Bekendtgørelse om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet

Bekendtgørelsen omfatter levnedsmiddeluddannelserne, som gennemføres i et samarbejde mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Formålet med levnedsmiddeluddannelserne er på et naturvidenskabeligt og teknisk-videnskabeligt grundlag og i et bredt samfundsmæssigt perspektiv med inddragelse af miljømæssige problemstillinger at give en generel faglig kompetence inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet og for kandidatuddannelsens vedkommende suppleret med en specialisering, således at dimittenderne opnår kompetence, der tilsammen bredt dækker undervisning, udvikling, produktion, ledelse og kvalitetsstyring inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet.

Levnedsmiddeluddannelserne omfatter:

1. Bacheloruddannelse på 3 år.

1. Levnedsmiddelingeniøruddannelse på 31/2 år.

1. Kandidatuddannelse på 2 år.

Uddannelsen til levnedsmiddelingeniør varer 7 semestre, hvoraf et semester benyttes til lønnet praktik, jf. dog § 9. De øvrige 6 semestre udgør samtidig en bacheloruddannelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen, levnedsmiddellinien, sker efter gennemført bacheloruddannelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen, kødindustrilinien og mejerilinien, sker efter gennemført bacheloruddannelse suppleret med henholdsvis 6 og 9 måneders lønnet praktik, jf. dog § 9.

Nærmere regler om optagelse på kandidatuddannelsen efter gennemført bacheloruddannelse fastsættes i studieordningen, jf. § 15, stk. 2, nr. 5.

Institutionen kan efter regler i studieordningen, jf. § 15, stk. 2, nr. 5, tillade, at personer med gennemført uddannelse til levnedsmiddelingeniør optages på kandidatuddannelsen.

Uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i samarbejde imellem KVL og DTU og under medvirken af bestyrelse og studiekoordineringsudvalg ved Levnedsmiddelcentret, der er godkendt af Undervisningsministeriet i henhold til universitetslovens § 12.

Det fastlægges i studieordningen, jf. § 15, hvilke dele af studierne de enkelte institutioner har ansvaret for.

Bacheloruddannelsen giver ret til bachelorgraden B.Sc.

Levnedsmiddelingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen levnedsmiddelingeniør.

Kandidatuddannelsen i levnedsmiddelvidenskab giver ret til betegnelsen cand. techn. al. (candidatus/candidata technologiae alimentariae).

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Levnedsmiddeluddannelserne er opbygget af et antal studieenheder. Herved forstås studiemæssige enheder, der har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen skal være en afrundet uddannelse. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsen med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte bacheloruddannelsen efter det 3. år, at afslutte uddannelsen til levnedsmiddelingeniør efter 31/2 år eller at søge optagelse på kandidatuddannelsen, jf. § 2. Levnedsmiddelingeniøruddannelsen

Uddannelsen til levnedsmiddelingeniør skal være en afrundet uddannelse, som kvalificerer de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige kundskaber og færdigheder.

Det er studiekoordineringsudvalgets ansvar at påse, at det faglige indhold og de krav, der stilles til de studerende, er så ensartede, at kompetencen for de færdige levnedsmiddelingeniører bliver den samme, uanset hvor de studerende er optaget.

Praktikstedet skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Praktikken kan i særlige tilfælde være ulønnet.

I studiet indgår et eksamensprojekt af et omfang mindst svarende til 1/4 årsværk. Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen skal

1. kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige kundskaber samt indsigt i videnskabeligt teoretiske og eksperimentelle metoder og

1. kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Kandidatuddannelsen tilrettelægges således, at den giver mulighed for specialisering inden for forskellige levnedsmiddel- og ernæringsområder.

Kandidatuddannelsen skal afsluttes med et speciale, som er et selvstændigt eksperimentelt og/eller teoretisk studium af en eller flere problemstillinger med tilknytning til uddannelsens centrale fag.

Specialet dokumenteres enten gennem en skriftlig besvarelse af en stillet opgave eller en rapport over udført teoretisk og/eller eksperimentelt arbejde.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme fra 1/2 til højst 1 årsværk inden for den normerede studietid på 2 år.

Specialeemnet skal godkendes af institutionen, som samtidig med godkendelsen fastsætter en afleveringsfrist for specialet. Institutionen skal påse, at afleveringsfristen overholdes.

Bedømmelse

Bedømmelse

Eksamen tilrettelægges og gennemføres efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af studieenheder bestås samlet. I så fald skal gennemsnittet være på mindst 6 uden oprunding, og ingen karakter må være under 5 eller være »Ikke-bestået«.

Studieordningen

Studieordningen

KVL og DTU fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en fælles studieordning. Studieordningen samt ændringer heri skal godkendes af studiekoordineringsudvalget, jf. § 3.

Studieordningen skal indeholde:

1. Beskrivelse af mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte studieenheder, herunder levnedsmiddelingeniøruddannelsens praktik og eksamensprojekt og kandidatuddannelsens speciale.

1. Oplysninger om obligatoriske studieaktiviteter, herunder praktik i bachelorforløbet, jf. § 2, stk. 4, samt tilvalgsmuligheder.

1. Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, seminarer, projektarbejde m.v.

1. Rækkefølge af kurser, øvelser, seminarer m.v. og eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Adgangskrav til kandidatuddannelsen.

1. Beskrivelse af kandidatuddannelsens specialiseringsmuligheder.

1. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

1. Tidsfrister for gennemførelsen af uddannelserne samt dele heraf.

1. Regler om prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

1. Eventuelle regler om samlet beståelse af kombinationer af studieenheder, jf. § 14.

1. Beståelseskrav for enkelte studieenheder og dele af studier.

1. Antallet af prøver og eventuel fastsættelse af vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

1. Fastsættelse af hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Regler om eksamensprojektet og om specialet.

1. Generelle regler om meritoverførsel, jf. § 17.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden studieordningen eller en ændring heraf forelægges til godkendelse for studiekoordineringsudvalget, skal alle de berørte institutioner og aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden, have haft lejlighed til at udtale sig.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordningen og ændringer heri sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner.

Andre regler

Andre regler

Institutionerne udgiver og vedligeholder en studievejledning (studiehåndbog) om de enkelte levnedsmiddeluddannelser. En studievejledning skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelserne m.v., en praktisk vejledning for de studerende samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium.

Institutionerne kan i hvert enkelt tilfælde - eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen - godkende, at gennemførte studieenheder eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for studieenheder eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Institutionerne kan godkende, at studierelevant erhvervserfaring forud for optagelsen helt eller delvis kan erstatte praktikken.

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 13, stk. 4, § 14, stk. 2, og § 17.

Klager over institutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til den institution, der har truffet afgørelsen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Bekendtgørelse nr. 726 af 20. august 1992 om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi ophæves.

KVL fastsætter overgangsbestemmelser for studerende, der er optaget på levnedsmiddel- og mejeribrugsuddannelserne i 1991 eller tidligere, og afgør, hvornår der sidste gang holdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 13. december 1996, den 13. december 1996

/Ole Vig Jensen Jens Bang Nielsen/