 48. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til almennyttige boligselskabers opførelse af byggerier, hvortil ydes indekslån. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af almennyttige boliger ved

1. på- og tilbygning til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme og
2. erhvervelse og/eller ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse. Stk. 2. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt almennyttigt boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i kommunen, der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct. Stk. 3. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for almennyttigt byggeri. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 49, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over udgiftsrammen. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 3, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i kapitel 4 og 6 samt §§ 49 og 51. Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold. Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 49. Støtte efter § 48 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2 samt af kapitel 4 og 6 og § 51, og boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3. Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten. Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

§ 53 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almennyttige boliger, ungdomsboliger og boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.

Støtte til forsøgsbyggeri

Støtte til forsøgsbyggeri

§ 54. Der kan for den 4-årige periode 1995- 1998 gives tilsagn om offentlig støtte til indtil 1.600 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, nye tekniske installationer, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder. Stk. 2. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

§ 55. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der påfører de pågældende bebyggelser et lejetab. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i det almennyttige byggeri og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne. Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 56. Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i kommunen med hensyn til indretning, konstruktion og planforhold udformes således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier og for personer med handicap. Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

§ 56 a. Boligministeren kan påbyde, at realkreditlån, hvortil ydes rentesikring i henhold til tidligere love om boligbyggeri, skal omprioriteres inden for en nærmere fastsat frist. Påbud kan meddeles til ejere af

1. almennyttige afdelinger,
2. ungdomsboliger,
3. lette kollektivboliger og
4. private andelsboliger. Stk. 2. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Stk. 3. Efter en omprioritering videreføres rentesikringen efter de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån. Basisrenten forhøjes efter reglerne i kapitel VII i de tidligere love om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982 af lov om boligbyggeri. Stk. 4. Efter en omprioritering overføres statsgarantien, den kommunale garanti eller regaranti til omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise statsgaranti, kommunal garanti eller regaranti som for det indfriede lån. Optages omprioriteringslån med en højere restgæld, yder staten samme procentvise garanti for denne del af lånet. Stk. 5. Ved omprioritering, der ikke pålægges af boligministeren, finder bestemmelserne i stk. 2-4 tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Stk. 2 og 4, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på konvertering af lån ydet i henhold til tidligere love om boligbyggeri, og hvor rentesikringen er aftrappet, eller hvor der alene er ydet garanti. Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-6, herunder om bemyndigelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at forestå en påbudt omprioritering.

§ 58. Lejlighedernes bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2. Stk. 2. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt. Stk. 3. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 3 nævnte forhold.

§ 62 a. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af almennyttigt byggeri kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå støtte. Stk. 2. Boligministeren kan i hvert finansår yde tilskud på indtil 1 mio. kr. til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af almennyttigt boligbyggeri. Stk. 3. Ud over tilskud efter stk. 2 kan boligministeren yde tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af forsøgsresultater. Kapitel 9 a Byggeskadefonden

§ 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Stk. 2. Fonden omfatter

1. byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, kapitel 8, § 63, § 67, § 81 eller § 86 a efter den 30. juni 1986,
2. byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, og
3. udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel. Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter § 48, § 63, § 67, § 86 a eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 62 c. Fonden skal med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af et eftersyn (5 års- eftersyn) af byggeriet. Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Boligministeren fastsætter de nærmere regler herom. Stk. 2. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende forebyggelse af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes udbedring.

§ 62 d. Fonden yder støtte efter regler, der fastsættes af boligministeren, til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtte betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille pantesikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i § 62 h, stk. 2. Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger.

§ 62 e. Fonden ledes af en bestyrelse på9 medlemmer. Kommunernes Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg kommuner vælger i fællesskab 1 medlem, Boligselskabernes Landsforening vælger 3 medlemmer. Boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 skal repræsentere byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn efter henholdsvis § 63, § 67 og lov om boliger for ældre og personer med handicap, og et skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 62 f. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren. Boligministeren fastsætter regler for regnskabets form og indhold. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden. Boligministeren fastsætter regler for udøvelsen af revisors virksomhed. Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes til boligministeren bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår. Boligministeren fastsætter regler for beretningens form og indhold. Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.

