Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren. Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, erhvervsområdeudvalgene, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling, tilrettelæggelse og iværksættelse af arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. kapitel 4.

Uddannelsesprogrammerne

Uddannelsesprogrammerne

§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af

1. Kompetencegivende uddannelse, der er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, og som vedligeholder, udbygger og forbedrer de erhvervsmæssige kvalifikationer for specialarbejdere, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og andre grupper, der kan sidestilles hermed. Endvidere omfattes videregående teknikere af målgruppen.
2. Erhvervsintroducerende uddannelse, der fremmer deltagernes mulighed for at opnå uddannelse eller beskæftigelse.
3. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

§ 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence. Stk. 2. Uddannelsesplanerne kan være tilrettelagt i trindelte kursuslinier inden for de respektive faglige områder. Stk. 3. Uddannelserne afholdes normalt som moduler af en eller flere ugers varighed. Stk. 4. Uddannelserne afholdes normalt som heltidsundervisning. Stk. 5. Uddannelserne afholdes normalt på hverdage i dagtimerne. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 3 og 4 om, at uddannelserne kan afholdes som moduler af en kortere varighed end en uge, som opsplittede moduler over enkelte dage og som deltidsundervisning. Erhvervsområdeudvalgene godkender efter udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene uddannelse til afholdelse efter dette stykke. Ved uenighed i erhvervsområdeudvalgene godkender Uddannelsesrådet afholdelse af uddannelsen. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om erhvervsområdeudvalgenes orientering af Uddannelsesrådet om udviklingen på området. Stk. 8. Virksomhedstilpassede kurser er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-6. Tilrettelæggelsen af virksomhedstilpassede kurser sker efter godkendelse fra det efteruddannelsesudvalg, under hvis faglige område kurset hører. I tilfælde, hvor der ikke findes et efteruddannelsesudvalg inden for det pågældende faglige område, har erhvervsområdeudvalget godkendelseskompetencen. Stk. 9. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og afholdelse af uddannelse som fjernundervisning, herunder om fravigelse af reglerne i stk. 1-6.

§ 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, personer, der har gennemgået en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven, og personer, der kan sidestilles hermed. Endvidere har videregående teknikere adgang til uddannelserne. Deltagerne skal være fyldt 18 år. Arbejdsministeren kan tillade, at personer under 18 år skal have adgang til uddannelserne. Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelserne. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddannelse. Uddannelsen skal - selvstændigt eller i samspil med anden uddannelse eller arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning - forbedre deltagernes muligheder for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med uddannelsesbeskrivelser, der fastlægger mål, rammer og indhold for uddannelsen og dens gennemførelse. Der indgår som hovedregel erhvervspraktik i uddannelsen. Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelsen.

§ 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3, kan bestå af kombinationer af uddannelsesplaner og uddannelsesbeskrivelser i henhold til § 6 og § 10, af særligt udviklede forløb med hensyntagen til disse persongruppers særlige behov, af vejledning og af andre elementer af betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder elementer af almen karakter. I uddannelserne kan indgå erhvervspraktik. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne efter stk. 1, om adgang, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 26, stk. 1, nr. 4.

§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer rådets medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Industriministeriet uden stemmeret. Stk. 4. Medlemmerne, suppleanterne, repræsentanterne uden stemmeret og rådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 5. Arbejdsministeren varetager sekretariatsfunktionen for Uddannelsesrådet.

§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk. 1, nr. 1, afgive indstilling til arbejdsministeren, der indeholder:

1. Forslag til fordeling af midler til erhvervsområdeudvalg og fordeling på uddannelser m.v., under Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 3, nr. 2 og 3, herunder forslag til bevillingsanvendelsen under hensyn til sikring af en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelsen, sikring af gennemførelse af uddannelse inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og sikring af uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg. Fordelingen skal ske inden for den bevillingsramme, som ministeren foreløbigt har udarbejdet for de direkte undervisningsudgifter som led i udarbejdelsen af de årlige finanslovforslag, jf. § 33.
2. Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1, og forslag til placering under en takst.
3. Forslag til elevugerammer for de enkelte erhvervsområdeudvalg og for uddannelser inden for Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. Ved elevugerammer forstås i denne lov rammer for antal elevers uddannelse pr. uge.
4. Forslag om større anskaffelser af udstyr, hvortil der som led i indstillingen på forhånd skal reserveres en særlig bevillingsandel. Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver i forbindelse med den årlige indstilling efter stk. 1 udtalelse om den ramme, arbejdsministeren foreløbigt har fastsat til fællesudgifter, og om behovet for at tilpasse uddannelsesstedernes fysiske rammer til elevtilgangen. Stk. 3. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse om anvendelsen af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til indsats på særlige områder, jf. § 36, stk. 2. Stk. 4. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier til erhvervsområdeudvalgene om bevillingens fordeling inden for udvalgenes områder, jf. § 24 og § 32, og forslag til øvrige retningslinier, herunder for forholdet mellem ledige og beskæftigede på uddannelserne efter § 24.

