Bekendtgørelse om tilskud til omstrukturering af fiskerisektoren (PESCA)(*
BEK nr 314 af 23/04/1996
§ 1
Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet) træffer afgørelse om ydelse af tilskud til projekter vedrørende fiskerisektoren, som finder medfinansiering af FIUF under PESCA-programmet. PESCA-programmet er gældende i de i bilaget nævnte områder.
Ansøgning om tilskud sendes til Strukturdirektoratet. PESCA-programmet og ansøgningsskema udleveres af Stukturdirektoratet.
§ 2
Tilskud kan ydes til projekter, der vedrører
- omstrukturering i fiskerisektoren, herunder navnlig
a) forbedring af fiskernes faglige kvalifikationer,
b) sikring af fiskerihavnes mulighed for at overleve som fiskerihavne eller
c) udvikling og forbedring af fiskeriprodukter, og teknologi- og markedsvurderinger af nye produkter og produktionsmetoder inden for fiskerisektoren eller
- projekter af generel betydning for det erhvervsmæssige fiskeri, eller
- teknisk bistand, herunder pilot- og demonstrationsprojekter.
§ 3
Ved afgørelse af, om et projekt kan opnå tilskud, vil navnlig følgende hensyn blive tillagt vægt:
- Projekter, som ligger uden for, hvad der kan støttes under de øvrige programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget og det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet.
- Projekter, med gennemslagskraft i relation til fiskeriets problemer.
- Projekter, der styrker forudsætningerne for et bæredygtigt erhverv.
- Projekter der bidrager til bevarelse eller etablering af arbejdspladser, herunder projekter, der udover fiskerisektoren vedrører andre erhverv eller uddannelse, som kan støttes inden for PESCA-programmet.
- Projekter, der vedrører analyse og undersøgelse af nye markeder og nye afsætningsmuligheder samt lettere adgang til markeder for fiskerivarer uden for Den Europæiske Union.
- Projekter, der bidrager til produktivitetsforbedring og arbejdsrationalisering.
- Projekter, der fremmer tilpasning af produktionen i sektorens virksomheder til markedsmulighederne.
- Projekter, der vedrører etablering af et samarbejde blandt de medvirkende under PESCA samt udveksling af fiskere, nationalt og internationalt.
§ 4
Der kan kun ydes tilskud til udgifter, der er nødvendige for at gennemføre et godkendt projekt.
Tilskud til forundersøgelser skal søges i forbindelse med den enkelte ansøgning.
§ 5
Til projekter, der vedrører akvakultur, fiskerihavne, forarbejdning eller afsætning, ydes der ikke tilskud til
- køretøjer til persontransport,
- udgifter til køb af grund eller
- generelle omkostninger ud over 12% af de samlede omkostninger.
Til projekter vedrørende forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter, ydes der ikke tilskud til
- brugt, herunder renoveret udstyr,
- investeringer, der gælder fiskerivarer og akvakulturprodukter, som er bestemt til at blive anvendt og forarbejdet til andre formål end konsum, medmindre investeringerne udelukkende gælder behandling, forarbejdning af affald fra fiskerivarer og akvakulturprodukter, eller
- detailhandel.
Til projekter vedrørende afsætningsfremmende foranstaltninger, ydes der ikke tilskud til udgifter til personale, materiel, køretøjer, m.v.
Der ydes ikke tilskud til fartøjer, der er over 30 år gamle, medmindre investeringerne gælder arbejds- og sikkerhedsforholdene eller udstyr til fiskerikontrol ombord.
Hvis tilskudsmodtager er momspligtig, er merværdiafgiften ikke støtteberettiget.
§ 6
Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at projektet ikke er påbegyndt inden datoen for Strukturdirektoratets kvittering for modtagelse af ansøgningen.
Når den i stk.1, nævnte kvittering er modtaget, kan projektet iværksættes for ansøgers egen regning og risiko.
Projekter, der vedrører den regionale planlægning eller den regionale erhvervspolitik, sendes til udtalelse i det pågældende amt.
Projekter, der vedrører det erhvervsmæssige fiskeri, sendes til udtalelse i Danmarks Fiskeriforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.
Projekter, der vedrører udvikling og forbedring af fiskeriprodukter og produktionsmetoder i fiskerisektoren, sendes til udtalelse i Kvindeligt Arbejderforbund.
§ 7
Tilskud kan kun ydes til udgifter, der indgår i det godkendte projekt, jf. dog stk.2 og 3.
