Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (* 1) (frie kostskoler)

Ansøgning om godkendelse af en fri kostskole sendes til Undervisningsministeriet og skal være ministeriet i hænde inden for følgende frister, før skolevirksomheden ønskes begyndt: 1) Vedtægtsbestemmelser, jf. § 2 ....................................... 14 måneder 2) Lokaler, jf. § 3 ........................... 8 måneder 3) Etablerings- og driftsbudget, jf. § 4 ...... 8 måneder

Før skolen begynder sin virksomhed, skal dokumentation for, at lokalerne er godkendt til formålet af brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne og eventuelt andre myndigheder, sendes til Undervisningsministeriet.

Ministeriet kan fravige fristerne i stk. 1 for skoler, der tidligere har gennemgået ansøgningsproceduren helt eller delvist.

Ministeriet kan hos initiativtagerne indhente de oplysninger, der er nødvendige til behandling af ansøgningen.

Vedtægtsbestemmelser skal være i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Skolen skal råde over egnede lokaler i fast ejendom i Danmark, inventar m.v. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1. Undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealer, toilet- og badforhold samt elevværelser skal svare til det planlagte antal elever og den planlagte undervisning.

1. Der skal være mindst 2 familieboliger til forstander samt heltidslærere og deltidsbeskæftigede lærere. Forstanderen skal så vidt muligt bebo den ene.

1. Elevværelser og boliger skal ligge i umiddelbar tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealerne.

Skolens etableringsbudget og driftsbudget skal dokumentere, at udgiften pr. årselev til renter og afdrag af lån samt leje af bygninger og arealer, leasing af nødvendigt inventar, ejendomsskatter m.v. ikke overstiger 10.000 kr. efter fradrag af faste lejeindtægter, renteindtægter af bunden kapital og lignende. Ved beregningen forudsættes 90 pct. belægning i 40 uger.

Betingelser for statstilskud

Betingelser for statstilskud

Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli. Skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, skal have mindst 24 årselever i skoleåret eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår, jf. dog stk. 3 og § 56.

Nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, skal have mindst 24 årselever i finansåret, jf. dog stk. 3.

Har skolen mindre end 36 ugers undervisning i et skoleår/finansår, nedsættes kravet i forholdet mellem antal undervisningsuger og 36.

Årselevtallet er summen af elever i de enkelte undervisningsuger i skoleåret/finansåret (ugeelever) divideret med 40. Elever på kursusuger, der går fra et skoleår/finansår til et andet, medregnes i det år, hvori kursusugen starter.

Elever medregnes i årselevtallet med det antal hele uger, de deltager. På kurser og kursusuger på mindre end 7 døgn medregnes elever kun, hvis de har deltaget i hele kurset/kursusugen.

For at kunne medregnes i årselevtallet skal eleverne opfylde lovens betingelser om alder og skolegang.

Elever på efterskoler kan medregnes i årselevtallet, selv om de er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, hvis opholdet er anbefalet af pædagogisk-psykologisk rådgivning eller den kommunale ungdomsvejledning i elevens tidligere skolekommune.

På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må elever, der ikke bor på skolen (dagelever), højst udgøre 15 pct. af årselevtallet beregnet i henhold til § 9. For husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan ministeriet i særlige tilfælde godkende, at dagelever udgør mere end 15 pct.

På efterskoler kan dagelever kun medregnes i årselevtallet med ministeriets godkendelse.

Begrænsningen i stk. 1 og 2 gælder ikke Borups Højskole, Diakonhøjskolen, Holte-Hus Efterskole, Suhrs Husholdningsskole og Frederiksberg Husholdningsskole.

Dagelever medregnes i årselevtallet med 70 pct., dog med 100 pct. på Borups Højskole.

Elever på kurser/kursusuger, der varer mindre end 7 døgn, jf. § 12, medregnes i årselevtallet med følgende procentsatser: 1) Kurser/kursusuger på 4 døgn ..................... 60 pct. 2) Kurser/kursusuger på 4 1/2 døgn ................. 70 pct. 3) Kurser/kursusuger på 5 døgn ..................... 80 pct. 4) Kurser/kursusuger på mindst 5 1/2 døgn .......... 100 pct. Mindste elevbetaling

Den mindste ugentlige elevbetaling (bruttobetaling) skal være i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Elevbetalingen omfatter ikke beløb, der opkræves individuelt.

Skolen kan i særlige tilfælde fritage eleven for indtil halvdelen af elevbetalingen. Kurserne

Hvert kursus skal vare mindst 4 sammenhængende døgn. Det samme gælder første eller sidste kursusuge af kurser på mindst 12 uger.

Kurser og kursusuger skal indeholde følgende antal hele undervisningsdage:

1. Kurser/kursusuger på 4 døgn ..................... 4 dage

1. Kurser/kursusuger på 4 1/2 døgn ............. 4 1/2 dage

1. Kurser/kursusuger på mindst 5 døgn .............. 5 dage

Kurset skal gennemføres med mindst de samme 10 elever.

