Bekendtgørelse om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

En arbejdsgiver, der agter at foretage afskedigelser af større omfang, jf. lovens § 1, skal så tidligt som muligt optage forhandlinger med lønmodtagerne på den berørte virksomhed om, hvorledes afskedigelser kan undgås eller begrænses eller følgerne af afskedigelserne kan afbødes.

Arbejdsmarkedsrådet og Arbejdsformidlingen skal underrettes (varsles) om påtænkte afskedigelser med henblik på at søge løsninger på de problemer, som afskedigelserne rejser. Det kan være omskolingsinitiativer, opkvalificeringstilbud og lignende tilbud, der kan forbedre mulighederne for at finde et nyt job.

Varslingen af Arbejdsmarkedsrådet indledes med, at arbejdsgiveren samtidig med fremsendelsen af den skriftlige meddelelse til lønmodtagerne i henhold til lovens § 6 sender en genpart af meddelelsen til Arbejdsmarkedsrådet.

Hvis de påtænkte afskedigelser fortsat agtes gennemført, sender arbejdsgiveren i henhold til lovens § 7 den anden skriftlige meddelelse til Arbejdsmarkedsrådet, og senest 10 dage derefter giver arbejdsgiveren Arbejdsmarkedsrådet meddelelse om, hvilke personer afskedigelserne omfatter.

Varslingsreglerne finder anvendelse på virksomheder med flere end 20 ansatte, hvis antallet af påtænkte afskedigelser på virksomheden inden for et tidsrum af 30 dage når op over de grænser, som er fastsat i lovens § 1.

I lovens §§ 7, 8 og 11 er der fastsat skærpede varslingsbestemmelser, hvor en virksomhed, som på et arbejdssted normalt beskæftiger mindst 100 lønmodtagere, påtænker at foretage afskedigelser af mindst 50 pct. af antallet af arbejdsstedets lønmodtagere. Virksomheden

Omfattet af varslingsbestemmelserne er offentlige og private virksomheder, der har en ledelse, som er bemyndiget til at foretage afskedigelser af større omfang, jf. dog stk. 2. Virksomheden kan være et enkeltmandsfirma, et aktieselskab, et anpartsselskab, et kommanditselskab, en forening, en selvejende institution, en fond m.v., og det er uden betydning for varslingsbestemmelsernes anvendelse, om virksomheden drives med et erhvervsmæssigt formål eller uden ønske om økonomisk vinding, eksempelvis som en humanitær organisation.

Er virksomheden organiseret som et datterselskab, jf. § 2 i lov om aktieselskaber og § 2 i lov om anpartsselskaber, betragtes den som en virksomhed i henhold til varslingsloven, selv om ledelsen af datterselskabet ikke er bemyndiget til at foretage afskedigelser af større omfang. Det samme gælder for andre virksomheder med tilsvarende forbindelse til et moderselskab.

Hvor en virksomhed har flere lokale enheder (f.eks butikker, værksteder, bankafdelinger), betragtes disse som en virksomhed i det omfang, de er beliggende i den samme AF-region.

For at flere lokale enheder kan betragtes som en virksomhed, er det dog en betingelse, at enhederne ikke har en ledelse, der er bemyndiget til at foretage afskedigelser af større omfang, jf. § 4, stk. 1.

Arbejdsmarkedsrådet kan gøre undtagelse fra stk. 1 efter forhandling med virksomheden.

Enheder, der er omtalt i stk. 1, og som er beliggende i to eller flere tilgrænsende AF-regioner, betragtes som en virksomhed, såfremt vedkommende arbejdsmarkedsråd i fællesskab beslutter dette efter forhandling med virksomheden.

