Bekendtgørelse af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (*

§ 3. Loven indeholder følgende bestemmelser:

1. Afsnit II om arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere.
2. Afsnit III om rettigheder for ledige dagpengemodtagere.
3. Afsnit IV om ansvarlige for tilvejebringelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsindsatsen samt udbetaling af ydelser til ledige dagpengemodtagere.
4. Afsnit V om udveksling og videregivelse af oplysninger m.v. samt om oprettelse og drift af registre.
5. Afsnit VI om oprettelse af kollegiale organer til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen samt bestemmelser om den statslige arbejdsformidling og om samspillet mellem de kollegiale organer og arbejdsmarkedsmyndighederne.
6. Afsnit VII om klageadgang, lovens ikrafttræden og overgangsregler.

Formidling af arbejde

Formidling af arbejde

§ 11. Ledige kan få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres. Stk. 2. I handlingsplanen, der revideres løbende, beskrives den lediges beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 4. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b og kapitel 12, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan.

Jobtræning

Jobtræning

§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 2. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren. Stk. 4. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 4.

§ 14. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved jobtræning et løntilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time og fastsættes for et år ad gangen, regnet fra den 1. januar. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen af løntilskuddet. Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for ledige i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte hele aktivperioden. For ledige, der har ret og pligt til tilbud efter § 32 b, kan støtteperioden hos offentlige arbejdsgivere maksimalt aftales til 18 måneder. Stk. 4. Ved løntilskud svarende til sammenlagt 6 måneder eller mindre er udbetaling af tilskud til private arbejdsgivere betinget af, at der ikke inden for det seneste år har været ansat mere end en person med løntilskud efter denne lov eller efter lov om kommunal aktivering til varetagelse af den samme arbejdsfunktion i virksomheden. Stk. 5. Ved løntilskud svarende til sammenlagt mere end 6 måneder skal private arbejdsgivere tilbyde den ledige uddannelse. Uddannelsesperioden skal mindst udgøre 1/12 af tilskudsperioden. I virksomheder med mere end 10 ansatte må den ledige alene være beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion inden for virksomheden. Stk. 6. I stedet for uddannelse, jf. stk. 5, kan private arbejdsgivere efterfølgende ansætte den ledige uden tilskud i en periode, der svarer til tilskudsperioden. Stk. 7. Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen 50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, dog kan arbejdsløshedskassen efter arbejdsformidlingens bestemmelse udbetale uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder til unge ledige, der påbegynder et tilbud om uddannelse efter § 32 a, og som ikke er berettiget til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt. Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen. Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2. Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til arbejdsformidlingen om ledige, der deltager i uddannelse efter dette kapitel. Stk. 7. Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 32 a bortset fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den ledige ret til et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.

§ 20. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede. Stk. 2. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, udbetales der støtte i overensstemmelse med de herom gældende regler. Stk. 3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig i jobtræning, finder reglerne i lovens kapitel 5 anvendelse. Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger.

Etableringsydelse

Etableringsydelse

§ 21. Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan efter en samlet ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder få tilbud om etableringsydelse. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere retningslinjer for tildeling af etableringsydelse. Stk. 2. Etableringsydelsen udgør 50 procent af dagpengenes højeste beløb og kan gives i op til 21/2 år. Stk. 3. Den ledige har ret til at have andet arbejde eller indtægter fra andet arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i etableringsydelsen. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr. Arbejde herudover medfører fradrag i etableringsydelsen efter reglerne om fradrag fastsat i medfør af § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Individuel jobtræning

Individuel jobtræning

§ 22. Til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, kan der etableres individuel jobtræning på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere. Stk. 2. Individuel jobtræning kan tillige bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v. Den ledige kan enten ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v. Stk. 3. Der kan etableres projekter for flere ledige i forening. Stk. 4. Udførelsen af individuel jobtræning skal så vidt muligt overlades til private. Stk. 5. Individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Stk. 6. Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen og afsætningen sker på markedsvilkår.

§ 23. Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time. Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af arbejdsministeren. Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter reglerne i lov om kommunal aktivering. Stk. 3. Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog således at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 7, maksimalt svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. Stk. 4. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 5. Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 2.

§ 24. Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. stk. 1, udbetales et økonomisk tilskud til den private eller offentlige arbejdsgiver, hos hvem individuel jobtræning etableres. Det samme gælder for individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, hvor den folkeoplysende organisation m.v. er arbejdsgiver. Stk. 2. Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, hvor arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udsender den ledige til beskæftigelse hos en folkeoplysende organisation m.v., indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. et beløb for det udførte arbejde til henholdsvis arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen. Nærmere regler om beløbets størrelse fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren. Stk. 3. Tilskuddets størrelse og støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Tilskuddet kan dog ikke overstige ydelsen til den ledige. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at det økonomiske tilskud til arbejdsgiveren kan overstige ydelsen til den ledige, når der er tale om dagpengemodtageres ansættelse i individuel jobtræning etableret som projekter uden for (amts)kommunalt regi, når projektet ikke etableres som overskudsgivende. Stk. 4. Ved individuel jobtræning etableret på en almindelig arbejdsplads hos private arbejdsgivere finder bestemmelserne i § 14, stk. 4-6 anvendelse. Stk. 5. Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af tilskud efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende. Kapitel 9 a Puljejob

§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere kan efter en samlet ledighedsperiode på 2 år inden for 3 år, dog senest fra overgangen til aktivperioden, få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende regler. Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. (pr. 1. januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2. Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Stk. 7. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 7.

