Bekendtgørelse om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlig ansvar for olieskader fra skibe (*
BEK nr 259 af 10/04/1996
§ 1
Ejeren af et dansk skib, som i bulk som last transporterer over 2000 tons bestandig mineralsk olie med carbonhydrider, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af det i sølovens § 191, stk. 1, jf. stk. 2, nævnte ansvar og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i sølovens § 194. For så vidt angår anden bestandig olie, herunder hvalolie, skal ejeren have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af det i sølovens § 210, stk. 1, nævnte ansvar og inden for den ansvarsgrænse, der er anført i sølovens § 213.
Bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for skibe, der ikke er danske, når de anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, såfremt skibene transporterer over 2000 tons olie i bulk som last, jf. dog stk. 3.
Skibe, som er hjemmehørende i en stat, der har tilsluttet sig konventionen af 1969 om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved olieforurening, men ikke konventionen af 1992 herom, skal dog alene have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af det i sølovens § 210, stk. 1, nævnte ansvar og inden for ansvarsgrænsen nævnt i sølovens § 213. Skibe, som er hjemmehørende i en stat, der har tilsluttet sig 1992-konventionen om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved olieforurening, men ikke 1969 konventionen herom, skal alene have en godkendt forsikring eller anden garanti til dækning af det i sølovens § 191, stk. 1 og 2, nævnte ansvar og indenfor ansvarsgrænsen nævnt i sølovens § 194.
De i stk. 1, 2 og 3 nævnte skibe skal være forsynet med certifikat, som bekræfter, at der foreligger en forsikring eller garanti, som dækker det nævnte ansvar.
For skibe, der ejes af danske statsinstitutioner, finder stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse, idet disse skibe til erstatning for den ovennævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af Søfartsstyrelsen, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for de i søloven nævnte ansvarsgrænser.
For skibe, der ejes af en fremmed stat, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, idet disse skibe til erstatning for den nævnte forsikring eller garanti kan være udstyret med et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for de i søloven nævnte ansvarsgrænser. Danske skibes certifikater
§ 2
Ansøgning om udstedelse af certifikater til danske skibe, herunder skibe som ejes af danske statsinstitutioner, indsendes til Søfartsstyrelsen bilagt en erklæring fra forsikringsgiveren eller garanten udfærdiget på særlig dertil godkendt blanket, der fås i Søfartsstyrelsen.
Af erklæringen skal det fremgå, at ejeren af skibet har tegnet forsikring eller stillet anden garanti til dækning af sit ansvar jf. § 1, stk. 1, og at forsikringsgiveren eller den, der har stillet garantien, bekræfter, at forsikringen eller garantien dækker det nævnte ansvar, samt i tilfælde af garanti, hvori denne består.
For at forsikringen eller garantien kan godkendes, skal forsikringsgiveren eller den, der stiller garantien, tillige påtage sig at yde erstatning til den, der har et berettiget krav mod fartøjets ejer i anledning af skader, som skyldes forurening forårsaget af olie. Pligten til at yde erstatning skal gælde i op til 3 måneder efter den dato, hvor Søfartsstyrelsen er underrettet om forsikringens eller garantiens ophør. Dette gælder dog ikke skader, der indtræffer efter udløbet af gyldighedsperioden angivet i certifikatet, eller såfremt certifikatet forinden er blevet tilbagegivet til Søfartsstyrelsen, eller nyt certifikat er udstedt.
Finder Søfartsstyrelsen, at forsikringen eller garantien er tilstrækkelig, udstedes et certifikat til skibet. Certifikatet affattes i overensstemmelse med den i bilaget viste model A. Udenlandske skibes certifikater
§ 3
For skibe, der er hjemmehørende i en stat, som har tilsluttet sig konventionen af 1969 om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved olieforurening og/eller konventionen af 1992 herom, anerkendes certifikater, der er udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende stat. Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med den i bilaget viste model A, B eller C.
§ 4
For skibe, der er hjemmehørende i en stat, som ikke har tiltrådt en af de i § 3 nævnte konventioner, og som ikke har et gyldigt certifikat jf. § 5 og § 6, skal der indsendes en ansøgning til Søfartsstyrelsen om udstedelse af certifikat. Ansøgningen skal vedlægges en erklæring fra forsikringsgiveren eller garanten udfærdiget på særlig dertil godkendt blanket, der fås i Søfartstyrelsen.
Ansøgningen skal indgives senest 20 dage, før skibet anløber dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel. § 2, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 5
For skibe, der ejes af en fremmed stat, jf. § 1, stk. 6, anerkendes et certifikat udstedt af den kompetente myndighed.
