TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

DanmarkdocType.LOVH1996

Uddannelses- og Forskningsministeriet

LOV nr 1234 af 27/12/1996 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Studerende ved videregående uddannelser har ret til rabat ved køb af månedskort til befordring med bus og tog i den kollektive persontrafik, der er omfattet af lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, samt med tog i den kollektive fjerntrafik. Periodekort kan efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse sidestilles med månedskort. Stk. 2. Retten til rabat ved køb af månedskort omfatter ikke befordring i form af individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede eller befordring på første klasse. Stk. 3. Retten til rabat ved køb af månedskort omfatter måneder, hvor den studerende har ret til statens uddannelsesstøtte (SU), herunder måneder, hvor SU fravælges, jf. dog § 5, stk. 1, nr. 1, samt måneder, hvor den studerende er i lønnet praktik. Studerende, der ikke har søgt SU til den uddannelse, de er i gang med, eller som ikke længere kan få SU til uddannelsen, har ikke ret til rabat.

§ 2

§ 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) træffer afgørelse om, hvilke studerende der har ret til rabat efter § 1, og sender meddelelse herom til de pågældende studerende.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Der ydes en rabat på 65 pct. af udgifter til månedskort ud over 300 kr. Der kan dog maksimalt ydes en rabat på 500 kr. Stk. 2. Den studerende skal ved anmodning om rabat fremvise meddelelse fra styrelsen, jf. § 2, samt personlig legitimation med vellignende foto. Stk. 3. Egenbetalingen på 300 kr. og maksimumsrabatten på 500 kr., jf. stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil da gældende beløb, som reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Det påhviler hvert amtsråd og hver kommunalbestyrelse uden for hovedstadsområdet eller udvalget for en fælleskommunal trafikvirksomhed samt DSB og Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) at yde rabat efter §§ 1 og 3. Stk. 2. Hvert amtsråd eller hvert udvalg for en fælleskommunal trafikvirksomhed uden for hovedstadsområdet sørger for, at den i § 3 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes i amtskommunen. Stk. 3. Udgiften ved rabatordningen og dennes administration bortset fra den del, der hører under styrelsen, afholdes af de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1. Styrelsen refunderer de transportansvarlige 90 pct. af det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet. Stk. 4. Revisoren for en transportansvarlig efter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med § 3, stk. 1, og at rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt.

selskab
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

  1. afgørelse og meddelelse om ret til rabat ved køb af månedskort, jf. § 2, herunder om at studerende, der fravælger SU i en længere periode, ikke har ret til rabat,
  2. i hvilket omfang studerende, der har indsendt ansøgning om SU, har ret til rabat, selv om der ikke er taget stilling til ansøgningen,
  3. at rabatbeløbet i særlige tilfælde af den transportansvarlige skal udbetales kontant til studerende, der har ret til rabat, når de tidligere har købt månedskort og periodekort uden rabat,
  4. hvordan studerende, der i en måned skal bruge flere månedskort, samlet kan opnå rabat i overensstemmelse med § 3, stk. 1,
  5. opgørelsen af, hvilke beløb der er ydet i rabat, om frist for indsendelse af opgørelsen til styrelsen og om, hvilke krav der stilles til attestationen af opgørelsen, jf. § 4, stk. 4, samt om,
  6. at styrelsen kan indhente yderligere oplysninger om ordningen, herunder bl.a. individbaserede oplysninger om studerende, der køber månedskort med rabat, eller oplysninger om antallet af studerende, der køber månedskort med rabat, og rabatbeløbenes størrelse, samt om at oplysningerne skal gives i elektronisk form. Stk. 2. Reglerne efter stk. 1, nr. 4, og reglerne efter stk. 1, nr. 6, om styrelsens adgang til at indhente individbaserede oplysninger fastsættes efter forhandling med de transportansvarlige.
§ 6

§ 6. Styrelsens afgørelser efter § 2 i denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Stk. 2. Reguleringen som nævnt i § 3, stk. 3, sker første gang den 1. januar 1998. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 1996, den 27. december 1996 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
9. juli 2001