§ 24 c. Under forudsætninng af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet svarer til ydelsen til den ledige. Stk. 2. Udbetaling af tilskud til puljejob må ikke være konkurrenceforvridende. Stk. 3. Arbejdsgiveren medfinansierer puljejob med 10 pct. af den samlede lønudgift til puljejob. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiveres medfinansiering i forbindelse med puljeansættelse.

§ 27. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder om de enkelte tilbud i indsatsen. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i individuel jobtræning eller i et puljejob. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder en særlig service. Brugerbetaling må ikke anvendes i forhold til arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede, arbejds- eller uddannelsessøgende. Stk. 4. I det omfang reglerne tillige vedrører kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med socialministeren.

§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden for 9 måneder ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver planen, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32 a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud om jobtræning i op til 18 måneder hos offentlige arbejdsgivere efter lovens kapitel 5. Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter stk. 1 må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

§ 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende tilbud:

1. Information og vejledning,
2. uddannelse,
3. etableringsydelse,
4. jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,
5. jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,
6. individuel jobtræning,
7. puljejob. Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til tilbud op til fuld tid. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til tilbud nedsættes, når ledige selv finder ordinær beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt regler om en tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær beskæftigelse. Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse. Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har ret til et puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i § 24 a, stk. 2-8, samt kapitel 10 finder anvendelse.

§ 34. Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9 og 9 a. Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter kapitel 6 og 8 har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i indtægten. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter dette kapitel.

Underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud

Underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud

§ 35. Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet, underrette den lediges arbejdsløshedskasse. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen træffer på baggrund af meddelelsen efter stk. 1 afgørelse om de dagpengemæssige konsekvenser, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 63, stk. 1, nr. 4.

§ 37. Arbejdsformidlingen tilvejebringer de tilbud til ledige, som omhandles i denne lov. (Amts)kommunerne tilvejebringer tilbud i medfør af denne lovs kapitel 3-7 og 9-10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister samt personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i lov om social bistand. Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf. kapitel 9 a. Den samlede ramme og retningslinjerne i øvrigt for puljejob fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med Landsarbejdsrådet fordeler puljerne. Stk. 3. (Amts)kommunerne og staten har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, jf. kapitel 5 og 9, til ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet. Stk. 4. 75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 37, stk. 2, efter fradrag af det statslige løntilskud gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Indtægter fra folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v., jf. § 24, stk. 2, indgår ikke i udligningsordningen. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret. Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale udligningsordning og om administrationen af reglerne i § 37, stk. 4.

Gennemførelse af tilbud

Gennemførelse af tilbud

§ 38. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne gennemfører arbejdsmarkedsindsatsen. Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan vælge selv at gennemføre de tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, eller helt eller delvis at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelse af tilbudene. Stk. 3. (Amts)kommunerne kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov om social bistand, førtidspensionister og personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i lov om social bistand. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og de kommunale organisationer og efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsrådet nærmere bestemmelser om (amts)kommunernes medvirken i arbejdsmarkedsindsatsen.

§ 39. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med arbejdsformidlingen om vejledning m.v. efter stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdsløshedskasserne skal medvirke ved udarbejdelse og revision af en individuel handlingsplan, jf. § 11. Stk. 4. Det påhviler arbejdsløshedskasserne at give meddelelse til arbejdsformidlingen om de medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettiget til tilbud efter denne lov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes indberetning.

Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab m.v.

Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab m.v.

§ 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i individuel jobtræning eller i et puljejob. Stk. 2. Staten yder arbejdsløshedskasserne refusion af de udgifter, som afholdes efter stk. 1. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse, dog skal regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser tilsendes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede ydelser.

§ 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning eller puljejob. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud. Stk. 3. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration og udbetaling af løntilskud og tilskud efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til (amts)kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.

§ 41 b. ( 2) For personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Modtageren af uddannelsesgodtgørelse betaler 1/3 af bidraget, mens staten betaler 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af uddannelsesgodtgørelsen med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 4. Statens andel af bidraget indbetales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidraget fra modtagere af uddannelsesgodtgørelse efter stk. 3 og 4 samt indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 6. Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, herunder udarbejdelse af en individuel handlingsplan, og med henblik på at sikre sammenhængende vejledning kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om indholdet af den individuelle handlingsplan, jf. kapitel 4. Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt det centrale personregister.

§ 48. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om offentlige myndigheders registre. Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og uddannelsesadministration. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene. Stk. 4. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.

Landsarbejdsrådet

Landsarbejdsrådet

§ 50. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Landsarbejdsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 fra Akademikernes Centralorganisation, 1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark), 1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark, 3 fra Kommunernes Landsforening og 1 fra Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Arbejdsministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer. Stk. 4. Der tilforordnes Landsarbejdsrådet 3 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet. Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 6. Landsarbejdsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 7. Arbejdsministeren drager omsorg for varetagelse af Landsarbejdsrådets sekretariatsforretninger.

