TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

BEK nr 712 af 29/08/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Følgende våben undtages fra forbudet i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, nr. 1: Skydevåben

  1. Forladevåben, der er fremstillet før 1870.
  1. Bagladevåben, der er fremstillet før 1870, og som ikke kan anvende enhedspatroner.

§ 2

Politimesteren (politidirektøren) meddeler tilladelse efter våben- og eksplosivstoflovens § 1 og § 2, jf. dog nedenfor stk. 2 og stk. 4, hvis tilladelsen vedrører:

  1. håndskydevåben og ammunition hertil,
  1. de dele til håndskydevåben og til ammunition, som er nævnt i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
  1. armbrøster,
  1. slangebøsser, eller
  1. genopladning af ammunition og fremstilling af projektiler.
Stk. 2

Tilladelse til fremstilling af de våben mv., der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, meddeles af justitsministeren.

Stk. 3

Politimesteren (politidirektøren) meddeler tilladelse efter våben- og eksplosivstoflovens § 2 e, stk. 1.

Stk. 4

Politimesteren (politidirektøren) kan ikke give tilladelse til at indføre, erhverve, besidde, bære eller anvende maskinpistoler og maskingeværer og dele og ammunition hertil omfattet af våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 3

Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning om udstedelse af jagttegn skal rettes til Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

§ 4

Politimesteren (politidirektøren) kan godkende, at skytte- og jagtforeninger, der har flugtskydning på programmet, kan give våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på foreningens medlemsbeviser.

Stk. 2

En våbenpåtegning efter stk. 1 på et medlemsbevis kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politimesteren (politidirektøren) i hvert enkelt tilfælde. Det skal fremgå af våbenpåtegningen, at våbenpåtegningen alene giver adgang til at anvende våbenet til de aktiviteter, som Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben.

Stk. 3

En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører, eller hvis foreningens godkendelse efter stk. 1 bortfalder. Foreningen kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde en våbenpåtegning. Foreningen skal underrette politimesteren (politidirektøren), når en våbenpåtegning tilbagekaldes eller bortfalder, og skal samtidig slette denne.

§ 5

Politimesteren (politidirektøren) kan godkende, at skytteforeninger under De Danske Skytteforeninger, skytteforeninger under Dansk Skytte Union og skytteforeninger under Dansk Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til skydevåben, der er omfattet af skydeprogrammet for den af de 3 ovennævnte hovedorganisationer, som skytteforeningen henhører under. Skydevåbenet skal overholde den pågældende organisations tekniske specifikationer for det pågældende våben.

§ 6

En våbenpåtegning efter § 5 på et medlemsbevis kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politimesteren (politidirektøren) i hvert enkelt tilfælde. Det skal fremgå af våbenpåtegningen, at våbenpåtegningen alene giver adgang til at anvende våbenet til de aktiviteter, som De Danske Skytteforeninger, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben.

Stk. 2

Ansøgning om samtykke til våbenpåtegning indgives på en særlig blanket. Ansøgningen sendes til politimesteren (politidirektøren) forsynet med en påtegning fra skytteforeningens hovedorganisation om, at det våben, ansøgningen vedrører, er omfattet af organisationens skydeprogrammer.

Stk. 3

Samtykke til våbenpåtegning kan kun meddeles, hvis ansøgeren godtgør, hvor våbenet stammer fra.

Stk. 4

§ 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på våbenpåtegninger efter denne bestemmelse. Transport

§ 7

Våben og ammunition m.v., der er nævnt i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a) - c), og i denne bekendtgørelses § 10, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2

Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige forhold medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være adskilte eller indpakkede i lukket etui eller lignende. Skydevåben må ikke indeholde ammunition uden for disse områder. Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylstre på kroppen.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for militære myndigheder og civile statsmyndigheder.

Stk. 4

Politimesteren (politidirektøren) kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 5

For transport af ammunition gælder endvidere reglerne om transport af farligt gods, jf. bekendtgørelse nr. 2 af 2. januar 1985 med senere ændringer om national vejtransport af farligt gods og bekendtgørelse nr. 162 af 26. april 1985 om international transport af farligt gods ad vej.

§ 8

De Danske Skytteforeninger, Dansk Skytte Union samt Dansk Firmaidrætsforbund kan hver meddele en generel transporttilladelse til 3 af deres medarbejdere med henblik på transport af våben i forbindelse med udøvelse af organisationernes virksomhed, herunder kursusvirksomhed, våbenreparation, træning m.v. Tilladelsen skal udstedes på en særlig blanket til den pågældende medarbejder personligt. Den skal angive udstedelsesdato, udløbsdato og formål. Tilladelsens gyldighedstid kan højst fastsættes til 2 år. Tilladelsen skal medbringes under transport af våbnene. De pågældende medarbejdere skal være godkendt af politiet.

