Bekendtgørelse om produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ
BEK nr 1111 af 11/12/1996
§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Fjerkræ: Høns, kalkuner, ænder og gæs samt afkom heraf.
- Slagtefjerkræ: Fjerkræ, som føres til et slagtested med henblik på slagtning inden 72 timer efter ankomsten.
§ 2
For slagtefjerkræ, som er produceret i Danmark, og som slagtes på et autoriseret fjerkræslagteri, skal der erlægges en afgift.
Afgiften på slagtekyllinger udgør 1,3 øre pr. kg. levende vægt.
For andet fjerkræ udgør afgiften 0,5 øre pr. kg. fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand, der ved offentlig kontrol ubetinget er godkendt til menneskeføde.
§ 3
For hvert stk. slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark og som udføres levende fra landet, skal eksportøren erlægge en afgift, der udgør følgende beløb: Øre pr. 100 stk. Slagtekyllinger 208 øre Udsætterhøns 60 øre Ænder 110 øre Gæs 275 øre Kalkuner indtil 14 uger 150 øre Kalkuner over 14 uger 500 øre
§ 4
Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal erlægge en afgift af den mængde æg, som er produceret i Danmark, og som er indgået til autorisationshaveren.
Enhver konsumægsproducent, der fra egen ejendom sælger konsumæg fra egen produktion, skal erlægge en afgift af den mængde, der er solgt.
Den i stk. 1 og 2 anførte afgift udgør 7,25 øre pr. kg. æg.
Afgiften på konsumæg skal betales første gang de sælges til en modtager, der ikke er afgiftspligtig efter stk. 1 eller stk. 2.
§ 5
Alle registrerede rugerier skal erlægge en afgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger, der er produceret i Danmark.
De i stk. 1 nævnte afgifter udgør følgende beløb: Øre pr. stk. Hønekyllinger til konsumægproduktion 10 øre Slagtekyllinger 2,2 øre Ællinger 4 øre Kalkunkyllinger og gæslinger 6 øre
§ 6
De i §§ 2-5 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, c/o Det Danske Fjerkræraad, Trommesalen 5, 4. sal, 1614 København V.
De autoriserede slagterier skal inden den 15. i hver måned tilsende Fjerkræafgiftsfonden en indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af afgiftspligtigt fjerkræ i den forudgående måned (afgiftsperioden), og samtidig til Fjerkræafgiftsfondens girokonto 2 33 04 58 indbetale den heraf skyldige afgift. Slagterierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning til fonden indsende en opgørelse over virksomhedens samlede afgiftspligtige slagtninger og/eller salg af fjerkræ i det forløbne regnskabsår. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Eksportøren af levende slagtefjerkræ, jf. § 3, skal inden den 15. i hver måned tilsende Fjerkræafgiftsfonden en indberetning om den stedfundne eksport af levende slagtefjerkræ i den forudgående måned og samtidig indbetale den herefter skyldige afgift til Fjerkræafgiftsfondens girokonto 2 33 04 58. Indberetningen skal bestå af kopier af de i måneden udfærdigede dyrlægeattesterede sundhedscertifikater, jf. de til enhver tid gældende regler herom. Eksportøren skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en opgørelse over virksomhedens samlede eksport af levende slagtefjerkræ i det forløbne regnskabsår. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
De autoriserede pakkerier og registrerede rugerier skal til Fjerkræafgiftsfonden indsende en opgørelse over henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige kyllinger m.v. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af fonden, hvortil også indbetales de skyldige beløb. Indbetalingen sker månedsvis med en indbetalingsfrist på en måned til Fjerkræafgiftsfonden, girokonto 2 33 04 58. Pakkerierne og rugerierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning til fonden indsende en opgørelse over viksomhedens samlede henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige kyllinger m.v. i det forløbne regnskabsår. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en konsulent i driftsøkonomi ansat i en landøkonomisk forening. Foreningens navn skal anføres i konsulentens attestation.
§ 7
Konsumægsproducenter, der agter at sælge konsumæg fra egen produktion fra egen ejendom skal hvert år inden den 1. februar anmelde dette skriftligt til Fjerkræafgiftsfonden med oplysning om antal høner på ejendommen.
Producenterne skal halvårligt udarbejde en opgørelse over produktion og salg af æg i de foregående 6 måneder.
Opgørelsen skal indsendes til Fjerkræafgiftsfonden senest den 1. august og 1. februar.
Forfaldne afgifter skal indbetales til Fjerkræafgiftsfonden (girokonto 2 33 04 58) samtidig med de i stk. 3 nævnte opgørelser. Konsumægsproducenterne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning til fonden indsende en opgørelse om det samlede salg i det forløbne regnskabsår.
§ 8
Såfremt det fremgår af indberetningen til Fjerkræafgiftsfonden, jf. §§ 6 og 7, at det samlede afgiftsbeløb er på 50 kr. eller derunder, opkræves afgiften ikke.
§ 9
Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 10
Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 9 nævnte rentebeløb.
§ 11
Den der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 6, 7 og 9, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Fælleskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsforordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 12
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 30. december 1996.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1043 af 15. december 1995.
pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996, fastsættes:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 11. december 1996, den 11. december 1996
/Henrik Dam Kristensen Pieter Feenstra/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996