TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tidsfrister for at gøre retten til automatisk pant og betalingsforbehold gældende m.v.

BEK nr 1032 af 05/12/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Konstateres der i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en clearingcentral behov for at udnytte en panteret efter værdipapirhandelslovens § 55, stk. 2, eller 3, jf. stk. 1, i fondsaktiver registreret i en værdipapircentral, skal panteretten gøres gældende af panthaveren inden kl. 15.00 på afviklingsdagen.

§ 2

Adkomsten til et fondsaktiv kan i henhold til værdipapirhandelslovens § 72, stk. 1, af sælgeren, når denne er et kontoførende institut, gøres betinget af købesummens betaling. Betalingsforbeholdet skal gøres gældende inden kl. 17.30 på dagen efter afviklingsdagen.

§ 3

Adgangen til at gøre panteret, jf. § 1, eller betalingsforbehold, jf. § 2, gældende, bortfalder automatisk ved fristens udløb uden ændringsmeddelelse til panthaveren.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. december 1996.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 926 af 17. oktober 1996 om tidsfrister for at gøre retten til automatisk pant og betalingsforbehold gældende m.v. ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 55, stk. 4, og § 72, stk. 1, i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved lov nr. 376 af 22. maj 1996, fastsættes:


Finanstilsynet, den 5. december 1996 Peter Sylvest Larsen / Jens Madsen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996