Bekendtgørelse om overskud, sideordnet virksomhed og energirådgivning i elforsyningsvirksomheder
BEK nr 874 af 20/11/1995
§ 1
Elforsyningsvirksomheder kan i prisen for produktion, transmission, distribution og salg af elektricitet udover de i elforsyningslovens § 9, stk. 1 og 3, nævnte nødvendige omkostninger indregne et overskud efter nedenstående bestemmelser.
Virksomheder, som alene leverer under 20 GWh elektricitet årligt, kan dog ikke indregne overskud efter disse bestemmelser.
§ 2
Elforsyningsvirksomheder kan indregne et rimeligt overskud, når dette er fremkom-met ved en reduktion af omkostningerne gennem ralionaliseringsforanstaltninger, samarbejde med andre elforsyninger eller andre lignende foranstaltninger, som er gennemført efter den 1. juli 1995.
Elforsyningsvirksomheder, som tidligere har gennemført væsentlige omkostningsreduktioner af den i stk. 1 nævnte karakter, kan indregne et rimeligt overskud.
Størrelsen af et rimeligt overskud efter stk. 1 og 2 fastlægges under hensyntagen til, hvad virksomheden ville kunne indtjene på et marked med virksom konkurrence, og til forsyningsvirksomhedens risikoforhold.
§ 3
Elforsyningsvirksomheden skal anmelde sin beslutning om at indregne overskud til Elprisudvalget.
Elprisudvalget godkender overskuddets størrelse og indregning i elpriserne.
Elforsyningsvirksomheden må ikke indregne overskuddet i elpriserne, før Elprisudvalget har givet sin godkendelse.
Sideordnede virksomheder
Sideordnede virksomheder
§ 4
Elforsyningsvirksomheder kan udover levering af elektricitet og fjernvarme her i landet udøve erhvervsmæssig virksomhed indenfor de i stk. 2 og 3 nævnte områder. Det er en betingelse for at udøve pågældende aktivitet, at den har en naturlig tilknytning til hovedvirksomheden eller giver mulighed for at udnytte særlig ekspertise i elforsyningen, og at aktiviteten er i overensstemmelse med elforsyningslovens formål.
Elforsyningsvirksomheder kan her i landet udøve aktiviteter på følgende områder:
- udnyttelse af overskudsvarme fra kraftvarmeværker til procesvarmeformål,
- udvikling, produktion og salg af vedvarende energianlæg,
- projektering, opførelse og drift af ikke elværksejede elproducerende anlæg og af eltransmitterende og -distribuerende anlæg og varmeefektiviserende anlæg i eller for institutioner og andre erhvervsvirksomheder end elforsyningen,
- fremstilling, salg og installation af energiudstyr såsom måleudstyr, varmepumper og specialudstyr til maskineri samt energitjenester i forbindelse med aktiviteter i tilknytning til den integrerede ressourceplanlægning, jf. bestemmelserne i elforsyningslovens § 13 a,
- etablering og drift af vejbelysning,
- anden virksomhed indenfor de i stk. 1 nævnte rammer efter Elprisudvalgets bestemmelse.
Elforsyningsvirksomhederne kan i udlandet udover de i stk. 2, nr. 1-6, nævnt aktiviteter udøve virksomhed indenfor el- og kraftvarmeforsyning og energirådgivning.
Virksomheden kan udøves af elforsyningsvirksomheden alene eller sammen med andre.
§ 5
De i § 4 nævnte aktiviteter skal udøves i et eller flere selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Elprisudvalget kan bestemme, at forskellige aktiviteter, som udøves af samme elforsyningsvirksomhed, skal udøves i forskellige selvstændige selskaber, når udvalget anser det for nødvendigt af hensyn til risiko- og konkurrenceforhold.
En aktivitet skal ikke udskilles efter bestemmelserne i stk. 1, hvis den årlige omsætning ikke overstiger 500.000 kr.
Aktiviteter, som elforsyningsvirksomheden har påbegyndt før den 1. juli 1995, skal ikke udskilles efter bestemmelserne i stk. 1. Elprisudvalget kan dog efter en vurdering i det enkelte tilfælde give pålæg om, at en aktivitet af særlig omfattende karakter, herunder under hensyn til risiko- og konkurrenceforhold, skal udskilles efter en frist på mindst 1 år fra pålæggets dato. Ved overtagelsen af driften overtager det selvstændige selskab alle elforsyningsvirksomhedens rettigheder og forpligtelser vedrørende aktiviteten. Kreditorer ifølge fordringer, der er stiftet før udskillelsestidspunktet, kan dog fortsat holde sig til elforsyningsvirksomheden.
