Bekendtgørelse om anbringelse af myndiges båndlagte arv

Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for myndiges

1. båndlagte friarv, hvis arvelader ikke har bestemt andet, og

1. båndlagte tvangsarv, hvis arvelader ikke har bestemt anbringelse efter friere regler.

Er ejeren af den båndlagte arv under værgemål, og er arven omfattet af værgemålet, gælder alene reglerne i værgemålsbekendtgørelsen.

Reglerne i denne bekendtgørelse er ikke til hinder for, at båndlagte midler, som tilfalder en person ved arv, bevares i den form, hvori de blev udlagt på skiftet.

Båndlagt arv skal anbringes bedst muligt og må kun anbringes Anbringelse i aktiver

1. som kontant indskud i en forvaltningsafdeling, eller

1. i aktiver efter nedenstående regler.

Højst halvdelen af midlerne, jf. dog § 6, stk. 2, § 8, stk. 2, og § 10, kan anbringes i

1. erhvervsobligationer og konvertible obligationer,

1. udbyttegivende investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne,

1. sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og

1. aktier.

Anbringelse kan ske i obligationer, hvis disse er udstedt i et EU/EØS-land, i en EU/EØS-møntenhed og noteret på en fondsbørs i et EU/EØS-land.

Anbringelse kan ikke ske i præmieobligationer.

Reglen i § 9, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer.

Obligationer må ikke erhverves til en pris, der overstiger deres pålydende. Obligationer, der udtrækkes med tillæg af en vis procent af deres pålydende, kan dog erhverves til en pris, der ikke overstiger udtrækningsbeløbet.

Midlerne kan anbringes i andele i udbyttegivende investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning.

Alle midlerne kan, uanset reglen i § 3, anbringes i investeringsforeningsandele, hvis investeringsforeningen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, og hvis der ikke kan investeres i præmieobligationer og konvertible obligationer.

Midlerne kan anbringes i sparekassers beviser for garantikapital eller andelskassers beviser for andelskapital, hvis beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

Reglen i § 9, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Midlerne kan anbringes i aktier, hvis disse er udstedt i et EU/EØS-land, i en EU/EØS-møntenhed og noteret på en fondsbørs i et EU/EØS-land.

Ved aktieudvidelse kan den tegningsret, der er knyttet til aktierne, benyttes, selvom den grænse, der er fastsat i § 3, overskrides, og selvom aktierne ikke er børsnoterede. Det samme gælder ved modtagelse af fondsaktier.

Der må i et selskab højst erhverves aktier svarende til 15 pct. af selskabets aktiekapital. Endvidere må der kun erhverves aktier, der i hvert af de sidste 3 regnskabsår før erhvervelsen har givet udbytte på mindst 5 pct., jf. dog stk. 3.

Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på fondsaktier eller aktier, der ved aktieudvidelsen erhverves ved benyttelse af den tegningsret, der er knyttet til aktierne.

Ved sparekassers eller andelskassers omdannelse til aktieselskab efter kapitel 12 b og 12 c i lov om banker og sparekasser m.v. kan sparekassens beviser for garantikapital eller andelskassens andelsbeviser, uanset stk. 1, 2. pkt., ombyttes til aktier efter § 52 d, stk. 2, og § 52 l, stk. 2, i den nævnte lov. Oprettes der ved omdannelsen et holdingselskab, der skal videreføre sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, kan beviserne uanset stk. 1, 2. pkt., ombyttes til aktier i holdingselskabet. I de første 3 år efter omdannelsen kan midlerne, uanset stk. 1, 2. pkt., endvidere anbringes i de nævnte aktier. Finder anbringelsen sted, efter at der er afsluttet et eller flere regnskabsår, er det dog en betingelse, at aktierne i hvert af de afsluttede regnskabsår har givet et udbytte på mindst 5 pct.

Beløb, der fremkommer ved afhændelsen af erhvervsobligationer, konvertible obligationer, andele i investeringsforeninger, sparekassers eller andelskassers beviser for garanti- eller andelskapital samt aktier, kan genanbringes i tilsvarende aktiver, som de hidtil har været anbragt i, uanset om grænsen i § 3 overholdes.

Ved erhvervelse af aktiver sker beregningen af grænsen i § 3 på grundlag af kursværdien af de midler, der bestyres i en forvaltningsafdeling på det tidspunkt, hvor de yderligere aktiver erhverves. I mangel af officiel kursfastsættelse lægges den seneste kurs til grund, som skattevæsnet har godkendt.

Anbringelse kan ske mod tinglyst pant i fast ejendom, hvis pantebrevet sammenlagt med foranstående prioriteter omregnet til kontantværdi har sikkerhed inden for 70 pct. af den seneste offentlige kontantvurdering, og hvis bygningerne er behørigt brandforsikret.

Pantebreve må ikke erhverves til en pris, der overstiger restgælden.

Anbringelse må ikke ske mod pant i fast ejendom, der tilhører ejeren af midlerne efter dennes ægtefælle.

Civilretsdirektoratet kan tillade, at midler anbringes på anden måde end bestemt i denne bekendtgørelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1997.

Anbringelse kan fortsat ske i værdipapirer, der er omfattet af den tidligere ophævede bekendtgørelse nr. 476 af 17. september 1981 om anbringelse af båndlagt arv.

pre_paragraph I medfør af § 61, stk. 3, i arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 384 af 22. maj 1996, fastsættes: Almindelige bestemmelser

Justitsministeriet, den 13. december 1996, den 13. december 1996

/Bjørn Westh Ole Græsbøll Olesen/