Kurset skal gennemføres med et flertal af elever, der er danske statsborgere. Flertallet skal opnås af elever, der deltager i hele kurset. Med danske statsborgere sidestilles sydslesvigere med tilknytning til det danske mindretal, personer med ubegrænset opholdstilladelse, personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller familiesammenføres med sådanne personer, samt de statsborgere i andre EU-medlemsstater, der efter EU-retten sidestilles med danske statsborgere.

Kravet i stk. 2 gælder ikke for Den internationale Højskole og Den tyske Efterskole Tinglev.

Deltagelse i kurset må ikke forudsætte bestemte kvalifikationer, medlemskab af foreninger m.v.

Kursusplanen omfatter alle kurser i skoleåret. Den udarbejdes før skoleåret, og ændringer indarbejdes undervejs.

For hvert kursus anføres begyndelsesdato og -tidspunkt, slutdato og -tidspunkt samt antal kursusuger. Planen skal i øvrigt indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 15.

Det enkelte kursus kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger.

På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden, selv om der ikke er undervisning, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold:

1. Storebededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag.

1. Påske- og pinsehelligdage, hvis onsdag før og tirsdag efter påske samt fredag før og tirsdag efter pinse er undervisningsdage.

På kurser, der varer mindst 12 uger, kan indtil 4 enkelte undervisningsdage i hvert skoleår flyttes til andre uger.

På kurser, der varer mindst 12 uger, kan pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen udgøre højst 1/10 af kursustiden, dog højst 14 dage ad gangen.

Undervisningsplanen beskriver det enkelte kursus. Planen udarbejdes før kurset, og ændringer indarbejdes undervejs. Planen skal i øvrigt indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 17.

Fag, faggrupper, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, studieture, lejrskoleophold og erhvervspraktik samt den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen beskrives indholdsmæssigt og ved angivelse, eventuelt i form af tjenesteplan, af timetal og af de lærere, der varetager opgaverne.

Et fag eller en faggruppe må højst omfatte 2/3 af undervisningstiden for den enkelte elev, medmindre faget eller faggruppen er af bred almendannende karakter.

Mindst 1/4 af undervisningstimerne skal varetages af skolens forstander, heltidslærere og deltidsbeskæftigede lærere.

Undervisningen tilrettelægges for danske elever. Hvis der anvendes andet undervisningssprog end dansk, skal det begrundes, og eleverne skal ved tilmeldingen oplyses om, at undervisningssproget ikke er dansk. Dette gælder ikke de skoler, der er nævnt i § 13, stk. 3. Skolernes indberetninger vedrørende tilskud

Efter drøftelse med skoleformernes foreninger udarbejder ministeriet skemamateriale til brug for skolernes oplysninger til beregning af tilskud. Ministeriet fastsætter frister for indsendelse af oplysningerne.

Udbetaling af tilskud eller forskud kan standses, hvis frister eller krav til tilskudsoplysninger og til skolens årsregnskab, jf. kapitel 7, ikke overholdes.

Har skolen indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles, skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet.

Giver underretningen ikke rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og tilvejebringer bestyrelsen ikke sådan sikkerhed inden en frist, som ministeriet fastsætter, kan udbetaling af tilskud eller forskud betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Tilskud til nye skoler

Tilskud udbetales, når skolen har

1. opnået 24 årselever,

1. været i virksomhed i 20 uger og

1. afholdt enten 20 uger af et kursus på mere end 20 uger, 1 kursus på mindst 20 uger eller mindst 2 kurser a mindst 12 uger.

Tilskud kan dog udbetales tidligere, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Tilskud til kombinerede skoler

Til skoler, der er kombineret med en anden fri kostskole, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3 til hver skoleform for sig.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes til begge skoleformer under et.

Til frie kostskoler, der er kombineret med en fri grundskole, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes til begge skoleformer under et, hvis skolen er kombineret før den 1. januar 1992. Til skoler, der er blevet kombineret efter 1. januar 1992, ydes bygningstilskud til kostskoledelen efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Til frie kostskoler, der er kombineret med et privat gymnasium, studenter- eller hf-kursus, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes ikke.

Til frie kostskoler, der er kombineret med et husholdnings- eller håndarbejdsseminarium, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes forholdsmæssigt efter ministeriets bestemmelse.

Driftstilskud

Driftstilskud

Skoletilskud ydes med lige store beløb til alle skoler inden for de enkelte skoleformer, jf. dog §§ 26-28.

Skoletilskud nedsættes med en procentdel af den del af følgende bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb:

1. Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven.

1. Indtægter fra udlejning af bygninger og lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte.

Procentdel og grænsebeløb er fastsat i bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Skoletilskud nedsættes for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvor ministeriet har godkendt, at dagelever udgør mere end 15 pct. af årselevtallet, jf. § 8.