Aktiviteter, der ikke skal udskilles i selvstændige selskaber, er omfattet af bestemmelserne i §§ 6-9. Bestemmelserne i § 12 om regnskabsmæssig udskillelse fra elforsyningsvirksomheden finder tilsvarende anvendelse.
§ 6
Elforsyningsvirksomheder må til investeringer i sideordnede aktiviteter kun anvende midler, der er tilvejebragt i overensstemmelse med reglerne om overskud i §§ 2-3, samt fri egenkapital (indskudskapital, ikke udbetalt afkast af egenskapital samt overskud, som var etableret før 1. januar 1977).
§ 7
Elforsyningsvirksomheder kan investere i sideordnede aktiviteter ved kapitalindskud, långivning eller garantistillelse. Investeringerne kan afholdes ved påbegyndelsen af aktiviteten eller senere.
Det er en betingelse for at investere i en sideordnet aktivitet, at investeringen ud fra almindeligt kendskab til forholdene på pågældende marked på investeringstidspunktet må forventes af give en normal forrentning efter sædvanlige forretningsmæssige principper.
Elforsyningsvirksomheder må ikke ved deres investeringer i sideordnede aktiviteter eller ved fakturering af ydelser mellem elforsyningsvirksomheden og den sideordnede aktivitet påføre andre virksomheder urimelig konkurrence eller påføre forsyningsvirksomheden en urimelig økonomisk risiko.
§ 8
Elforsyningsvirksomhedens beslutning om at investere i sideordnede aktiviteter, og herunder både investeringer ved påbegyndelsen af en aktivitet og senere investeringer i en aktivitet, skal anmeldes til Elprisudvalget.
Investeringer i et senere regnskabsår i en allerede påbegyndt aktivitet er ikke anmeldelsespligtige, hvis de ikke i alt overstiger 500.000 kr. i samme regnskabsår. Elprisudvalget kan træffe bestemmelse om, at senere anmeldelsespligtige investeringer i en aktivitet skal anmeldes samlet for hvert regnskabsår.
Når elforsyningsvirksomheden påbegynder en sideordnet aktivitet, skal virksomheden samtidig med anmeldelsen af investeringen efter stk. 1 meddele Elprisudvalget oplysninger om aktiviteten, herunder fremsende vedtægter for det selvstændige selskab, hvor et sådant selskab oprettes.
Elforsyningsvirksomhederne skal inden 1. januar 1996 fremsende oplysninger til Elprisudvalget om eksisterende sideordnede aktiviteter, som er påbegyndt før den 1. juli 1995.
Hvis der efterfølgende sker væsentlige ændringer i karakteren eller omfanget af en aktivitet, skal elforsyningsvirksomheden oplyse Elprisudvalget herom.
Elforsyningsvirksomheden fremsender en gang årligt oplysninger til Elprisudvalget om sine selvstændige selskaber og sine ikke udskilte sideordnede virksomheder. Elprisudvalget kan undtage sideordnede virksomheder med beskeden årlig omsætning herfra.
§ 9
Elprisudvalget påser, at de anmeldte og oplyste forhold er i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 4-7. Elprisudvalget påser herunder,
- at den pågældende aktivitet er omfattet af bestemmelserne i § 4,
- at bestemmelserne i §§ 5, 6 og 7, stk. 1, om udskillelse i selvstændige selskaber og om tilvejebringelse af kapital er overholdt og
- at det er sandsynliggjort, at investeringen er i overensstemmelse med de i § 7, stk. 2 og 3, nævnte principper.
Energirådgivning m.v.
Energirådgivning m.v.
§ 10
Elforsyningsvirksomheder kan tilbyde elforbrugere følgende ydelser:
- energirådgivning,
- finansiering af elbesparende foranstaltninger (tredjepartsfinansiering) og
- andre lignende foranstaltninger til at fremme besparelser i elforbruget.
Elforsyningsvirksomhedens udgifter ved at levere de nævnte ydelser skal prissættes overfor modtageren efter forretningsmæssige principper.
