Bekendtgørelse om stoffer og materialer der anvendes om bord i skibe (*
BEK nr 784 af 22/09/1995
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter stoffer og materialer, der anvendes ved arbejde eller arbejdsprocesser om bord i skibe.
Forpligtelserne påhviler arbejdsgivere (i det følgende benævnt redere), skibsførere, arbejdsledere og øvrige personer, der arbejder om bord. De påhviler endvidere fremstillere, importører og leverandører.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter ikke: Definitioner
- Stoffer og materialer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssigt arbejde.
- Stoffer og materialer, der føres i last.
§ 3
Ved »stoffer« forstås grundstoffer og deres forbindelser. Ved »materialer« forstås sammensætninger af to eller flere stoffer, herunder biologiske materialer.
Ved farlige stoffer og materialer forstås stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed (farlighedsbegrebet) og som:
- Skal klassificeres i overensstemmelse med de af Miljø- og Energiministeriet til enhver tid fastsatte regler om klassificering.
- Er optaget i Arbejdstilsynets til enhver tid gældende liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil.
- Er omfattet af Arbejdstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler.
- Er omfattet af Arbejdstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om epoxyharpikser og isocyanater m.v.
- Er omfattet af Arbejdstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v.
- Er omfattet af Søfartsstyrelsens til enhver tid gældende tekniske forskrift om asbest i skibe.
Ved leverandørbrugsanvisning »(sikkerhedsdatablad)» forstås de oplysninger, en leverandør skriftligt skal give ved overdragelse eller overladelse af et stof eller materiale, der er omfattet af farlighedsbegrebet, jf. stk. 2, eller som kan være farligt for miljøet.
Ved arbejdspladsbrugsanvisning forstås de i stk. 3 nævnte oplysninger suppleret med alle arbejdspladsrelevante oplysninger. Arbejde om bord
§ 4
Der må ikke anvendes farlige stoffer og materialer ved arbejde om bord, medmindre der foreligger en arbejdspladsbrugsanvisning. Mærkning og brugsanvisninger »(sikkerhedsdatablade)» fra leverandører
§ 5
Den, der her i landet overdrager eller overlader et farligt stof eller materiale til brug på et skib, skal sørge for, at det ved levering er forsynet med en letforståelig leverandørbrugsanvisning og dette skal foregå i overensstemmelse med reglerne i Arbejdsministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om stoffer og materialer. Fremstillere og importører m.fl. Anmeldepligt
§ 6
Den, der her i landet fremstiller eller importerer et farligt stof eller materiale til brug på et skib, skal indgive anmeldelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet i overensstemmelse med Arbejdsministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om stoffer og materialer. Rederen, skibsføreren m.fl. Almindelige bestemmelser
§ 7
Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og en samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller den psykiske sundhed, jf. Søfartsstyrelsens til enhver tid gældende tekniske forskrift om arbejdets udførelse om bord i skibe.
§ 8
Rederen eller skibsføreren skal, inden et stof eller materiale tages i brug, sørge for:
- At undersøge, om der foreligger et forbud imod det påtænkte stofs eller materiales anvendelse til formålet, og hvis dette ikke er tilfældet,
- at undersøge, om der kan anvendes et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale,
- at undersøge om arbejdet med stoffet eller materialet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
- at undersøge, om der foreligger en begrænsning i personkredsen, der må omgås det påtænkte stof eller materiale og
- at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisning.
§ 9
Et farligt stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale (substitution).
Når brugen af et erstatningsmateriale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Såfremt substitution er teknisk mulig, men vil medføre en ikke uvæsentlig økonomisk belastning, skal en sådan økonomisk belastning tages i betragtning ved den i stk. 2 nævnte afvejning.
Skibets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages.
Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1 eller udelades, fordi en afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller erstatningsmateriale vil medføre væsentlige tekniske problemer eller vil medføre en ikke uvæsentlig merudgift, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Søfartsstyrelsen.
§ 10
Hvor der beskæftiges arbejdstagere om bord ved arbejde med farlige stoffer og materialer, skal der for hvert enkelt stof eller materiale på baggrund af den fra leverandøren modtagne leverandørbrugsanvisning »(sikkerhedsdatablad)» eller tilsvarende oplysninger jf. bilag 1, udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. De i leverandørbrugsanvisningen anførte oplysninger skal suppleres med skibs- og arbejdspladsrelevante oplysninger vedrørende følgende overskrifter i bilaget:
- Førstehjælpsforanstaltninger.
- Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand.
- Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild.
- Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring.
- Eksponeringskontrol/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod enegang.
- Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse.
- Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder.
Arbejdspladsbrugsanvisninger skal opbevares tilgængeligt for arbejdstagerne på skibet.
Arbejdstagerne, der er beskæftiget med stoffet eller materialet, skal vejledes i brugen heraf og have arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.
Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være på dansk, og såfremt der anvendes et andet sprog som arbejdssprog, også på dette. Den skal være letforståelig for arbejdstageren. Almindelig oplysnings- og undersøgelsespligt
§ 11
Ved indkøb i udlandet skal rederen eller skibsføreren:
- På Søfartsstyrelsens begæring, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, lade foretage undersøgelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, samt give alle oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om et stof eller materiale har virkninger, som kan indebære en fare for sikkerhed og sundhed.
- Sikre sig, at emballagen er udformet og mærket i overensstemmelse med den af Miljø- og Energiministeriet til enhver tid gældende bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, dog kan mærkningen affattes på engelsk.
§ 12
Et eksemplar af denne bekendtgørelse skal findes om bord. Straf
§ 13
Overtrædelse af § 7, § 8, nr. 5, § 9, stk. 1, eller §§ 10-11 straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
Overtrædelse af § 5 eller § 6 straffes med bøde eller hæfte.
Straffen efter stk. 1 kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der ved overtrædelsen er
- voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelser, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttræden m.v.
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1995. Dog træder § 4, § 8, nr. 5, og § 10 først i kraft den 1. juli 1996.
Samtidig ophæves teknisk forskrift nr. 2 af 14. marts 1986 om anvendelse, opbevaring og indkøb af farlige kemikalier, stoffer og materialer til brug om bord i skibe, dog ikke for Grønland.
Bekendtgørelsen gælder ikke for skibe hjemmehørende i Grønland.
§ 62
i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9. juli 1993 som senest ændret ved lov nr. 438 af 1. juni 1994, fastsættes: Anvendelsesområde
pre_paragraph I medfør af § 4, § 5 og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj 1995 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995, samt efter bemyndigelse fra miljø- og energiministeren i henhold til § 22 a, § 45, og § 61 og
Søfartsstyrelsen, den 22. september 1995, den 22. september 1995
/Hans Christensen Ole Lyngenbo/
Bilag 1
En leverandørbrugsanvisning »(sikkerhedsdatablad)» skal i overensstemmelse med Arbejdsministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om stoffer og materialer have følgende overskrifter og indeholde oplysninger om: 1) Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren, herunder oplysninger om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. 2) Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer. 3) Fareidentifikation. 4) Førstehjælpsforanstaltninger. 5) Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand. 6) Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild. 7) Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring. 8) Eksponeringskontrol/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler. 9) Fysisk-kemiske egenskaber.
- Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand.
- Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen.
- Miljøoplysninger, om et stof eller materiale, når dette kan være farligt for miljøet, jf. Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering, mærkning og emballering.
- Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse.
- Transportoplysninger.
- Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om f.eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v..
- Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995