Teknisk forskrift om sikker drift af passagerskibe (ISM-koden)
BEK nr 10286 af 11/01/1996
§ 1
Denne forskrift omfatter passagerskibe hjemmehørende i Danmark, på Færøerne eller i Grønland, samt rederier som driver sådanne skibe.
For rederier, der driver mindst et ro-ro-passagerskib, som besejler en havn i fællesskabet i fast rutefart, finder Rådets Forordning (EF) 3051/95 anvendelse.2) Definitioner
§ 2
I denne forskrift forstås ved: 1) "Passager": Enhver person, bortset fra: a) skibsføreren og medlemmerne af besætningen eller andre personer der er beskæftiget eller forhyret til tjeneste om bord i en hvilken som helst egenskab og b) et barn under 1 år. 2) "Passagerskib": Et skib der befordrer flere end 12 passagerer. 3) "Ro-ro-passagerskib ": Et søgående passagerskib der er indrettet, så køretøjer eller tog kan køres direkte om bord og fra borde, og som kan medtage flere end 12 passagerer. 4) "Rederi": Ejeren af skibet eller en hvilken som helst anden organisation eller person som f.eks. operatøren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra ejeren af skibet, og som ved at have påtaget sig et sådant ansvar, har erklæret sig indforstået med hensyn til overtagelsen af alle pligter og ansvarsområder, som denne forskrift pålægger. 5) "Fast Rutefart": En række sejladser der gennemføres mellem de samme to eller flere punkter: a) enten i henhold til en offentliggjort fartplan, eller b) med en sådan regelmæssighed eller hyppighed at det fremtræder som en systematisk række sejladser. 6) "Den Internationale Kode for Sikker Skibsdrift og Forebyggelse af Forurening" (International Safety Management (ISM) Code): Som vedtaget af Generalforsamlingen, og som den måtte blive ændret af Organisationen (IMO) 3) . 7) "Sikkerhedsstyringssystem" (Safety Management System (SMS)): Et struktureret og dokumenteret system som sætter rederiets personale i stand til at gennemføre rederiets sikkerheds- og miljøbeskyttelsespolitik på en effektiv måde. 8) "Overensstemmelsesdokument" (Document of Compliance (DOC)): Et dokument udstedt til et rederi som opfylder kravene i ISM-koden. 9) "Certifikat for Sikker Skibsdrift" (Safety Management Certificate (SMC)): Et certifikat udstedt til et skib og som tilkendegiver, at rederiets ledelse og dets skibsledelse ud- øves i overensstemmelse med det godkendte sikkerhedsstyringssystem. 10) "Audit": En systematisk og uafhængig gennemgang af sikkerhedstyringsaktiviteterne og de deraf følgende resultater, der skal påvise, at disse foranstaltninger er gennemført på en effektiv måde og er tilstrækkelige for opnåelsen af målene. 11) "Beskyttet farvand": Områder hvor der på årsbasis er mindre end 10 % risiko for, at den signifikante bølgehøjde overstiger 1,5 m, hvor passagerskibet ikke på noget tidspunkt er mere end 6 sømil fra et sted, hvor den kan søge læ, og hvor skibbrudne kan komme i land. Sikkerhedsstyringssystem - rederens og skibsførerens ansvar
§ 3
Rederiet skal etablere og opretholde et sikkerhedsstyringssystem (SMS) i rederiets landorganisation og på det enkelte skib for at opnå sikker drift, forskriftsmæssig vedligehold og for at forhindre forurening.
Sikkerhedsstyringssystemet skal mindst være i overensstemmelse med den gældende Internationale Kode for Sikker Skibsdrift (ISM-koden) vedtaget af den internationale søfartsorganisation (IMO) 4)
Rederi og skibsfører er ansvarlige for, at Certifikat for Sikker Skibsdrift (SMC) og kopi af Overensstemmelsesdokument (DOC) opbevares om bord.
Rederiet skal gennemføre interne audits af sit sikkerhedsstyringssystem (SMS) mindst en gang hvert år. Certificering og kontrol
- 6 først virkning fra den 1. juli 1996.