Stk. 2

Et bestyrelsesmedlem for en skytteforening under de i stk. 1 nævnte hovedorganisationer kan tillade, at medlemmer af foreningen transporterer skytteforeningens og medlemmernes våben til brug ved nærmere angivne skydekonkurrencer og øvelsesskydninger. Det er dog en betingelse, at bestyrelsesmedlemmet og medlemmet af foreningen er godkendt hertil af politimesteren (politidirektøren) eller har våbenpåtegning. Tilladelsen skal gives på en særlig blanket, som angiver udstedelsesdato, formål og udløbsdato.

Stk. 3

En skytteforening må kun give tilladelse efter stk. 2, hvis den holder politimesteren (politidirektøren) underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted. Registrering af skytteforeningsvåben

§ 9

Våben, som skytteforeninger anskaffer eller besidder efter våben- og eksplosivstoflovens § 9, stk. 2, registreres af De Danske Skytteforeninger, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund, som løbende underretter Rigspolitichefen herom. Politiet har adgang til kontrol af skytteforeningernes våben. Blank-, slag-, stik-, stød-, el- sprayvåben og kemiske våben mv.

§ 10

Det er forbudt uden tilladelse fra politimesteren (politidirektøren) at erhverve, besidde, bære eller anvende:

  1. Skarpe våben eller stikvåben, hvis klinge overstiger 12 cm,
  1. springknive og springstiletter,
  1. faldknive og faldstiletter,
  1. enhåndsbetjente foldeknive (hurtigtræksknive) og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af en hånd (butterflyknive),
  1. kårdestokke og andre tilsvarende skjulte våben,
  1. slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende,
  1. våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm,
  1. kastestjerner, kasteknive og lignende og
  1. spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, -spraydåser og -patroner.
Stk. 2

De våben mv., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til andre eller overlades i andres besiddelse, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politimesteren (politidirektøren).

Stk. 3

Dolke og knive kan uanset stk. 1, nr. 1, uden tilladelse anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, hvis de er udformet hertil. De nævnte dolke og knive kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. De kan endvidere overdrages eller overlades til andres besiddelse, såfremt det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem som anført.

§ 11

Det er forbudt at indføre, udvikle, fremstille, anvende, opbevare, forhandle, udføre eller på anden måde være i besiddelse af kemiske våben. Overdragelse eller overladelse til andre

§ 12

Genstande eller stoffer, der er omfattet af forbudet i våben- og eksplosivstoflovens § 1, må kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden våbentilladelse, jagttegn eller medlemsbevis med våbenpåtegning. Erhververen eller modtageren skal endvidere godtgøre, at tilladelsen, jagttegnet eller våbenpåtegningen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2

De genstande, der er omfattet af våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 2, litra a og b, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.

§ 13

Prøvesagkyndige, der beskikkes af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, kan overlade jagtvåben til personer, der ikke har tilladelse til de pågældende våben, i forbindelse med, at de pågældende personer aflægger jagtprøve eller deltager i instruktionskurser arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2

Lærere, der underviser ved kurser tilrettelagt af landsdækkende jagt- og flugtskydningsorganisationer eller kurser tilrettelagt af oplysningsforbund og ungdomsskoler, kan uden tilladelse overlade jagtvåben til jagtprøveaspiranter, såfremt:

  1. læreren er godkendt som våbenkursuslærer af Skov- og Naturstyrelsen,
  1. skydning finder sted på en bane eller skydeplads, der må anvendes til skydning med det pågældende våben, og
  1. læreren forestår undervisningen.
Stk. 3

Riffelinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades riflede jagtvåben, såfremt:

  1. instruktøren har deltaget i et af Skov- og Naturstyrelsen godkendt riffelinstruktørkursus og har bestået den tilknyttede prøve,
  1. overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse, og
  1. skydning finder sted på en bane, der må anvendes til skydning med det pågældende våben.
Stk. 4

Flugtskydningsinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades glatløbede jagtvåben, såfremt:

  1. instruktøren har deltaget i et af Skov- og Naturstyrelsen godkendt flugtskydningsinstruktørkursus og har bestået den tilknyttede prøve,
  1. overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse, og
  1. skydning finder sted på en bane eller skydeplads, der må anvendes til skydning med det pågældende våben.

§ 14

Skytte- og jagtforeninger kan overlade foreningens våben til foreningens medlemmer til brug på en skydebane eller skydeplads, der må anvendes til skydning med det pågældende våben.

§ 15

Brand- og redningskorps og dyrlæger, der har tilladelse til at bære, besidde eller anvende våben mv. i forbindelse med erhvervsudøvelse, kan overlade våben mv. til medarbejdere, der ikke har våbentilladelse, til medarbejderens selvstændige erhvervsmæssige brug i forbindelse med bedøvelse eller aflivning af syge eller tilskadekomne dyr. De pågældende medarbejdere skal være fyldt 18 år og skal have dokumenteret kendskab til brug af skydevåben.

