Lov om almene boliger m.v.

§ 1. En almen boligorganisation er:

1. En boligorganisation, der i medfør af denne lov er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed.
2. En boligorganisation, der ved denne lovs ikrafttræden som et almennyttigt boligselskab var godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed.
3. En boligorganisation, der ved denne lovs ikrafttræden som et almennyttigt forretningsførerselskab var godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber. Der kan ikke godkendes nye forretningsførerorganisationer.
4. En selvejende ungdomsboliginstitution, ældreboliginstitution eller lette kollektivboliginstitution, der i medfør af § 2 omdannes til en almen boligorganisation.

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ungdomsboliginstitution indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at kollegier, der ikke er opført med offentlig støtte, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt de opfylder bestemmelserne herom. Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde godkende, at enkelte af de regler, der gælder for mærkede almene ungdomsboliger, ikke finder anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ældreboliginstitution indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter denne lov eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende institution indeholdende lette kollektivboliger omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt boligerne er opført med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter omdannelse af de i stk. 1, 3 og 4 nævnte institutioner til Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning). Hypotekbanken meddeler den almene boligorganisation, at allerede meddelte tilsagn om offentlig støtte på uændrede vilkår overføres til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation.

§ 3. Almene familieboliger er:

1. Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.
2. Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri.
3. Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som familieboliger.
4. Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene familieboliger.
5. Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment boligbyggeri og udlejning som familieboliger.
6. Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som familieboliger.

§ 4. Almene ungdomsboliger er:

1. Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.
2. Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab.
3. Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af § 2, stk. 1.
4. Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 4, mærkes som almene ungdomsboliger.
5. Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger.
6. Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

§ 5. Almene ældreboliger er:

1. Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger.
2. Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
3. Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
4. Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri.
5. Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.
6. Lette kollektivboliger, der omdannes til almene boliger i medfør af § 2, stk. 4.
7. Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger.
8. Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5 og 6, mærkes som almene ældreboliger.
9. Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger.
10. Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ældreboliger. Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Stk. 3. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger. Formål

§ 6. En almen boligorganisations hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne lov, efter tidligere love om boligbyggeri, efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap samt efter byggestøtte- og kollegiestøttelovgivningen, eller som er omfattet af disse love. Stk. 2. Boligorganisationen kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed.

§ 9. En almen boligorganisation, herunder en almen forretningsførerorganisation, kan organiseres som en andelsboligorganisation eller en selvejende boligorganisation. En almen boligorganisation kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der som sit eneste formål har at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov, af tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller er opført med støtte efter byggestøtte- eller kollegiestøttelovgivningen. En almen boligorganisation med indbetalt garantikapital (garantiselskab), der var godkendt som et almennyttigt boligselskab inden den 22. maj 1986, bevarer retten til denne organisationsform. Stk. 2. En almen andelsboligorganisation kan tillige oprettes efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.

§ 11. Repræsentantskabet i en almen andelsboligorganisation, i en selvejende almen boligorganisation og i en almen garantiorganisation består af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for hver afdelingsbestyrelse. Repræsentantskabet i en almen forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab består dog af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for beboerne fra hver af datterorganisationernes og de administrerede organisationers bestyrelse. Stk. 2. Hvis der ikke er valgt afdelingsbestyrelse i afdelinger med mindst halvdelen af boligerne i boligorganisationen, har en lejerforening samme adgang til at deltage i repræsentantskabet som de øvrige afdelingsbestyrelser, hvis mindst 25 pct. af samtlige boligtagere er medlemmer af foreningen. Opfylder flere foreninger betingelsen, tilfalder retten den forening, der har flest medlemmer blandt beboerne.

