Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m.
BEK nr 1139 af 13/12/1996
§ 1
Virksomheder, der til Plantedirektoratet har anmeldt produkter omfattet af bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., skal betale anmeldelsesgebyr og en årlig afgift til dækning af direktoratets udgifter i finansåret til kontrol og tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsen.
Ved anmeldelse af et produkt, jf. § 1 i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., betales et anmeldelsesgebyr på 1.000 kr.
Den årlige afgift betales som
- en grundafgift på 1.000 kr. pr. anmeldt produkt og
- en tillægsafgift beregnet på grundlag af virksomhedens oplysninger om salg af anmeldte produkter i den afsluttede sæson (1. juli - 30. juni) på:
a) Gødninger, dog ikke ren ammoniumnitratgødning 35 øre/tons
b) Ren ammoniumnitratgødning 50 øre/tons
c) Komposteringspræparater 25 øre/tons
d) Kalkningsmidler, uden plantenæringsstoffer 8 øre/tons
e) Kalkningsmidler, med plantenæringsstoffer 25 øre/tons
f) Jordforbedringsmidler, solgt efter vægt 25 øre/tons
g) Jordforbedringsmidler, solgt efter volumen, uden plantenæringsstoffer 15 øre/m3
h) Jordforbedringsmidler, incl. kompost solgt efter volumen, med plantenæringsstoffer 35 øre/m3
i) Voksemedier 40 øre/m3
j) Podekulturer 15 øre/salgsenhed
De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, skal hvert år indsendes til direktoratet inden den 1. september.
Tillægsafgift skal kun betales en gang for samme parti.
For varer med indhold af produkter, for hvilke der tidligere er betalt tillægsafgift, betales tillægsafgift med fradrag af den tidligere betalte afgift.
Dækker det samlede afgiftsbeløb, der er opkrævet efter stk. 1, ikke direktoratets udgifter i det enkelte finansår, fordeles det manglende beløb forholdsmæssigt på de afgiftspligtige virksomheder, jf. stk. 3. Et eventuelt overskydende beløb fordeles tilsvarende.
§ 2
Udgifterne til gennemførelse af detonerbarhedsprøver for partier af ren ammoniumnitratgødning, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., betales efter regning af anmelderen af produktet.
§ 3
De afgifter, der er nævnt i § 1, tillægges merværdiafgift.
§ 4
Afgifterne forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Betales en forfalden afgift ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Afgifterne er tillagt udpantningsret.
§ 5
Overtrædelse af § 1, stk. 3, straffes med bøde.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.
Bekendtgørelse nr. 46 af 21. januar 1994 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 1 og § 5, stk. 2, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996, og efter bemyndigelse, fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996