Bekendtgørelse om indskydergarantifonden
BEK nr 754 af 15/09/1995
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på:
- Pengeinstitutter samt selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
- Filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med.
- Filialer af institutter fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, og som har tilsluttet sig indskydergarantifonden, jf. § 2.
- §§ 11 og 12 finder anvendelse på filialer af institutter fra lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, uanset om filialen har tilsluttet sig indskydergarantifonden.
De i stk. 1, nr. 1-3, nævnte virksomheder og filialer benævnes i det følgende instutter.
Filialer af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i et land uden for Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan vælge ikke at være omfattet af indskydergarantifonden, hvis filialen er omfattet af en garantiordning i værtslandet. Tilsluttende filialer
§ 2
De i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte institutter kan tilslutte sig indskydergarantifonden som supplement til den garantiordning som instituttet er omfattet af i instituttets hjemland, såfremt dækningen i henhold til § 5 i lov om en indskydergarantifond er højere end dækningen i henhold til instituttets hjemlands ordning.
Den supplerende dækning efter stk. 1, omfatter det beløb, hvormed dækningen ydet af indskydergarantifonden overstiger den dækning, som hjemlandets garantiordning yder. Indskydergarantifondens formue
§ 3
Indskydergarantifondens formue skal udgøre mindst 3 mia. kr.
Såfremt indskydergarantifondens formue er mindre end 3 mia. kr., skal institutternes samlede årlige bidrag udgøre det beløb, som ved den årlige regulering er nødvendigt for at bringe fondens formue op på 3 mia. kr., jf. dog § 10, stk. 2, i lov om en indskydergarantifond. Indskydergarantifondens likvide midler skal udgøre mindst 25 pct. af formuen.
Indskydergarantifondens formue tilvejebringes ved indbetalinger og garantistillelse fra institutterne (samlede bidrag) samt ved det i stk. 4 nævnte regnskabsresultat. Fordelingen af de samlede årlige bidrag til indskydergarantifonden på indbetalinger og garantistillelse fastsættes af indskydergarantifondens bestyrelse, jf. dog stk. 2.
Indskydergarantifondens regnskabsresultat, jf. § 14 i lov om en indskydergarantifond, tilfalder indskydergarantifonden og indgår i dennes formue.
§ 4
Såfremt Indskydergarantifondens formue er mindre end 3 mia. kr., jf. § 3, stk. 2, skal det enkelte instituts årlige bidrag til indskydergarantifonden svare til instituttets andel af de samlede dækkede nettoindskud, jf. § 5 i lov om en indskydergarantifond.
Beregning af andelen af de samlede dækkede nettoindskud for institutter omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, sker på baggrund af det i § 2, stk. 2, nævnte beløb.
Når indskydergarantifondens formue udgør mindst 3 mia. kr., kan der foretages en årlig regulering af institutternes samlede bidrag til indskydergarantifonden, således at det enkelte instituts samlede bidrag svarer til instituttets andel af de samlede dækkede nettoindskud, jf. § 5 i lov om en indskydergarantifond. Regulering kan først finde sted, efter at der er sket indbetaling og stillet garanti for indeværende års samlede bidrag.
Såfremt indskydergarantifondens formue i forbindelse med udlodning fra et konkursbo, hvor indskydergarantifonden er indtrådt i indskydernes krav, overstiger 3 mia. kr., kan midler, med Finanstilsynets godkendelse, tilbageføres til de institutter, som har tilvejebragt de midler, der er anvendt ved dækningen af indskyderne i konkursboet. Midler, som skal tilbageføres til institutter, der på udlodningstidspunktet er ophørt med at være bidragspligtige, jf. § 5, stk. 4 og 5, forbliver i indskydergarantifonden som en del af fondens formue. Bidragspligt
§ 5
Pligt til at betale bidrag til indskydergarantifonden har de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, angivne institutter.
Bidragspligten indtræder for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte institutter på det tidspunkt, hvor instituttet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed, jf. §§ 6 og 6 c i lov om banker og sparekasser m.v., henholdsvis § 2 i lov om visse kreditinstitutter.