§ 62 g. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag, som indbetales af det enkelte byggeri, der omfattes af fonden. Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte efter reglerne i dette kapitel, jf. § 62 b, stk. 2, nr. 3. Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden efter boligministerens nærmere bestemmelse opkræve et løbende bidrag fra samtlige byggerier, der omfattes af fonden. Stk. 4. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling. Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune hvor byggeriet er beliggende. For inddrivelsen betaler bygningsejeren et gebyr til kommunalbestyrelsen. Boligministeren fastsætter regler om gebyret. Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne udpantningsret.

§ 62 h. Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan efter fradrag af støtte fra fonden finansieres gennem optagelse af indekslån. Stk. 2. Fonden kan efter boligministerens nærmere bestemmelse beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af indekslån i det pågældende byggeri med pantesikkerhed efter eventuelle lån efter stk. 1. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3. punktum. Stk. 4. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 3, at Byggeskadefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 62 k. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager tilsagn om støtte efter § 63, foretages i forbindelse med byggeriets overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en overtagelsesforretning efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for de i stk. 1 nævnte forhold.

Støtte til opførelse af andelsboliger

Støtte til opførelse af andelsboliger

§ 63. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse. Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 3.000 andelsboliger i finansåret 1995. Fordelingen af støtten til boligerne til kommunerne foretages af boligministeren. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår bortset fra tilsagn meddelt i 1989. Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om støtte til det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote tillægges kvoten for det følgende finansår. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening. Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 5, 2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold. Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 63 a. Støtte efter § 63 kan kun gives, hvis låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2. Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,588 pct. af den regulerede bogførte hovedstol for boliger med tilsagn i 1990, 2,661 pct. for boliger med tilsagn i 1991, 2,734 pct. for boliger med tilsagn i 1992 og 2,807 pct. for boliger med tilsagn i 1993 samt tiden herefter. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 4. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen. Stk. 5. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtten udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 6. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk. 3. Stk. 7. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 64. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 65. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 7 a, stk. 1, § 56, § 58, stk. 1, 2 og 4 samt § 59. Bestemmelserne i § 62 a finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for andelsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 63 a, stk. 6, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 2, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i § 63 a. Stk. 4. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 41/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Stk. 5. Ydelsesstøtte kan kun bevilges, såfremt byggearbejderne ikke er igangsat. Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter § 63 til den samlede bebyggelse. Det er en betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. punktum, at byggearbejderne for bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 66. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter §§ 62 g og 65, stk. 4, er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet. Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så fald vil være for at blive boende som lejer. Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til 6 måneders leje til dækning af forudbetalt leje og depositum.

§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter:

1. lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,
2. lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,
3. lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,
4. lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse,
5. lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier med senere ændringer,
6. lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,
7. senere boligbyggerilove eller
8. kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af kommunalbestyrelsen, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel, medmindre kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde meddeler undtagelser herfra. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån. Stk. 3. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nye ungdomsboliger, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlaSMES04562084E0000005Systemfejl - API program Client bad om 'MORE', hvor dette ikke var en gyldig mulighed API Server/Client.. S10 C19 API call........... LILI Seneste funktion... MAIN Subsystem.......... RETS

§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis kommunalbestyrelsen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 70, 71 og 72 b, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2. Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,290 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

§ 72 b. Kommunal garanti for indekslån kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.

§ 72 c. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene 1984/85-1995/96 yde tilskud til nedbringelse af lejen i kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen. Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i hvert af studieårene 1987/88-1995/96. Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb i studieårene 1985/86 og 1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret 1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb i hvert af studieårene 1987/88-1995/96. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tilskuddets beregning. Stk. 4. Statstilskud efter stk. 1-3 kan endvidere ydes til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 11/2 værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under uddannelse og andre unge med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen. Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1996. Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1. august 1996.