For passagerskibe der udelukkende sejler i national fart, og rederier der driver sådanne skibe, kan Søfartsstyrelsen efter skriftlig ansøgning fastsætte et senere ikrafttrædelssestidspunkt, når der er tale om: 1) passagerskibe med en bruttotonnage under 20, eller 2) passagerskibe, som udelukkende sejler i beskyttet farvand
Rederiet skal senest den 1. februar 1996 indsende en statusoversigt til Søfartsstyrelsen. Denne oversigt skal indeholde: 1) En handlingsplan som detaljeret beskriver, på hvilken måde rederiet vil sikre, at såvel rederiets landorganisation som dets passagerskibe er certificeret senest 1. juli 1996. 2) En statusoversigt for rederiets sikkerhedsstyringssystem. 3) Rederiets politik med hensyn til sikkerhed og miljøbeskyttelse herunder et sikkert arbejdsmiljø. 4) Oplysninger om den designerede person herunder navn samt ansvars- og kompetenceområder. 5) En grafisk organisationsplan for rederiet.
Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 4 af 4. september 1992 om sikker drift af passagerskibe ophæves den 1. juli 1996. For skibe, for hvilke der i henhold til
§ 4
Passagerskibet skal have et gyldigt SMC om bord.
Passagerskibet skal drives af et rederi med gyldigt DOC.
Efter tilfredstillende auditering af rederi og skibe udsteder Søfartsstyrelsen Overensstemmelsesdokument og Certifikat for sikker skibsdrift. Certifikaterne gælder for fem år ad gangen.
Søfartsstyrelsen foretager årlige audits af rederiets landorganisation.
Søfartsstyrelsen foretager mindst et mellemliggende audit om bord på passagerskibet i løbet af den i stk. 3 nævnte fem års periode. Dette mellemliggende audit udføres mellem 24 og 36 måneder efter udstedelsesdatoen for det pågældende SMC.
Søfartsstyrelsen kan, når det skønnes nødvendigt, udføre ekstraordinære audits af såvel rederiets landorganisation som om bord på passagerskibet.
§ 5
For nyetablerede rederier eller i forbindelse med indkøb af skibe eller levering af nybyggede skibe kan Søfartsstyrelsen udstede både midlertidige DOC og SMC med indtil et års gyldighed.
§ 6
Et DOC kan inddrages af Søfartsstyrelsen, hvis der konstateres grov afvigelse eller, hvis periodiske audits ikke rekvireres.
Et SMC kan inddrages af Søfartsstyrelsen, hvis det til grund liggende DOC er inddraget eller ugyldigt, hvis der konstateres grov afvigelse eller, hvis periodiske audits ikke rekvireres. Dispensation, straffebestemmelse og ikrafttræden mv.
§ 7
Søfartsstyrelsen kan efter skriftlig ansøgning fritage fra denne forskrifts krav. En sådan fritagelse kan kun gives, når der foreligger helt specielle grunde og såfremt fritagelsen er sikkerhedsmæssig forsvarlig.
§ 8
Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre herunder ved besparelse.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde herunder tillægsbøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab jf.
§ 9
Forskriften træder i kraft den 1. februar 1996. Dog har §
tk. 2, er fastsat et senere ikrafttrædelsestidspunkt, gælder teknisk forskrift nr. 4 af 4. september 1991 dog fortsat.
§ 60
lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Søfartsstyrelsen, den 11. januar 1996, den 11. januar 1996
/J. Rasmussen Poul Carstensen/
BILAG 1
ISM-koden 5)
INDLEDNING
1 Formålet med denne kode er at tilvejebringe en international standard for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening.
2 Generalforsamlingen har vedtaget Resolution A.443(XI), gennem hvilken den opfordrer alle regeringer til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre skibets fører den fornødne mulighed for at varetage sit ansvar med hensyn til søsikkerheden og beskyttelsen af havmiljøet.
3 Ligeledes vedtog Generalforsamlingen Resolution A.680(17), som yderligere understreger behovet for en organisering af skibsdriften, som skal gøre det muligt at tilgodese de ombordværendes behov for at opnå og opretholde en høj standard for sikkerhed og miljøbeskyttelse.