Bidragspligten indtræder for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte institutter på det tidspunkt, hvor indskydergarantifonden modtager meddelelse om tilslutning til indskydergarantifonden, jf. § 4 i lov om en indskydergarantifond.
Bidragspligten for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte institutter ophører på det tidspunkt, hvor instituttet ophører med at drive virksomhed i henhold til lov om banker og sparekasser m.v. henholdsvis lov om visse kreditinstitutter.
Bidragspligten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte institutter ophører, når instituttet udtræder af indskydergarantifonden, jf. § 24.
Et institut, der overtages af eller ved fusion sammensmeltes med et andet af indskydergarantifonden omfattet institut eller et institut, der omdannes til anden selskabsform, anses ikke for ophørt i henhold til stk. 4 og 5. Det fortsættende institut overtager alle rettigheder og forpligtelser over for indskydergarantifonden. Bidragsberegning
§ 6
Institutternes dækkede nettoindskud beregnes som gennemsnittet af to opgørelser foretaget i henholdsvis marts og september måned.
Institutter, som ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital (indlån + udstedte obligationer + efterstillet kapital + egenkapital) på under 100 mio. kr., kan opgøre dækkede nettoindskud som gennemsnittet af to opgørelser af samlede indskud, foretaget i henholdsvis marts og september måned, multipliceret med 0,7.
Institutter, som i løbet af et kalenderår bliver omfattet af indskydergarantiordningen, jf. § 5, stk. 2 og 3, kan det første år foretage beregningen af instituttets dækkede nettoindskud enten ultimo året eller som indskud ultimo året multipliceret med 0,7.
Indskydergarantifondens bestyrelse kan tilladelse mindre afvigelser fra opgørelsesmetoderne i stk. 1-3. Indbetaling m.v.
§ 7
Det enkelte instituts samlede bidrag til indskydergarantifonden reguleres hvert år pr. 1. januar på grundlag af beregnede dækkede nettoindskud i det foregående år. Indskydergarantifondens bestyrelse fastsætter, hvornår de likvide midler skal indbetales, og hvornår garantierne skal stilles.
Efter påkrav fra indskydergarantifonden skal institutterne inden 8 dage fra påkravet indfri stillede garantier. Indberetninger
§ 8
Institutterne skal indberette de oplysninger til indskydergarantifonden, som er nødvendige for indskydergarantifondens fastsættelse af institutternes bidrag til fonden, jf. §§ 5 og 6. Instituttets valgte eller interne revision skal kontrollere instituttets opgørelse af dækkede nettoinskud.
§ 9
De i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte institutter er forpligtede til at kunne beregne den enkelte indskyders dækkede nettoindskud inkl. renter eller at være tilsluttet et EDB-system, der kan foretage beregningen.
Instituttets valgte revisorer skal påse at stk. 1, overholdes og anføre i revisionsprotokollen, om dette er tilfældet.
§ 10
De i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte institutter, er forpligtede til at kunne beregne den enkelte indskyders dækkede nettoindskud inkl. renter, med fradrag af det beløb som instituttets hjemlands garantiordning dækker, jf. § 2, stk. 2, eller at være tilsluttet et EDB-system, der kan foretage beregningen.
Instituttets valgte revisorer skal påse at stk. 1, overholdes, og afgive erklæring til indskydergarantifonden herom. Information
§ 11
Institutterne, og de i § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte filialer, skal i ekspeditionslokaler, hvortil indskydere almindeligvis har adgang, på et iøjnefaldende sted, ved skiltning tydeligt oplyse om, hvor indskyderne kan rekvirere skriftlig information om den eller de indskudsgarantiordninger, som instituttet, eller den i § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte filial, er tilsluttet.
§ 12
Den i § 11 omhandlede information skal som minimum indeholde oplysninger om:
- hvilken eller hvilke indskudsgarantiordninger indskud er dækket af,
- dækningens omfang,
- beregning af det dækkede beløb,
- særlige indlånsformer, som er sikret fuld dækning,
- indlån, som ikke er omfattet af ordningen, samt
- hvorledes en indskyder skal forholde sig, hvis der skal ske udbetaling fra indskydergarantifonden.