§ 12. En almen boligorganisations vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1. Boligorganisationens navn og hjemsted.
2. Boligorganisationens kapitalforhold.
3. Indkaldelse til ordinær generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
4. Hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling eller repræsentantskabsmødet.
5. Boligorganisationens ledelse.
6. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning.
7. Tegningsret for boligorganisationen.
8. Valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed.
9. Boligorganisationens regnskabsår.
10. Valg af revisor. Stk. 2. Vedtægter for en garantiorganisation skal endvidere indeholde bestemmelser om afholdelse af garantforsamling og indkaldelse hertil. Stk. 3. Boligministeren udarbejder normalvedtægter for almene boligorganisationer. Bestemmelserne i normalvedtægterne finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i boligorganisationens vedtægter. Stk. 4. Vedtægterne må ikke fravige lovens regler om almene boligorganisationer eller regler herom, som er fastsat af boligministeren i henhold til loven. Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end efter reglerne i denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller efter de normalvedtægter, der er udarbejdet for en almen boligorganisation som den pågældende, er uden gyldighed. Stk. 5. Et eksemplar af boligorganisationens vedtægter sendes til kommunalbestyrelsen, der påser, at vedtægterne opfylder lovens regler om almene boligorganisationer eller regler fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentligt eftersyn.

§ 14. Som medlem af en almen boligorganisations bestyrelse kan ikke vælges eller udpeges følgende:

1. Borgmesteren i den tilsynsførende kommune,
2. rådmanden, i Københavns Kommune borgmesteren for den magistratsafdeling, hvortil tilsynet med de almene boligorganisationer er henlagt,
3. formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt, eller
4. ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen.

§ 16. En afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Hvert byggeforetagende skal udgøre en særlig afdeling af boligorganisationen. Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen. Stk. 2. Kravet i stk. 1, 2. pkt., kan dog fraviges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling eller ejerlejlighedsopdeling ikke kan finde sted, jf. § 115, stk. 1. Stk. 3. Almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ældreboliger, som tilsagnet vedrører. Habilitet

§ 17. Hvis et medlem af organisationsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for boligorganisationen, skal det indberettes til kommunalbestyrelsen. Denne kan straks eller senere nedlægge forbud mod, at forholdet fortsætter. Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligorganisationens aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Ved nære slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende.

§ 20. I en dispositionsfond i boligorganisationen indgår:

1. Særlige bidrag fra afdelingerne.
2. Overskud på en afdelings drift.
3. Overskud på boligorganisationens drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for boligorganisationens arbejdskapital, jf. § 19.
4. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i boligorganisationens afdelinger.
5. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af boligorganisationens administrationsejendom eller nettoprovenu ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter § 24. Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af tab ved boligorganisationens eller dets afdelingers drift, for boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af boligorganisationens afdelinger og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene garantiorganisationer.

§ 22. En afdelings midler kan gennem boligorganisationen udlånes til anvendelse for boligorganisationens andre almene afdelinger, jf. dog stk. 2. Boligorganisationen skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Landsbyggefonden indestår herudover for tab på lånet, jf. § 88. Stk. 2. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger 1 måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på udlån, der sker fra en boligorganisation gennem en forretningsførerorganisation til dennes andre almene datterorganisationer.

§ 25. Regnskabsaflæggelse for boligorganisationen og dens afdelinger samt revision af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af boligministeren. Boligministeren kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om revisionen indsendt til gennemgang. Regnskabsaflæggelse for kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger sker efter regler, der fastsættes af henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger skal indføres i en revisionsprotokol. For kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger gælder dog de i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler for revision af kommunernes virksomhed. Stk. 3. En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang samt til Landsbyggefonden. Erhvervelse, forandring, pantebrevsudstedelse og afhændelse

§ 27. Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Afhændelse af boliger, der er tilvejebragt særlig med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal godkendes af amtsrådet. Stk. 2. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal afhændelse tillige godkendes af boligministeren, medmindre afhændelse sker inden for samme organisation eller til en anden almen boligorganisation. Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Stk. 4. Sker afhændelse til en kommune, vurderes ejendommen af vurderingsrådet. Overdragelsessummen må omregnet til kontantværdi ikke være lavere end den af vurderingsrådet ansatte værdi. Vurderingsrådets ansættelse kan af køberen og sælgeren påklages efter de regler, der er fastsat i lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven). Stk. 5. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 og eventuelt stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket.

