Bekendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed (*

Denne bekendtgørelses regler finder anvendelse på livsforsikringsvirksomhed.

Ved forsikringsselskaber forstås i denne bekendtgørelse livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt filialer af udenlandske livsforsikringsselskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet. Grundlagsrente

Ved indgåelse af en forsikringsaftale eller ændring heraf skal den eller de rentesatser (grundlagsrente), der lægges til grund ved beregningen af livsforsikringshensættelserne og præmierne, vælges med forsigtighed.

Grundlagsrenten, jf. stk. 1, må endvidere ikke overstige den i stk. 3 fastsatte maksimale rentesats. Den maksimale rentesats kan variere efter, i hvilken valuta forsikringsaftalen er indgået.

For forsikringsaftaler, der indgås i danske kroner eller i anden valuta, fastsættes den maksimale rentesats til 3 pct. p.a. inkl. et garanteret omkostnings- og sikkerhedstillæg, som måtte være indeholdt i grundlagsrenten.

Et forsikringsselskab må ikke indgå forsikringsaftaler, hvorved selskabet afskærer sig fra at ændre grundlagsrenten for fremtidige præmieforhøjelser, bonustilskrivninger m.v.

Der kan dog indgås forsikringsaftaler, hvor tilsagn om forsikringsydelser afgives på baggrund af fremtidige præmieforhøjelser, der ved aftalens indgåelse er præciseret med hensyn til såvel tidspunkt som størrelse, således at tilsagnet om forsikringsydelser får et reelt indhold straks ved aftalens indgåelse. Præmieforhøjelsen skal være forårsaget af skalamæssige lønforhøjelser, avancementsstigninger, overgange fra delvis til fuld præmie i forsikringsaftaler under opbygning eller lignende. Undtagelser og dispensationsmuligheder

Reglerne i § 2, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på:

1. ændring af en forsikringsaftale, dersom værdien af de fremtidige præmier efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke forhøjes,

1. præmieforhøjelse for en forsikringsaftale, der er indgået i et ansættelsesforhold, i det omfang forhøjelsen modsvarer en tidligere præmienedsættelse og er forårsaget af, at forsikringstageren efter at have været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse får øget beskæftigelse eller på ny får beskæftigelse,

1. genoptagelse af præmiebetalingen i en forsikringsaftale efter, at den har været afbrudt i ikke over 1 år,

1. en forsikringsaftale, der er tilknyttet investeringsfonds, og for hvilken forsikringsselskabet ikke har påtaget sig en investeringsrisiko,

1. en indskudsbetalt forsikringsaftale med en løbetid på indtil 8 år,

1. en forsikringsaftale uden ret til bonus og

1. en livrente uden tilbagekøbsværdi.

I de i stk. 1, nr. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde kan grundlagsrenten dog ikke overstige den for aftalen hidtil anvendte grundlagsrente.

For en forsikringsaftale indgået på et før 1. juli 1994 anvendt beregningsgrundlag kan den dertil svarende bonustilskrivning ske med den hidtil anvendte grundlagsrente. Den ansvarshavende aktuar skal i sin årlige beretning redegøre for, at dette er betryggende.

Der kan i følgende tilfælde efter ansøgning til Finanstilsynet dispenseres fra bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, dog således at højst den hidtil anvendte grundlagsrente kan anvendes: Straffebestemmelser

1. for bestandsoverdragelser, fusioner eller lignende, jf. kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed og kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, og

1. for tilfælde, hvor anvendelsen af en højere grundlagsrente har en bagatelagtig økonomisk betydning for forsikringsselskabet og er betryggende og rimelig over for de enkelte forsikringstagere og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Overtrædelse af § 2, stk. 2, og § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Er overtrædelse som nævnt i stk. 1 begået af et forsikringsselskab, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

For en forsikringsaftale, der i en obligatorisk pensionsordning er indgået med en grundlagsrente på højst 3,7 pct. p.a., kan præmieforhøjelser indtil udgangen af 1999 beregnes med uændret grundlagsrente. Den ansvarshavende aktuar skal i sin årlige beretning redegøre for, at dette er betryggende.

For en forsikringsaftale, der opgøres på et før 1. juli 1982 anvendt beregningsgrundlag med opsparet bonus, kan præmieforhøjelser, der er kontraktligt aftalt inden 1. juli 1994, indtil udgangen af 1999 beregnes på uændret grundlag, såfremt den gennemsnitlige garanterede forrentning ikke overstiger, hvad der svarer til 3,7 pct. p.a. for den enkelte forsikringsaftale inklusive opsparet bonus. Den ansvarshavende aktuar skal i sin årlige beretning redegøre for, at dette er betryggende.

I 1996 kan en forsikringsaftale i en obligatorisk pensionsordning ændres eller forhøjes med den hidtil anvendte grundlagsrente. I en forsikringsaftale med en grundlagsrente på over 3,7 pct. p.a. må den forhøjede præmie dog ikke overstige 125 pct. af, hvad der var kontraktligt aftalt inden 1. juli 1994.

Endvidere kan i 1996 en forsikringsaftale i en obligatorisk pensionsordning, etableret før 1. juli 1994, indgås, ændres eller forhøjes med den hidtil anvendte grundlagsrente, såfremt

1. pensionsordningen er etableret i en tværgående pensionskasse eller et forsikringsselskab med et tilsvarende virkefelt,

1. pensionsordningen er baseret på et gruppeprincip, hvorefter fastsættelsen af de forsikringsmæssige ydelser nødvendiggør, at der kun anvendes et beregningsgrundlag for hele gruppen, eller

1. pensionsordningen alene omfatter grupperisikoforsikringer.

I 1996 kan præmiebetalingen for en forsikringsaftale, indgået på et før den 1. juli 1994 anvendt beregningsgrundlag, genoptages eller forhøjes med den hidtil anvendte grundlagsrente. Den forhøjede præmie må dog ikke overstige 110 pct. af, hvad der var kontraktligt aftalt inden 1. juli 1994.

pre_paragraph I medfør af § 31, stk. 6, § 89, stk. 7, § 219, § 260, stk. 4 og § 261 i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994 som ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, fastsættes: Anvendelsesområde