TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (*

BEK nr 962 af 12/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på livsforsikringsselskaber, som udøver skadesforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse 1 og 2 (syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed).

Stk. 2

Ved livsforsikringsselskaber forstås livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt filialer af udenlandske livsforsikringsselskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet.

§ 2

Selskabet skal udøve syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden således, at

  1. overskuddet hidrørende fra livsforsikringsvirksomheden kommer de livsforsikrede til gode, på samme måde som hvis selskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed,
  1. de finansielle minimumsforpligtelser, navnlig den solvensmargen, der påhviler en af virksomhedsformerne, ikke bæres af den anden form for virksomhed, og
  1. de respektive interesser i øvrigt sikres for selskabets forsikrede inden for såvel livsforsikringsvirksomheden som syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.

§ 3

Selskabet skal udarbejde årsregnskab i overensstemmelse med de regnskabsregler, der gælder for livsforsikringsselskaber.

Stk. 2

Selskabet skal opgøre det forsikringstekniske resultat særskilt for henholdsvis livsforsikringsvirksomheden og syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.

§ 4

Selskabets ansvarshavende aktuar skal over for Finanstilsynet redegøre for

  1. metoderne til beregning af hensættelserne vedrørende syge- og ulykkesforsikringer,
  1. anvendelsen af det forsikringstekniske resultat vedrørende syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden og
  1. i hvilket omfang ændringer i selskabets egenkapital hidrører fra syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.

§ 5

De i § 4 nævnte redegørelser gives i den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Finanstilsynet, jf. § 89, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed.

§ 6

Inden indgåelse af skadesforsikringsaftaler skal selskabet, udover de oplysninger, der skal gives i henhold til § 256 i lov om forsikringsvirksomhed, tydeligt informere forsikringstagerne om forskellen i tilsynsreglerne mellem livsforsikringer og syge- og ulykkesforsikringer.

§ 7

Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 4, § 89, stk. 7, § 219 og § 260, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994 som ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (* | TheLawyer.sh