Nedsættelsen udgør den samme procentdel af 100.000 kr., som dagelevtallet overstiger 15 pct. af årselevtallet.

For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, nedsættes skoletilskud forholdsmæssigt, hvis årselevtallet er mindre end 24 årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret eller som gennemsnit af dette og de 2 foregående skoleår, jf. § 5, stk. 3 og § 56.

For nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, nedsættes skoletilskud forholdsmæssigt, hvis årselevtallet er mindre end 24 årselever i finansåret, jf. § 5, stk. 3.

Tilskud anvises kvartalsvis forud og reguleres kun for skoler omfattet af § 28, stk. 2. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling. Taxametertilskud

Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, ydes taxametertilskud på grundlag af skolens årselevtal i dette skoleår og skolens lærerlønfaktor samt en justeringsfaktor, der bringer de beregnede tilskud i overensstemmelse med bevillingen.

Tilskud anvises månedsvis forud og reguleres i slutningen af finansåret ud fra halvdelen af takstbeløbet på finansloven og forskellen i årselevtal mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Til nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, ydes taxametertilskud på grundlag af skolens forventede årselevtal i finansåret og skoleformens gennemsnitlige skalaløn samt en justeringsfaktor, der bringer de beregnede tilskud i overensstemmelse med bevillingen.

Tilskud anvises månedsvis forud og reguleres efter udløbet af finansåret ud fra hele takstbeløbet på finansloven og forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling. Lærerlønfaktoren

Skolens gennemsnitlige skalaløn opgøres på grundlag af skolens lærertal og lønsum i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele dette skoleår, anvendes skoleformens gennemsnitlige skalaløn.

Ved beregningen indgår stedtillæg for heltidslærere og deltidsbeskæftigede lærere.

Skoleformens gennemsnitlige skalaløn er summen af skolernes lønsum divideret med summen af skolernes lærertal.

Skolens lærerlønfaktor er forholdet mellem skolens og skoleformens gennemsnitlige skalaløn.

Lærerlønfaktoren indgår med den vægt, der er fastsat i bilag 4 til denne bekendtgørelse.

Skolens lærertal beregnes sådan:

1. Heltidslærere, herunder vikarer, indgår på skalatrin i overensstemmelse med ministeriets indplacering. Lærere, der har været aflønnet i 5 år på skalatrin 44, betragtes som indplaceret på skalatrin 46.

1. Deltidsbeskæftigede lærere, herunder vikarer, omregnes til heltidslærere i forhold til deres beskæftigelsesgrad og indgår på skalatrin i overensstemmelse med ministeriets indplacering.

1. Summen af timelærertimer omregnes til heltidslærerstillinger, som indgår med den gennemsnitlige udbetalte løn pr. lærer.

1. Forstandere, viceforstandere og personer i jobtilbud medregnes ikke.

Ændres den lønmæssige indplacering for heltidslærere og deltidsbeskæftigede lærere i løbet af skoleåret, anvendes det skalatrin, som læreren var indplaceret på ved skoleårets slutning eller ansættelsens ophør.

Heltidslærere og deltidsbeskæftigede lærere, der ikke har været ansat i hele skoleåret, medregnes forholdsmæssigt efter det antal halve måneder, de har været ansat.

Heltidslærere og deltidsbeskæftigede lærere på folkehøjskoler og håndarbejdsskoler kombineret med et håndarbejdsseminarium indgår i overensstemmelse med deres aflønning som lærere ved seminariet, hvis de har hovedbeskæftigelse der.

Ved beregning af lærertallet forudsættes det, at skolen har mindst det antal lærere pr. årselev, der er fastsat i bilag 4 til denne bekendtgørelse. Følgende lærere medregnes:

1. Heltidslærere.

1. Deltidsbeskæftigede lærere.

1. For folkehøjskoler timelærere, der har undervist mindst 30 lektioner, og for øvrige skoleformer timelærere, der har haft mindst 100 arbejdstimer i skoleåret.

For skoler, der i det skoleår, der slutter året før finansåret, har fået tilskud til specialundervisning i henhold til § 54 eller tilskud til ekstraudgifter til lærertimer til undervisning af svært handicappede elever i henhold til lovens § 26, forhøjes mindste antal lærere i henhold til bilag 4 til denne bekendtgørelse. For 1995 beregnes forhøjelsen på grundlag af tilskuddet i tiden 1. januar-31. juli 1994 ganget med 12/7

For skoler med færre lærere end forudsat, forhøjes lærertallet med de manglende lærere, (skyggelærere), som betragtes som indplaceret på det skalatrin, der er fastsat i bilag 4 til denne bekendtgørelse. For skoler med flere lærere end forudsat udgår de overskydende lærere, som betragtes som indplaceret på det skalatrin, der er fastsat i bilag 4 til denne bekendtgørelse. Driftstilskud til nye skoler

Til nye skoler, der begynder virksomhed i finansåret, og som ikke er godkendt i så god tid, at de har kunnet indsende oplysninger til beregning af skoletilskud og taxametertilskud inden for fristen, jf. § 18, ydes driftstilskud ud fra forventet antal årselever i finansåret og takstbeløbet på finansloven.

