TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gradvis indføring af ret og pligt til tilbud i aktivperioden

BEK nr 1254 af 19/12/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter ledige under 60 år, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som i perioden 1. juli 1996 - 31. december 1997 overgår fra dagpengeperioden til aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 2

Ledige, der er omfattet af § 1, har i hele aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pligt til at deltage i tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 3

Ledige, der er omfattet af § 1, skal senest den 31. december 1997 være i tilbud.

§ 4

Arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud i henhold til § 3 skal ske således, at medlemmer med længst ledighed så vidt muligt aktiveres først.

Stk. 2

Den lediges ret til et puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob, jf. § 33, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, indtræder på det tidspunkt, hvor Arbejdsformidlingen i henhold til stk. 1, skal tilbyde den ledige aktivering.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2

Ledige, der inden den 1. januar 1997 har aftalt med en arbejdsgiver at påbegynde et selvfundet puljejob, kan uanset § 4, stk. 2, gennemføre forløbet efter de hidtidige regler, såfremt Arbejdsformidlingen har modtaget oplysning herom inden den 31. januar 1997. Puljejobbet skal være påbegyndt senest den 1. marts 1997.

Stk. 3

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 588 af 28. juni 1996 om gradvis indføring af ret og pligt til tilbud i aktivperioden.

pre_paragraph I medfør af § 3 stk. 4, i lov nr. 1059 af 20. december 1995 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik samt § 33, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 27. februar 1996, som ændret ved lov nr. 1198 af 27. december 1996, fastsættes:


Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. december 1996, den 19. december 1996

/Inge Mærkedahl Birger Stein Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996