§ 28. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, til Hypotekbanken. Stk. 3. Hypotekbanken afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

§ 29. Udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Landsbyggefonden samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1. Ejendomserhvervelse.
2. Optagelse af byggelån.
3. Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.
4. Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af tidligere love om boligbyggeri, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med boligministerens godkendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet udsteder pantebreve i kommunale eller amtskommunale almene ældreboliger. Stk. 3. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1 eller erklæring om, at godkendelse er ufornøden, jf. stk. 1, nr. 1-4. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring. Stk. 4. Almene boligorganisationer kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre organisationen eller dens boligtagere tab.

§ 30. Ejendomme, hvori der er almene ældreboliger, skal tilbydes henholdsvis kommunen eller amtskommunen, hvis boligerne er tilvejebragt særlig med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, før de afhændes til andre, medmindre afhændelse sker inden for samme boligorganisation eller til en anden almen boligorganisation. Stk. 2. Tilbudspligten gælder, når en ejendom eller en del heraf overdrages ved salg eller mageskifte. Stk. 3. Tilbudspligten skal respekteres af indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse rettigheder er stiftet. Stk. 4. Tilbud i henhold til stk. 1 og 2 skal angive salgssummen, den kontante udbetaling og de øvrige vilkår, der skal være af et sådant indhold, at de kan opfyldes af kommunen. Acceptfristen skal være mindst 8 uger. § 27, stk. 4, om vurdering m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overdrages til anden side ved salg på de tilbudte vilkår eller ved mageskifte, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbudet til kommunen eller amtskommunen. Stk. 6. Ved afholdelse af tvangsauktion over en ejendom, der er omfattet af tilbudspligten, skal fogedretten indkalde kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. retsplejeloven § 564. Tilsvarende gælder, hvis der afholdes forberedende møde efter retsplejelovens § 563. Stk. 7. Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren.

§ 33. I en almen boligorganisation vælger boligorganisationens øverste myndighed alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer. Mindst halvdelen skal være beboere i boligorganisationen. I forretningsførerorganisationer og i andelsselskaber skal dog mindst halvdelen være beboere i datterorganisationernes og de administrerede organisationers bestyrelser. I en almen garantiorganisation, herunder en almen forretningsførerorganisation, der er godkendt som en garantiorganisation, vælger garantforsamlingen et eller flere medlemmer til boligorganisationens bestyrelse. Herudover vælges bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med boligorganisationens vedtægter. Stk. 2. Medlemmer af en almen boligorganisations bestyrelse vælges for højst 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende. For kommunalbestyrelsesudpegede medlemmer finder reglerne i lov om kommunernes styrelse anvendelse. Stk. 3. I selvejende institutioner vælger afdelingsbestyrelsen flertallet af bestyrelsens medlemmer. Mindst halvdelen skal være beboere i den selvejende institution, jf. dog stk. 4. Herudover vælges bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med den selvejende institutions vedtægter. Boligministeren vil dog efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor de selvejende almene ældreboliger agtes etableret, i ganske særlige tilfælde helt undtagelsesvis kunne bestemme, at beboerne kun kan vælge et antal, der svarer til en under halvdelen af medlemmerne i institutionens bestyrelse, hvis fundats, vedtægter eller lignende, der den 25. april 1996 er gældende for den organisation, der tager initiativ til at oprette den selvejende institution, er til hinder for, at beboerne udpeger flertallet af bestyrelsens medlemmer. Stk. 4. I almene boligorganisationer og i selvejende institutioner, der udelukkende består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet beslutte, at beboerrepræsentanterne i boligorganisationens bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Tilsvarende finder anvendelse, hvis der i en selvejende institution ikke er valgt afdelingsbestyrelse eller afdelingsbestyrelsen har nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt.