§ 73 b. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5. Stk. 2. Udgifter til arbejdet efter stk. 1 finansieres ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten. Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelserne i § 72 c. Stk. 6. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b. Stk. 7. Støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelse kan afholdes efter reglerne i stk. 8. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af økonomien i en ungdomsboliginstitution, der har fået tilsagn efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Stk. 9. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for kommunale lån efter stk. 8 i denne bestemmelse. Stk. 10. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 8. Stk. 11. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75 nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af regnskaber og budgetter for de i stk. 1 nævnte boliger. Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder om anvendelse af de henlagte midler. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto oprettet i institutionens navn.

§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.

§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved fastsættelsen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75. Stk. 2. Den årlige lejeregulering foretages med virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli. Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende i ejendomme der tilhører et almennyttigt boligselskab, jf. § 2. Stk. 3. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Om manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 3 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 2. Boligministeren kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne skyldige ydelser. Stk. 5. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 3, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Reglerne i stk. 3-5 finder også anvendelse på personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som svarer til den gældende leje og andre ydelser. Stk. 7. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår boligministerens konto efter reglerne i stk. 3-6, indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten. Stk. 8. Med henblik på udligning af lejeniveauet i kollegiebyggeri og andet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri eller efter denne lov ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.

§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse skal ske.

§ 79. Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.

§ 83 b. Selvejende lette kollektivboliginstitutioner, hvortil der er givet tilsagn om støtte i medfør af bestemmelserne i §§ 81-83 a inden udgangen af 1987, kan med samtykke af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, sammenlægges til en institution. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en sådan boliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at det meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til afdeligen. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 84. De institutioner, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social bistand, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes som kommunale institutioner eller ved overenskomst med almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne institutioner indrettet i forbindelse med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, eller de kan indrettes som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder for de institutioner og boliger, der er omhandlet i kap. 17 i lov om social bistand, og som amtsrådet efter aftale med et almennyttigt boligselskab søger tilvejebragt i almennyttigt boligbyggeri.

§ 85. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af institutioner efter § 84. For indekslån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 90 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 86. Der kan ikke til institutioner og boliger som nævnt i § 84 ydes statslån eller lån af midler fra Boligselskabernes Landsbyggefond, jf. kap. 4 og 6, eller støtte, jf. kap. 7. Dette gælder, uanset hvem der tilvejebringer institutionerne og boligerne. Stk. 2. Såfremt institutioner eller boliger som nævnt i § 84 ved køb eller leje tilvejebringes i ejendomme, der er opført med støtte som anført i stk. 1, bortfalder støtten til de pågældende dele af ejendommen. Stk. 3. Såfremt der ved lejemål, der indgås efter denne lovs ikrafttræden, indrettes institutioner eller boliger som nævnt i § 84 i ejendomme, der er opført med offentlig støtte i medfør af bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, bortfalder den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i boligerne. Stk. 4. Reglerne i stk. 2-3 gælder tilsvarende, såfremt der i ejendomme som nævnt tilvejebringes boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af støtte efter stk. 2-4. Kapitel 12 a Kollektive bofællesskaber

§ 86 a. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til boliger til kollektive bofællesskaber som omhandlet i stk. 3. Støtten kan gives til opførelse eller til erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse. Der kan ikke ydes støtte til bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven. Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan gives til indtil 500 boenheder årligt i hvert af finansårene 1994-96. Fordelingen af bofællesskabernetil kommunerne foretages af boligministeren. Meddeles der i et af årene 1994 eller 1995 ikke tilsagn om statstøtte til det i første punktum anførte antal boenheder, kan den del af det resterende antal, hvortil boligministeren efter den 30. juni i det pågældende år har reserveret en kvote, overføres til det følgende finansår. Stk. 3. Støtte kan gives til:

1. boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og
2. boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år. Stk. 4. Den enkelte bofællesskabsbebyggelse skal organiseres som en selvejende institution. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri efter stk. 3, nr. 1, kan stiftes af en privat organisation eller af et almennyttigt boligselskab. Stk. 5. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri efter stk. 3, nr. 2, kan stiftes af mindst 3 personer, der er fyldt 55 år. Stk. 6. En bolig til bofællesskab skal indrettes til og bebos af mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2. Herudover kan kun nærtstående til de personer, der er nævnt i 1. pkt., bo i bofællesskabet. Fraflytter en person, der er nævnt i 1. pkt., skal nærtstående til den pågældende også fraflytte inden 3 måneder. Bofællesskabet skal have mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere.

