TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte

BEK nr 129 af 08/03/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, opgøres efter reglerne i lovens § 17. Det samme gælder boligudgiften for en pensionist, der bor i et enfamilieshus/ejerlejlighed, som pensionisten har i sameje med andre, i de tilfælde, hvor alle ejerne bor i ejendommen.

Stk. 2

Boligudgiften for en pensionist, der bor i et enfamilieshus/ejerlejlighed, som pensionisten har i sameje med andre, ansættes i de tilfælde, hvor alle ejerne ikke bor i ejendommen, til den lejeværdi, skattemyndighederne senest har fastsat.

Stk. 3

Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten har i sameje med andre, ansættes til den lejeværdi, skattemyndighederne senest har fastsat.

Stk. 4

Anvendes en del af en bolig, der er omfattet af stk. 2 og 3, til erhvervsformål, ansættes boligudgiften til den lejeværdi, skattemyndighederne har fastsat for beboelsesdelen.

Flerfamilieshus

Flerfamilieshus

§ 2

Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et flerfamilieshus, som pensionisten ejer eller har i sameje med andre, ansættes til den lejeværdi, skattemyndighederne senest har fastsat.

Stk. 2

Samme fremgangsmåde anvendes, når en del af boligen anvendes til erhvervsformål, og skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen.

Stuehus til en landbrugsejendom

Stuehus til en landbrugsejendom

§ 3

Ved en landbrugsejendom forstås i denne bekendtgørelse en ejendom, der af vurderingsrådet er anset som en landbrugsejendom i henhold til § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

§ 4

Boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, opgøres således:

  1. 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i hele landbrugsejendommen under et på ansøgningstidspunktet, medregnes. Hvis kontantværdien af restgælden på de nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering af stuehuset for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes dog de nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi af stuehuset og kontantværdien af restgælden.
  1. vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen, medregnes efter forholdet mellem vurderingsrådets vurdering af stuehuset og vurderingen af hele ejendommen,
  1. pålignede ejendomsskatter i det år, boligydelsen vedrører, medregnes efter forholdet mellem vurderingsrådets vurdering af den til stuehuset hørende grund og grundværdien af hele ejendommen, og
  1. udgifter til stuehusets drift og vedligeholdelse medregnes med samme standardbeløb som angivet i lovens § 17, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2

I boligudgiften beregnet efter stk. 1 fratrækkes indtægt ved udlejning af en del af stuehuset.

Stk. 3

Anvender pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af stuehuset til erhvervsformål, og har skattemyndighederne fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, benyttes denne lejeværdi som boligudgift i stedet for boligudgiften som opgjort efter stk. 1.

Stk. 4

Reglerne i lovens § 19 gælder også ved opgørelse af boligudgiften efter stk. 1.

Blandet beboelse og erhverv i enfamilieshus/ejerlejlighed, som

Blandet beboelse og erhverv i enfamilieshus/ejerlejlighed, som

§ 5

Boligudgiften for en pensionist, der ejer og bebor et enfamilieshus/ejerlejlighed, hvoraf pensionisten eller et andet medlem af husstanden anvender en del til erhvervsformål, ansættes til den lejeværdi, skattemyndighederne har fastsat for beboelsesdelen. Det samme gælder, hvis en del af pensionistens bolig i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, anvendes til erhvervsformål af pensionisten eller et andet medlem af husstanden.

Enfamilieshus/ejerlejlighed, to- eller flerfamilieshus, som ejes af

Enfamilieshus/ejerlejlighed, to- eller flerfamilieshus, som ejes af

§ 6

Boligudgiften for en pensionist, der bor i enfamilieshus/ejerlejlighed, to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende, opgøres efter reglerne i lovens §§ 10-15.

Fællesbestemmelser og ikrafttrædelse

Fællesbestemmelser og ikrafttrædelse

§ 7

Såfremt der ikke foreligger en afgørelse fra skattemyndighederne som omhandlet i §§ 1, 2, 4 og 5, fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn.

Stk. 2

Hvis der er sket væsentlige ændringer af pensionistens benyttelse af boligen til erhvervsformål i forhold til den benyttelse, som skattemyndighederne har taget stilling til, fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn.

§ 8

Udlejer pensionisten en del af sin bolig, uden at der i medfør af ovenstående regler er foretaget fradrag herfor, fastsætter kommunalbestyrelsen et lejebeløb, der fratrækkes boligudgiften.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1996.

Stk. 2

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 613 af 8. juli 1992 om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte ophæves.


Bygge- og Boligstyrelsen, den 8. marts 1996, den 8. marts 1996

/Rud Werborg Margrete Pump/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996