Bekendtgørelse om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens gebyrer for oplysninger og dokumenter
BEK nr 980 af 14/12/1995
§ 1
Oplysninger om de virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan bestilles ved skriftlig henvendelse til styrelsen, vedlagt det nødvendige gebyr eller med betaling via betalingsservice.
Tilsvarende gælder for særlige attestationer, erklæringer m.v. for virksomheder eller personer.
Ydelser med moms
Ydelser med moms
§ 2
For styrelsens EDB-registrerede oplysninger skal der til de i dette kapitel nævnte gebyrer lægges moms.
§ 3
For bekræftede udskrifter af følgende dokumenter udgør gebyret: 1) Fuldstændig udskrift pr. virksomhed 400,00 kr. 2) Sammenskrevet resume pr. virksomhed 300,00 kr. 3) Tegningsudskrift pr. virksomhed 100,00 kr. 4) Udskrift af foreningsregisteret 150,00 kr.
For ubekræftede udskrifter af følgende dokumenter bestilt on-line og leveret pr. fax udgør gebyret: 1) Fuldstændig udskrift pr. virksomhed 200,00 kr. 2) Sammenskrevet resume pr. virksomhed 100,00 kr. 3) Tegningsudskrift pr. virksomhed 50,00 kr.
For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte EDB- baserede oplysninger for flere virksomheder eller personer betales efter regning.
§ 4
For ekspres levering af en eller flere af de i § 3, stk 1, nævnte ydelser betales et samlet ekspresgebyr på 300,00 kr.
Ydelser uden moms
Ydelser uden moms
§ 5
For kopier af selskabsdokumenter og regnskaber udgør gebyret 100,00 kr. pr. bestilt ydelse.
Ved on-line bestilling med fax levering af regnskaber m.v. udgør gebyret 37,00 kr. pr. bestilt ydelse.
§ 6
For ekspres levering af en eller flere af de i § 5, stk.1, nævnte ydelser betales et samlet ekspresgebyr på 300,00 kr.
§ 7
Publikum kan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ekspedition selv kopiere de mikrofotograferede regnskaber på de opstillede kopimaskiner eller udskrive sider af de indskannede regnskaber fra de opstillede printere. For hver side (kopieret eller udprintet) betales 4,00 kr.
§ 8
For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte oplysninger for flere virksomheder eller personer betales efter regning.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.
Bekendtgørelse nr. 997 af 14. december 1993 ophæves.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 14. december 1995, den 14. december 1995
/Ole Blondal Palle Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995