Hvis et institut som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, har tilsluttet sig indskydergarantifonden som supplement til den dækning, der ydes af instituttets hjemlands garantiordning, skal dette oplyses. Tilsvarende gælder, hvis den dækning indskud i de i § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte filialer er dækket af svarer til den dækning, der ydes af indskydergarantifonden, men er lavere end den dækning, der ydes i hjemlandet.
Hvis et institut som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, har tilsluttet sig indskydergarantifonden, jf. § 2, meddeler indskydergarantifonden, at filialen ønsker at fravælge den supplerende dækning, skal hver enkelt indskyder have skriftlig oplysning herom, samt om hvilke konsekvenser instituttets fravalg har for indskyderen.
Den i stk. 1-3 omhandlede information skal affattes på dansk og formuleres i en let forståelig form.
Den i stk. 1 og 2 omhandlede information må ikke anvendes i reklameøjemed.
§ 13
Filialer af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i et land inden for Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, skal give indskyderne i værtslandet information efter de regler, der er fastsat i værtslandet. Klageadgang
§ 14
Indskydergarantifondens bestyrelses afgørelser om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning samt afgørelser i henhold til § 2, kan indbringes for Finanstilsynet inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt instituttet. Meddelelse og anmeldelse
§ 15
Meddelelse om et instituts betalingsstandsning eller konkurs skal af indskydergarantifonden inden 11 bankdage efter, at betalingsstandsningen, eller 4 bankdage efter, at konkursen er kommet til indskydergarantifondens kendskab, indrykkes i et eller flere dagblade, som udkommer på instituttets hjemsted samt i et landsdækkende dagblad og Statstidende.
Tilsvarende meddelelse skal finde sted på de steder, hvor institutter som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, har filialer. Meddelelsen skal affattes på det eller de officielle sprog i det land, hvor filialen er etableret.
§ 16
Meddelelsen skal indeholde oplysninger om:
- instituttets navn og adresse på dets hjemsted,
- hvorvidt der foreligger konkurs eller betalingsstandsning,
- datoen for betalingsstandsningens indtræden eller datoen for konkursdekretets afsigelse, såfremt instituttet erklæres konkurs uden forinden at have været i betalingsstandsning,
- at indskyderne får meddelelse direkte fra instituttet eller indskydergarantifonden,
- hvor indskyderne kan henvende sig, hvis meddelelse ikke modtages som nævnt under nr. 4,
- at anmeldelse af krav skal indleveres til et institut og
- tidsfrist for anmeldelse samt virkning af for sen anmeldelse.
§ 17
Indskydergarantifonden drager omsorg for, at der snarest muligt, dog senest 1 måned efter betalingsstandsningens indtræden eller datoen for konkursdekretets afsigelse, udsendes en oversigt til den enkelte indskyder over dennes samlede mellemværende med instituttet inkl. renter opgjort til og med den i § 16, nr. 3, foreskrevne dato. Oversigten skal vedlægges en vejledning for anmeldelse.
Til brug ved udarbejdelsen af den i stk. 1 nævnte oversigt skal institutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital (indlån + udstedte obligationer + efterstillet kapital + egenkapital) på 100 mio. kr. eller derover, fremsende de nødvendige oplysninger til indskydergarantifonden på et EDB-læsbart medium.
Indskydergarantifondens bestyrelse kan beslutte, at institutter, der ikke er omfattet af stk. 2, ligeledes skal fremsende de nødvendige oplysninger til indskydergarantifonden på EDB-læsbart medium, såfremt instituttet er tilknyttet en EDB-central.