Arbejdsmarkedsråd

Arbejdsmarkedsråd

§ 52. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 21 andre medlemmer. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således: 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 fra Akademikernes Centralorganisation, 1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark), 3 fra amtsrådet og 4 fra kommunerne i amtet i fællesskab. Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges Københavns Amtsråds og kommunernes medlemmer således: 2 fra Københavns Amtsråd, 2 fra Københavns Borgerrepræsentation, 1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og 2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab. Stk. 4. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem. Stk. 5. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode. Stk. 7. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 8. Regionschefen, jf. § 55, varetager Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.

Den statslige arbejdsformidling

Den statslige arbejdsformidling

§ 56. Landsarbejdsrådet medvirker i tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedspolitikken gennem rådgivning af arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:

1. Planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af indsatsområderne.
2. Udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i arbejdsmarkedsindsatsen til Arbejdsmarkedsrådet.
3. Opfølgning på den regionale arbejdsmarkedsindsats.
4. Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.
5. Forslag til love og anden regelfastsættelse på det arbejdsmarkedspolitiske område. Stk. 2. Landsarbejdsrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige. Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver indstilling til arbejdsministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 57. Landsarbejdsrådet udarbejder til arbejdsministeren forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Landsarbejdsrådet udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. stk. 3. Stk. 2. I grundlaget for tilvejebringelse af Landsarbejdsrådets forslag indgår Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsaten og Arbejdsmarkedsrådets bidrag til forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Endvidere indgår Arbejdsmarkedsrådets forslag til mål og resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen. Stk. 3. Der afsættes på finansloven dels en bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en bevilling til driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig. Stk. 4. Udgifterne til opretholdelse og drift af arbejdsformidlingen fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet med 1/4 til amtskommunen. I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns Amtskommune, Københavns og Frederiksberg Kommuner efter de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes. Stk. 5. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten. Den i stk. 4 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning. Stk. 6. Landsarbejdsrådet udmelder inden for de rammer, der er fastsat på finansloven og efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, mål og resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedsindsats og for arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter til Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 7. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 3, til en central pulje. Arbejdsministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

§ 60. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen ved:

1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.
2. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
3. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.
4. Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.
5. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.
6. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.
7. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 61. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen. Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse. Stk. 3. Regionschefen udarbejder til arbejdsministeren forslag til budget for driften af arbejdsformidlingen og samordner forslaget med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 60, stk. 1.

Klageadgang

Klageadgang

§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 3-10 og kapitel 11 a, samt efter § 28 for så vidt angår rimeligheden af et tilbud, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Såfremt en ledig i aktivperioden afslår et tilbud efter kapitel 3-10 eller en ledig afslår et tilbud efter kapitel 11 a, kan klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbudet inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen. Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, § 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 64. Arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 2. Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 3. Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, når de regnet fra lovforslagets fremsættelse har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder. Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af §§ 32 a og 32 b, og som har fået afgivet et konkret tilbud inden lovens ikrafttræden, kan påbegynde eller fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Disse ledige omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder regnet fra tilbudets afslutning. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom samt nærmere regler for en gradvis indføring af unge lediges ret og pligt til tilbud. Stk. 3. Ledige, der har påbegyndt et rimeligt forløb efter § 28 inden den 1. januar 1996, har ret og pligt til at fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om gradvis indføring af ret og pligt til tilbud for ledige, som har påbegyndt en dagpengeperiode før den 1. juli 1996. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ret og pligt til tilbud efter de før 1. januar 1996 gældende regler.

§ 6. Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 67 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fungerer de nuværende medlemmer af Landsarbejdsrådet indtil den 1. juni 1994, ligesom rådets formand og dennes suppleant fungerer, indtil der er udpeget ny formand og formandssuppleant. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 67 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fungerer de nuværende medlemmer og suppleanter af Arbejdsmarkedsrådet indtil den 1. juni 1994, ligesom rådets formand og dennes suppleant fungerer, indtil der er udpeget ny formand og formandssuppleant. Stk. 3. - - - Lov nr 1085 af 21. december 1994 indeholder i § 3 og § 4 følgende bestemmelser:

§ 68. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om overgangsordninger for ledige, der er omfattet af lov om arbejdstilbud til ledige, herunder fastsættelsen af genoptræningsstøttens størrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere ændring. Arbejdsministeren fastsætter tillige efter forhandling med socialministeren og indenrigsministeren nærmere regler om overgangsordninger i forbindelse med ophævelsen af lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 17. juli 1992.

§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1052 af 17. december 1993 om ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, indeholder følgende bestemmelse: I medfør af § 65, stk. 1, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bestemmes herved, at nævnte lov nr. 434 af 30. juni 1993, bortset fra afsnit IV, træder i kraft den 1. januar 1994. Lov nr. 1065 af 22. december 1993 indeholder i § 5 og § 6 følgende bestemmelser:

Arbejdsministeriet, den 27. februar 1996, den 27. februar 1996 /Jytte Andersen Lis Gamborg/