Tilskud anvises månedsvis forud og reguleres efter udløbet af finansåret ud fra hele takstbeløbet på finansloven og forskellen i det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Til nye skoler, der begynder virksomhed i finansåret, og som har indsendt oplysninger til beregning af skoletilskud og taxametertilskud inden for fristen, jf. § 18, ydes skoletilskud, evt. forholdsmæssigt, samt taxametertilskud ud fra forventet antal årselever i finansåret og skoleformens gennemsnitlige skalaløn.

Tilskud anvises månedsvis forud. Taxametertilskud reguleres efter udløbet af finansåret ud fra hele takstbeløbet på finansloven og forskellen i det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Bygningstilskud

Bygningstilskud

Der ydes bygningstilskud til frie kostskoler. Bygningstilskuddet beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 5 til denne bekendtgørelse. I beregningsmodellen indgår følgende elementer:

1. Det på finansloven fastsatte takstbeløb pr. årselev.

1. Skolens antal årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

1. En skolestørrelsesfaktor.

1. En justeringsfaktor.

Antallet af årselever, jf. stk. 1, opgøres efter bestemmelserne i §§ 6, 7, 8, 9 og 10. For nye skoler anvendes det forventede antal årselever, jf. § 36 og § 37.

I en overgangsperiode, jf. stk. 6, fastsættes den enkelte skoles bygningstilskud som det største af følgende:

1. Skolens faste tilskud for det pågældende år tillagt et særligt grundtilskud fastsat på finansloven.

1. En procentdel af det beregnede tilskud efter beregningsmodellen, jf. bilag 5 til denne bekendtgørelse, tillagt en procentdel af skolens faste tilskud i det pågældende år. Procentdelen fastsættes på de årlige finanslove efter drøftelse med skoleformernes foreninger. Procentdelen af de faste tilskud falder i løbet af overgangsperioden, mens procentdelen af det beregnede tilskud vokser i løbet af overgangsperioden, således at summen af procentdelene i hvert år er 100.

Fast tilskud, jf. stk. 1, ydes til skoler, som ved bekendtgørelsens ikrafttræden modtog bygningstilskud eller havde fået godkendt lån i henhold til bekendtgørelse nr. 1194 af 23. december 1993 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Det faste tilskud beregnes for hvert år som det mindste af følgende:

1. 85 pct. af de samlede godkendte renteudgifter i lånets restløbetid (rentegrundlaget).

1. Rentegrundlaget efter en beregnet konvertering uden løbetidsforlængelse og uden merprovenu og tillagt 15 pct. af forskellen mellem dette og det beregnede rentegrundlag i henhold til nr. 1. I dette rentegrundlag indgår en af Undervisningsministeriet beregnet restgældsforøgelse, jf. stk. 3.

For hvert lån beregnes en restgældsforøgelse:

1. For hvert lån konverteret i perioden 1. januar-31. december 1993 sker beregningen på grundlag af de gennemsnitlige kurser i april 1994 og enten oplysninger om det nye lån pr. 1. januar 1994 eller, hvis skolen kan dokumentere, at den tilskudsmæssigt er blevet ringere stillet ved at konvertere i 1993 fremfor at vente til 1994, oplysninger om det gamle lån.

1. For lån konverteret i perioden 1. januar-30. april 1994 sker beregningen på grundlag af enten de gennemsnitlige kurser i april 1994 eller den faktisk opnåede kurs, hvis denne dokumenteret er lavere end april-kursen.

1. For alle andre lån sker beregningen på grundlag af enten et gennemsnit af de 20 lavest noterede kurser i perioden 1. maj-30. september 1994 eller den faktisk opnåede kurs, hvis denne er lavere.

For statslån fastsættes rentegrundlaget som 85 pct. af renterne i en periode på 30 år. For lån i bank eller sparekasse beregnes det faste tilskud ud fra rentegrundlaget for annuitetslån med en pålydende rente på 11 pct. eller den faktiske rente, hvis denne er lavere. For lån, der den 1. oktober 1995 endnu ikke er hjemtaget beregnes det faste tilskud ud fra rentegrundlaget for et 20 årigt annuitetslån med en pålydende rente på 9 pct. Fast tilskud vedrørende refusion af lejeudgifter beregnes som rentegrundlaget for et 20 årigt annuitetslån med en pålydende rente på 9 pct. med en hovedstol på 10 gange 85 pct. af den senest godkendte årlige husleje.

Hvis en skole en gang har modtaget tilskud efter stk. 1, nr. 2, udgår skolen af overgangsordningen, uanset om skolens tilskud efter nr. 1 på et senere tidspunkt overstiger tilskuddet efter nr. 2.

Bygningstilskud anvises månedsvis forud og reguleres ikke.

