Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Levnedsmiddelstyrelsen

Følgende beføjelser i henhold til levnedsmiddelloven udøves af Levnedsmiddelstyrelsen:

1. Afgørelse i henhold til § 13, stk. 1, om, hvorvidt og på hvilke vilkår levnedsmidler, hvori forureninger forekommer, må sælges.

1. Meddelelse af forbud i henhold til § 13, stk. 2, mod salg af levnedsmidler fra bestemte områder, når der foreligger risiko for, at disse indeholder forureninger eller har været udsat for radioaktivitet.

1. Meddelelse af tilladelse i henhold til § 28, stk. 3, til reklamering.

1. Afgørelse i henhold til § 30 om, under hvilken form virksomheder må omtale, at virksomheden er under det offentliges kontrol eller tilsyn m.v.

1. Afgørelse i henhold til § 41 om, at bestemte levnedsmidler eller tilsætningsstoffer skal underkastes en særlig kontrol.

1. Meddelelse af dispensation i henhold til § 62 fra § 24, § 26, § 34, § 36 og § 37, stk. 2.

1. Meddelelse af autorisation i henhold til § 31.

Følgende beføjelser i henhold til lov om miljø og genteknologi udøves af Levnedsmiddelstyrelsen:

1. Godkendelse i henhold til § 11, stk. 1, til fremstilling, anvendelse, import eller salg af levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer.

1. Afgørelse i henhold til § 12 om, at levnedsmidler m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, som importeres, og som er godkendt inden for De Europæiske Fællesskaber, ikke skal godkendes her i landet.

1. Modtagelse af underretning efter § 14, jf. § 11, stk. 3, fra godkendelsens indehaver eller importøren ved markedsføring her i landet af genetisk modificerede organismer efter § 9, stk. 3, hvis godkendelse til markedsføring er meddelt i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

1. Fremsættelse af krav om afgivelse af oplysninger og udstedelse af påbud i henhold til § 18, jf. § 11, stk. 3.

Inden Levnedsmiddelstyrelsen meddeler godkendelse efter stk. 1, nr. 1, orienterer styrelsen sundhedsministeren om grundlaget herfor.

Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen med hjemmel i nedennævnte bestemmelser i levnedsmiddelloven kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen:

1. § 9 om forbud mod import af levnedsmidler, som ikke opfylder kravene i loven eller i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven.

1. § 12 om forbud mod salg af levnedsmidler, der er uegnede til at fortæres af mennesker.

1. § 19 om forbud mod beskæftigelse af personer, som på grund af sygdom eller smittefare kan gøre levnedsmidler utjenlige til at fortæres af mennesker.

1. § 23 om vildledende markedsføring af levnedsmidler.

1. § 24, stk. 1, om mærkning af levnedsmidler.

1. § 26 om forbud mod salg af færdigpakkede levnedsmidler, hvor sidste salgsdag eller holdbarhedstiden er udløbet.

1. § 27, stk. 2, om forbud mod anvendelse af betegnelser, der er forbeholdt bestemte levnedsmidler.

1. § 28, stk. 2 og 3, om forbud mod visse former for reklamer m.v.

De beføjelser, der ifølge nedennævnte bekendtgørelser, jf. levnedsmiddellovens § 68, stk. 1, tilkommer sundhedsministeren, udøves af Levnedsmiddelstyrelsen:

1. Anordning nr. 143 af 12. maj 1916 om, hvad der må falholdes under betegnelse af spisefedt og spiseolie, som ændret ved bekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1973 og bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

1. Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om frugt- og rosinvin, som ændret ved anordning nr. 310 af 18. november 1935, bekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1973 og bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

1. Bekendtgørelse nr. 215 af 23. juli 1956 om anvendelse af æg i levnedsmidler m.v.

1. Bekendtgørelse nr. 68 af 25. marts 1957 om anvendelse af antibiotika m.m. i levnedsmidler.

1. Bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 1959 om paraffinolie m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

1. Bekendtgørelse nr. 301 af 28. oktober 1959 om vin og spiritus, som ændret ved bekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1973.