§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om:

1. Erhvervsområdeudvalgenes, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.'s og efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.
2. Godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre § 1 og § 2.
3. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.
4. Pålæg til et arbejdsmarkedsuddannelsescenter om at udbyde uddannelse, jf. § 30, stk. 5.
5. Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 6.
6. Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 7.
7. Fastlæggelse af nærmere retningslinier for erhvervsområdeudvalgenes godkendelse af uddannelsesplaner og kursuslinier til finansiering efter denne lov og godkendelse af uddannelsesbeskrivelser fra Udvalget om erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. kapitel 3.
8. Igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, af særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og af andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.
9. Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelserne, adgang til uddannelserne og lærerkvalifikationer, jf. kapitel 3.
10. Fastlæggelse af nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.
11. Fastlæggelse af retningslinier for uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes optagelse af elever til arbejdsmarkedsuddannelser.
12. Fastsættelse af nærmere regler om betaling efter § 46.

§ 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisningsministeren. Et udvalg skal normalt have 12 til 16 medlemmer og have et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for det pågældende erhvervsområde. Offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere skal være repræsenteret i de relevante erhvervsområdeudvalg. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand og næstformand. Stk. 2. Til udvalgene udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet uden stemmeret. Til udvalgene kan desuden udpeges 1 repræsentant for Industriministeriet uden stemmeret. Stk. 3. Erhvervsområdeudvalgene kan udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til at deltage i udvalgenes arbejde med henblik på spørgsmål af faglig art. Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb. Stk. 5. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for udvalgene. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for oprettelse af erhvervsområdeudvalg.

§ 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og Erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992, i spørgsmål af fælles interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling af voksenuddannelsesforløb. Stk. 2. Udvalgene

1. medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven,
2. udtaler sig om forslag til regler herfor, før reglerne fastsættes, og
3. godkender uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse kan føre til erhvervsuddannelseskompetence, jf. § 9.

§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1:

1. Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme til brug for rådets indstilling til ministeren. Udtalelsen skal indeholde udvalgets forslag til indplacering af områdets godkendte kursusplaner i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau.
2. Inden for retningslinier og vilkår fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelsen af den dispositionsramme, der efter finanslovens vedtagelse meddeles af ministeren. Erhvervsområdeudvalgene kan bemyndige efteruddannelsesudvalgene til på erhvervsområdeudvalgenes vegne at træffe beslutning om anvendelsen af dispositionrammen. Erhvervsområdeudvalgene påser, at efteruddannelsesudvalgene disponerer inden for givne retningslinier og rammer.
3. Inden for retningslinier fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelse af midler til teknisk-faglig udvikling og løbende revision af uddannelsesplaner og kursuslinier.
4. Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om anvendelse af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.
5. Indgå aftaler med uddannelsessteder om at gennemføre godkendte uddannelser i henhold til denne lov. Uddannelserne skal gennemføres under hensyn til arbejdsmarkedets behov, til behov for uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og til behov for geografisk spredning og uddannelser fælles for flere erhvervsområder, jf. § 32.
6. Godkende uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3, nr. 1.
7. Fastsætte en bevillingsramme til efteruddannelsesudvalgene til gennemførelse af virksomhedstilpassede kursesr med nedsatte statstilskud.
8. Udtale sig til Uddannelsesrådet om den årlige godkendelse, jf. § 30, stk. 2, og om godkendelse af virksomheder og uddannelsesinstitutioner ud over arbejdsmarkedsuddannelsescentre og erhvervsskoler til i konkrete tilfælde at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 30, stk. 6. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig også om tilbagekaldelse af godkendelser.
9. Udtale sig til arbejdsministeren mellem de årlige godkendelsesrunder om foreløbig godkendelse af, at arbejdsmarkedsuddannelsescentrene og erhvervsskolerne i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser.
10. Udtale sig til Uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for områdets kursusprogram.
11. Udtale sig til Uddannelsesrådet om nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.
12. Godkende efteruddannelsesudvalg under det pågældende erhvervsområde. I tilfælde af uenighed om oprettelse eller placering af et efteruddannelsesudvalg træffer Uddannelsesrådet beslutning. Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgene kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgenes opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger dels en formand og dels 2 personer med særligt kendskab til voksenuddannelse og kvalifikationsudvikling på arbejdsmarkedet. Udpegningen sker for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 3. Udvalget består i øvrigt af 5 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 5 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, 2 medlemmer udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. Stk. 4. Til udvalget udpeges 1 repræsentant for Arbejdsministeriet og 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet uden stemmeret. Stk. 5. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb. Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager udvalgets sekretariatsfunktion.

