Bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

1. fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde), som er omfattet af lov om fonde og visse foreninger jfr. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992,

1. stadfæstede fonde, som i medfør af § 1, stk. 4, i lov om fonde og visse foreninger ikke er omfattet af den nævnte lov, og

1. successorfonde oprettet i henhold til § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 og midler omfattet af lov nr. 139 af 1. maj 1954 om familiefideikommissers overgang til fri ejendom med de afvigelser, der følger af de nævnte midlers særlige karakter.

For de midler, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, meddeles tilladelser efter denne bekendtgørelse af Civilretsdirektoratet. Anbringelse af fondes midler

Midler, som tilhører fonde, skal anbringes forsvarligt og bedst muligt.

Midlerne anbringes i værdipapirer efter reglerne i §§ 5-11, jfr. dog stk. 3 og § 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt der er truffet anden bestemmelse i fondens vedtægt. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på renter og andet afkast af fondens aktiver samt arv og gave, som arvelader eller giver har bestemt skal anvendes til uddeling. Midler, der er skænket eller udlagt på skifte, kan forblive i den form, i hvilken de er modtaget.

Fondsmyndigheden kan tillade, at midlerne anbringes på anden måde.

Kontante midler, der fremkommer ved udtrækning af obligationer, afdrag på eller indfrielse af pantebreve eller gældsbreve, salg af tegningsretter eller aktieretter eller på lignende måde samt kontante arve- eller gavebeløb skal indsættes på en særskilt bank- eller sparekassekonto. Indestående på kontoen anbringes snarest muligt efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Bestemmelser i en vedtægt, hvorefter fondens midler skal være anbragt som umyndiges midler, er ikke til hinder for, at midlerne anbringes efter reglerne i denne bekendtgørelse, såfremt vedtægten eller stiftelsesdokumentet er oprettet før 1. oktober 1966. Anbringelse i værdipapirer

Anbringelsen kan ske i obligationer, der noteres på Københavns Fondsbørs, med undtagelse af præmieobligationer.

Indtil halvdelen af kapitalen kan anbringes i:

1. aktier,

1. konvertible obligationer,

1. andele i udbyttegivende investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om investeringsforeninger jfr. også stk. 5, og

1. sparekassers beviser for garantikapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens vedtægt er omsættelige.

Der må kun foretages anbringelse i de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte aktiver, såfremt disse noteres på Københavns Fondsbørs.

Ved aktieudvidelser kan fonden benytte den tegningsret, der er knyttet til fondens aktier, uanset om den grænse, der er fastsat i stk. 1, herved overskrides, og uanset om aktierne er børsnoterede. Det samme gælder med hensyn til modtagelse af fondsaktier.

Er halvdelen eller mere af kapitalen i forvejen anbragt i de aktiver, som er nævnt i stk. 1, kan beløb, som indkommer ved afhændelse af disse, genanbringes i aktiver som nævnt i stk. 1.

Hele kapitalen kan anbringes i de investeringsforeningsandele, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, hvis investeringsforeningen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der noteres på Københavns Fondsbørs, med undtagelse af præmieobligationer.

Højst 15 pct. af midlerne må anbringes i aktier i et selskab. Endvidere må der i et selskab højst erhverves aktier svarende til 15 pct. af det pågældende selskabs aktiekapital, jfr. dog stk. 5.

Der må kun erhverves aktier, som i hvert af de sidste 3 regnskabsår før erhvervelsen har givet et udbytte på mindst 5 pct., jfr. dog stk. 5.

Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på fondsaktier eller på aktier, som ved aktieudvidelse erhverves ved benyttelse af den tegningsret, der er knyttet til fondens aktier.

For konvertible obligationer finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Ved en sparekasses omdannelse til et aktieselskab efter kapitel 12 b i loven om banker og sparekasser m.v. kan sparekassens beviser for garantikapital uanset stk. 1 og 2 ombyttes til aktier efter § 52 d, stk. 2, i den nævnte lov. Oprettes der ved omdannelsen et holdingselskab, der skal videreføre sparekasseaktieselskabet, kan beviserne uanset stk. 2 ombyttes til aktier i holdingselskabet. I de første 3 år efter omdannelsen kan midlerne uanset stk. 2 endvidere anbringes i de nævnte aktier. Finder anbringelsen sted, efter at der er afsluttet et eller flere regnskabsår, er det dog en betingelse, at aktierne i hvert af de afsluttede regnskabsår har givet et udbytte på mindst 5 pct.

Beregningen af de i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, 1. pkt., nævnte grænser sker på grundlag af handelsværdien (kursværdi, eller for fast ejendom, den seneste offentlige kontantværdi) af de midler, fonden ejer på erhvervelsestidspunktet.

