Bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg (*
BEK nr 127 af 06/03/1996
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på boreskibe og andre skibe, medens der fra disse udøves efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed af råstoffer i undergrunden under havbunden. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 2
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller iøvrigt forringe sikkerhed, sundhed eller miljø ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal desuden ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Den herunder foretagne vurdering skal, i den udstrækning det har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, foreligge i skriftlig form.
På grundlag af den efter stk. 2 foretagne vurdering træffer arbejdsgiveren de foranstaltninger, der er nødvendige, jf. de i bilag 1 angivne forebyggelsesprincipper.
§ 3
Ved planlægningen af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og -metoder, indførelse af ny teknologi, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet er i overensstemmelse med lovgivningens almindelige og specielle krav.
§ 4
Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i planlægningen vedrørende forhold af betydning for mandskabets sikkerhed og sundhed samt i kontrollen af arbejdsmiljøet. På havanlæg, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte inddrages i ovennævnte planlægning af arbejdet og kontrol af arbejdsmiljøet. Almene krav
§ 5
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Der skal herunder tages hensyn til både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller langt sigt, kan Energistyrelsen stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.
Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan Energistyrelsen, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
§ 6
Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger med henblik på, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide, skal beskyttes mod farer, som for dem er særligt alvorlige.
Når arbejdsgiveren er underrettet om, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren sørge for, at der i vurderingen af sikkerhed og sundhed under arbejdet, jf. § 2, stk. 2, indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten jf. navnlig de i bilag 2 nævnte agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold.
Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid er udsat for de i stk. 3 nævnte påvirkninger, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten. I givet fald træffes, til imødegåelse heraf, foranstaltninger efter stk. 5 og 6.
Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdsstedet. Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.
Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravides sikkerhed og sundhed.
§ 7
Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes,
- at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, undgås eller begrænses,
- at arbejdstempoet indrettes således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, samt
- at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.
§ 8
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, Særlige krav
- at udformningen af arbejdspladser, valg af inventar, tekniske hjælpemidler samt arbejds- og produktionsmetoder under hensyntagen til den teknologiske udvikling så vidt muligt passer til brugerne, samt
- at egnede og effektive hjælpemidler, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
§ 9
Såfremt arbejdet indebærer en særlig fare for ansatte, der arbejder alene, skal arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at faren imødegås. Hvis dette ikke er muligt, må den ansatte ikke arbejde alene.
Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor særlig fare kan opstå.
I det omfang, det fremgår af den for havanlægget udarbejdede sikkerhedsredegørelse, jf. § 21, skal der indføres en ordning med arbejdstilladelser i de tilfælde, hvor risikable aktiviteter finder sted, eller hvor sædvanligvis ufarlige aktiviteter og andre aktiviteter kan indvirke på hinanden og frembringe alvorlige risici.
Arbejdstilladelser skal udstedes af en ansvarlig person forud for påbegyndelsen af arbejdet, og det skal heri specificeres, hvilke betingelser der skal opfyldes, og hvilke forholdsregler der skal træffes forud for, under og efter arbejdet.
§ 10
Hvis den fysiske eller psykiske tilstand hos en ansat ved visse arbejder kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgivelser, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådanne arbejder. Den ansatte er forpligtet til selv at gøre opmærksom på sådanne tilstande.
Hvis det vurderes, at foranstaltninger efter § 6, stk. 5 og 6 ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravides sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted.
§ 11
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,
- at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning samt ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,
- at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,
- at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed, samt
- at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte.
§ 12
Unødig påvirkning fra stråling skal undgås. Påvirkningen fra stråling under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte strålingsnormer skal overholdes.
§ 13
Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
§ 14
Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes. Oplæring og instruktion
§ 15
Det skal sikres, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Den ansatte er forpligtet til selv at meddele, hvis den for arbejdets sikre udførelse fornødne oplæring og instruktion ikke er erhvervet. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, og der skal endvidere gives oplysninger om, hvorvidt der for det pågældende arbejde findes eller er foreskrevet arbejdsmedicinske undersøgelser af de ansatte. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med
- ansættelsen,
- forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,
- indførelse eller ændring af arbejdsudstyr, samt
- indførelse af ny teknologi.
Den i stk. 1 nævnte oplæring skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.
Arbejdsgiveren afholder eventuelle udgifter til den i stk. 1 nævnte oplæring, som skal foregå i arbejdstiden.
§ 16
På havanlæg, hvor andre arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal chefen for havanlægget sikre sig, at de ansatte fra disse virksomheder får passende instruktion om de sikkerheds- og sundhedsforhold på havanlægget, der har betydning for deres arbejde.
§ 17
På havanlæg, hvor andre arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal havanlæggets chef sørge for, at arbejdet på anlægget planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal den arbejdsgiver, for hvem arbejdet udføres, over for den arbejdsgiver, der lader arbejdet udføre, oplyse følgende:
- Det krævede faglige niveau, herunder hvorvidt særlige kvalifikationer er nødvendige.
