Bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse

Anmodning om svangerskabsafbrydelse skal indeholde oplysning om kvindens navn, personnummer og bopæl.

Den, der fremsætter en anmodning om svangerskabsafbrydelse efter lovens § 5, stk. 1 eller 2, skal underskrive anmodningen. Det samme gælder for den, der afgiver samtykke efter lovens § 6, stk. 1.

For værgebeskikkelse efter lovens § 5, stk. 2, finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Der skal fortrinsvis beskikkes en person, som ved slægtskab, svogerskab eller venskab er nært knyttet til kvinden.

Er der allerede beskikket en værge for kvinden, kan den pågældende beskikkes, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Inden indgrebet foretages, skal den læge, der vejleder efter lovens § 8, stk. 3, og kvinden ved deres underskrift bekræfte, at vejledning har fundet sted. Det samme gælder den indehaver af forældremyndighed eller værge, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1. Er kvinden omfattet af lovens § 5, stk. 2, skal hun dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted.

Klage efter lovens § 4, stk. 2, kan indgives mundtligt eller skriftligt til amtskommunen (i København og på Frederiksberg kommunen).

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Bekendtgørelse nr. 95 af 10. marts 1976 om svangerskabsafbrydelse ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 12 i lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986 som ændret ved lov nr. 350 af 24. maj 1989, lov nr. 389 af 7. juni 1989, lov nr. 1133 af 21. december 1994 og lov nr. 389 af 14. juni 1995, fastsættes:

Justitsministeriet, den 13. december 1996, den 13. december 1996

/Bjørn Westh Jørgen Lougart/