1. Bekendtgørelse nr. 337 af 19. december 1959 om grønt- og frugtkonserves, som ændret ved bekendtgørelse nr. 384 af 8. november 1960, bekendtgørelse nr. 107 af 10. april 1964, bekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1973 og bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

1. Bekendtgørelse nr. 267 af 24. juni 1965 om forbud mod reklamering for termoindretninger til brug ved spædbørnsernæring.

1. Bekendtgørelse nr. 382 af 22. september 1967 om forbud mod at betegne levneds- og nydelsesmidler som egnede for diabetikere.

Afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter bestemmelser i de i stk. 1 nævnte bekendtgørelser, kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen. Det samme gælder afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter bestemmelser i bekendtgørelser udstedt i henhold til levnedsmiddelloven, medmindre det i den enkelte bekendtgørelse er fastsat, at en anden myndighed er klagemyndighed.

De oplysninger vedrørende tilsyns- og kontrolvirksomheden, som kommunalbestyrelserne og levnedsmiddelkontrolenhederne har pligt til at videregive efter levnedsmiddellovens § 47, skal afgives til Levnedsmiddelstyrelsen.

Levnedsmiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor, dispensere fra bestemmelserne i følgende bekendtgørelser:

1. Bekendtgørelse nr. 215 af 23. juli 1956 om anvendelse af æg i levnedsmidler m.v.

1. Bekendtgørelse nr. 337 af 19. december 1959 om grønt- og frugtkonserves, som ændret ved bekendtgørelse nr. 384 af 8. november 1960, bekendtgørelse nr. 107 af 10. april 1964, bekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1973 og bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

1. Bekendtgørelse nr. 367 af 27. juni 1974 om salg m.v. en gros af levnedsmidler og tilsætningsstoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 22. november 1993.

1. Bekendtgørelse nr. 27 af 20. januar 1977 om visse former for sukker.

1. Bekendtgørelse nr. 52 af 21. januar 1977 om indhold af erucasyre i olier og fedtstoffer.

1. Bekendtgørelse nr. 343 af 4. juli 1978 om honning.

1. Bekendtgørelse nr. 460 af 15. september 1978 om næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost, som ændret ved bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 og bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992.

1. Bekendtgørelse nr. 519 af 16. oktober 1978 om betegnelse m.v. af færdigpakkede ærter og færdigpakkede levnedsmidler, hvori ærter udgør en betydende del af varen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

1. Bekendtgørelse nr. 191 af 14. maj 1979 om anvendelse af visse stoffer til overfladebehandling af citrusfrugter og bananer.

1. Bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 om detailforhandling af levnedsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 435 af 27. juli 1982, bekendtgørelse nr. 162 af 13. april 1984, bekendtgørelse nr. 330 af 22. juni 1988, bekendtgørelse nr. 528 af 19. juni 1992, bekendtgørelse nr. 888 af 22. november 1993 og bekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 1995.

1. Bekendtgørelse nr. 463 af 5. september 1984 om naturligt mineralvand.

1. Bekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1985 om behandling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser med ioniserende stråling.

1. Bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1987 om kakao-, chokolade- og vekaovarer.

1. Bekendtgørelse nr. 18 af 16. januar 1990 om marmelade og frugtgele m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 164 og 165 af 15. marts 1991.

1. Bekendtgørelse nr. 162 af 9. marts 1990 om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring.

Afgørelser, der er truffet af Levnedsmiddelstyrelsen i henhold til §§ 1-4 og 6 i denne bekendtgørelse eller i medfør af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i levnedsmiddelloven, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Sundhedsministeren kan tillade, at afgørelser truffet af Levnedsmiddelstyrelsen som 1. instans påklages til ministeren i overensstemmelse med reglerne i levnedsmiddellovens kapitel 10, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

Bekendtgørelsen gælder ikke for afgørelser i henhold til levnedsmiddelloven, som træffes af landbrugsministeren i henhold til § 14 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v., § 18 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød og § 8, stk. 2, i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1995.

Bekendtgørelse nr. 528 af 19. juni 1992 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Levnedsmiddelstyrelsen ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 43, stk. 2, og § 47 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. samt § 11 i lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi fastsættes:

Sundhedsministeriet, den 28. august 1995, den 28. august 1995

/Yvonne Herløv Andersen Marianne Lauridsen/