§ 86 b. Byggeri med støtte efter § 86 a finansieres med egenkapital, indekslån i et registreret realkreditinstitut og 2 pct. beboerindskud. Finansieringsandelene beregnes af ejendommens værdi, jf. § 60. Stk. 2. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, udgør egenkapitalen 7 pct. af værdien. Indekslån udgør 91 pct. af værdien. Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne egenkapital som grundkapital. Stk. 3. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør egenkapitalen 18 pct. af værdien. Indeks-lån udgør 80 pct. af værdien. Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne egenkapital som grundkapital. Stk. 4. Grundkapitalen er et rentefrit lån, som skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Lånet afdrages, når den selvejende institutions økonomi efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling af et kommunalt eller amtskommunalt lån skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling. Lånet udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33. Stk. 5. Ved fraflytning tilbagebetaler den selvejende institution beboerindskuddet med fradrag for den fraflyttendes eventuelle økonomiske forpligtelser over for den selvejende institution. Tilbagebetalingen kan stilles helt eller delvis i bero, indtil en ny indflytter har indbetalt indskud. Stk. 6. Støtte efter § 86 a kan kun gives, hvis den selvejende institution betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i § 86 c.

§ 86 c. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første gang ved lånets 2. termin og udgør for boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør låntagers betaling 2,25 pct. af den regulerede hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Stk. 2. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 3. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetaling sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 4. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder hvis der sker en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 86 e. Et bofællesskabs bruttoetageareal må ikke overstige 40 m2 pr. person, der opfylder betingelserne i § 86 a, stk. 3. Bruttoetagearealet kan dog forøges til maksimum 50 m2 pr. boenhed, når disse indrettes til stærkt bevægelseshæmmede personer. Stk. 2. Reglerne i § 7 a, § 55, § 56, stk. 1, 3 og 4, § 58, stk. 2-4, og § 59 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Den selvejende institution skal foretage passende henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og tekniske installationer. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 86 f. Anvisning af boenheder i bofællesskabet foretages af den selvejende institution. Stk. 2. En kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der yder rentefrit lån efter § 86 b, stk. 2, kan indgå aftale med den selvejende institution om, at institutionen stiller ledige boenheder i bofællesskabet til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Reglerne i lov om individuel boligstøtte, § 24 f, stk. 2 og 3, om kommunalbestyrelsens eller amtsrådets betaling af leje finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Hvis der udlejes til andre end de berettigede personer, jf. § 86 a, bortfalder den offentlige støtte. Med hensyn til anden væsentlig forandring, afhændelse og pantsætning gælder reglerne i § 3 a, stk. 1-4, § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 3 c, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7-8, tilsvarende.

§ 86 g. Den samlede leje i bofællesskabsbebyggelsen skal være fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser og til prioritetsydelser. Lejen for hver enkelt bofællesskabsbolig i bebyggelsen fastsættes efter boligernes indbyrdes værdi. Stk. 2. Den selvejende institution fordeler lejen i det enkelte bofællesskab på de beboere, som er nævnt i § 86 a, stk. 3, eller i § 86 a, stk. 6, 2. pkt. Der sker dog ingen fordeling på nærtstående børn under 23 år af personer, der er nævnt i § 86 a, stk. 3. Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt. Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, 1. pkt., kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom. Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen. Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

§ 86 h. Regnskaberne for den selvejende institution skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisors bemærkninger indføres i en revisionsprotokol. Stk. 2. Årsregnskabet med revisors beretning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang. Stk. 3. Den selvejende institution skal på forlangende give boligministeren og kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af institutionens økonomiske forhold.