Hvor en virksomhed har flere lokale enheder beliggende i flere AF-regioner, og hvor bemyndigelsen til at foretage afskedigelser af større omfang er placeret centralt i virksomheden, skal der ske en opdeling, således at afdelingerne inden for hver enkelt AF-region bliver at betragte som en virksomhed. Hvis en opdeling herefter medfører, at der i en AF-region bliver en virksomhed af en sådan størrelse, at antallet af afskedigelser for denne virksomhed isoleret set når op over de grænser, der er fastsat i lovens § 1, vil den virksomhed, der har bemyndigelsen til at foretage afskedigelser af større omfang, være forpligtet til at følge de procedurer, der er fastsat i loven.

De enkelte departementer, direktorater og andre centrale styrelser, der hører under staten, betragtes som selvstændige virksomheder.

Lokale statslige institutioner, som hører under de i stk. 1 nævnte styrelser, f.eks. postkontorer og politistationer, betragtes som en virksomhed i det omfang, de er beliggende i den samme AF-region.

Arbejdsmarkedsrådet kan gøre undtagelse fra stk. 2 efter forhandling med vedkommende centrale styrelse.

En kommunes centrale administrative forvaltning - for kommuner med magistratsordning dog de enkelte magistratsafdelinger - betragtes som en selvstændig virksomhed.

De forskellige institutioner, der hører under den enkelte kommunale forvaltningsgren, betragtes som en virksomhed, f.eks. under socialforvaltningen alle børnehaver, vuggestuer og plejehjem.

Arbejdsmarkedsrådet kan gøre undtagelse fra stk. 2 efter forhandling med vedkommende kommunale forvaltningsgren. Arbejdsstedet

Ved et arbejdssted forstås en enhed af arbejdsgiverens virksomhed, hvor en eller flere af virksomhedens lønmodtagere er beskæftiget. Har en virksomhed flere arbejdssteder beliggende i samme kommune, betragtes arbejdsstederne som et arbejdssted.

Arbejdsstedet kan være hele virksomheden, hvis den er placeret på en og samme adresse, eller arbejdsstedet kan være en under virksomheden hørende enhed/adresse, hvor virksomheden beskæftiger lønmodtagere (f.eks. fabrik, værkstedsafdeling, butik, byggemarked eller lager). Skriftlig meddelelse

Skriftlig meddelelse i henhold til lovens §§ 6 og 7 sendes til Arbejdsmarkedsrådet i den AF-region, hvor virksomheden er beliggende. Arbejdsmarkedsrådets postadresse er vedkommende AF- regionskontor.

Hvis en arbejdsgiver varetager ledelsen af flere virksomheder, og der på disse virksomheder påtænkes afskedigelser af større omfang, som berører mere end en AF-region, kan der mellem arbejdsgiveren og de berørte arbejdsmarkedsråd træffes aftale om, at meddelelser i henhold til lovens varslingsprocedure alene skal sendes til et arbejdsmarkedsråd, som varetager koordinationen i forhold til de øvrige arbejdsmarkedsråd. Opgørelse af antallet af lønmodtagere

Antallet af lønmodtagere, jf. lovens § 1, beregnes som et gennemsnit af antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere i de 4 senest forudgående kvartaler. Antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere i et kvartal findes ved en optælling ved udgangen af henholdsvis februar, maj, august og november, således at optællingen for månedslønnede kan ske umiddelbart, mens optællingen for de øvrige lønmodtagere sker ved udgangen af den senest afsluttede lønningsperiode.

For nyoprettede virksomheder og ved væsentlige udvidelser af bestående virksomheder beregnes antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere på virksomheden ud fra gennemsnittet af de kvartalsvise optællinger, jf. stk. 1, som har kunnet foretages efter oprettelsen/udvidelsen, selv om disse ikke dækker fulde 4 kvartaler. Er det kun muligt at tælle antallet af lønmodtagere i et kvartal, lægges en opgørelse ved udgangen af den førstkommende optællingsmåned efter virksomhedens oprettelse/udvidelse til grund.

Optællingen af antallet af virksomhedens normalt beskæftigede lønmodtagere sker uden hensyntagen til arbejdstidens længde.