Øvrige tilskud

Øvrige tilskud

Der ydes tilskud til udgifter til vikar for forstander, viceforstander og lærere under fravær i følgende tilfælde:

1. Sygdom, graviditet, barsel og adoption.

1. Deltagelse som bestyrelsesmedlem i vedkommende forhandlingsberettigede organisation eller skoleforms forening.

1. Deltagelse i kurser efter skolens vurdering.

Tilskud ydes ud fra

1. fraværet i det skoleår, der slutter i finansåret,

1. de pointsatser og betingelser, der er fastsat i bilag 6 til denne bekendtgørelse, og

1. det beløb, der er afsat på finansloven.

Tilskud udbetales på en gang efter udløbet af skoleåret.

Der kan ydes tilskud til udgifter til vikar for forstandere, viceforstandere og lærere under tjenestefrihed med løn til efteruddannelse af betydning for deres undervisning ved skoleformen. Tilskud til efteruddannelseskurser

Der kan ydes tilskud til kurser, hvis formål er efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere ved de frie kostskoler.

Tilskuddet administreres af skolefor- mernes foreninger. Tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde

Der kan ydes tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Kommunale og amtskommunale bidrag for efterskoleelever

Kommunale og amtskommunale bidrag for efterskoleelever

Kommunalbestyrelserne betaler bidrag til staten for de elever på efterskoler pr. 5. september i kalenderåret før finansåret, som ikke er fyldt 18 år denne dato.

Elevernes fordeling på bopælskommuner sker på grundlag af efterskolens opgørelse og de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse af elever, der pr. 5. september året før finansåret var tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som pr. samme dato var elev på efterskolen.

Kommunalbestyrelsen har bidragspligt for de elever, som kommunalbestyrelsen godkender over for skolen.

Bidragspligten berøres ikke af, at eleven efter 5. september er flyttet til en anden kommune eller er udmeldt af den pågældende efterskole eller af, at skolevirksomheden er ophørt.

Amtsrådene betaler bidrag til staten for de svært handicappede elever på efterskoler, som staten i perioden 1. april året før finansåret - 31. marts i finansåret har godkendt tilskud til i henhold til lovens § 26.

Elevernes fordeling på amtskommuner sker på grundlag af fordelingen på bopælskommuner, jf. § 45, stk. 2.

Kommunale og amtskommunale bidrag betales en gang årligt gennem modregning i udbetalingerne fra Told- og Skattestyrelsen i finansåret af indkomstskat, statstilskud m.v. Modregning sker normalt i juli måned.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Bestyrelsen er ansvarlig for en forsvarlig organisation af skolens virksomhed i forbindelse med regnskab og revision. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler.

Bestyrelsen skal påse, at skolens bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde.

Bogføringen skal være i overensstemmelse med bogføringsloven. Formueforvaltningen skal varetages på betryggende måde og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse og balance. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med Regnskabsmodel 1995 for frie kostskoler, som er optaget som bilag 7 til denne bekendtgørelse.

For efterskoler, der er kombineret med en fri grundskole, udfærdiges årsregnskabet i overensstemmelse med regnskabsmodellen for friskoler og private grundskoler m.v., som er optaget som bilag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. Skolerne skal indsende to underskrevne eksemplarer af årsregnskabet og revisionsprotokollen til Undervisningsministeriet, jf. § 50 og § 51.

Årsregnskabet skal underskrives af alle medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabet er retvisende, og at indberetninger til brug for tilskudsberegningen er korrekt opgjort efter bestemmelserne herom.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at årsregnskabet, underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor, sendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juli i det efter regnskabsåret følgende år.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af revisor underskrevet revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet sendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juli i det følgende år. Protokollatet skal være fremlagt for bestyrelsen og forsynet med medlemmernes underskrifter herom. Giver protokollatet anledning til bemærkninger fra bestyrelsen, skal de sendes til ministeriet inden den 1. august i det efter regnskabsåret følgende år.

Dokumenterne, jf. stk. 1 og 2, skal sendes til Undervisningsministeriet i original.

Skoleformernes foreninger udarbejder regnskab for fordelingen af tilskud til efteruddannelseskurser i henhold til § 43. Regnskabet, attesteret af revisor, sendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juli i det efter regnskabsåret følgende år.

Specialundervisning

Specialundervisning

Henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til lovens § 5, stk. 3 og 5, kan kun ske i det omfang, skolen ikke selv kan varetage opgaven, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget specialundervisningstilbud.

I henhold til lovens § 27 kan der ydes tilskud til specialundervisning af elever på efterskoler samt de elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Det er en betingelse for tilskud, at der foreligger udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. For øvrige elever vurderer ministeriet konkret, om tilskud skal ydes. Ministeriet kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for denne vurdering.

