Bekendtgørelse om fredning af farvandet omkring Agerø samt Skibsted Fjord
BEK nr 108 af 14/02/1996
§ 1
Fredningens formål er: at beskytte områdets naturværdier, at udlægge området som naturvidenskabeligt referenceområde, at sikre at området fortsat i et vist omfang kan udnyttes som et lokalt rekreativt område.
§ 2
Fredningen omfatter søterritoriet som vist og beskrevet på bilaget.
Jagt, sejlads og færdsel
Jagt, sejlads og færdsel
§ 3
Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle i området vest, nord og øst for Agerø (afgrænset mod syd og sydvest af sejlrendens sydlige del) samt i Dover Kiil som vist på kortbilaget. I disse områder er det tillige forbudt at medbringe ladt skydevåben.
Indenfor hele det fredede område må der ikke drives jagt fra motordrevet fartøj, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 21. januar 1994 om jagtområder og jagtredskaber.
§ 4
For offentlighedens sejlads og anden færdsel gælder inden for hele det fredede område:
- sejlads med jetski, vandscootere, hoovercrafts, katamaranfærger og tilsvarende fartøjstyper samt start og landing med luftfartøjer er ikke tilladt,
- sejlads med motor med større hastighed end 12 knob er ikke tilladt. Dette gælder dog ikke for sejlads i de afmærkede sejlløb, såfremt fartøjets manøvredygtighed kræver større hastighed.
Brædtsejlads er ikke tilladt i området vest, nord og øst for Agerø samt i Dover Kiil, som vist på kortbilaget. I Glomstrup Vig er brædtsejlads dog kun forbudt i perioden 1. oktober til 30. april.
Sejlads og anden færdsel er ikke tilladt inden for en afstand af 50 m fra Stenklipperne og fra de tilgrænsende landarealer på Agerø, som vist på kortbilaget. Færdsel i forbindelse med erhvervsfiskeri, tilgrænsende lodsejeres sejlads til og fra egen ejendom samt ejers eller forpagters færdsel i forbindelse med drift, tilsyn og overvågning af Stenklipperne er dog ikke omfattet af bestemmelsen. Råstofoptagelse, fiskeri mv.
§ 5
Optagelse af råstoffer, klapning, uddybning, boring og sprængning mv. er ikke tilladt.
Oprensning af eksisterende sejlrender er ikke omfattet af stk. 1.
§ 6
Fiskeri med bundskrabende redskaber, trawling, mekanisk optagelse af bunddyr, optagelse af eller beskadigelse af bundvegetationen er ikke tilladt.
§ 7
Opdræt af fisk, muslinger mv. er ikke tilladt. Det eksisterende forsøgsopdræt af muslinger ved Skibsted Fjord kan dog fortsætte uden dispensation til den 31. december 1997.
§ 8
Der må ikke udsættes dyr eller planter. Bestemmelsen er dog ikke til hindring for udsætning af fisk efter Landbrugs- og Fiskeriministeriets bestemmelser.
§ 9
Der må ikke opføres vindmøller, opstilles master, foretages anlægsarbejder samt gennemføres inddæmninger.
Opstilling og udlægning af farvandsafmærkninger samt kystsikring er ikke omfattet af bestemmelsen.
§ 10
Fortidsminder og andre kulturspor på havbunden må ikke fjernes eller beskadiges.
§ 11
Aktiviteter, der foretagers som led i undersøgelser, tilsyn og overvågning udført for Ringkøbing og Viborg amtskommuner samt Farvandsdirektoratet, er ikke omfattet af bestemmelsen i §§ 6, 7 og 8.
Dispensation, tilsyn mv. og ikrafttræden
Dispensation, tilsyn mv. og ikrafttræden
§ 12
Skov- og Naturstyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 3-10.
Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 er endelige.
§ 13
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse.
Skov- og Naturstyrelsen kan træffe aftale med anden administrativ myndighed om, at tilsynet helt eller delvis varetages af denne myndighed.
§ 14
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-10, eller af vilkår fastsat i medfør af § 12, straffes med bøde eller hæfte, med mindre strengere staf er forskyldt efter anden lovgivning.
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1996.
Miljø- og Energiministeriet, den 14. februar 1996, den 14. februar 1996
/Svend Auken Ole Christiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996