TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af ydelser m.v. efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og om regulering af takster for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration

BEK nr 821 af 23/10/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Med virkning for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 1996 eller senere fastsættes følgende:

  1. Det i lovens § 41, stk. 3, nævnte maksimumbeløb for årsløn forhøjes til 303.000 kr.
  1. Det i lovens § 41, stk. 4, nævnte minimumbeløb for årsløn forhøjes til 113.000 kr.
  1. Den i lovens § 41, stk. 5, nævnte årsløn for personer forsikret efter § 8 forhøjes til 113.000 kr.
  1. Den i lovens § 33, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for men forhøjes til 367.000 kr.
  1. Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til 95.000 kr.

§ 2

Grundlønnen for beregning af regulering af løbende ydelser for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 1996 eller senere er den efter lovens § 41, stk. 1-5, fastsatte årsløn multipliceret med 293.000/303.000.

§ 3

Maksimumtaksten for erstatning af brillestel er 750 kr., jf. lovens § 30, stk. 5. Arbejdsskader indtruffet i tiden 31. januar 1995 til 31. december 1995

§ 4

Løbende årlig ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade udbetales med virkning fra 1. januar 1996 med et tillæg på 3,4 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 2

Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 1996 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes påbegyndelse, dog tidligst fra 1. januar 1996.

Stk. 3

Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 95.000 kr. Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 1993 til 30. januar 1995

§ 5

Løbende årlig ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade udbetales med virkning fra 1. januar 1996 med et tillæg på 3,4 pct. til den efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 2, fastsatte grundydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 2

Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 1996 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes påbegyndelse.

Stk. 3

Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 95.000 kr. Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1978 til 31. december 1992

§ 6

Løbende årlig ydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven udbetales med virkning fra 1. januar 1996 med et tillæg på 3,4 pct. til den efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 1, fastsatte grundydelse.

Stk. 2

Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 1996 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes påbegyndelse.

Stk. 3

Den i arbejdsskadeforsikringslovens § 28, stk. 3, nævnte ydelse for men forhøjes til 36.500 kr.

Stk. 4

Det i arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 95.000 kr. Ulykkestilfælde indtruffet i tiden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978

§ 7

Løbende rente efter ulykkesforsikringsloven udbetales med virkning fra 1. januar 1996 med et tillæg på 3,4 pct. til den efter arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 1, og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 1, fastsatte grundrente.

Stk. 2

Fastsættes en løbende rente den 1. januar 1996 eller senere i anledning af ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1978, udbetales den rente, der svarer til den efter arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 1, og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 1, fastsatte grundløn med et tillæg på 3,4 pct. fra tidspunktet for rentens påbegyndelse, dog tidligst fra den 1. januar 1996.

Stk. 3

Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer tegnet efter ulykkesforsikringslovens §§ 55, 58, 59 og 74, jf. lovens § 72, stk. 4. Kost og logi » § 8. Værdien af kost og logi fastsættes til 23.400 kr. årligt for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, herunder mandskab ombord på skibe, jf. lovens § 41, stk. 2. Værdien af kosten alene fastsættes til 52 kr. pr. dag.« Afrunding

§ 9

Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb. Regulering af takster for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration

§ 10

Betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration af sager vedrørende statsinstitutioner og vedrørende offentlige erstatningsordninger, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 929 af 14. november 1994, sker efter følgende takster:

  1. skader på hjælpemidler, briller m.v. 686 kr.
  1. ulykkestilfælde 1.153 kr.
  1. erhvervssygdomme 2.110 kr.

§ 11

Betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration af sager vedrørende forsikringsselskaber m.v. sker efter følgende takster:

  1. skader på hjælpemidler, briller m.v. 1.289 kr.
  1. ulykkestilfælde 1.848 kr.
  1. erhvervssygdomme 2.594 kr.

§ 12

Betalingen for Den Sociale Ankestyrelses administration af alle sager sker efter følgende takst: 4.436 kr. Beløb efter lovens § 66

§ 13

For udtalelser efter lovens § 66 fastsættes betalingen til 4.000 kr. Beløbet indbetales samtidig med anmodning om udtalelsen. Ikrafttræden

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996 og har virkning fra den 1. januar 1996.

pre_paragraph I medfør af § 42, stk. 3, og § 53, stk. 2, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 929 af 14. november 1994, § 6, stk. 3 og § 8, stk. 3, fastsættes følgende: Arbejdsskader indtruffet 1. januar 1996 eller senere


Arbejdsskadestyrelsen, den 23. oktober 1995, den 23. oktober 1995

/F. B. Svarrer Preben K. Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om regulering af ydelser m.v. efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og om regulering af takster for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration | TheLawyer.sh