TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om initiativer erhvervsministeren kan iværksætte i medfør af § 6, stk. 2, i lov om teknologisk service

BEK nr 1175 af 13/12/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

De initiativer erhvervsministreren kan iværksætte omfatter bl.a. ydelse af driftstilskud til eller etablering af selvejende institutioner med formål inden for andre dele af den teknologiske udvikling end af nettet af godkendte teknologiske serviceinstitutter. De institutioner, der ydes tilskud til skal fremgå af finansloven.

Stk. 2

Selvejende institutioner, der er omfattet af stk. 1, er ikke omfattet af Lov om erhvervsdrivende fonde, jf. dennes § 1 stk. 4 nr. 5 eller Lov om fonde og visse foreninger, jf. dennes § 1 stk. 2 nr. 5.

§ 2

En selvejende institution som omfattet af § 1 skal arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag.

Stk. 2

Erhvervsfremme Styrelsen skal have indseende med den selvejende institutions samlede virksomhed og med, at den selvejende institution drives på et økonomisk forsvarligt grundlag og føre tilsyn med, at de offentlige tilskudsmidler anvendes i henhold til enhver tid gældende regler, herunder den selvejende institutions vedtægt. Institutionens vedtægter

§ 3

Det skal som minimum fremgå af selvejende institutioners vedtægter, at: Der skal værre mindst et medlem, der ikke udpeges af erhvervsministeren.

  1. Erhvervsministeren udnævner et antal medlemmer til den selvejende institutions bestyrelse.
  1. Ekstraordinære dispositioner, som medfører risiko for at vedtægterne ikke kan overholdes, skal godkendes af Erhvervsfremme Styrelsen.
  1. Revision af den selvejende institutions årsregnskaber skal ske ved registreret eller statsautoriseret revisor.
  1. Erhvervsministeren sørger i tilfælde af ophør eller likvidation for, at midler fra det offentlige tilbageføres til de offentlige kasser.

§ 4

Vedtægtsændringer, herunder beslutning om den selvejende institutions ophør, skal godkendes af Erhvervsfremme Styrelsen. Kontrol og tilsyn

§ 5

Erhvervsfremme Styrelsens kontrol og tilsyn med den selvejende institutions virksomhed omfatter bestyrelsens samlede økonomiske afrapportering om anvendelsen af de offentlige tilskudsmidler. Denne skal indeholde følgende hovedelementer:

  1. Budgetter og estimater.
  1. Kvartalsregnskab.
  1. Økonomisk årsrappotering.
  1. Det officielle årsregnskab og revisionsprotokoller

§ 6

Erhvervsfremme Styrelsen foretager periodevis faglig evaluering af den selvejende institutions virksomhed. Ikrafttrædelse

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 2 i lov nr. 221 af 27. marts 1996 om teknologisk service, fastsættes:


Erhvervsministeriet, den 13. december 1996, den 13. december 1996

/Mimi Jakobsen Gurli Martinussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996