TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om på- og afmønstring af søfarende, om besætningsskemaer og om søfartsbøger

BEK nr 1029 af 04/12/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Ved udtrykket søfarende forstås enhver person, bortset fra skibsføreren, som udfører tjeneste i dansk skib i søen.

§ 2

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på:

  1. Handelsskibe med en bruttotonnage under 20.
  1. Fiskeskibe med en bruttotonnage under 500.
  1. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner og flydekraner.
  1. Fritidsfartøjer.
Stk. 2

For passagerskibe og skibe til særlige formål kan Søfartsstyrelsen efter anmodning tillade afvigelser fra bekendtgørelsen. På- eller afmønstring

§ 3

Mønstring skal finde sted, når en søfarende tiltræder eller fratræder tjenesten i et dansk skib.

Stk. 2

Skibsføreren skal ved mønstringen sikre, at lovgivningens forskrifter for den pågældende søfarende er opfyldt, herunder navnlig de aldersmæssige, helbredsmæssige og uddannelsesmæssige krav. Besætningsskema

§ 4

Som besætningsskema skal anvendes en af Søfartsstyrelsen godkendt formular, som skal udfyldes, indsendes og opbevares i overensstemmelse med den af Søfartsstyrelsen udsendte »Vejledning i brugen af hyrekontrakt/besætningsskema«, jf. dog § 7.

Stk. 2

Skibsføreren skal ved på- eller afmønstring sikre sig, at besætningsskemaet er udfyldt og indsendt i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte vejledning.

Stk. 3

For unge i familiepleje anbragt af offentlige myndigheder efter Socialministeriets vejledning om bistandslovens bestemmelser om særlige støtte til børn og unge anvendes besætningsskemaet i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte vejledning.

Stk. 4

For personer, der følger med skibet uden at udføre tjeneste om bord, kan besætningsskema anvendes i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte vejledning.

§ 5

Et eksemplar af samtlige besætningsskemaer skal opbevares om bord i skibet. Skemaerne skal samles i en mappe, der benævnes skibsbesætningsliste.

§ 6

Rederiet skal udfylde og indsende besætningsskema i overensstemmelse med den i § 4, stk. 1, nævnte vejledning, når en skibsfører tiltræder eller fratræder tjenesten om bord i et dansk skib, jf. dog § 7.

§ 7

Søfartsstyrelsen kan uanset bestemmelserne i §§ 4-6 efter anmodning fra reder eller skibsfører tillade, at mønstringsoplysninger om bord opbevares på elektronisk medie, og at indberetningen af mønstringsoplysninger sker elektronisk. Søfartsbog

§ 8

En dansk søfarende, der påmønstrer i en stilling omfattet af skibets besætningsfastsættelse, skal være i besiddelse af en søfartsbog.

Stk. 2

For udenlandske søfarende, der påmønstrer i en stilling omfattet af skibets besætningsfastsættelse, benyttes besætningsskemaet i stedet for søfartsbog.

Stk. 3

Er en dansk søfarende som nævnt i stk. 1 ikke i besiddelse af søfartsbog ved påmønstring, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Den pågældende skal dog snarest muligt sørge for at erhverve en søfartsbog, og de nødvendige påtegninger om tjenesteforholdet skal herefter af rederen eller skibsføreren indføres i søfartsbogen.

Stk. 4

Søfartsstyrelsen kan tillade, at søfartsbøger udstedt af Færøernes Landsstyre benyttes i danske skibe.

§ 9

Skibets fører skal ved på- og afmønstring udfylde og underskrive de i § 8, stk. 1, nævnte søfarendes søfartsbøger.

Stk. 2

Udfyldelse af søfartsbog skal ske på tydelig måde. Navne på skibe og byer må ikke forkortes.

Stk. 3

Som stillingsbetegnelser må for stillinger omfattet af skibets besætningsfastsættelse kun benyttes de i besætningsfastsættelsen anførte.

Stk. 4

For danske søfarende, som ikke er omfattet af § 8, stk. 1, skal skibsføreren på anmodning indføre påtegninger om tjenesteforholdet i vedkommendes søfartsbog.

Stk. 5

I tilfælde, hvor en søfarende ikke befinder sig om bord ved skibets afsejling, skal afmønstringsrubrikken i søfartsbogen, uanset udeblivelsesårsagen, forsynes med datoen for udeblivelsen som ved en normal afmønstring. Anden påtegning må ikke benyttes. Udstedelse af søfartsbog

§ 10

Søfartsbøger udstedes af Søfartsstyrelsen eller myndigheder, som bemyndiges hertil.

§ 11

Søfartsbøger må kun udstedes til personer, som

  1. har dansk indfødsret, og
  1. er fyldt 16 år.
Stk. 2

Til personer under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, må søfartsbøger kun udstedes, når vedkommende foreviser skriftlig tilladelse fra forældremyndighedens indehaver til at tage beskæftigelse til søs.

§ 12

Anmodning om udstedelse af søfartsbog fremsættes på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2

Søfartsbogen skal være forsynet med et vellignende pasbillede.

Stk. 3

Ansøgeren skal godtgøre sin identitet ved forevisning eller indsendelse af både

  1. personnummerbevis eller sygesikringsbevis, og
  1. pas, førerbevis eller dåbsattest/navnebevis.

§ 13

Prisen for erhvervelse af en søfartsbog er 150,00 kr. Skal søfartsbogen tilsendes, kan Søfartsstyrelsen udover bogens pris kræve omkostningerne ved forsendelsen dækket. Straffebestemmelse

§ 14

Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde. Ikrafttræden m.v.

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 406 af 21. juni 1993 om på- og afmønstring af søfarende, om besætningsskemaer og om søfartsbøger.

pre_paragraph I medfør af § 64 a, stk. 1, § 64 b, stk. 2, og § 70 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995, fastsættes: Anvendelsesområde


Søfartsstyrelsen, den 4. december 1996, den 4. december 1996

/Niels J. Bagge Philippe Bauchy/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om på- og afmønstring af søfarende, om besætningsskemaer og om søfartsbøger | TheLawyer.sh