Bekendtgørelse om ophørsstøtte til jordbrugere
BEK nr 809 af 12/10/1995
§ 1
Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet) træffer afgørelse om ydelse af ophørsstøtte efter reglerne i lovenog denne bekendtgørelse. Strukturdirektoratet udøver landbrugs- og fiskeriministerens beføjelser efter lovens § 2, stk. 2, § 5, stk. 1 og 2, § 8, § 10, § 14 og § 20, stk. 7.
Ansøgning om ophørsstøtte skal udfærdiges på et særligt skema med bistand af en særligt sagkyndig, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. Ansøgningen skal attesteres af den særligt sagkyndige.
Ansøgningen skal være indgivet til Strukturdirektoratet inden ophørstidspunktet og senest den 31. december 1998.
§ 2
Ved en jordbrugsbedrift forstås i loven og denne bekendtgørelse en bedrift, der anvendes til landbrug eller gartneri, og som omfatter mindst en ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Bedriften omfatter alle ejendomme og arealer, der lovligt drives sammen. Bedrifter, der udelukkende anvendes til skovbrug, er ikke omfattet af loven og denne bekendtgørelse.
For bedrifter, der drives af flere personer i fællesskab, kan Strukturdirektoratet efter ansøgning tillade andre afgrænsninger af bedriften og bedriftens arealer.
§ 3
Ved ophørstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor ansøgeren ophører med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed.
Betingelser for ophørsstøtte
Betingelser for ophørsstøtte
§ 4
Opfyldelse af kravet om jordbrug som hovederhverv, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, og lovens § 4, stk. 1, nr. 2, opgøres på grundlag af reglerne herom i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994, og de i medfør af nævnte lov fastsatte regler.
Overtager af frigjorte arealer skal forpligte sig til at have jordbrug som hovederhverv på den bedrift, der omfatter de frigjorte arealer, i 5 år fra overtagelsen.
Ved godtgørelsen af at hovederhvervskravet er opfyldt, kan Strukturdirektoratet godkende, at posterne i regnskabet i enkelte år korrigeres for ekstraordinære forhold i forbindelse med sygdom, sygdom i besætningen, høsttab, indkøringstab i forbindelse med investeringer, brand og lignende. Det er en betingelse, at de ekstraordinære forhold kan dokumenteres.
Hvis driften af ejendommen helt eller delvist forestås af et selskab, der er etableret med henblik herpå, anses kravet om jordbrug som hovederhverv for opfyldt, når jordbrugeren har en bestemmende indflydelse i selskabet og selv deltager aktivt i driften i et omfang, der svarer til kravet om jordbrug som hovederhverv i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, og lovens § 4, stk. 1, nr. 2.
Strukturdirektoratet kan efter ansøgning tillade, at reglerne i lovens § 3 med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse for efterlevende samlevere.
§ 5
Bedriftens arealer omfatter ikke bygningslodden og skov. Bygningslodden omfatter bygninger, have, gårdsplads, adgangsvej m.v. Skov omfatter fredskovspligtige arealer og arealer, der er bevokset med træarter, der kan udvikle en sluttet skov af højstammede træer.
§ 6
Ansøger kan ud over bygningslodden og skov, jf. § 5, bevare rådighed over et areal på indtil 10 pct. af bedriftens areal, dog højst 1 ha.
Arealet, jf. stk. 1, skal ligge i tilknytning til bygningslodden og må ikke anvendes til erhvervsmæssig landbrugs- eller gartnerivirksomhed.
§ 7
Bedriftens arealer skal i hele støtteperioden, dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet, være afhændet eller bortforpagtet til en overtager, der er godkendt af Strukturdirektoratet.
Bedriftens arealer, der afhændes efter lovens § 2, stk. 2, skal afhændes ved tinglyst overdragelsesdokument.
Bedriftens arealer, der bortforpagtes efter lovens § 2, stk. 2, skal bortforpagtes ved en gensidigt uopsigelig forpagtningskontrakt. Forpagtningskontrakten skal være tinglyst og have en varighed, der dækker støtteperioden, dog mindst 5 år fra ophørstidspunktet.
§ 8
Erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter al erhvervsaktivitet inden for den primære landbrugs- og gartneriproduktion, herunder arbejde, der erstatter en jordbrugers normale arbejdsindsats på bedriften, herunder maskinstationsvirksomhed, vikararbejde og lignende.
Bedriftens tilforpagtede arealer skal opsiges med virkning senest fra ophørstidspunktet.
Ansøger må ikke påbegynde nye landbrugs- eller gartneriaktiviteter i afviklingsperioden, jf. lovens § 2, stk. 3.