Det er en betingelse for tilskud på grundlag af skolens samlede særlige undervisningstilbud, at dette er beskrevet i undervisningsplanen, jf. § 16.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1995 og har virkning for beregning og regulering af tilskud fra og med 1996. § 58 har dog virkning for beregning og regulering af tilskud for 1994, og § 35, § 57 samt bilag 2, 3 og 4 har virkning for beregning og regulering af tilskud fra og med 1995.

Bekendtgørelse nr. 1194 af 23. december 1993 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ophæves med virkning for beregning og regulering af tilskud fra og med 1996. § 58, stk. 3, ophæves dog med virkning for beregning og regulering af tilskud fra og med 1994, og § 35, § 62 samt bilag 2, 3 og 4 ophæves med virkning for beregning og regulering af tilskud fra og med 1995.

Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelser

Til og med skoleåret 1999-2000 er kravet i § 5, stk. 1 og 2, 18 årselever for skoler, der er godkendt før den 1. januar 1994.

Ved regulering af taxametertilskud for 1995 medregnes alle elever, der ikke bor på skolen, indtil 1. august 1995 i årselevtallet, jf. § 9, med 100 pct.

På husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med ingen eller få elevværelser samt på Diakonhøjskolen og Holte-Hus Efterskole kan alle elever medregnes med 100 pct. til og med skoleåret 1999-2000. Herefter kan ministeriet godkende medregning med 100 pct. i særlige tilfælde. Tilskud til specialundervisning

Er skolens lærertal incl. alle timelærere, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, i skoleåret 1993-94, mindre end fastsat i bilag 4 til denne bekendtgørelse, nedsættes tilskud i henhold til § 54, stk. 1 og 2, for 1994. Nedsættelsen svarer til 7/12 af forskellen gange årslønnen på skalatrin 30, stedtillægssats III, pr. 1. april 1993. Overgangstilskud

Tilskud til areal i henhold til lov nr. 659 af 25. oktober 1988 om statsstøtte til visse private skoler (støtteloven) ydes med følgende pct.-del af skolens tilskud i 1992 beregnet som skolens arealbeløb i P/L-niveau 1994 ved rammetilskud for 1992 gange reguleringsfaktoren for øvrige udgifter: 33 pct. i 1994, 25 pct. i 1995, 20 pct. i 1996, 15 pct. i 1997, og 10 pct. i 1998.

For skoler, der ikke var i virksomhed i 1992, beregnes tilskuddet på grundlag af skolens arealbeløb ved forskud på rammetilskud for 1993 og forskudsreguleringsfaktoren.

Tilskud udbetales kvartalsvis forud.

Tilskud til ejendomsskatter og tilsvarende afgifter i henhold til lov nr. 659 af 25. oktober 1988 om statsstøtte til visse private skoler (støtteloven) ydes med følgende pct.-del af skolens tilskud ud over 34.000 kr. i 1992 i P/L-niveau 1994: 100 pct. i 1994, 90 pct. i 1995, 80 pct. i 1996, 70 pct. i 1997, 60 pct. i 1998, 50 pct. i 1999, 40 pct. i 2000, 30 pct. i 2001, 20 pct. i 2002 og 10 pct. i 2003.

Tilskud udbetales kvartalsvis forud.

Omfordelingstilskud ydes til skoler, som er godkendt før 1. januar 1991, og hvis driftstilskud i 1994 er mere end 1.200 kr. mindre pr. årselev end gennemsnit af rammetilskud i 1991 og 1992 i P/L-niveau 1994. Gennemsnit af rammetilskud beregnes som summen af rammetilskud i 1991 og 1992 divideret med summen af de årselevtal i 1991 og 1992, der har været anvendt ved beregning af udgiftsbehov. Driftstilskud pr. årselev i 1994 beregnes ud fra gennemsnit af årselevtal i skoleårene 1992-93 og 1993-94.

Ved beregning af omfordelingstilskuddet omberegnes rammetilskud i 1991 og 1992. Bevillingerne nedsættes med beløb svarende til tilskud i henhold til § 41. I udgiftsbehovet indgår fraværstimer og lønrefusioner, og der ses bort fra forhøjelse af det normerede timetal på folkehøjskoler og på efterskoler. Driftstilskud for 1994 omberegnes. Der ses bort fra overgangstilskud til ejendomsskatter, jf. § 60. Skoler, der modtager særligt overgangstilskud i h.t. § 68 i bekendtgørelse nr. 1194 af 23. december 1993 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, holdes uden for omfordelingen. Tilskud til specialundervisning og til svært handicappede elever holdes uden for både beregning af rammetilskud for 1991 og 1992 og beregning af driftstilskud for 1994.

Omfordelingstilskuddet for 1994 beregnes ved at gange nedgangen i tilskud pr. årselev i henhold til stk. 1 ud over 1.200 kr. med årselevtallet, jf. stk. 4. For 1995 og 1996 ganges det samme årselevtal med nedgangen i tilskud ud over henholdsvis 1.800 kr. og 2.400 kr.

Årselevtallet, der bruges i beregningen, er det mindste af enten gennemsnittet for finansårene 1991 og 1992 eller gennemsnittet for skoleårene 1992-93 og 1993-94.