Ydelserne skal dog ikke prissættes efter stk. 2, hvis der på grund af ydelsens karakter ikke kan kræves betaling herfor, eller hvis der er tale om opsøgende energirådgivning, der alene har til formål at rådgive modtageren om effektiv energianvendelse og identificere mulighederne for energibesparelser. Elforsyningsvirksomheden kan i elprisen indregne nødvendige udgifter ved de her omhandlede ydelser.
§ 11
Elforsyningsvirksomheder må ikke ved leveringen af ydelser, som omfattes af § 10, stk. 2, påføre andre virksomheder, der erhvervsmæssigt udbyder tilsvarende ydelser, urimelig konkurrence eller påføre forsyningsvirksomheden en urimelig økonomisk risiko.
Afregning af lån og andre ydelser fra elforsyningsvirksomheden til de i stk. 1 nævnte aktiviteter skal ske ud fra forretningsmæssige principper. Fordeling af fællesomkostninger mellem elforsyningsvirksomheden og aktiviteterne skal ske efter rimelige, driftsøkonomiske principper.
Elprisudvalget fastsætter retningslinier om kalkulation af priser for de omhandlede ydelser.
§ 12
Hvis omsætningen i ydelser, der efter § 10, stk. 2, skal prissættes overfor modtageren, udgør over 500.000 kr. årligt, skal akviteterne udskilles regnskabsmæssigt fra elforsyningsvirksomheden.
Elprisudvalget fastsætter retningslinier om regnskabernes udformning.
§ 13
Elforsyningsvirksomhedens beslutning om at iværksætte de i § 10 nævnte ydelser skal anmeldes til Elprisudvalget.
Elprisudvalget kan bestemme, at ydelser med en mindre årlig omsætning eller udgift ikke skal anmeldes.
Elprisudvalget træffer bestemmelse om, i hvilket omfang ydelser, der er påbegyndt før 1. juli 1995, skal anmeldes.
Eksisterende aktiviteter, der er påbegyndt før denne bekendtgørelses ikrafttræden, omfattes af bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1-2, fra den 1. januar 1996. Elprisudvalget kan efter ansøgning forlænge fristen, hvis omstændighederne taler for det.
Pålæg om ændring
Pålæg om ændring
§ 14
I medfør af § 10, stk. 4, i elforsyningsloven kan Elprisudvalget give elforsyningsvirksomheden pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter, hvis udvalget finder, at pågældende priser, betingelser eller aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i lovens §§ 9-9 c, jf. bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, og hvis forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør. Hvis en godkendelse til indregning af overskud efter lovens § 9, stk. 2, jf. §§ 2-3 i denne bekendtgørelse, fører til urimelig kapitaldannelse i elforsyningsvirksomheden, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvist anvendes til nedsættelse af elprisen.
Særlige bestemmelser
Særlige bestemmelser
§ 15
Elprisudvalget afgiver periodiske redegørelser om opsamlingen af overskud og prognoser for den fremtidige udvikling heri til miljø- og energiministeren efter ministerens nærmere bestemmelse. Elprisudvalget skal herunder særligt underette miljø- og energiministeren om, hvorvidt og i givet fald hvornår det må forventes, at den samlede opsamling vil overstige 1 mia. kr., og om baggrunden herfor.
Elprisudvalget afgiver en årlig beretning til miljø- og energiministeren om administrationen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse efter retningslinier, fastsat af ministeren.
Miljø- og energiministeren kan anmode Elprisudvalget om redegørelser om forhold i øvrigt, der omfattes af denne bekendtgørelse.
Miljø- og Energiministeren afgiver en årlig redegørelse til Folketingets Energipolitiske Udvalg på grundlag af de ovennævnte oplysninger.
§ 16
Elprisudvalget træffer nærmere bestemmelse om anmeldelser efter §§ 3, 8 og 13 og oplysninger efter § 8, stk. 3-6, samt om fornøden dokumentation for de anmeldte eller oplyste forhold.
Elprisudvalget kan i godkendelser stille fornødne vilkår til at sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
§ 17
Med bøde straffes den, der
- undlader at foretage anmeldelse eller meddele oplysninger i forhold efter §§ 3, 8 og 13,
- tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse eller
- undlader at efterkomme påbud, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet bødeansvar.
§ 18
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1995.
Miljø- og Energiministeriet, den 20. november 1995, den 20. november 1995
/Svend Auken Flemming G. Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995