§ 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre gruper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger:

1. Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme samt udvalgets forslag til elevugerammer for de enkelte aktivitetsområder til brug for rådets indstilling til ministeren.
2. Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre rupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.
3. Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om anvendelsen inden for udvalgets område af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.
4. Godkende uddannelsesbeskrivelser, jf. §§ 10 og 13.
5. Udtale sig til Uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for udvalgets område.
6. Afgive udtalelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen om de godkendte bevillingers fordeling og anvendelse inden for områderne. Stk. 2. Udvalget kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for udvalgets virksomhed. Efteruddannelsesudvalg

§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:

1. Undersøge og afgive udtalelse til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesbehovet inden for deres faglige område.
2. Udvikle og planlægge uddannelser, jf. § 32.
3. Udarbejde forslag til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesplaner for det enkelte kursus og om kursuslinier for det faglige område.
4. Anvende den del af dispositionsrammen, de er bemyndigede til af erhvervsområdeudvalgene, jf. § 24, stk. 1, nr. 2.
5. Optage elever på uddannelserne i det omfang, udvalgene er tillagt denne kompetence, jf. § 15.
6. Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.
7. Godkende planer for virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 31.
8. Indgå aftale med uddannelsesstederne om at gennemføre virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud inden for en af erhvervsområdeudvalgene fastsat ramme.
9. Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter erhvervsområdeudvalgenes bemyndigelse.
10. Andre opgaver efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

§ 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden gennemfører inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 2. På baggrund af opgørelse af det forudgående års løbende godkendelser af arbejdsmarkedsuddannelsescentres og erhvervsskolers ret til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse godkender arbejdsministeren en gang årligt, hvilke centre og erhvervsskoler der kan udbyde og gennemføre uddannelser efter § 3, nr. 1. Ved den årlige godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har været udnyttet i 2 år. Stk. 3. Arbejdsministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner indgår i den årlige godkendelse, når uddannelsesinstitutionen er godkendt efter § 30, stk. 6, til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af en vis varighed. Stk. 4. Godkendelser efter stk. 1 og 2 kan tilbagekaldes af arbejdsministeren. Stk. 5. Arbejdsministeren kan mellem de årlige godkendelsesrunder give foreløbig godkendelse af, at arbejdsmarkedsuddannelsescentrene og erhvervsskolerne i konkrete tilfælde kan udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 6. Arbejdsministeren kan pålægge et arbejdsmarkedsuddannelsescenter at udbyde bestemte uddannelser efter kapitel 2. Stk. 7. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1. Godkendelsen kan tilbagekaldes. Stk. 8. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner ud over AMU-centre i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

§ 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemførelsen af godkendte uddannelser. Stk. 2. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 1, ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster, som er fastsat på finansloven, og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem erhvervsområdeudvalgene og uddannelsesstederne. Stk. 3. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, ydes på grundlag af de af arbejdsministeren godkendte elevugerammer og inden for en af arbejdsministeren for det enkelte uddannelsessted fastsatte dispositionsramme. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud, herunder om nedsatte tilskud til delvis indtægtsfinansierede uddannelser.

§ 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. Den samlede tilskudsramme fastsættes årligt på finansloven, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre § 19. Stk. 2. Arbejdsministeren afsætter efter udtalelse fra Uddannelsesrådet en central pulje til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til indsats på særlige områder, jf. § 4, og til læreruddannelse. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2.

§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen, hvor deltagerne opfylder de almindelige adgangskrav efter § 8, stk. 1. Stk. 2. Godtgørelsen svarer til heltidsundervisning pr. undervisningsuge til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992. Stk. 3. Ved deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer. Stk. 4. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældendes beskæftigelse. Stk. 5. På virksomhedstilpassede kurser, jf. § 28, stk. 1, nr. 8, udgør godtgørelsen halvdelen af det beløb, der er nævnt i stk. 2, for deltagere, der forud for eller under uddannelsen er ansat på virksomheden. Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 1, 4 og 5.

§ 38 a. For deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager godtgørelse, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales godtgørelse for. Stk. 3. Deltageren betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, og arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetalingen af godtgørelse. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter regler fastsat af arbejdsministeren. Stk. 6. Bidraget for arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-månedersperioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af deltagerens og kassens eget bidrag samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 8. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 3, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39, jf. dog § 45 a. Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren bestemme, at deltagere i forsøgs- og udviklingsprogrammer efter § 4, som er finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39, jf. dog § 45 a.

§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkurser og om virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser efter § 3, nr. 1. Stk. 2. Deltagere i uddannelsesaktiviteter, der afholdes med betaling efter reglerne i stk. 1, har ret til godtgørelse efter § 38. Stk. 3. Indtægterne fra de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, anvendes efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov.

Klageadgang

Klageadgang

§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledelse. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2. Bestemmelserne i § 18, § 24, stk. 1, nr. 1-5 og 7, § 26, stk. 1, nr. 1 og 3, § 28, stk. 1, og §§ 33-36 finder dog ikke anvendelse for dispositioner vedrørende bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i finansåret 1994. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af statstilskud til de uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af denne lov, i finansåret 1994 inden for de godkendte bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i 1994. Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, ophæves.