- Eventuelle krav om helbredsattest.
- Arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.
Den arbejdsgiver, der lader arbejdet udføre, er forpligtet til at videregive de i stk. 2 nævnte oplysninger til de personer, der skal beskæftiges. Kontrol med arbejdsmiljøet
§ 18
For at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge for,
- at vurderingen, jf. § 2, stk. 2, forefindes på havanlægget og revideres, når det har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet,
- at sagkyndig bistand indhentes, når dette er nødvendigt for at konstatere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, samt
- at føre en liste over og udarbejde rapporter om arbejdsulykker samt om hændelser, der indebærer væsentlig fare herfor.
§ 19
For enhver arbejdsplads og arbejdsfunktion, skal der, i den udstrækning, det har særlig betydning for sikkerhed og sundhed, udarbejdes skriftlige instrukser om, hvilke procedurer, der skal overholdes for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og der skal endvidere udarbejdes skriftlige instrukser for brug af udstyr.
De i stk. 1 nævnte instrukser skal endvidere indeholde oplysninger om brug af nødudstyr samt om, hvilke forholdsregler, der skal træffes, hvis der opstår en nødsituation.
Der skal føres effektivt tilsyn med, at de instrukser, der er nævnt i stk. 1, overholdes. Tilsyn skal føres af personer med fornøden indsigt inden for det pågældende arbejdsområde.
§ 20
Der skal føres effektiv kontrol med, at sundhedsskadelige påvirkninger forhindres. Hvor der kan opstå sundhedsfare på grund af gasser, dampe og støv hidrørende fra stoffer og materialer eller på grund af stråling, skal arbejdsgiveren sørge for, at det jævnligt, eller hvor det er nødvendigt, til stadighed kontrolleres, at forholdene er i orden, herunder foretage de nødvendige målinger for at gennemføre kontrollen. Måleresultater skal opbevares og på forlangende fremvises for Energistyrelsen. Sikkerhedsredegørelser
§ 21
For ethvert havanlæg skal der, i overensstemmelse med § 23, stk 1, i Energiministeriets bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg, udarbejdes en sikkerhedsredegørelse, indeholdende en udførlig beskrivelse og vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold på havanlægget.
§ 22
Sikkerhedsredegørelsen skal udarbejdes, inden arbejdet påbegyndes, og skal revideres, hvis der foretages væsentlige ændringer, udvidelser eller ombygninger af havanlægget.
Ved projektering, bygning, installering, ibrugtagning m.v. af faste havanlæg samt ved ibrugtagning af flytbare havanlæg skal procedurer og enkeltheder, fastsat i sikkerhedsredegørelsen, følges.
Ved ændring, udvidelse eller ombygning af havanlæg eller arbejdspladser, samt ved ændring af arbejdsprocesser og -metoder skal procedurer og enkeltheder, fastsat i sikkerhedsredegørelsen, følges.
§ 23
På havanlæg, hvor andre arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal det sikres, at udarbejdelsen og eventuel revision af sikkerhedsredegørelsen sker under hensyntagen til samvirket med andre arbejdsgivere.
Når et havanlæg opererer i tilknytning til andre havanlæg, skal det sikres, at sikkerhedsredegørelsen revideres eller suppleres i overensstemmelse hermed.
§ 24
Sikkerhedsredegørelsen skal identificere de specifikke kilder til fare, der er forbundet med projektering, bygning, installation og brug af havanlægget, herunder den samlede risiko, der er forbundet med transport til og fra havanlægget. Sikkerhedsredegørelsen skal endvidere identificere de specifikke kilder til fare, der er forbundet med de enkelte typer af arbejdspladser, herunder enhver aktivitet i forbindelse med disse, der vil kunne forvolde ulykker, som kan have alvorlige følger for de pågældende arbejdstageres sikkerhed og sundhed.
Sikkerhedsredegørelsen skal vurdere de risici, der er forbundet med de i stk. 1 omhandlede specifikke kilder til fare.
Sikkerhedsredegørelsen skal påvise, at der er truffet hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå de i stk. 1 nævnte ulykker, for at minimere konsekvenserne af en ulykke, for at hindre, at ulykker breder sig, og for at muliggøre en effektiv og kontrolleret evakuering af havanlægget eller arbejdspladsen i kritiske situationer.
Sikkerhedsredegørelsen skal påvise, at udformningen, anvendelsen og vedligeholdelsen af havanlægget og udstyret er sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt fuldt forsvarlig.
Sikkerhedsredegørelsen skal påvise, at ledelsessystemet er tilstrækkeligt med henblik på at sikre, at sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige krav er opfyldt i både normale og kritiske situationer.