§ 9
De ved ophøret frigjorte arealer omfatter bedriftens arealer, som ansøger anvender til landbrugs- eller gartnerivirksomhed, og som afhændes eller bortforpagtes ved ophøret.
Tilforpagtede arealer, hvor forpagtningskontrakten opsiges eller udløber ved ophøret, indgår kun i det frigjorte areal i det omfang, de ønskes medregnet ved opgørelsen af ophørsstøtten.
§ 10
Overtagers frasalg eller bortforpagtning i henhold til lovens § 2, stk. 4, kan ske, hvis det frigjorte areal fra ansøgers bedrift herefter er mindst 24 ha.
Frasolgte eller bortforpagtede arealer, jf. stk. 1, indgår ikke i bedriftens areal, jf. lovens § 2, stk. 2, eller de frigjorte arealer, jf. lovens § 10.
§ 11
Uddannelseskravet, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, hvis overtager opfylder et af de nedenfor i stk. 2-3 fastsatte uddannelseskrav.
Hvis bedriften overvejende skal anvendes til landbrug, skal overtager have gennemført
- driftslederuddannelsen (Grønt bevis), eller
- uddannelsen som agronom samt mindst 22 måneders praktik, der kan godkendes efter reglerne for praktik i forbindelse med erhvervelse af »Grønt bevis«, eller
- uddannelsen som jordbrugstekniker i retningen landbrugstekniker.
Hvis bedriften overvejende skal anvendes til planteskole, frilands- eller væksthusgartneri eller frugt- eller bæravl, skal overtager have gennemført
- uddannelsen som jordbrugstekniker i retningen gartneritekniker eller tilsvarende kursus, eller
- uddannelsen som hortonom samt mindst 22 måneders praktik, der kan godkendes efter reglerne for praktik i forbindelse med de under nr. 1 nævnte uddannelser.
Uddannelseskravet efter stk. 1-3 anses for opfyldt, hvis overtager har gennemgået en tilsvarende uddannelse i et af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes øvrige medlemslande.
For personer født før 1958 anses uddannelseskravet endvidere for opfyldt, hvis det godtgøres, at overtager er i besiddelse af tilstrækkelige faglige kvalifikationer, herunder har gennemgået en praktisk og/eller teoretisk uddannelse inden for landbrug eller gartneri i en periode på mindst 4 år inden for de seneste 10 år.
Strukturdirektoratet kan gøre undtagelse fra kravene i stk. 2-5.
§ 12
Hvis de frigjorte arealer ikke afhændes ved jordfordeling, skal udvidelsen af overtagers bedrift, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 1, ske ved,
- at overtagers egen bedrift udvides med mindst 10 ha frigjort areal, eller
- at ansøgers bedrift overtages og udvides med mindst 10 ha.
Hvis det samlede frigjorte areal fra ansøgers bedrift er mindre end 10 ha, anses kravet om udvidelse, jf. stk. 1, dog for opfyldt, hvis overtagers bedrift udvides med hele det frigjorte areal og med i alt mindst 5 ha.
§ 13
Den samlede årlige arbejdsindsats på overtagers bedrift beregnes for bedriftens enkelte driftsgrene på grundlag af normtimetal. Ved opgørelsen af arbejdsindsatsen, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 2, kan alene medregnes arbejde, der udføres på bedriften af overtager.
I særlige tilfælde kan Strukturdirektoratet efter ansøgning tillade afvigelser fra normtimetallet, hvis bedriftens mekaniseringsgrad afviger væsentligt fra det sædvanlige for en bedrift af samme type og størrelse.
Hvis driften af ejendommen helt eller delvist forestås af et selskab, der er etableret med henblik herpå, anses kravet om, at overtagers bedrift skal have en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en årlig arbejdsindsats af overtager på mindst en årsarbejdsenhed, for opfyldt, hvis overtager har en bestemmende indflydelse i selskabet og selv deltager aktivt i driften i et omfang, der svarer til kravet i lovens § 4, stk. 2, nr. 2.
§ 14
Hvis bedriften inden ophørstidspunktet drives af flere personer i fællesskab, eller de frigjorte arealer efter ophørstidspunktet indgår i et fællesskab, afgør Strukturdirektoratet efter en konkret vurdering, om betingelserne i lovens § 4, stk. 2, kan anses for opfyldt.
§ 15
Frigjorte arealer kan afhændes ved jordfordeling. Ved afhændelse af frigjorte arealer i en jordfordeling kan forpligtelsen på de frigjorte arealer overføres til et areal af mindst samme størrelse på en eller flere bedrifter, der indgår i jordfordelingen.
Kravet om arealudvidelse anses for opfyldt, hvis de bedrifter, der ved jordfordelingen suppleres med frigjorte arealer, tilsammen udvides med mindst 10 ha.
