Bekendtgørelse om unge flygtninges adgang til at opnå bolig på visse kollegier
BEK nr 749 af 13/09/1995
§ 1
Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. december 1977 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-, eller boligbyggerilovgivningen.
§ 2
Udlændinge, der er nævnt i bistandslovens § 134 a, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9, har i indtil 18 måneder efter opnået opholdstilladelse samme fortrinsret som unge uddannelsessøgende til de kollegier, der er nævnt i § 1.
§ 3
Personer som nævnt i § 2, der modtager undervisning med henblik på at bestå Dansk Prøve 2, er berettiget til at opnå bolig på de kollegier, der er nævnt i § 1.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 1995.
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 64 af 24. januar 1995 ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 68, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995 fastsættes følgende:
Bygge- og Boligstyrelsen, den 13. september 1995, den 13. september 1995
/Rud Werborg Vibeke Koie/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995