§ 18
Oversigten nævnt i § 17, stk. 1, skal i det mindste indeholde:
- indskyderens navn og adresse,
- CPR eller SE nr.,
- opgørelsesdato,
- oversigt over indskyderens ind- og udlånskonti med angivelse af kontonummer samt kontotype og
- oversigt over de indskud, som dækkes fuldt ud i medfør af § 5, stk. 2 og 3, i lov om en indskydergarantifond, eller som indskydergarantifonden i medfør af lovens § 5, stk. 4, har besluttet at dække fuldt ud.
§ 19
Den i § 17, stk. 1, nævnte oversigt danner grundlag for anmeldelse af krav over for indskydergarantifonden.
Yderligere krav eller forpligtelser oplyses af indskyderen på oversigten og dokumenteres i fornødent omfang.
Ved underskrift på oversigten bekræfter indskyderen rigtigheden af de anførte oplysninger under strafansvar i henhold til § 17 i lov om en indskydergarantifond.
§ 20
Anmeldelse af krav mod indskydergarantifonden indleveres til et dansk institut, som efter kontrol af indskyderens identitet overgiver anmeldelsen til indskydergarantifonden til endelig prøvelse.
Indskydergarantifondens bestyrelse kan tillade afvigelser fra reglerne for anmeldelse af krav over for samt udbetaling fra indskydergarantifonden til udenlandske indskydere.
§ 21
Anmeldelse af krav over for indskydergarantifonden skal indgives til et institut senest 6 måneder fra den i § 16, nr. 3, foreskrevne dato.
Såfremt anmeldelse i henhold til stk. 1 ikke er foretaget inden 3 måneder, påhviler det indskydergarantifonden på ny at udsende den i § 17, stk. 1, nævnte oversigt til indskydere med dækkede nettoindskud over 100 kr.
Indgives anmeldelsen senere end 6 måneder efter den i § 16, nr. 3, foreskrevne dato, bortfalder kravet over for indskydergarantifonden, medmindre indskyderen kan godtgøre, at vedkommende ikke har haft mulighed for i tide at påberåbe sig sin ret til at få udbetalt garantibeløbet. Indskydergarantifonden kan, når særlige omstændigheder foreligger, undtage fra fristen, dog under forudsætning af, at indskydergarantifonden kan foretage anmeldelse i boet.
§ 22
Indskydergarantifonden foretager snarest muligt en prøvelse af kravet, hvorefter garantibeløbet anvises til udbetaling eller overførsel gennem det anmeldende institut.
Udbetaling af krav mod indskydergarantifonden, der hidrører fra et institut, der har tilsluttet sig indskydergarantifonden som supplement, jf. § 2, forudsætter, at indskydergarantifonden har modtaget en erklæring fra hjemlandets kompetente myndigheder, hvoraf fremgår, at indskud er indisponible.
§ 23
Når et institut omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, har tilsluttet sig indskydergarantifonden, jf. § 2, skal indskydergarantifondens bestyrelse indgå aftaler med hjemlandets garantiordning om procedurer for udbetaling af erstatning. Der kan aftales mindre afvigelser fra reglerne om meddelelse og anmeldelse, jf. §§ 15-22, såfremt afvigelserne er nødvendige for at sikre, at indskyderne får en hurtig og korrekt erstatning. Udtræden
§ 24
De i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte filialer udtræder af indskydergarantifonden med virkning fra førstkommende 1. januar, når filialen ophører med at drive virksomhed i Danmark, eller når filialen anmoder indskydergarantifonden om, at aftalen om tilslutning ophører. Udtræden kan dog kun ske med mindst 1 måneds forudgående varsel. Opløsning
§ 25
Såfremt indskydergarantifonden opløses, træffer erhvervsministeren med finansministerens godkendelse beslutning om anvendelse af indskydergarantifondens formue.
Den i stk. 1 nævnte beslutning træffes efter høring af institutterne. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 26
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. september 1995.
Bekendtgørelse nr. 910 af 17. november 1992 ophæves.
§ 27
Den i §§ 11 og 12 omhandlede information skal forefindes i institutterne senest den 1. november 1995.
pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 2, § 4, § 7, § 8, stk. 4, samt § 10, stk. 1, i lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond fastsættes: Anvendelsesområde
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995