Lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatningsansvar (Ændring af reguleringsbestemmelser m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 73 af 01/02/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer: 1. I § 41, stk. 6, ændres »280.500 kr.« til: »293.000 kr.« 2. § 42, stk. 1, affattes således: »De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.« 3. § 42, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.« 4. I § 53, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Betalingsforpligtelsen for statslige sager efter § 6, stk. 3, påhviler staten og ikke de enkelte statsinstitutioner.« 5. I § 53, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Bidrag til administrationen af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på forsikringsselskaberne, staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet forsikring.« 6. I § 71 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 2, reguleres de i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. De i medfør af § 42, stk. 3, fastsatte reguleringer finder tilsvarende anvendelse.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 7. I § 72, stk. 1, ændres »den 1. januar 1993 til 260,8 pct.« til: »den 1. april 1995 til 272,3 pct.« 8. I § 72 indsættes som nyt stk. 2: »Stk. 2. Løbende ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade forhøjes fra den 1. april 1995 til 104,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2. I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændring: § 15, stk. 1, affattes således: »De i § 3, § 4, stk.1, § 7, stk. 3, og § 13, stk.1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.«
(Stk. 3)
§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. januar 1995, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. De i § 42, stk. 1, og § 71, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og nr. 6, nævnte reguleringer sker første gang 1. april 1995 med udgangspunkt i de beløb, der er fastsat med virkning for perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995. Stk. 3. Reguleringen af de i § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, stk.1, 2. pkt., i erstatningsansvarsloven nævnte beløb sker første gang den 1. april 1995 med udgangspunkt i de beløb, som er fastsat med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 1. februar 1995, den 1. februar 1995 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. september 2005