Omfordelingstilskuddene afholdes af bevillingen til driftstilskud, idet taxametertilskud nedsættes tilsvarende til skoler, hvis beregnede driftstilskud i 1994 er mere end 1.200 kr. større pr. årselev end gennemsnit af rammetilskud i 1991 og 1992 i P/L-niveau 1994 og omberegnet i henhold til stk. 1 og 2.

Nedsættelsen pr. årselev udgør som udgangspunkt stigningen i tilskud pr. årselev udover 1.200, 1.800 og 2.400 kr. i årene 1994, 1995 og 1996. Nedsættelsen justeres for hvert skoleområde med en justeringsfaktor, så summen af nedsættelsebeløb for hvert af de tre år svarer til summen af omfordelingstilskud.

Tilskud i henhold til stk. 3 og nedsættelse i henhold til stk. 5 beregnes efter udløbet af skoleåret 1993-94 og reguleres i 1995 og 1996 kun for P/L-udviklingen i 1995 og 1996.

Hvis en skole, der modtager omfordelingstilskud, ophører med at drive virksomhed inden for loven, tilfalder tilskuddet statskassen.

Undervisningsministeriet, den 7. september 1995, den 7. september 1995

/Ole Vig Jensen Kirsten M. Danielsen/

Bilag 1

1995

Vedtægter

for den selvejende institution .......................

Hjemsted og formål

.... skole er en selvejende institution.

Institutionen er oprettet den ....... og har hjemsted i .............. kommune.

Institutionens formål er at drive en ......... inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Bemærkninger:

Bemærkningerne er til orientering og skal ikke medtagers i vedtægternes tekst.

Skoleformen anføres, og skolens idegrundlag samt nærmere formål og virksomhed beskrives.

Skolekreds/repræsentantskab

Følgende kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet: Private myndige personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder, som føler tilknytning til skolen og er villige til at bidrage økonomisk til dens oprettelse og drift.

Bemærkninger: For skoler med vedtægter godkendt før 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt at etablere skolekreds/repræsentantskab.

Private interesser, dvs. andet end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet.

Bemærkninger: Stk. 2 udelades, hvis det besluttes, at kun private myndige personer kan være medlem.

Følgende foreninger m.v. kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet med følgende antal medlemmer:

Navn Antal medlemmer ------------------ ------------------ ------------------ ------------------ osv.

Bemærkninger: Hvis foreninger m.v. kan være medlem af skolekreds/repræsentantskab, skal der optages bestemmelse herom. Stk. 3 udelades, hvis det besluttes, at foreninger m.v. ikke kan være medlem. Ændring af foreninger og antal medlemmer skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet.

Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges for generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen.

Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt kontingent mindst en gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 med skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt, om medlemmerne skal bidrage økonomisk til skolens drift.

Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medlemmerne først får stemmeret efter f.eks. 6 måneders medlemskab. Ændring af perioden skal ikke godkendes af ministeriet.

Medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet og skolens medarbejdere har ret til indsigt i skolens budgetter og regnskaber. Retten omfatter indsigt i drifts- anlægs- og likviditetsbudgetter, årsregnskaber, byggeregnskaber samt oplysninger til brug ved tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Endvidere gælder indsigten revisionsprotokoller, der er forelagt bestyrelsen.

Skolens drift

Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen/repræsentantskabet.

Bemærkninger: For skoler med repræsentantskab kan der fastsættes bestemmelse om, at bidrag ydes af den forening m.v., der står bag repræsentantskabet.

Overskud ved skolens drift tilfalder institutionen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og iøvrigt til bedste for skolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale og byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, som ikke er nødvendig til skolens drift, skal anbringes efter reglerne for fondes midler. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v. som andre end skolen disponerer over.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen består af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab gælder § 4 ikke. For skoler med repræsentantskab træder repræsentatskabsmøde i stedet for generalforsamling.

Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om institutionens nedlæggelse, jf. § 13.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. Bestemmelse herom affattes: »Generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen efter indstilling fra bestyrelsen.«

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af ......... måned. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved almindeligt brev til medlemmerne med mindst følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

1. Bestyrelsens beretning

1. Forstanderens beretning

1. Godkendelse af det reviderede regnskab

1. Fastsættelse af kontingent

1. Eventuelt valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

1. Valg af revisor

1. Indkomne forslag

1. Eventuelt

Bemærkninger: Ændring af måneden skal ikke godkendes af ministeriet.

Der kan fastsættes bestemmelse om, at indkaldelse sker ved annoncering i bestemte dagblade m.v. Ændring af, hvordan annoncering sker, skal ikke godkendes af ministeriet.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest .. dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest .. dage før.

Bemærkninger: Ændring af fristen, skal ikke godkendes af ministeriet.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst .. pct. af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.

Bemærkninger: Ændring af andelen skal ikke godkendes af ministeriet.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog § 13.