§ 34. Boligtagerne i en almen boligafdeling kan på et afdelingsmøde vælge en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Til afdelingsmødet indkaldes samtlige boligtagere og boligorganisationens bestyrelse. Boligorganisationens bestyrelse kan bemyndige andre til at deltage i mødet. Et afdelingsmøde kan beslutte, at en siddende afdelingsbestyrelse eller et eller flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer afsættes før udløbet af funktionsperioden. Stk. 2. Et afdelingsmøde kan ved stemmeflerhed blandt de stemmeberettigede deltagere beslutte, at en lejer- eller beboerforenings bestyrelse er afdelingsbestyrelse, hvis et flertal af boligtagerne er tilsluttet foreningen, og hvis foreningen kun har medlemmer, der bor i afdelingen. Et senere afdelingsmøde kan beslutte, at der på ny skal vælges afdelingsbestyrelse efter reglerne i stk. 1, 1.-3. pkt. Stk. 3. Der må ikke tillægges afdelingsbestyrelsen vederlag for dens virksomhed. Stk. 4. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager boligorganisationens bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Stk. 5. Et afdelingsmøde kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper. Stk. 6. Nærmere regler om valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed fastsættes i vedtægterne.

§ 36. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse. Godkendelse skal ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere. Afdelingsmødet afgør, om årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er afdelingsbestyrelse ikke valgt, skal driftsbudget og årsregnskab forelægges afdelingsmødet af boligorganisationens bestyrelse.

§ 37. Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes, jf. dog § 41. Stk. 2. Afdelingsmødet kan træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Stk. 3. Medfører et arbejde eller en aktivitet lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere.

§ 45. Den samlede leje (boligafgift) for en afdelings boliger og lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser. Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter disses indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen. Stk. 3. Lejen ved afdelingens ibrugtagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt. Ved sin godkendelse skal kommunalbestyrelsen navnlig påse overholdelsen af stk. 1. Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller med 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For lejereguleringer i lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v. Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen. Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 46. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog udarbejdes budgettet, på grundlag af hvilket lejerens betaling for udgifterne til fællesantenne m.v. (antennebidrag) opkræves, på baggrund af enten de faktiske eller de forventede udgifter på budgetteringstidspunktet. Et eventuelt over- eller underskud skal reguleres over det følgende regnskabsår. Stk. 2. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra Landsbyggefonden i henhold til kapitel 6, medregnes ikke ved beregning af boligtagernes bidrag til godtgørelse af udgiften.

§ 48. Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale forfalden leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, skal boligorganisationens ledelse iværksætte sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig økonomisk drift af afdelingen. Stk. 2. Hvis boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 bringer en afdeling i alvorlige likviditetsvanskeligheder, skal boligorganisationens ledelse indberette dette til boligministeren og kommunalbestyrelsen og give oplysning om størrelsen af den ydelse, der skyldes af hver enkelt boligtager. Boligorganisationens indberetning skal vedlægges fyldestgørende materiale til belysning af afdelingens økonomiske situation. Stk. 3. Såfremt boligministeren skønner, at et forhold som nævnt i stk. 1 indebærer nærliggende risiko for, at afdelingen ikke vil kunne videreføres som alment boligbyggeri, eller at der vil kunne opstå økonomisk tab for stat og kommune, overtager staten afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere og indbetaler samtidig til afdelingen et beløb, som svarer til de ydelser, der skyldes af boligtagerne. Stk. 4. De fordringer, staten har overtaget efter stk. 3, kan med tillæg af renter og gebyr for ikke rettidigt betalt leje inddrives efter reglerne i kildeskattelovens §§ 72 og 73. Renten udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven, og beregnes fra det tidspunkt, da staten overtager fordringerne. Gebyret, der tilfalder boligorganisationen eller afdelingen, udgør for hver måneds leje m.v. 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Inddrivelsen, herunder pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal foretages af kommunalbestyrelsen, når boligministeren anmoder herom. Fremsætter boligtageren indsigelse mod et pålæg om indeholdelse i løn m.v., afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Indeholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten. Stk. 5. Har boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 påført boligorganisationen eller afdelingen merudgifter, der ikke fuldt ud dækkes af det i stk. 4 nævnte gebyr, betales udgifterne af disse boligtagere. Stk. 6. Modtager en boligtager støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan boligministeren pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en girokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår boligministerens konto, indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

