Bekendtgørelse om ekspropriation til brug for udførelsen af civile beredskabsopgaver
BEK nr 77 af 01/02/1995
§ 1
Vedkommende minister kan iværksætte ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af civile beredskabsopgaver.
Vedkommende minister kan for så vidt angår ikke-statslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af civile beredskabsopgaver. Meddelelse
§ 2
Når en beslutning om ekspropriation agtes truffet, sender vedkommende minister meddelelse herom til ejere og brugere, der vil blive omfattet af ekspropriationen.
Bekendtgørelse om den planlagte ekspropriation indrykkes i Statstidende og i et eller flere af de dagblade, der udkommer på egnen, til underretning for enhver, der som ejer, bruger, panthaver eller i hvilken som helst anden egenskab har en retlig interesse at varetage.
Meddelelse og bekendtgørelse skal angive den eller de ejendomme, den planlagte ekspropriation angår, og hvad den planlagte ekspropriation går ud på.
Indsigelse imod eller bemærkninger til den planlagte ekspropriation kan sendes til vedkommende minister inden for en frist af 14 dage fra modtagelse af meddelelse i henhold til stk. 1 eller efter bekendtgørelsens indrykning, jf. stk. 2.
§ 3
Når fristen i henhold til § 2, stk. 4, er udløbet, træffer vedkommende minister beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres en ekspropriation og i bekræftende fald, hvorledes ekspropriationen og foranstaltningerne skal gennemføres.
Vedkommende minister sender ejere og brugere og andre interesserede, der måtte have meldt sig, meddelelse om ekspropriationsbeslutningens indhold og om foranstaltningernes gennemførelse.
Vedkommende minister drager omsorg for tinglysning af den skete ekspropriation. Erstatning
§ 4
Den, der har begæret ekspropriation (rekvirenten), skal senest 14 dage efter beslutningen om ekspropriation sende de erstatningsberettigede forslag til erstatningen.
Opnås mindelig overenskomst om erstatningens størrelse ikke senest 8 uger efter, at erstatningsforslag er sendt, skal rekvirenten indbringe erstatningsspørgsmålet for vedkommende taksationskommission, jf. § 57 i lov om offentlige veje. Fristen kan fraviges med tilslutning af de erstatningsberettigede.
Om sagens behandling for taksationsmyndighederne, erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v. finder § 51, §§ 53 - 55 og §§ 59 - 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse med fornødne lempelser, idet rekvirenten træder i stedet for vejbestyrelsen.
Rekvirentens begæring om taksation skal være skriftligt affattet. Den skal angive vedkommende ejeres og brugeres navne og postadresser, vedkommende ejendoms matrikelbetegnelse, samt hvad ekspropriationen og de heraf følgende foranstaltninger nærmere går ud på.
§ 5
Rekvirenten afholder udgifterne i forbindelse med ekspropriationens gennemførelse, herunder udgifterne til taksationsforretningen.
Formanden for kommissionen kan kræve, at rekvirenten forskudsvis indbetaler et beløb til dækning af udgifterne i forbindelse med taksationsforretningen. Ikrafttræden
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. februar 1995.
pre_paragraph I medfør af § 38, stk. 7, i beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992, fastsættes: Ekspropriationsmyndigheder
Indenrigsministeriet, den 1. februar 1995, den 1. februar 1995
/Birte Weiss Anders Nørregaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995