Stk. 2

Tilladelsesindehaveren skal give politiet meddelelse om, hvilke medarbejdere, der har adgang til at benytte våbenet. Politiet kan forbyde tilladelsesindehaveren at overlade våben til en medarbejder, såfremt den pågældende medarbejders personlige forhold og vandel gør det betænkeligt. Opbevaring

§ 16

Våben og ammunition mv., der er nævnt i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a) - c) og i denne bekendtgørelses § 10, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 2

De våben mv., der er omfattet af forbudet i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, og de genstande, der er omfattet af lovens § 1, stk. 2, litra b, må ikke udstilles i butiksvinduer, udhængsskabe eller lignende.

Stk. 3

Opbevares skydevåben ikke i et sikkert, aflåset gemme eller fastlåst til mur eller lignende skal låsen, bundstykket eller forskæftet udtages og anbringes under lås. Skydevåben, der er omfattet af en våbensamlertilladelse, kan dog uden at være adskilt opbevares på en lokalitet, der er aflåset eller er under opsyn.

Stk. 4

Ammunition til skydevåben skal opbevares for sig i et aflåset gemme. Det gælder dog ikke ved opbevaring i lokaler, hvor ammunition forhandles, hvis ammunitionen er anbragt på tilsvarende betryggende måde.

§ 17

Opbevaring i en skytte- eller jagtforening af flere end 25 af de våben, der er nævnt i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, herunder pistoler og halvautomatiske rifler, skal finde sted efter følgende regler:

  1. Opbevaringen skal finde sted i et støbt boksrum med ståldør eller i et sikkerhedsskab, der er godkendt i mindst SKAFOR rød klasse eller et sikkerhedsniveau, der svarer hertil.
  1. Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til døgnbemandet vagtcentral.
Stk. 2

Mindre mængder af skydevåben end de, der fremgår af stk. 1, skal i skytte- og jagtforeninger opbevares efter følgende regler:

  1. Våbnene skal opbevares i et sikkerhedsskab, der er godkendt i mindst SKAFOR blå klasse eller et sikkerhedsniveau, der svarer hertil.
  1. Våbnenes låse og bundstykker skal udtages og opbevares for sig i et sikkerhedsskab, der er godkendt i mindst SKAFOR blå klasse eller et sikkerhedsniveau, der svarer hertil.
Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for opbevaring af kulsyrevåben og luft- og fjederdrevne våben.

Stk. 4

Politimesteren (politidirektøren) kan under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udrykningsafstand, stille yderligere krav til skytte- og jagtforeningernes våbenopbevaring.

Stk. 5

Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse, adgang til kontrol af de lokaler, hvor de i våben- og eksplosivstoflovens § 9, stk. 2, nævnte skytteforeninger opbevarer våben. Bortkomst af våben og våbentilladelser mv.

§ 18

Bortkomst af de våben mv., der er nævnt i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, eller af de genstande, der kræver tilladelse efter § 10 i denne bekendtgørelse, skal straks anmeldes til politiet. Det samme gælder bortkomst af en gyldig våbentilladelse, et jagttegn eller et medlemsbevis til en skytte- eller jagtforening med våbenpåtegning. Udførsel og indførsel

§ 19

Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren at udføre våben og ammunition af nogen art, jf. dog stk. 2 og 3 og § 21.

Stk. 2

Politimesteren (politidirektøren) meddeler tilladelse til udførsel af blankvåben, paintballvåben, våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og ammunition hertil samt de i § 1 nævnte våben til Færøerne og Grønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene.

Stk. 3

De våben, der er nævnt i § 10, stk. 1, må kun indføres med tilladelse fra politimesteren (politidirektøren). Tilladelse til indførsel af skydevåben mv. meddeles efter § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 4

Dolke og knive, der er nævnt i § 10, stk. 3, kan dog indføres og udføres uden tilladelse.

§ 20

Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i rimeligt omfang kan i forbindelse med gennemrejse eller ophold i indtil 3 måneder her i landet indføres fra lande, der ikke er medlem af EU, og besiddes, bæres, anvendes og genudføres uden tilladelse.

Stk. 2

Besidderen af våben mv. som nævnt i stk. 1 skal ved indrejse i landet over for told- og skatteregionen forevise en våbentilladelse fra hjemlandets myndigheder eller en erklæring fra hjemlandets myndigheder om, at en våbentilladelse er ufornøden.

Stk. 3

Ved indførsel af våben til brug for en konkurrence skal der endvidere forevises en indbydelse fra organisationen her i landet.

