Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler på faste havanlæg (*
BEK nr 270 af 17/04/1996
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på faste havanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter tekniske hjælpemidlers indretning, mærkning, brugsanvisning og afprøvning i det omfang disse hjælpemidler importeres direkte fra et land udenfor Fællesskabet til et fast havanlæg og første overdragelse med henblik på anvendelse sker på et havanlæg.
§ 3
Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse
- maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der
a) anvendes ved forarbejdningen af et produkt,
b) anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller
c) tjener til udførelsen af en teknisk proces, og
- dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.
§ 4
Tekniske hjælpemidler, der er omfattet af Rådets direktiv af 14. juni 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (89/392/EØF), som ændret ved direktiv 91/368/EØF, direktiv 93/44/EØF samt direktiv 93/392/ EØF, skal opfylde de i kapitel 2 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler fastsatte bestemmelser.
§ 5
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der
- overtræder § 4 eller
- ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til denne bekendtgørelse.
For overtrædelse af § 4 kan der pålægges rettighedshaverne og operatøren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Overtrædes den i 1. punktum nævnte bestemmelse under samme omstændigheder indenfor andre arbejdsgiveres respektive arbejdsområder, pålægges vedkommende arbejdsgiver bødeansvar som nævnt i 1. punktum. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1996.
Samtidig hermed ophæves bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 1993.
pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 1, § 21, stk. 2 og efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg fastsættes:
Energistyrelsen, den 17. april 1996, den 17. april 1996
/Ib Larsen Uffe Danvold/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996