Bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne
BEK nr 779 af 21/09/1995
§ 1
Indplacering i delperiode 1, jf. § 6, er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode, jf. lovens § 53, stk. 2, litra a.
Indplacering i delperiode 1, jf. § 6, er for et deltidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b.
Ved beregningen af beskæftigelseskravet efter stk. 1 og 2 lægges den sædvanlige ugentlige arbejdstid på beregningstidspunktet til grund. Lønarbejde
§ 2
Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-5.
I tilfælde, hvor beskæftigelsens omfang ved beregning af fradrag i dagpengene opgøres på grundlag af indtægten, lægges det beregnede timetal til grund ved opgørelsen af beskæftigelsen.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt løntilskud, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 3.
Indgår der i en uddannelse praktik, og udbetales der løn i henhold til gældende overenskomst, kan praktikken medregnes til beskæftigelseskravet, medmindre:
- uddannelsen indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
- der er givet uddannelsesorlov i henhold til lov om orlov til uddannelsen, eller
- der ydes offentligt tilskud til lønnen.
Perioder, hvor beskæftigelsen er midlertidigt afbrudt på grund af orlov givet i henhold til lov om orlov eller lov om støtte til voksenuddannelse, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, selv om arbejdsgiveren udbetaler løn under orloven.
Det er en forudsætningen for anvendelse af stk. 1 og 2, at lønindtægten medtages i medlemmets årsopgørelse.
§ 3
Til beskæftigelseskravet kan, uanset at betingelsen om overenskomstmæssig eller tilsvarende løn i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt, medregnes:
- Beskæftigelse, der udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde.
- Perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af dansk værnepligt, jf. lovens § 56, stk. 1.
- Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til ferielovens § 6 a, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
- Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
- Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
- Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.
Opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 3 - 5, sker efter de af direktoratet fastsatte regler om udbetaling af supplerende dagpenge ved belægning for egen optjent ferie.
§ 4
Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, sidestilles med beskæftigelse på fuld tid. Selvstændig virksomhed
§ 5
Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde over 30 timer pr. uge.
Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode kan medregnes med den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for tildelingen af delpension. Dog anses sådan beskæftigelse indtil 10. juli 1990 for at have været i væsentligt omfang.
Udøvelse af selvstændig virksomhed i perioder, hvor medlemmet har modtaget iværksætterydelse i henhold til lov om arbejdstilbud, etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætterydelse i henhold til lov om social bistand eller lignende, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Delperioderne
Delperioderne
§ 6
Delperiode 1 er den periode på sammenlagt 48 måneder (ydelsesperiode) inden for 60 måneder (referenceperiode), hvor et medlem kan modtage dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 1.
Delperiode 2 er den periode på sammenlagt 36 måneder (ydelsesperiode) inden for 48 måneder (referenceperiode), hvor et medlem kan modtage ydelse i henhold til lovens § 55, stk. 2.
§ 7
Indplacering i delperiode 1 sker - såvel for ydelses- som for referenceperioden - fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt
- dagpenge eller feriedagpenge,
- efterløn,
- aktivitetsydelse i henhold til lovens § 97 g, eller hvor medlemmet
- har ret til dagpenge i henhold til artikel 69 i EF-forordning nr. 1408/71 (Attest E 303), eller
- påbegynder orlov til sabbat i henhold til lov om orlov.
Et medlem, der er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, jf. stk. 1, hvis medlemmet ikke havde været udelukket fra ret til dagpenge.
For et medlem, der har ret til at overgå til delperiode 2, begynder denne umiddelbart efter udløbet af delperiode 1. Fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller på Færøerne
§ 8
Indplacering af en person, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller Færøerne i henhold til reglerne herom, sker efter § 7, stk. 1.
Indplacering efter stk. 1 sker med en ledighedsanciennitet svarende til forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode.
Reglen i stk. 2 finder anvendelse på personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller Færøerne, og som ikke er indplaceret i en delperiode. Erhvervelse af ny ydelsesperiode
§ 9
Et medlem, der er indplaceret i delperiode 1 eller 2, erhverver ret til en ny delperiode 1, når der foreligger 26/17 ugers beskæftigelse inden for 3 år. Beskæftigelsen kan kun indgå i opgørelsen en gang, jf. dog stk. 5.