4 I erkendelse af at ikke to rederier er ens, og at skibene opererer under mange forskelligartede betingelser, er koden baseret på generelle principper og målsætninger.
5 Koden er formuleret i brede vendinger, således at den får et udstrakt anvendelsesområde. Det er indlysende, at de forskellige ledelsesniveauer, hvad enten det er i land eller til søs, har behov for varierende grader af viden og forståelse for de skitserede punkter.
6 Hjørnestenen i god sikkerhedsledelse er forpligtelse fra topledelsen. Når det drejer sig om sikkerhed og forureningsbekæmpelse, er det forpligtelsen, kompetencen, holdningerne og motivationen hos medarbejdere på alle niveauer, der er afgørende for slutresultatet.
1 GENERELT
1.1 Definitioner
1.1.1 "Den Internationale Kode for Sikker Skibsdrift" (International Safety Management (ISM) Code) betyder den Internationale Kode for Sikker Skibsdrift og Forebyggelse af Forurening vedtaget af Generalforsamlingen, og som den måtte blive ændret af Organisationen.
1.1.2 "Rederi" betyder ejeren af skibet eller en hvilken som helst anden organisation eller person som f.eks. operatøren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra ejeren af skibet, og som ved at have påtaget sig et sådant ansvar har erklæret sig indforstået med hensyn til overtagelsen af alle pligter og ansvarsområder, som denne kode pålægger.
1.1.3 "Administration" betyder regeringen i den stat, under hvis flag skibet er berettiget til at sejle.
1.2 MÅLSÆTNING
1.2.1 Målsætningen med koden er at sikre sikkerheden til søs, forebyggelse af tilskadekomst af mennesker eller tab af menneskeliv, undgåelse af miljøskader, især på havmiljøet samt skader på ejendom.
1.2.2 Rederiets målsætninger for sikker skibsdrift bør bl.a.:
- sørge for en sikker praksis for skibsdriften samt et sikkert arbejdsmiljø;
- etablere beskyttelsesforanstaltninger mod alle identificerede risici; og
- bestandig forbedre land- og skibspersonellets færdigheder i sikkerhedsledelse, herunder forberedelse på nødsituationer i forbindelse med såvel sikkerhed som miljøbeskyttelse.
1.2.3 Sikkerhedsstyringen bør sikre:
- overholdelse af obligatoriske regler og bestemmelser; og
- at relevante koder, retningslinier og standarder anbefalet af Organisationen, administrationer, klassifikationsselskaber og maritime industriorganisationer tages i betragtning.
1.3 Anvendelsesområde
Denne kodes krav kan anvendes på alle skibe.
1.4 Funktionelle krav til et sikkerhedsstyringssystem
Ethvert rederi bør udvikle, ikraftsætte og opretholde et sikkerhedsstyringssystem (SMS), som indeholder følgende funktionelle krav:
- en sikkerheds- og miljøbeskyttelsespolitik
- instruktioner og procedurer, som skal sikre sikker drift af skibet og beskyttelsen af miljøet i overensstemmelse med relevant international og flagstatslovgivning
- definerede ledelsesniveauer og kommunikationslinier mellem land- og skibspersonel, samt indbyrdes mellem personellet begge steder
- procedurer for rapportering af ulykker og afvigelser fra denne kodes bestemmelser
- procedurer til at forberede sig på at en nødsituation kan opstå samt til at håndtere nødsituationer, og
- procedure for interne auditeringer og ledelsens revurdering af systemet.
2 Sikkerheds- og miljøbeskyttelsespolitik
2.1 Rederiet bør etablere en sikkerheds- og miljøbeskyttelsespolitik, som beskriver, hvordan målsætningen, angivet i stk. 1.2 , kan opnås.
2.2 Rederiet bør sikre sig, at denne politik sættes i kraft og opretholdes på alle niveauer af organisationen både til søs og i land.
3 Rederiansvar og myndighed
3.1 Hvis en anden end ejeren af skibet er ansvarlig for skibets drift, skal ejeren rapportere det fulde navn og alle detaljer vedrørende den pågældende til administrationen.