Frigjorte arealer kan indgå i en almindelig udveksling af jordlodder (f.eks. mageskifte). Ved udvekslingen kan forpligtelsen på de frigjorte arealer, der indgår i udvekslingen, overføres til arealer af tilsvarende størrelse på overtagers bedrift.
§ 16
Frigjorte arealer, der overtages efter reglerne i lovens §§ 4 og 5, skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden, dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet, dyrkes jordbrugsmæssigt samt miljømæssigt forsvarligt af overtager.
Ved jordbrugsmæssig dyrkning forstås, at arealerne anvendes jordbrugsmæssigt i overensstemmelse med reglerne efter lov om landbrugsejendomme.
Ved miljømæssig forsvarlig dyrkning forstås, at arealerne dyrkes i overensstemmelse med reglerne efter lov om miljøbeskyttelse, lov om landbrugsejendomme og lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
§ 17
Hvis frigjorte arealer overdrages til anvendelse uden for landbrug og gartneri efter lovens § 6, skal ansøger godtgøre, at der ikke kan findes en overtager efter reglerne i lovens §§ 4 og 5.
Frigjorte arealer, der overdrages til anvendelse uden for landbrug og gartneri, skal anvendes under iagttagelse af reglerne efter kapitlerne 3 og 7 i lov om planlægning. Arealerne kan anvendes til skovtilplantning, naturområder, rekreative formål eller lignende. Ophævelse af landbrugspligten på de frigjorte arealer sker efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.
§ 18
Ved tinglysning, jf. lovens § 9, anvendes en af Strukturdirektoratet udarbejdet deklaration.
Beregning og udbetaling af ophørsstøtte
Beregning og udbetaling af ophørsstøtte
§ 19
Ansøger skal fra 1. januar 1993 og indtil ophørstidspunktet have drevet et areal svarende til det frigjorte areal, der lægges til grund ved støtteberegningen.
Ophørsstøtte kan kun ydes til en ansøger pr. bedrift.
§ 20
Ophørsstøtten kan en gang årligt med virkning fra den 1. januar i det pågældende år forhøjes som følge af en ændret landbrugsomregningskurs eller en ændring i det årlige maksimumbeløb for EU-medfinansiering.
§ 21
Hvis støtteperioden er længere end 10 år, fordeles det samlede støttebeløb, jf. lovens § 11, stk. 2, over hele støtteperioden. Den årlige støtte beregnes ud fra forholdet mellem en 10-års periode og den faktiske støtteperiode.
§ 22
Hvis ophørsstøtte, arbejdsindkomst og dagpenge ved sygdom tilsammen årligt overstiger det maksimale beløb, der kan udbetales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., reduceres ophørsstøtten. Reduktionen udgør det beløb, hvormed de nævnte indtægtskilder tilsammen overstiger den maksimale arbejdsløshedsdagpengesats.
Hvis støttemodtager modtager anden indkomst fra det offentlige efter stk. 3, reduceres ophørsstøtten med et hertil svarende beløb.
Som anden indkomst fra det offentlige anses efterløn, delefterløn, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge ved fødsel, overgangsydelse, førtidspension, delpension, revalideringsydelse, orlovsydelse, etableringsydelse, statens uddannelsesstøtte og lignende. Arbejdsindkomst, dagpenge ved sygdom og kontanthjælp anses ikke som anden indkomst fra det offentlige.
Som anden indkomst anses endvidere støtte til ophør med mælkeproduktion efter bekendtgørelse nr. 670 af 2. oktober 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 17. december 1991, og bekendtgørelse nr. 873 af 17. november 1993 om godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion.
Hvis støttemodtager modtager eller har modtaget indkomst efter stk. 4, reduceres ophørsstøtten med et hertil svarende beløb. Hvis perioden mellem ophør med mælkeproduktion og ophør som jordbruger overstiger et år, nedsættes beløbet i forhold til periodens længde. Hvis perioden overstiger 5 år, reduceres ophørsstøtten ikke.
§ 23
Strukturdirektoratet udbetaler ophørsstøtten. Udbetalingen sker månedligt bagud til støttemodtagers konto i et pengeinstitut i Danmark. Udbetalingen kan endvidere ske til støttemodtagers konto i et pengeinstitut i et af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes øvrige medlemslande, hvis dette kan ske uden ekstra udgift for staten.
Udbetaling af ophørsstøtte kan tidligst ske, når overtager er godkendt af Strukturdirektoratet.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 24
Ved støttemodtagers død kan den efterlevende ægtefælle efter ansøgning overtage ophørsstøtten ved at indtræde i støttemodtagers forpligtelser og rettigheder.
Strukturdirektoratet kan tillade, at bestemmelsen i stk. 1 med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse for efterlevende samlevere.