§ 6
Certifikater, der er udstedt af en kompetent myndighed i en stat, der har tilsluttet sig konventionen af 1992 om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved olieforurening, til et skib, der er registreret i en stat, som hverken har tilsluttet sig denne konvention eller konventionen af 1969 herom anerkendes som gyldige. Certifikatet skal være i overensstemmelse med den i bilaget viste model A eller B. Øvrige bestemmelser
§ 7
Certifikater kan udstedes for et bestemt tidsrum eller indtil opsigelse. Certifikater kan dog ikke udstedes for et længere tidsrum end forsikringens eller garantiens gyldighedsperiode. Certifikater i medfør af § 4 udstedes med en gyldighedsperiode på højst 3 måneder.
§ 8
Søfartsstyrelsen fremsender kopi af det til skibet udstedte certifikat til skibets ejer, eller den, der på ejerens vegne har indgivet ansøgning om udstedelse af certifikat, samt for skibe, der ikke er danske, til det pågældende lands skibsregister.
Ejeren af et skib, der er forsynet med et certifikat, er forpligtet til straks at tilbagelevere dette til den certifikatudstedende myndighed ved forsikringens eller garantiens ophør, samt når certifikatets gyldighedsperiode er udløbet. Sker der i øvrigt ændringer i forsikringen eller garantien, der har betydning for certifikatets forsatte gyldighed, har ejeren af skibet straks efter, at den pågældende får kendskab til dette, pligt til at underrette søfartsstyrelsen.
§ 9
Danske skibe, som medfører over 2000 tons olie i bulk som last, jf. § 1, stk. 1, må ikke benyttes uden gyldigt certifikat.
§ 10
Politi, toldvæsen eller havnemyndighed, som under udøvelsen af deres embedsvirksomhed konstaterer overtrædelser af nærværende bekendtgørelse, skal i henhold til instruks udfærdiget af vedkommende ministerium straks gøre anmeldelse derom til Søfartsstyrelsen.
Toldvæsenet skal ved skibets ankomst kontrollere, om det er forsynet med det i § 1 krævede certifikat. Hvis overtrædelse konstateres, skal anmeldelse ske til Søfartsstyrelsen.
§ 12
Overtrædelse af § 1, stk. 1-5, § 4, § 8, stk. 2, § 9 og § 13, stk. 2, straffes med bøde i medfør af § 514 i søloven.
Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. maj 1996. Samtidigt ophæves Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 2. maj 1975 om ansvar for olieskader fra skibe.
Certifikater udstedt i medfør af bekendtgørelse nr. 163 af 2. maj 1975 om ansvar for olieskader fra skibe, må ikke benyttes efter den 30. maj 1996 og skal tilbageleveres til Søfartsstyrelsen senest den 1. oktober 1996.
pre_paragraph Erhvervsministeriet j.nr. 95-613-16 I medfør af §§ 198, 217 og 514 i søloven, jf. lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af 29. marts 1995, fastsættes: Forsikring eller anden garanti ved transport af olie på dansk eller udenlandsk skib
§ 9
Danske skibe, som medfører over 2000 tons olie i
bulk som last, jf. § 1, stk. 1, må ikke benyttes uden gyldigt certifikat.
Søfartsstyrelsen eller andre myndigheder, som af
Erhvervsministeriet er bemyndiget hertil, kan nægte et skib adgang til eller
forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- og lossested i Danmark
eller på den danske kontinentalsokkel eller påbyde, at det bliver losset
eller forhalet, såfremt det ikke er udstyret med det påbudte certifikat.
Certifikat for forsikring eller anden økonomisk sikkerhed for det
privatretlige erstatningsansvar for olieforureningsskade.
Udfærdiget i henhold til bestemmelserne i artikel VII i den internationale
konvention om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved
olieforurening 1969.
Medmindre andet anføres, gælder underskrivelsen af dette certifikat
ansvaret for skade i henhold til begge konventioner.
Forklarende bemærkninger:
- Om det findes ønskeligt, kan på det sted, hvor
statens navn og adresse angives, også medtages oplysning om den kompetente
myndighed i den stat, hvor certifikatet er udfærdiget.
- Er den samlede sikkerhed stillet af mere end en
person, skal det beløb, som er stillet af hver af dem, angives
- Er der stillet flere slags sikkerhed, skal disse
nærmere angives.
- Under rubrikkens »sikkerhedens
gyldighedsperiode« skal angives den dato, fra hvilken sikkerheden
gælder.
Erhvervsministeriet, den 10. april 1996, den 10. april 1996
/Mimi Jakobsen Birgit Sølling Olsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996