§ 87. Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for overtagelse af statslån eller ydelse af tilskud ved ejerskifte af ejendomme, hvortil der er ydet lån eller tilskud i henhold til lov nr. 153 af 13. april 1938 med senere ændringer, midlertidig lov nr. 179 af 9. april 1941, lov nr. 235 af 30. april 1946 med senere ændringer, lov nr. 117 af 15. marts 1947, lov nr. 107 af 14. april 1955 med senere ændringer samt lov nr. 356 af 27. december 1958 med senere ændringer. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for ejerskifte af parcel- og rækkehuse, hvortil der er ydet lån med statsgaranti i henhold til bestemmelserne i kap. III i lov nr. 356 af 27. december 1958 med senere ændringer, herunder at der skal betales et ekstraordinært afdrag på lånet.

§ 88. Ejendomme, der omfattes af lejekontrol efter den hidtidige lovgivning om offentlig støtte til boligbyggeri, jf. § 63 i bekendtgørelse nr. 239 af 15. juni 1965 af lov om boligbyggeri og § 72 i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri, kan af boligministeren fritages for lejekontrol, og ministeren kan tillade en tinglyst lejedeklaration aflyst. Stk. 2. Er statslån ydet, kan fritagelsen betinges af, at renten forhøjes til 6,5 pct. p.a. Den deraf følgende forøgelse af statslånsydelsen udlignes på samtlige lejligheder og lokaler i ejendommen gennem en lejeforhøjelse efter reglerne i § 51 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993.

§ 89. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier samt den efterfølgende administration heraf udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Stk. 3. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 89 a. Misligholdte statslån ydet i henhold til den tidligere lovgivning om boligbyggeri kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter den tidligere lovgivning om boligbyggeri, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 90. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal herudover føre tilsyn med byggeriet under dets udførelse og føre tilsyn med, at låntagerne overholder den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage vedligeholdelsesarbejder. Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 3. Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år. Stk. 6. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 1 og fastsætte nærmere regler herfor.

§ 93. Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af:

1. § 1 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,
2. § 5, stk. 6, jf. stk. 1, om de almennyttige boligselskabers formål,
3. § 6 om opdeling i afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,
4. § 12, stk. 4, jf. stk. 1, om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond,
5. § 12, stk. 4, jf. stk. 3, og § 76, stk. 3, om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,
6. § 76, stk. 4, om føring af indtægter og udgifter over en særskilt konto, og
7. § 89 a, stk. 2, om lønindeholdelse for misligholdte statslån. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.( 1) Stk. 2. § 1, nr. 5-7, 9 og 14, træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder denne dato eller senere. Overstiger et selskabs arbejdskapital ved påbegyndelsen af dette regnskabsår et fastsat maksimum herfor, jf. § 12, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, overføres den overskydende del til dispositionsfonden. Samtidig overføres eventuelle likvide midler i selskabets byggefond bortset fra bidrag efter § 23, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 14, og § 24, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, til selskabets dispositionsfond.( 2)

§ 3. Stk. 1. Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.( 4) Dog træder § 1, nr. 2 og 4-13, og § 2 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.( 5) Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder anvendelse på gældende kontraktsforhold uanset indholdet i disse.( 6) Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for samtlige almennyttige boligselskabers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 6, i lov om boligbyggeri, skal afvikles.( 7) Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et boligselskab, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden i op til 5 år fra lovens ikrafttræden. Hvis boligselskabet ikke inden udløbet af denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 3. Stk. 5. Påviser boligselskabet, at den i stk. 4 nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at selskabet påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra. § 5 i lov nr. 306 af 17. maj 1995 er sålydende:

§ 9. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder anvendelse fra indkomståret 1995. Stk. 3. Lov om kommunal indkomstskat § 16, stk. 2 og 3, og § 16 b, stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 4, har første gang virkning ved opgørelser pr. 1. maj 1996. Stk. 4. Bestemmelserne i § 4 har virkning fra og med tilskudsåret 1996. Stk. 5. Bestemmelsen i § 5, nr. 1, finder anvendelse fra 1996. Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, nr. 2, og §§ 6-8 finder anvendelse fra og med den udligning, der finder sted vedrørende udgifter i regnskabsåret 1995. Stk. 7. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 300 mio. kr. Stk. 8. Statens generelle tilskud til amtskommunerne efter § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 1996 med 150 mio. kr.