§ 25
Støttemodtageren skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring til Strukturdirektoratet om, hvorvidt betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og lovens § 2, stk. 2, fortsat opfyldes.
Støttemodtageren er i hele støtteperioden pligtig at underrette Strukturdirektoratet, hvis betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og lovens § 2, stk. 2, ikke længere opfyldes.
§ 26
Overtagere efter lovens §§ 4 og 5 skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring til Strukturdirektoratet om, hvorvidt betingelserne i henhold til lovens § 4, § 5 og § 7, stk. 1, fortsat opfyldes.
Overtagere efter lovens § 6 skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring til Strukturdirektoratet om, hvorvidt betingelserne i henhold til lovens § 7, stk. 2, fortsat opfyldes.
§ 27
Strukturdirektoratet eller den, Strukturdirektoratet bemyndiger dertil, foretager den kontrol, der er nævnt i lovens § 17. Ejendommenes og bedrifternes indehavere eller forpagtere og de på bedrifterne beskæftigede personer har pligt til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i lovens § 17, stk. 1, nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende myndigheder.
Strukturdirektoratet kan indhente oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne som nævnt i lovens § 17, stk. 5.
§ 28
Strukturdirektoratet træffer afgørelse om bortfald og tilbagebetaling af ophørsstøtte, jf. lovens § 18, stk. 1 og 4.
Ophørsstøtten kan helt eller delvist bortfalde, og den ydede ophørsstøtte kan helt eller delvist kræves tilbagebetalt, med tillæg af renter, hvis
- støttemodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, jf. lovens § 18, stk. 1, eller
- betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, eller lovens § 2, stk. 2, ikke længere opfyldes, jf. lovens § 18, stk. 4.
Det i stk. 2 nævnte rentetillæg beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.
Bestemmelserne i stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis frigjorte arealer, der er afhændet til overtager, som følge af kreditforfølgning overdrages til en overtager, der ikke er godkendt af Strukturdirektoratet.
Bestemmelserne i stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis frigjorte arealer eksproprieres.
§ 29
Strukturdirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 30
Efter lovens § 20, stk. 1, straffes den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne bekendtgørelse, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Efter lovens § 20, stk. 2, straffes den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne bekendtgørelse, med bøde. Det samme gælder den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Den, der overtræder lovens § 8, stk. 3, straffes med bøde. Den, der undlader at efterkomme påbud efter lovens § 8, stk. 4, straffes med bøde. Den, der undlader at efterkomme en fastsat frist efter lovens § 8, stk. 5, straffes med bøde.
Den, der overtræder lovens § 17, stk. 4, straffes med bøde.
Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der efter lovens § 20, stk. 6, pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 31
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. oktober 1995.
Bekendtgørelse nr. 703 af 25. juli 1994 om ophørsstøtte til jordbrugere ophæves.
Ansøgere, der er ophørt inden den 21. oktober 1995, og som har fået afslag på ansøgning om ophørsstøtte alene på grund af, at den erhvervsmæssige landbrugs- og gartnerivirksomhed er ophørt efter afhændelse eller bortforpagtning af bedriftens arealer, vil kunne få behandlingen af ansøgningen genoptaget efter reglerne i lov nr. 396 af 14. juni 1995 og denne bekendtgørelse.
Ansøgere, der ønsker behandlingen af ansøgningen genoptaget efter stk. 3, skal over for Strukturdirektoratet fremsætte anmodning herom senest den 1. december 1995.
Ved opfyldelse af betingelsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., om at forpagtningskontrakten skal være tinglyst og have en varighed, der dækker støtteperioden, dog mindst 5 år fra ophørstidspunktet, anvendes ophørstidspunktet som fastsat i § 3 i denne bekendtgørelse.
Ved opfyldelse af betingelsen i lovens § 2, stk. 2, om at bedriftens arealer i hele støtteperioden, dog mindst 5 år fra ophørstidspunktet, skal være afhændet eller bortforpagtet til en godkendt overtager, anvendes ophørstidspunktet som fastsat i § 3 i denne bekendtgørelse.
Ved opfyldelse af betingelsen i lovens § 9 om tinglysning af deklaration skal deklarationen være tinglyst på den eller de faste ejendomme, som omfatter bedriftens arealer, i hele støtteperioden, dog mindst 5 år fra ophørstidspunktet, jf. § 3 i denne bekendtgørelse.
Ophørsstøtten for ansøgere, der efter genoptagelse efter stk. 3 har fået tilsagn om ophørsstøtte, beregnes på grundlag af det frigjorte areal, der er opgivet i ansøgningen.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 12. oktober 1995, den 12. oktober 1995
/Henrik Dam Kristensen Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995