TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om midlertidigt aktivitetsophør (Oplægningsordningen)

BEK nr 691 af 17/08/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Der kan med virkning fra den 1. september 1995 ydes oplægningsstøtte til ejere af fiskerfartøjer, som på ansøgningstidspunktet er tilmeldt fiskeriet efter torsk i Østersøen på vilkår af årsmængder.

§ 2

Ansøger skal på ansøgningstidspunktet:

  1. opfylde betingelserne for at opnå erhvervsfiskerstatus, jf. § 3 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om Saltvandsfiskeri, på grundlag af de sidste 12 måneders fiskeri,
  1. være tilmeldt fiskeriet efter torsk i Østersøen på vilkår af årsmængder.
Stk. 2

Der kan ikke ydes støtte til fartøjer, der helt eller delvist ejes af bierhvervsfiskere, jf. § 4 i lov om saltvandsfiskeri.

Stk. 3

Ansøgere, der modtager oplægningsstøtte efter denne ordning, kan ikke derefter træde ud af ordningen vedrørende fiskeri på årsmængder.

§ 3

Ansøger må ikke drive selvstændigt, aktivt fiskeri i oplægningsperioden, og ikke deltage som besætningsmedlem i fiskeri med et fartøj, der har tilladelse til torskefiskeri i Østersøen.

Stk. 2

Der må ikke under oplægningen drives fiskeri eller foretages nogen form for sejlads med fartøjet. Fartøjet må ikke oplægges på land i forbindelse med værft eller værksted, ligesom der alene må foretages normale løbende vedligeholdelsesarbejder om bord.

§ 4

Den maksimale oplægningspriode, til hvilken der kan ydes støtte, afhænger for det enkelte fartøj af, i hvilket omfang årsmængderne i torskefiskeriet kan forhøjes til de mængder, der fremgår af § 29 i bekendtgørelse nr. 981 af 7. december 1994 om reguleringen af visse fiskerier i 1995. Der anvendes følgende udgangspunkt:

  1. Ingen forhøjelse eller forhøjelse op til 7/9 af mængden 3 måneder 2) Forhøjelse til mellem 7/9 og op til 8/9 af mængden 2 måneder 3) Forhøjelse til mellem 8/9 og op til 9/9 af mængden 1 måned
Stk. 2

Hvis årsmængderne kan forhøjes, så de mindst svarer til de mængder, der blev meldt ud i reguleringsbekendtgørelsen for 1995, afbrydes oplægningsstøtten fra den 15. september. Den mindste periode, der kan søges om, er 1 måned, og oplægningen skal påbegyndes den 1. eller den 15. i den aktuelle måned.

Stk. 3

Strukturdirektoratet fastsætter nærmere retningslinier for oplægningsperioder, herunder muligheden for at afvikle oplægningsperioden i halve måneder.

§ 5

Ansøgningen skal være Fiskerikontrollen i hænde, senest 15 dage før oplægningen ønskes påbegyndt. Sidste frist for indlevering af ansøgninger om oplægningsstøtte i henhold til denne bekendtgørelse er den 15. november 1995. Oplægningen kan tidligst påbegyndes den 1. september og skal være afsluttet den 31. december 1995.

§ 6

Støttesatserne pr. dag fremgår af skemaet i bilag I.

Stk. 2

Såfremt fartøjets tonnage, iflg. Fiskeridirektoratets fartøjsregister, kun foreligger i BT, anvendes dette mål.

§ 7

Afgørelser efter nærværende bekendtgørelse træffes af Strukturdirektoratet.

Stk. 2

Afgørelser, der i medfør af nærværende bekendtgørelse træffes af Strukturdirektoratet, kan påklages til landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 8

Efter lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeri m.v., bortfalder støtte efter loven, hvis

  1. ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  1. ansøgeren nægter at meddele de fornødne oplysninger efter § 11 eller regler fastsat i medfør af loven,
  1. vilkårene for ydelse af støtte eller tilsagn herom ikke opfyldes eller
  1. forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom iøvrigt efter landbrugs- og fiskeriministerens skøn er væsentligt forrykket.
Stk. 2

Landbrugs- og fiskeriministeren kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at ydede beløb skal tilbagebetales.

Stk. 3

Når forholdene taler derfor, kan landbrugs- og fiskeriministeren gøre undtagelse fra stk. 1 og 2.

§ 9

Efter lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeri m.v., straffes den, der til brug for afgørelser efter loven og Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger, som nævnt i § 1, stk. 2, eller forskrifter fastsat i medfør af loven afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende, og har virkning for ansøgninger indgivet fra den 31. juli 1995.

pre_paragraph (Oplægningsordningen) I medfør af § 9, stk. 2, § 12 og § 13, i lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993, fastsættes:


Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 17. august 1995, den 17. august 1995

/Henrik Dam Kristensen Mogens Schou/

Bilag I

Støttesatser

--------------------------------------------------------------------- Fartøjets tonnage Grundbeløb Støtte pr. BRT BRT kr. kr. --------------------------------------------------------------------- 0 < 25 150 34 25 < 50 188 32 50 < 70 488 26 70 < 100 660 23 100 < 200 900 21 200 < 300 1.328 18 300 < 500 1.905 15 500 < 1000 2.790 13 ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om midlertidigt aktivitetsophør (Oplægningsordningen) | TheLawyer.sh