Ændringer i projektet må kun finde sted, hvis Strukturdirektoratets godkendelse foreligger forinden.
Strukturdirektoratet kan godkende ændringer i projektet på betingelse af,
- at det godkendte projekts formål ikke ændres væsentligt,
- at den ansøgte ændring fremmer opnåelsen af projektets formål.
§ 8
Tilskud udgør 30% af de tilskudsberettigede udgifter, heraf 25% fra Fællesskabet og 5% fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
De tilskudsberettigede udgifter til et projekt, kan finansieres fuldtud eller med en højere andel end nævnt i stk. 1, hvis
- projektet vedrører en offentligt ejet havn eller
- projektet tilgodeser fiskeribranchen alment og ikke relaterer sig til bestemte virksomheder eller bestemte geografiske områder, eller
- særlige forhold taler derfor, og projektet ikke er indtægtsskabende for tilskudsmodtager.
§ 9
Tilskud udbetales af Strukturdirektoratet, efter projektet er gennemført, og der er indsendt dokumentation for, at alle udgifter er afholdt. Sidste frist for udbetaling af tilskud er 1.juni 2001.
Kopi af samtlige bilag vedrørende regnskabsaflæggelsen skal være Strukturdirektoratet i hænde senest 6 måneder efter afslutning af projektet.
§ 10
Ansøger skal efter anmodning give Strukturdirektoratet alle oplysninger, dokumenter, regnskaber m.v., der er nødvendige for at godtgøre, om betingelserne for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, er opfyldt.
Strukturdirektoratet kan kræve rigtigheden af de nævnte oplysninger m.v. bekræftet af en statsautoriseret revisor.
§ 11
Tilskudsmodtageren skal medvirke ved kontrol og evaluering af projektets gennemførelse, herunder ved kontrol på stedet af danske myndigheder eller repræsentanter fra Europa-Kommissionen.
Bilag for alle udgifter skal opbevares af tilskudsmodtageren til 31.december år 2004.
§ 12
Strukturdirektoratet kan beslutte, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales hvis,
- ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for sagens oplysning,
- ansøgeren nægter at meddele de fornødne oplysninger efter § 11 i lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., eller regler der er fastsat i loven,
- vilkårene for ydelse af tilskuddet eller tilsagn herom ikke opfyldes, eller
- forudsætningerne for tilskuddet eller tilsagn herom i øvrigt, efter Strukturdirektoratets skøn, er væsentligt forrykket.
§ 13
Afgørelse truffet af Strukturdirektoratet efter denne bekendtgørelse, kan påklages til Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
§ 14
Efter § 13 i lov nr. 222 om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeri m.v., straffes den, der til brug for afgørelser efter loven og Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger, som nævnt i lovens § 1, stk. 2, eller forskrifter fastsat i medfør af loven, afgiver urigtige oplysninger, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan selskabet pålægges selskabet som sådant. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. maj 1996.
pre_paragraph I medfør af §§ 7a og 10, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2 og 3, og § 13 i lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993, fastsættes:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 23. april 1996, den 23. april 1996
/Henrik Dam Kristensen Poul Christen Hoffmann/
Bilag
Kommuner, som er omfattet af PESCA
Målområde
Nordjyllands amt:
Skagen Mål 2 Hirtshals Mål 2 Frederikshavn Mål 2 Hjørring - Løkken-Vrå - Sæby Mål 2 Læsø Mål 5b Pandrup Mål 2 Brovst Mål 5b Fjerritslev Mål 5b Viborg amt: Hanstholm Mål 5b Thisted Mål 5b Morsø Mål 5b Sydthy Mål 5b Sallingsund Mål 5b Ringkøbing amt: Thyborøn-Harboøre Mål 5b Thyholm Mål 5b Lemvig Mål 5b Ulfborg-Vemb Mål 5b Ringkøbing - Holmsland Mål 5b Ribe amt: Esbjerg - Sønderjyllands amt: Skærbæk Mål 5b Århus amt: Nørre Djurs Mål 5b Grenå - Fyns amt: Ærøskøbing Mål 5b Marstal Mål 5b Sydlangeland Mål 5b Kerteminde - Frederiksborg amt: Græsted-Gilleleje - Hundested - Storstrøms amt: Møn - Vestsjællands amt: Trundholm - Bornholms amt Allinge-Gudhjem Mål 5b Hasle Mål 5b Neksø Mål 5b Rønne Mål 5b Åkirkeby Mål 5b Christiansø -
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996