3.2 Rederiet bør definere og dokumentere ansvar, myndighed og det indbyrdes forhold mellem alt personel, som leder, udfører og kontrollerer arbejde, der har relation til, og som indvirker på sikkerhed og forebyggelse af forurening.
3.3 Rederiet er ansvarlig med hensyn til at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer og landbaseret støtte til rådighed, således at den designerede person eller de designerede personer er i stand til at udføre deres funktioner.
4 Designerede person(er)
For at varetage den sikre drift af ethvert skib samt til at udgøre et bindeled mellem rederiet og de ombordværende bør ethvert rederi udpege en person eller flere personer i land, som har direkte adgang til det højeste ledelsesniveau. Den (de) designerede person(er)s ansvar og myndighed bør omfatte overvågning af sikkerheds- og miljøbeskyttelsesaspekterne ved driften af hvert enkelt skib samt sikring af, at tilstrækkelige ressourcer og landbaseret støtte anvendes i nødvendigt omfang.
5 Skibsførerens ansvar og myndighed
5.1 Rederiet bør klart definere og dokumentere skibsførerens ansvar med hensyn til at:
- gennemføre rederiets sikkerheds- og miljøbeskyttelsespolitik
- motivere besætningen til at overholde denne politik
- udstede hensigtsmæssige ordrer og instruktioner på en klar og tydelig måde
- verificere, at fastsatte krav bliver overholdt, og
- gennemgå SMS og rapportere dens mangler til ledelsen i land.
5.2 Rederiet bør sikre, at det SMS, som anvendes om bord, indeholder en klar erklæring, der understreger førerens myndighed. Rederiet bør i SMS fastslå, at det er føreren, der har den øverste myndighed til, og ansvaret for at træffe beslutninger med hensyn til sikkerhed og forebyggelse af forurening, samt i nødvendigt omfang at anmode om rederiets assistance.
6 Ressourcer og personel
6.1 Rederiet bør sikre, at skibets fører er:
- fuldt kvalificeret til at føre skibet
- fuldt ud fortrolig med rederiets SMS, og
- får den nødvendige støtte, således at han kan udføre sine opgaver på betryggende vis.
6.2 Rederiet bør sikre, at hvert skib er bemandet med kvalificerede, certificerede og efter et lægeligt synspunkt egnede søfarende i overensstemmelse med nationale og internationale krav.
6.3 Rederiet bør etablere procedurer til at sikre, at nyt personel og personel, som overføres til nye opgaver vedrørende sikkerhed og miljøbeskyttelse bliver gjort fortrolige med deres opgaver. Instruktioner, som det er væsentligt at give før afgang, skal identificeres, dokumenteres og gives.
6.4 Rederiet bør sikre, at alt personel, som er involveret i rederiets SMS har en tilstrækkelig forståelse af relevante regler, bestemmelser, koder og retningslinier.
6.5 Rederiet bør etablere og opretholde procedurer til at identificere enhver form for træning, som måtte kræves til støtte af SMS og sikre, at en sådan træning bliver givet til det heri involverede personel.
6.6 Rederiet bør etablere procedurer, gennem hvilke skibets personel modtager relevant information om SMS i et eller flere arbejdssprog, som forstås af personellet.
6.7 Rederiet bør sikre, at skibets personel er i stand til at kommunikere effektivt under udførelsen af de af deres opgaver, som har forbindelse med SMS.
7 Udvikling af planer for operationer om bord
Rederiet bør etablere procedurer for udarbejdelse af planer og instruktioner for nøgleoperationer om bord vedrørende skibets sikkerhed og forebyggelse af forurening. De forskellige berørte opgaver skal defineres, og kvalificeret personel udpeges til varetagelsen.
8 Nødberedskab
8.1 Rederiet bør etablere procedurer til at identificere, beskrive og reagere på mulige nødsituationer om bord.
8.2 Rederiet bør etablere øvelses- og træningsprogrammer for at være forberedt på nødaktioner.
8.3 SMS bør indeholde foranstaltninger, som sikrer, at rederiets organisation til enhver tid kan reagere på farer, ulykker og nødsituationer, som berører dets skibe.