Opgørelsen efter stk. 1 skal i delperiode 1 foretages:
- når kassen har en indberetningspligt til Arbejdsformidlingen i henhold til § 144, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,
- når kassen har en indberetningspligt til Arbejdsformidlingen i henhold til § 144, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,
- når medlemmet overgår til orlov til sabbat efter lov om orlov,
- når medlemmet har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og opnår dagpengeret på grundlag af uddannelsen, eller
- når medlemmet overgår til efterløn.
For medlemmer, der ved det fyldte 60. år bliver omfattet af 30 måneders begrænsningen i lovens § 55, stk. 5, skal opgørelsen efter stk. 1 ske 3 måneder før udløbet af ydelsesperioden eller referenceperioden.
Efter opgørelsestidspunktet i henhold til stk. 2, nr. 2, og stk. 3 skal opgørelsen i den resterende del af delperiode 1 ske løbende.
Medlemmer, som i medfør af andre regler end de i stk. 2 - 4 nævnte skal have opgjort deres hidtidige beskæftigelse, og som herefter opfylder beskæftigelseskravet efter disse regler, indplaceres i en ny delperiode 1.
Opgørelsen efter stk. 1 skal i delperiode 2 ske løbende. Forlængelse af referenceperioderne
§ 10
De i § 6, stk. 1 og 2, nævnte referenceperioder forlænges, hvis der i perioderne forekommer følgende forhold, og der ikke udbetales løn: Forbrug af ydelsesperioderne
- sygdom eller uarbejdsdygtighed,
- perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social bistand,
- perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social bistand,
- perioder med orlov til uddannelse eller orlov til børnepasning efter lov om orlov eller
- perioder med barselorlov efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov.
§ 11
Ved opgørelse af de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte ydelsesperioder indgår: Over 50-årige
- uger, hvor der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge,
- uger, hvor der er udbetalt ydelser i henhold til lovens § 55, stk. 2 eller stk. 6, eller i henhold til den før 1. april 1995 gældende § 55, stk. 3,
- uger, med orlov til sabbat efter lov om orlov,
- uger, hvor medlemmet deltager i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
- uger, hvor medlemmet helt eller delvist er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne,
- uger, hvor medlemmet modtager efterløn,
- uger, hvor medlemmet modtager aktivitetsydelse efter lovens § 97 g, og
- uger, hvor medlemmet modtager ydelser, der træder i stedet for dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 7.
§ 12
Et medlem, der ved udløbet af delperiode 2 er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til ydelse i delperiode 2 til det fyldte 60. år, jf. lovens § 55, stk. 4.
Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge i 30 måneder, jf. lovens § 55, stk. 5.
Øvrige bestemmelser
Øvrige bestemmelser
§ 13
Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 1995. § 9, stk. 2, nr. 1, har dog først virkning fra og med den 1. januar 1996.
Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves:
- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 933 af 13. december 1993 om beskæftigelseskravet og delperioderne,
- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1160 af 23. december 1993 om ændring af bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne,
- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 232 af 28. december 1993 om beskæftigelseskravet og delperioderne, og
- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 858 af 7. oktober 1994 om ændring af bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne med tilhørende vejledning af samme dato.
§ 15
Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i delperiode 1 efter den 23. november 1994.
Medlemmer, der senest er eller bliver indplaceret i delperioderne i henhold til bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ikke omfattet af bestemmelsen i § 12, stk. 2.
Medlemmer, der er indplaceret i delperiode 1 den 23. november 1994 eller tidligere, og som ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 1160 af 23. december 1993, § 1, nr. 4.
Medlemmer, der er omfattet af stk. 2 eller 3, kan ikke overgå til delperiode 2 efter det fyldte 60. år.
§ 16
Til og med den 31. december 1995 kan bierhverv ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 1. Ved bierhverv forstås beskæftigelse, som efter sin art normalt ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995