Stk. 4

Ved indrejse skal besidderen på en særlig blanket give oplysning om:

  1. navn og adresse i hjemlandet,
  1. eventuel adresse her i landet og
  1. våbenets art, fabrikat eller model, kaliber og fabrikationsnummer.
Stk. 5

En kopi af den blanket, der er nævnt i stk. 4, skal under opholdet her i landet opbevares sammen med våbenet og skal på forlangende forevises for politimesteren (politidirektøren). Ved udrejse skal kopien af blanketten afleveres til told- og skatteregionen.

Stk. 6

Stk. 2 og 3 finder dog ikke anvendelse ved indførsel af slangebøsser, der skal anvendes til fiskeri.

§ 21

Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i rimeligt omfang kan til brug under ophold i indtil 3 måneder i et land, der ikke er medlem af EU, udføres og genindføres. Det er dog en betingelse, at en særlig blanket afleveres til told- og skatteregionen ved ud- og indrejsen.

Stk. 2

Blanketten skal indeholde oplysning om:

  1. navn, adresse og hjemstedspolitikreds her i landet,
  1. eventuel adresse i udlandet og
  1. våbenets art, fabrikat eller model, kaliber og fabrikationsnummer.
Stk. 3

Ind- og udførsel af våben til brug ved deltagelse i militære skydekonkurrencer her i landet eller i udlandet kan ske uden de blanketter og erklæringer, der er nævnt i stk. 1 og i § 20, stk. 2-4. Det er dog en betingelse, at der forevises en erklæring, der er udfærdiget af Forsvarets myndigheder, og som angiver formålet med rejsen og de medbragte våben mv. Erklæringen skal forevises told- og skatteregionen til påtegning såvel ved indførselen som ved udførselen. Forbud mod annoncering med salg af visse våben

§ 22

Der må ikke annonceres med salg af våben mv., som er omfattet af forbudet i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, eller denne bekendtgørelses § 10, stk. 1.

Stk. 2

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på: Pligt til opbevaring af genpart af anmeldelse af besiddelse af våben

  1. våben mv., som er omfattet af våben- og eksplosivstoflovens § 2 a, stk. 1,
  1. dolke og knive, som er omfattet af denne bekendtgørelses § 10, stk. 3,
  1. jagtrifler eller
  1. våben, der anvendes som konkurrencevåben i skytte- og jagtforeninger.

§ 23

Personer, der efter § 23, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 438 af 19. juli 1988 eller efter § 6 i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben har anmeldt besiddelse af våben til politimesteren (politidirektøren), skal opbevare en genpart af anmeldelsen sammen med våbenet. Genparten skal på forlangende forevises for politimesteren (politidirektøren). Gyldighedstid

§ 24

Tilladelse i henhold til våben- og eksplosivstoflovens § 2, stk. 1, § 2 e, stk. 1, og denne bekendtgørelses § 10, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år.

Stk. 2

Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år.

Stk. 3

Samtykke til udstedelsen af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.

Stk. 4

Samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter denne bekendtgørelses § 4, stk. 2, eller samtykke efter § 6, stk. 1, er gældende indtil videre.

Stk. 5

Tilladelser til genopladning og tilladelse til indkøb af sortkrudt meddeles for 5 år.

Stk. 6

Tilladelser, samtykker og godkendelser efter denne bekendtgørelse kan efter våben- og eksplosivstoflovens § 2 f til enhver tid tilbagekaldes. Våbentilladelser uden antalsmæssig begrænsning

§ 25

En våbentilladelse kan kun omfatte et våben. Tilladelse til følgende våben gives dog uden begrænsning i antal: Straf

  1. glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,
  1. blankvåben,
  1. skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og 1867/97 eller
  1. paintballvåben.

§ 26

Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 7, stk. 1 og stk. 2, § 8, § 9, § 10, § 11, § 12, § 15, stk. 2, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, stk. 1 og stk. 3, § 20, § 21, § 22, stk. 1, § 23.

Stk. 2

På samme måde straffes den, der overtræder et vilkår for en våbentilladelse eller våbenpåtegning mv., der er udfærdiget efter bekendtgørelsen.

Stk. 3

Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttræden

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1995. § 17, stk. 1 og 2, træder dog først i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 438 af 19. juli 1988 om våben ophæves den 1. oktober 1995.

Stk. 3

Personer, der den 31. januar 1988 var i besiddelse af skydevåben som nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politimesteren (politidirektøren) senest den 31. januar 1989.

pre_paragraph I medfør af våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, 3 og 5, § 2, stk. 1 og 2, § 2 a, stk. 3 og 5, § 2 b, § 2 c, § 2 e, stk. 1, § 3, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2, § 4 a, § 5, § 6, stk. 2, § 6 a, § 6 b, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 11. august 1994 samt i medfør af § 40, stk. 5, i lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning, fastsættes: Undtagelse fra våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, nr. 1


Justitsministeriet, den 29. august 1995, den 29. august 1995

/Bjørn Westh Niels Boesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995