9 Rapporter og analyser af afvigelser, ulykker og farlige situationer
9.1 SMS bør indeholde procedurer, som sikrer, at afvigelser, ulykker og farlige situationer rapporteres til rederiet, og at de undersøges og analyseres med det formål at forbedre sikkerheden og forebyggelsen af forurening.
9.2 Rederiet bør etablere procedurer til gennemførelsen af korrigerende handlinger.
10 Vedligeholdelse af skib og udstyr
10.1 Rederiet bør etablere procedurer, som skal sikre, at skibet vedligeholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i de relevante regler og forordninger og med ethvert yderligere krav, som rederiet måtte stille.
10.2 For at imødekomme disse krav bør rederiet sikre, at:
- der afholdes inspektioner med passende mellemrum
- enhver afvigelse rapporteres med angivelse af mulig årsag, hvis kendt
- der foretages korrigerende handlinger, og at
- der føres optegnelser over disse aktiviteter.
10.3 Rederiet bør etablere procedurer i sit SMS til identifikation af udstyr og tekniske systemer, hvor pludselig operationel svigt kan resultere i farlige situationer. SMS bør indeholde specifikke foranstaltninger for at fremme driftssikkerheden af sådant udstyr og sådanne systemer. Disse foranstaltninger bør omfatte den regelmæssige afprøvning af stand-by arrangementer og udstyr eller tekniske systemer, som ikke kontinuerligt er i brug.
10.4 Inspektionerne anført under punkt 10.2 såvel som foranstaltningerne refereret til under punkt 10.3 bør integreres i skibets operationelle vedligeholdelsespraksis.
11 Dokumentation
11.1 Rederiet bør etablere og opretholde procedurer til kontrol af alle dokumenter og data, som er relevante for SMS.
11.2 Rederiet bør sikre at:
- gyldige dokumenter er til rådighed på alle relevante steder
- ændringer i dokumenter kontrolleres og godkendes af autoriseret personel, og
- forældede dokumenter straks fjernes.
11.3 Dokumenterne, som anvendes til at beskrive og gennemføre SMS, kan refereres til som SMS-Manualen. Dokumentation bør have den form, som rederiet betragter som mest effektiv. Ethvert skib bør have al den dokumentation om bord, som er relevant for skibet.
12 Rederiets verifikation, gennemgang og evaluering
12.1 Rederiet bør afholde interne sikkerhedaudits for at kunne eftervise, om aktiviteterne vedrørende sikkerhed og forebyggelse af forurening er i overensstemmelse med SMS.
12.2 Rederiet bør periodisk evaluere effektiviteten af, og når nødvendigt gennemgå SMS i overensstemmelse med de af rederiet etablerede procedurer.
12.3 Audits og eventuelt korrigerende handlinger bør udføres i overensstemmelse med dokumenterede procedurer.
12.4 Personel, som afholder audits, bør være uafhængige af de områder, som auditeres, medmindre dette er upraktisk på grund af rederiets størrelse og beskaffenhed.
12.5 Resultaterne af de afholdte audits og kontrolforanstaltninger bør bringes til kendskab for det personel, som har ansvaret for det relevante område.
12.6 Ledelsespersonellet, som er ansvarlig for det relevante område, bør i rette tid foretage korrigerende handlinger vedrørende fundne mangler.
13 Certificering, verifikation og kontrol
13.1 Skibet bør drives af et rederi, som har fået udstedt et overensstemmelsesdokument, som er relevant for netop det skib.
13.2 Et overensstemmelsesdokument bør udstedes til ethvert rederi, som opfylder ISM-kodens krav. Udstedelsen foretages af administrationen, af en af administrationen anerkendt organisation, eller på administrationens vegne af regeringen i det land, hvori rederiet har valgt at drive sine forretninger. Dette dokument bør accepteres som bevis på, at rederiet er i stand til at opfylde kodens krav.
13.3 Et kopi af et sådant dokument bør være til rådighed om bord, således at skibets fører, hvis han anmodes derom, kan fremlægge det til kontrol udført af administrationen, eller en af administrationen anerkendt organisation.