.. medlemmer kan kræve skriftlig afstemning.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten.

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af (mindst 5) ..stemmeberettigede medlemmer, hvoraf flertallet vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. De øvrige medlemmer kan udpeges af foreninger, kommuner m.v.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 med en anden sammensætning af bestyrelsen er det frivilligt at fastsætte bestemmelse om, at flertallet vælges af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Bestyrelsens medlemmer vælges for .. år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om skiftevis udskiftning af medlemmer. Ændring af perioden, som normalt er 4 år, skal ikke godkendes af ministeriet.

Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medarbejderne kan være repræsenteret i bestyrelsen uden stemmeret.

Der kan endvidere fastsættes bestemmelse om, at medarbejdere, der er medlemmer af skolekreds/repræsentantskab, skal have indflydelse på valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelse herom affattes: »Medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet, der er ansat ved skolen, har begrænset valgret til bestyrelsen. Deres stemmer medregnes med højst 10 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet og højst 25 pct. af de afgivne stemmer. Medarbejdernes stemmesedler skal derfor mærkes.«

Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Bemærkninger: Ministeriet kan fravige bopælskravet for Tinglev Efterskole og Den Norrøne Efterskole.

Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen/repræsentantskabet. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab gælder stk. 1, 2. pkt., ikke.

Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. I så fald affattes stk. 2: »Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne og indstiller til generalforsamlingen ansættelse og afskedigelse af forstanderen.«

Der kan fastsættes bestemmelse i § 8, stk. 2, om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne.

Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.

Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. § 10, stk. 1.

Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

Bestyrelsens arbejde m.v

Bestyrelsen holder møde, når formanden eller .. medlemmer finder det nødvendigt.

Bemærkninger: Ændringer i antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig, hvilke sager der skal behandles.

Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst .. medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb, salg, og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet

Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder forvaltningslovens regler om inhabilitet for medlemmerne.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 er det frivilligt at henvise til forvaltningsloven.

En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold.

Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne.

Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke økonomisk for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.

Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

Skolens daglige ledelse

Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.

Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne. Stk. 3 affattes i givet fald: »Forstanderen ansætter og afskediger lærere og øvrige medarbejdere«.

Medarbejderråd

Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.

Bemærkninger: Bestemmelsen gælder også skoler godkendt før 1. januar 1994 uden medarbejderråd, men ministeriets godkendelse skal først indhentes i forbindelse med godkendelse af anden vedtægtsændring. Skolerne kan vælge at opretholde et lærerråd som supplement til medarbejderrådet.

Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager: .........

Medarbejderrådet træffer beslutning i følgende sager: ..........

Regnskab og revision

Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den ...... (dato). Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den ..... (dato), hvorefter det reviderede regnskab, bilagt revisorprotokollat, sendes til bestyrelsens formand til forelæggelse på den førstkommende ordinære generalforsamling. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Regnskabsåret er kalenderåret.

Tegningsret

Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med .. medlemmer af bestyrelsen.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens, underskrift.

Vedtægtsændringer

Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Bemærkninger: Undtagelser fremgår af bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, træffer bestyrelsen beslutning om ændringer.

Nedlæggelse

Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, træffer bestyrelsen beslutning om nedlæggelse.

Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet.

Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Vedtaget på generalforsamling

den ....................................................... og

den ..........................................................

Bestyrelsens medlemmer

(underskrifter over maskinskrift):

.................................................... (formand)

................................................. næstformand) .............................................................. .............................................................. osv.

Tilskudsbekendtgørelsen

Bilag 2

1995

Mindste ugentlig elevbetaling

for kurser, der begynder efter den 31. december 1994

--------------------------------------------------------------------- Kostelever Dagelever 900 kr. 635 kr. --------------------------------------------------------------------- Mindste ugentlig elevbetaling for kurser, der begynder efter den 31. december 1995 --------------------------------------------------------------------- Kostelever Dagelever 915 kr. 645 kr. ---------------------------------------------------------------------

Tilskudsbekendtgørelsen

Bilag 3

1995

Nedsættelse af skoletilskud

1995

Procentdelen er 4 pct.

Grænsebeløbet er 815.000 kr.

1996

Procentdelen er 4 pct.

Grænsebeløbet er 830.000 kr.

Tilskudsbekendtgørelsen

Bilag 4

1995

Lærerlønfaktorens vægt

Folkehøjskoler ....................................... 65 pct. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler . 70 pct.

Mindste antal lærere i henhold til § 35, stk. 1 og 2

--------------------------------------------------------------------- Antal Antal Fradrag årselever lærere for pr. års- forstander- elev stillingen --------------------------------------------------------------------- Folkehøjskoler fra 1-50 0,125 - 0,500 over 50 0,115 Efterskoler fra 1-50 0,133 - 0,328 over 50 0,116 Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med fra 1-50 0,120 - 0,393 elevværelser over 50 0,109 Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler uden fra 1-50 0,109 - 0,391 elevværelser over 50 0,095