§ 25
Det skal fremgå af sikkerhedsredegørelsen, i hvilke områder der skal installeres overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler gaskoncentrationerne på særlige steder, automatiske alarmer, anordninger, der automatisk afbryder elektriske installationer, og anordninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer.
Det skal endvidere fremgå af sikkerhedsredegørelsen, hvorvidt de målte værdier skal registreres og opbevares.
§ 26
Det skal fremgå af sikkerhedsredegørelsen, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.
§ 27
Det skal fremgå af sikkerhedsredegørelsen, hvorvidt der skal udarbejdes et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter, til brandsikring, til kontrol med boringer m.v.
§ 28
Det skal fremgå af sikkerhedsredegørelsen, hvorvidt og i hvilket omfang bemandede havanlæg skal være forsynet med
- et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af havanlægget,
- et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af havanlægget, hvor der hyppigt er arbejdstagere til stede, samt
- et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til nødtjenesterne.
§ 29
Det skal fremgå af sikkerhedsredegørelsen, hvor hurtigt beredskabsforanstaltninger i henhold til den godkendte beredskabsplan skal kunne sættes ind. Dispensation
§ 30
Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, herunder hvis flytbare havanlæg samt boreskibe eller andre skibe, omfattet af § 1, stk. 2 forventes at opholde sig i en kortere periode på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri samt direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer. Straf
§ 31
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
- overtræder § 2, stk. 1, stk. 2, 2. punktum, stk. 3, § 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 - 4, og §§ 8 - 29.
- ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller
- tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.
For overtrædelse af § 2, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, § 3, § 5, stk. 1, § 8, § 9, §§ 11 - 14, og §§ 18 - 29 kan der pålægges rettighedshaverne og operatøren bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Overtrædes de i 1. punktum nævnte bestemmelser under samme omstændigheder inden for andre arbejdsgiveres respektive arbejdsområder, pålægges vedkommende arbejdsgiver bødeansvar som nævnt i 1. punktum. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Ikrafttræden
§ 32
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1996.
pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 1, § 21, stk. 2, og efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, samt efter samråd med Søfartsstyrelsen, fastsættes: Område
Energistyrelsen, den 6. marts 1996, den 6. marts 1996
/Ib Larsen Uffe Danvold/
Bilag 1
Generelle forebyggelsesprincipper
(Jf. artikel 6.2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet) 1) Forhindring af risici.
- Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
- Bekæmpelse af risici ved kilden.
- Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
- Hensyntagen til den tekniske udvikling.
- Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
- Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet.
- Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.
- Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
Bilag 2
Gravide, jf. § 6, stk. 3-4
A. Agenser og arbejdsprocesser
- Agenser
A. Fysiske agenser, når disse anses for at være agenser, som medfører læsioner på fostret og/eller kan medføre, at moderkagen river sig løs, navnlig
- stød, vibrationer eller bevægelser
- manuel håndtering af tunge byrder, der kan indebære risici, navnlig for ryg og lænd
- støj
- ioniserende stråling
- ikke-ioniserende stråling
- ekstrem kulde og varme
- bevægelser og stillinger (herunder stående-gående arbejde), omplaceringer - enten inden for eller uden for virksomheden - psykisk og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med arbejdstagerens arbejdsopgaver.
B. Biologiske agenser.
Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3 og 4, jf. § 3, stk. 2 og bilag 4 og 5 i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 670 af 14. juli 1994 om biologiske agenser og arbejdsmiljø på havanlæg, når disse agenser eller de terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse hermed, er farlige for den gravides og fostrets sundhed.
C. Kemiske agenser.
Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt, at de er farlige for den gravide og fostrets sundhed
- stoffer og materialer, der skal klassificeres og mærkes med R40, R45, R46, R61, R63 og R64 efter de af Miljø- og Energiministeriet fastsatte regler om klassificering og mærkning
- stoffer og materialer, der er omfattet af Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 633 af 27. juli 1993 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. på havanlæg
- stoffer og materialer, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler
- bekæmpelsesmidler
- narkosegasser
- kviksølv og kviksølvforbindelser
- mitosehæmmende lægemidler
- carbonmonoxid
- kemiske agenser, som bevisligt medfører en farlig optagelse gennem huden.
- Processer.
Arbejdsprocesser, der er omfattet af Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 633 af 27. juli 1993 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. på havanlæg, når disse anses for at være farlige for den gravide eller fostrets sundhed.
B) Agenser, der kan udgøre en særlig risiko for gravide.
- Fysiske agenser
- arbejde under højt overtryk, f.eks. i trykkamre.
- Biologiske agenser
Følgende biologiske agenser:
- toxoplasma
- rubeolevirus
medmindre der foreligger bevis for, at den gravide arbejdstager er beskyttet i tilstrækkelig grad mod disse agenser, fordi hun er immun over for dem.
- Kemiske agenser
- Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko for, at disse agenser optages i den menneskelige organisme.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996