I optællingen indgår, jf. dog stk. 3, alle lønmodtagere, som virksomheden normalt beskæftiger, herunder eksempelvis også: - ansatte på aftalt arbejdsfordeling, uanset om de er på arbejde på opgørelsesdagen, - ansatte, der er ansat for en bestemt periode eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave, - lærlinge og efg-praktikanter, - erhvervsuddannelseselever, - ansatte, der er udsendt til beskæftigelse i udlandet, - ansatte med offentligt løntilskud, - personer på orlov, som har en genindtrædelsesret, - personer, der har tjenestefrihed i henhold til overenskomst, tjenestemandsloven eller kommunalt regulativ, medmindre de under tjenestefriheden er beskæftiget et andet sted, og dette sted efter en naturlig bedømmelse må anses for at være det sted, hvor vedkommende normalt er beskæftiget.

Personer, som i kraft af deres ansættelsesforhold indtager en så selvstændig stilling i virksomheden, at de må sidestilles med en arbejdsgiver, indgår ikke i optællingen af antallet af virksomhedens lønmodtagere. I optællingen medregnes eksempelvis ikke administrerende direktører i aktieselskaber, anpartsselskaber og kommanditselskaber og ledere i andre former for virksomheder, som indtager en lignende selvstændig stilling.

Ved opgørelse af antallet af afskedigede eller påtænkt afskedigede lønmodtagere inden for en 30 dages periode i henhold til lovens § 1 anvendes samme optællingsmåde som anført i §§ 11 og 12, dog medregnes ikke afskedigelser af lønmodtagere, der er ansat for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, medmindre disse lønmodtagere afskediges, inden deres arbejdsaftaler er udløbet eller opfyldt, jf. lovens § 1, stk. 4, 1).

30 dages perioden er en »rullende« periode, der dækker et hvilket som helst tidsrum på 30 kalenderdage. 30 dages perioden er således uafhængig af f.eks. månedsskifter.

Lønmodtagere, der har et individuelt opsigelsesvarsel, der er længere end 30 dage, henholdsvis 8 uger, jf. lovens § 8, bevarer deres individuelle opsigelsesvarsel.

Lønmodtagere, der ikke har et individuelt opsigelses varsel eller et opsigelsesvarsel, der er kortere end 30 dage, henholdsvis 8 uger, har krav på et opsigelsesvarsel på 30 dage, henholdsvis 8 uger, jf. lovens § 8.

Lønmodtagerne på virksomhederne eller disses repræsentanter, hvor sådanne er valgt eller udpeget, har adgang til at gøre sig bekendt med de i §§ 11, 12 og 13 omtalte opgørelser, hvis arbejdsgiveren ikke selv underretter dem herom. Almindelige bestemmelser

Klage over et arbejdsmarkedsråds afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for Landsarbejdsrådet. Landsarbejdsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter lovens § 14 behandles borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i loven er af væsentlig betydning, og straffesager vedrørende overtrædelser af lovens §§ 5, 6 og 7 under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

Efter lovens § 12 straffes overtrædelse af lovens §§ 5, 6 og 7 med bøde.

Undlader en arbejdsgiver i forbindelse med afskedigelser, der er omfattet af lovens § 1, at følge reglerne i lovens § 5 eller § 7, skal arbejdsgiveren yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse, der svarer til lønnen i en periode på 30 dage fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.

Hvor antallet af afskedigelser udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 9, hvor der normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, udgør den i stk. 2 nævnte godtgørelse et beløb, der for den enkelte lønmodtager svarer til 8 ugers løn fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1995.

Bekendtgørelse nr. 755 af 12. november 1990 om virksomhedsbegreb og om opgørelse af antal lønmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 4 i lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang fastsættes følgende om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere: Indledning

Arbejdsministeriet, den 1. september 1995, den 1. september 1995

/Jytte Andersen Lis Gamborg/