§ 51. Ledige almene familieboliger skal af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste, og som har behov for almene boliger af den pågældende art. Boligorganisationen opkræver gebyrer hos boligsøgende for administration af ventelisten. Ledige almene familieboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 59 samt af boligorganisationen efter reglerne i stk. 2-5 og § 60. Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. reglerne i kapitel 2, udøves af bofællesskaberne. Stk. 3. Boligorganisationen kan ligeledes med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene familieboliger til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 2. Reglerne i § 59, stk. 1, 2.-4. pkt., om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Boligorganisationen kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse anvise familieboliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, til ældre og personer med handicap. Stk. 5. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til boligsøgende på den i stk. 1 nævnte venteliste. Almene ungdomsboliger

§ 52. Ledige almene ungdomsboliger skal af den almene boligorganisation anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor (den berettigede personkreds). Ledige almene ungdomsboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 59, stk. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med den almene boligorganisation bestemme, at der kan ske fælles anvisning til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan anvisningsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge. Stk. 3. Den almene boligorganisation kan udleje almene ungdomsboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Stk. 4. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene ungdomsboliger som almene familieboliger eller som almene ældreboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ungdomsboliger.

§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende. Boligorganisationen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når boligtageren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Stk. 3. Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter stk. 2, 1. pkt., bortfalder et eventuelt ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter stk. 2, 2. pkt., bortfalder et sådant bidrag. Almene ældreboliger

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Amtsrådet kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den i stk. 1, 1. pkt., omhandlede personkreds, såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i 1. pkt. omhandlede personkreds. Amtsrådet udøver anvisningsretten. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde udøver amtsrådet anvisningsretten efter forhandling med kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

§ 55. Kommunalbestyrelsen kan overlade til den almene boligorganisation at forestå anvisningen af de almene ældreboliger, der er omhandlet i § 54, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en sådan bemyndigelse. Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje ældreboligerne til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Stk. 3. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene ældreboliger som almene familieboliger eller som almene ungdomsboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger. Stk. 4. Bestemmelserne i § 54, stk. 3, om kommunens betaling af leje og garanti for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning gælder ikke, hvor anvisningsretten er overdraget til den almene boligorganisation efter reglerne i stk. 1.

§ 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. § 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 2, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Amtsrådet kan overlade anvisningsretten til de i stk. 2 nævnte boliger til kommunalbestyrelsen. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i stk. 2 omhandlede personkreds, kan kommunen efter amtsrådets nærmere bestemmelse udleje disse til den i § 54, stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds.

§ 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, dog således at kommunalbestyrelsen anvender de pågældende ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling, og konstateres der som følge heraf ledige boliger i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab.

§ 60. Har kommunalbestyrelsen truffet bestemmelse om anvisning af minimum 1/8 af de ledige familieboliger efter reglerne i § 59, stk. 1, eller er der indgået aftale om anvisning af minimum 1/8 af de ledige boliger efter reglerne i § 59, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation aftale, at indtil 1/4 af de ledige boliger skal anvises af boligorganisationen efter særlige sociale kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. De aftalte kriterier offentliggøres af kommunalbestyrelsen.

§ 62. Såfremt den almene boligorganisation stiller ledige familieboliger eller ledige ungdomsboliger til rådighed for flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i § 59, stk. 1, vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Reglerne i § 61 om klageadgang finder tilsvarende anvendelse på flygtninge, som afvises i medfør af stk. 1. Stk. 3. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 1 og § 59, stk. 1, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Hypotekbanken. Stk. 4. Flygtninge tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 1 og § 59, stk. 1, til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter den pågældendes økonomiske forhold.

§ 63. Ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Retten gælder boliger, som kommunen har anvisningsret til. Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, samt boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Det er en forudsætning, at den pågældende person opfylder betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig med kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57 og 58 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder tilsvarende anvendelse.

§ 64. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 51-54 og §§ 57-63. Boligministeren kan herunder fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. Boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder). Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56 og § 63 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Vedligeholdelse og istandsættelse, råderet m.v.

Vedligeholdelse og istandsættelse, råderet m.v.