Anbringelse kan ske mod tinglyst panteret i fast ejendom, såfremt det for lånet udstedte pantebrev sammenlagt med foranstående prioriteter omregnet til kontantværdi har sikkerhed inden for 80 pct. af den seneste offentlige kontantvurdering.

Anbringelse mod pant i bygninger, der tilhører en anden end grundens ejer, kan kun ske med fondsmyndighedens tilladelse. Det samme gælder fast ejendom, som varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje.

Anbringelse må kun ske mod pant i faste ejendomme, hvis bygninger er brandforsikrede i et forsikringsselskab, der har koncession til bygningsbrandforsikring. Ombytning af værdipapirer

Ved ombytning forstås en omlægning af kapitalen ved salg af værdipapirer og køb af andre værdipapirer.

Ombytning kan ske uden fondsmyndighedens tilladelse, såfremt de midler, der fremkommer som led i ombytningen, anbringes efter reglerne i §§ 5-9 og § 11 eller efter særlige bestemmelser i vedtægten, jfr. § 2, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for fonde, der er omfattet af § 1, nr. 3. Værdipapirernes opbevaring og forbudspåtegning af aktiverne

§§ 14-16 finder anvendelse på de fonde, som er omfattet af § 1, nr. 1. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse på fonde, der bestyres af staten, en amtskommune eller en kommune.

Medmindre andet er bestemt i vedtægten, skal en fonds værdipapirer anbringes eller indskrives i depot i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeriet har godkendt efter § 3, stk. 1, i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler eller § 61 i arveloven. Obligationer kan dog også indskrives i realkreditinstitutter, som er godkendt af staten.

De depoter, der er nævnt i § 14, og indskrivningskonti i realkreditinstitutter skal forsynes med påtegning om, at der ikke kan rådes ved salg eller pantsætning eller på anden måde over aktiverne uden fondsmyndighedens tilladelse. Forbudspåtegning er dog ikke til hinder for ombytning efter reglen i § 12, stk. 2, såfremt de aktiver, der erhverves ved ombytningen, anbringes eller indskrives i den forvaltningsafdeling eller det realkreditinstitut, hvor aktiverne hidtil har været anbragt.

Fondens konto i Værdipapircentralen skal forsynes med en forbudspåtegning som nævnt i stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis fondsaktiverne er indskrevet i depot i en godkendt forvaltningsafdeling eller i et realkreditinstitut.

Andre værdipapirer, som efter bestemmelse herom i vedtægten ikke opbevares i depot i en godkendt forvaltningsafdeling, skal indsendes til fondsmyndigheden og forsynes med en forbudspåtegning som nævnt i stk. 1.

Fondens kapitalkonto, jfr. § 3, skal forsynes med forbudspåtegning som nævnt i stk. 1. Forbudspåtegningen er ikke til hinder for, at midlerne anbringes efter reglerne i §§ 5-9 og § 11 eller efter særlige bestemmelser herom i vedtægten, jfr. § 2, stk. 3, 1. pkt., såfremt kontoen er oprettet i en forvaltningsafdeling som nævnt i § 14.

På fast ejendom tinglyses en bestemmelse om, at der ikke kan rådes over ejendommen ved salg eller pantsætning eller på anden måde uden tilladelse fra fondsmyndigheden. Bestyrelsesvederlag

Ved bestyrelsesvederlag forstås alle ydelser, herunder naturalydelser, der tillægges det enkelte medlem af bestyrelsen.

Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Såfremt de samlede administrationsomkostninger overstiger 10 pct. af fondens årlige bruttoindtægt for fonde, hvis egenkapital er 1 million kr. eller mere, og 15 pct. for fonde, hvis egenkapital er mindre end 1 million kr., skal bestyrelsesvederlaget godkendes af fondsmyndigheden.

Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag, der findes for højt. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. september 1995.

Bekendtgørelse nr. 97 af 15. marts 1985 om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v. ophæves.

Reglen i § 2 er ikke til hinder for, at fondens midler kan forblive anbragt i den form, hvori de forelå den 30. marts 1985.

Uanset § 19 kan et bestyrelsesvederlag udbetales uden fondsmyndighedens tilladelse, såfremt det beløbsmæssigt svarer til det vederlag, der tidligere er udbetalt i 1983 eller 1984.

pre_paragraph Efter § 9, stk. 3, § 10 og § 18, stk. 2, i lov om fonde og visse foreninger jfr. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992 samt § 2 i lov nr. 211 af 13. maj 1981 om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. fastsættes:

Justitsministeriet, den 31. august 1995, den 31. august 1995

/Bjørn Westh Finn Andersen/