Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil (*
BEK nr 1059 af 09/12/1996
§ 1
Veterinærdirektøren kan meddele en virksomhed, der er omfattet af ægloven, mælkeproduktloven eller kødloven, autorisation til tilvirkning eller godkendelse til engrosforhandling af levnedsmidler i henhold til § 31 og § 34 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. med senere ændringer (levnedsmiddelloven), hvis virksomheden i det væsentlige tilvirker eller engrosforhandler levnedsmidler omfattet af ægloven, mælkeproduktloven eller kødloven, og som led heri eller i tilknytning hertil tilvirker eller engrosforhandler levnedsmidler omfattet af levnedsmiddelloven, og hvis virksomhedens produktionsanlæg udgør en geografisk afgrænset produktionsenhed.
Efter anmodning fra en virksomhed kan den i stk. 1 nævnte autorisation eller godkendelse efter levnedsmiddelloven dog meddeles af henholdsvis Levnedsmiddelstyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan veterinærdirektøren meddele en virksomhed, der er omfattet af ægloven, mælkeproduktloven eller kødloven samt af levnedsmiddelloven, autorisation til tilvirkning eller godkendelse til engrosforhandling af levnedsmidler i henhold til § 31 og § 34 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. med senere ændringer (levnedsmiddelloven), hvis virksomheden anmoder derom, og hvis virksomhedens produktionsanlæg udgør en geografisk afgrænset produktionsenhed.
Taler væsentlige hensyn i den konkrete sag imod at imødekomme en anmodning om at blive autoriseret eller godkendt af veterinærdirektøren i medfør af stk. 3, eller fremsætter en virksomhed ikke en sådan anmodning, meddeles autorisation eller godkendelse efter levnedsmiddelloven af henholdsvis Levnedsmiddelstyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Varetages kontrollen med en virksomhed, der er omfattet af ægloven, mælkeproduktloven eller kødloven, af en kommunale levnedsmiddelkontrolenhed, kan denne dog meddele virksomheden godkendelse i henhold til stk. 1 og 3 til engrosforhandling af levnedsmidler i henhold til § 34 i levnedsmiddelloven.
Er der i medfør af § 34, stk. 3, i levnedsmiddelloven fastsat regler eller truffet bestemmelse om, at engrosforhandling af levnedsmidler kun skal registreres, finder stk. 1-5 tilsvarende anvendelse.
§ 2
Inden meddelelse af autorisation i henhold til § 1, stk. 3, indhentes udtalelse fra Levnedsmiddelstyrelsen.
Inden meddelelse af godkendelse til engrosforhandling i henhold til § 1, stk. 3, indhentes udtalelse fra den pågældende kommunalbestyrelse.
§ 3
Ved meddelelse af autorisation eller godkendelse i medfør af § 1, stk. 1, 3 og 5, samt ved registrering i medfør af § 1, stk. 6, finder de i levnedsmiddelloven samt de i medfør heraf fastsatte regler anvendelse.
Veterinærdirektøren kan tilbagekalde en i medfør af § 1, stk. 1 og 3, meddelt autorisation eller godkendelse i henhold til § 37, stk. 5, i levnedsmiddelloven samt forbyde salg fra registrerede virksomheder i henhold til § 37, stk. 6, i levnedsmiddelloven.
§ 4
Kan der i medfør af § 7 i kødloven meddeles en virksomhed tilladelse til at fremstille andre varer end kødvarer, finder § 1 ikke anvendelse.
§ 5
Den myndighed, som i henhold til regler udstedt i medfør af ægloven, mælkeproduktloven eller kødloven varetager kontrollen med virksomheden, varetager ligeledes kontrollen med overholdelsen af de i levnedsmiddelloven samt de i medfør heraf fastsatte regler om indretning og drift, hvis virksomheden er autoriseret eller godkendt i medfør af § 1, stk. 1, 3 og 5 eller registreret i medfør af § 1, stk. 6.
§ 6
Der betales til Veterinærdirektoratet gebyr for autorisation, godkendelse, registrering, kontrol m.v. i overensstemmelse med de af sundhedsministeren i medfør af levnedsmiddelloven fastsatte regler.
§ 7
De kommunale levnedsmiddelkontrolenheders afgørelser i forbindelse med den i § 1, stk. 5, nævnte godkendelse eller den i § 5 nævnte kontrol kan indbringes for veterinærdirektøren efter reglerne i levnedsmiddellovens kapitel 10.
Veterinærdirektørens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for landbrugsministeren.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 2 og § 12, stk. 1 og 2, i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter (ægloven), § 14 og § 20, stk. 1 og 2, i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven) og § 18 og § 25, stk. 1 og 2, i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven) fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 17. december 1993, den 17. december 1993
/Erling Olsen Jørgen Kruhl Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996