13.4 Et certifikat, der benævnes Certifikat for Sikker Skibsdrift, bør udstedes til et skib af administationen, eller en organisation anerkendt af administrationen. Administrationen bør ved udstedelsen af certifikatet kontrollere, at rederiet og dets skibsledelse arbejder i overensstemmelse med det godkendte SMS.
13.5 Administrationen eller en organisation anerkendt af administrationen bør periodisk kontrollere den rette funktion af skibets SMS.
BILAG 2
Forklarende noter til visse af
ISM-kodens bestemmelser
Ad 1.2.3.2 Relevante koder, retningslinier m.m.
For at afgøre relevansen af koder, retningslinier m.m. og for derefter at kunne tage dem i betragtning i forbindelse med sikkerhedsstyringen må man først skabe sig et overblik over, hvad der findes.
I Meddelelser fra Søfartsstyrelsen offentliggøres jævnligt vejledninger, som er relevante også for dette formål.
IMO har endvidere udgivet et indeks over gældende tekniske retningslinier og anbefalinger (IMO-148E), som også kan være til hjælp.
Andre internationale organisationer, herunder ICS/ISF, SIGTTO, OCIMF, BIMCO m.fl., udgiver også vejledninger og oversigter, som kan assistere med at skabe det nødvendige overblik.
Generelt vedrørende SMS-manualernes opbygning
Da der er tale om en international standard for højnelse af sikkerheden til søs, skal den dertil hørende dokumentation opbygges og inddeles i afsnit svarende til ISM-koden. Det er mest hensigtsmæssigt at opdele dokumentationen i en rederimanual samt en skibsmanual for hvert skib.
Ad 4 Designeret person
Der er her tale om nøglepersonen i sikkerhedsstyringssystemet. Ved udpegningen af denne person bør der tages hensyn til følgende:
(i) personens kvalifikationer, herunder erfaring med sikkerhedsmæssig og miljømæssig drift af skibe, også hvad angår operationelle forhold om bord;
(ii) personens kompetence, herunder direkte adgang til det højeste ledelsesniveau samt til at disponere over relevante ressourcer;
(iii) personens ansvar for at overvåge og kontrollere systemets effektivitet, herunder ansvar for at periodiske audits gennemføres af kvalificeret personale;
(iv) at undgå interessekonflikter, f.eks. i forbindelse med et kommercielt driftsansvar.
Ad 7 Planer for operationer om bord
Der er her tale om planer for nøgleoperationer om bord i forbindelse med den daglige drift. Disse planer må ikke forveksles med de, der omtales i afsnit 8 under nødberedskab. Planerne i dette afsnit kan f.eks. omfatte organisation og ledelse, lasthåndtering, bunkring, forberedelser til afgang, opankring, sejlads og forberedelse til ankomst. Der bør være tale om klare og tydelige instruktioner om, hvordan sådanne operationer skal udføres. Checklister vil her kunne være et godt hjælpemiddel.
Det er vigtigt at få identificeret de essentielle operationer, som skal dækkes af planer, og dette bør gøres af de personer, som er aktivt involverede dvs. skibets besætning.
Ad 12 og 13 - Auditering
"Observation": Et udsagn om fakta konstateret under et audit og underbygget af objektive vidnesbyrd.
"Objektive vidnesbyrd": Kvalitative eller kvantitative informationer, registreringer eller udsagn om fakta vedrørende sikkerhed eller vedrørende eksistensen og gennemførelsen af et sikkerhedsstyringselement der er baseret på observation, måling eller prøvning, og som kan verificeres.
"Afvigelse": En observeret situation hvor objektive vidnesbyrd indikerer manglende opfyldelse af specificerede krav.
"Grov afvigelse": En afvigelse som udgør en alvorlig trussel mod menneskers eller skibs sikkerhed eller en alvorlig risiko for miljøet og som kræver øjeblikkelig korrigerende handling. Mangel på effektiv og systematisk gennemførelse af kravene i ISM-koden anses for at være en grov afvigelse.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996