§ 94. Loven træder i kraft den 1. januar 1984. Stk. 2. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, og lov nr. 82 af 17. marts 1982 om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri ophæves. Lovene bevarer dog deres gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte før lovenes ophævelse. Rentesikring, som ydes i medfør af § 45, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet for et kvartal er mindre end 250 kr. Stk. 3. Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden straffes med bøde. Ved overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 45. Rentesikring ydes med virkning fra ejendommens ibrugtagelse og udbetales kontant. Udbetaling sker kvartalsvis bagud pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december, første gang dog, når det fuldførte byggeri er godkendt og da for perioden fra ejendommens ibrugtagelse til den af de nævnte datoer, der ligger nærmest forud for rentesikringens berigtigelse. Stk. 2. Når byggeriet helt eller delvis er taget i brug, kan rentesikring ydes a'conto på grundlag af foreløbige oplysninger om prioritetsforrentningen.

§ 46. Der ydes fuld rentesikring i 4 år. Derefter sker en årlig aftrapning af rentesikringen ved at forhøje basisrenten, jf. § 44, stk. 1, med et reguleringstillæg, der fastsættes af boligministeren under hensyn til den stedfundne pris- og lønudvikling, jf. stk. 2-4. Stk. 2. Reguleringstillægget udgør 75 pct. af den procentvise årlige stigning i priserne, udregnet på grundlag af reguleringspristallet for juli, jf. lov om beregning af et reguleringspristal. Stk. 3. Overstiger den procentvise stigning i reguleringspristallet stigningen i indkomsterne ifølge et officielt anerkendt lønindeks, udgør reguleringstillæget 75 pct. af den procentvise stigning i indkomsterne. Stk. 4. Reguleringstillægget fastsættes inden udgangen af september måned med virkning for den aftrapning af rentesikring, som finder sted i det følgende kalenderår.

§ 46 b. For byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn om statsstøtte efter lov nr. 245 af 8. juni 1967 i perioden 1. april 1974-31. marts 1975, nedsættes basisrenten for beregning af rentesikring pr. 1. januar 1980 til 53/4 pct. og pr. 1. januar 1981 til 51/2 pct. Basisrenten på 51/2 pct. lægges til grund ved beregning af aftrapning af rentesikring efter § 46. Stk. 2. For byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn om statsstøtte i perioden 1. april 1973-31. marts 1974, bemyndiges boligministeren til i særlige tilfælde at nedsætte basisrenten, som anført i stk. 1, når byggeriet indgår i en samlet bebyggelse og et senere byggeafsnit er opført med støtte efter lov nr. 83 af 19. marts 1975.

§ 50. I almennyttigt boligbyggeri med lån efter kap. IV garanterer staten for tilbagebetaling af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved likvidation. Kommunen godtgør statskassen halvdelen af det tab, der måtte fremkomme for staten som følge af garantiforpligtelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti efter reglen i stk. 1 ved almennyttigt boligbyggeri, til hvis opførelse kommunen har ydet støtte i medfør af § 49. Da de hidtidige bestemmelser vil have retsvirkning i en lang årrække endnu, vil man af hensyn til boligselskaberne og de myndigheder, der administrerer bestemmelserne, optage den nuværende lovs kap. VII som bilag til det særtryk, der til sin tid vil blive udsendt af lovforslaget i den vedtagne form. ( ) I bemærkningerne til lov nr. 532 af 16. november 1983 (L7) er henvist til bemærkningerne til L 216, hvor der er anført følgende: Da de hidtidige bestemmelser vil have retsvirkning i en lang årrække endnu, vil man af hensyn til boligselskaberne og de myndigheder, der administrerer bestemmelserne, optage den nuværende lovs kap. VII som bilag til det særtryk, der til sin tid vil blive udsendt af lovforslaget i den vedtagne form.