§ 65. Det påhviler den almene boligorganisation at drage omsorg for, at boligorganisationens ejendomme og boliger holdes forsvarligt ved lige. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med ejendommens vedligeholdelsestilstand. Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse og fornyelse af ruder, låse, vand- og gashaner, elafbrydere, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen skyldes boligtagerens forsømmelse. Stk. 3. Den almene boligorganisation træffer beslutning om, hvorvidt boligernes vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter reglerne i enten § 66 eller § 67. Det besluttes samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle boligorganisationens afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser. Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i kraft i 5 år. Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 7 og § 66 fastlægges. Underretter boligorganisationen ikke senest 2 uger efter synet boligtageren om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og boligtagerens andel heraf, bortfalder boligorganisationens eventuelle krav mod boligtageren, medmindre denne er fraflyttet uden at give boligorganisationen oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der forhøjer boligtagerens andel af den anslåede udgift med mere end 10 pct., er denne uvedkommende. Stk. 6. Det kan ikke ved fraflytning forlanges, at boligen afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget. Stk. 7. Boligtageren skal uanset reglerne i § 66 og § 67 afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af boligtageren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har givet adgang til boligen. Stk. 8. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der helt eller delvis er udlejet til andet end beboelse.

§ 66. Har boligorganisationen efter § 65, stk. 3, truffet beslutning herom, sørger boligtageren for og afholder udgiften til at vedligeholde boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. Stk. 2. Ved fraflytning af boligen gennemføres for boligtagerens regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Boligorganisationen kan beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af organisationen fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra boligtagerens overtagelse af boligen gradvis boligtagerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af afdelingen.

§ 67. Har boligorganisationen efter § 65, stk. 3, truffet beslutning herom, vedligeholder afdelingen boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes af boligorganisationens ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til et årligt beløb pr. (m2) bruttoetageareal. Boligtageren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto. Stk. 2. Boligorganisationen fastsætter regler om istandsættelse ved fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat på en fælleskonto for afdelingen.

§ 69. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af boligen og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter. Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er omtalt i stk. 1. Boligtageren har ligeledes ret til ved en eventuel fraflytning at opnå en økonomisk godtgørelse, der beregnes på grundlag af de afholdte dokumenterede udgifter. Afdelingens beslutning skal godkendes af boligorganisationens bestyrelse. Senere ændringer af beslutningen skal ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af boligorganisationens bestyrelse. Stk. 3. Forbedringer m.v. efter stk. 1 og 2 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter som almen bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende. Stk. 4. Der kan ikke ydes godtgørelse for særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder. Stk. 5. Godtgørelsen udbetales af boligorganisationen ved boligtagerens fraflytning. Boligorganisationen kan foretage modregning i godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for organisationen. Stk. 6. Ved ophør eller ændring af en ordning besluttet efter stk. 2 kan der ikke ske indskrænkninger i boligtagerens ret til godtgørelse for forbedringer m.v., der er udført efter den hidtil gældende ordning. Stk. 7. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften.

§ 71. Når en boligtagers rettigheder vedrørende en bolig ophører, tilbagebetaler den almene boligorganisation det indbetalte beboerindskud (boligandel eller boligindskud) med tillæg af eventuelle senere forhøjelser. Boligorganisationen kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil den har modtaget indskud fra den, der overtager boligen. Stk. 2. Den almene boligorganisation kan foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for boligtagerens forpligtelser over for boligorganisationen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen. Stk. 3. Beboerindskud kan ikke indeksreguleres. Boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale vedrørende en tidligere almennyttig lejlighed er indgået inden 1. april 1975, bevarer dog retten til indeksregulering af deres beboerindskud til og med reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975.

§ 73. Hvis den nye boligtagers beboerindskud væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri, kan boligorganisationen nedsætte indskuddet. De hertil nødvendige midler tilvejebringes ved henlæggelser i boligorganisationens afdelinger eller stilles til rådighed for afdelingen af organisationens dispositionsfond, jf. § 20, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for optagelse af indekslån, der anvendes til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger. Det er en forudsætning, at beboerindskuddene væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri. Indekslånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pct. af den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets opførelse. Det beløb, hvormed beboerindskuddet nedsættes, udbetales til den pågældende boligtager. Hvis boligtageren har modtaget lån efter lov om individuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet, udbetales beløbet dog til långiver. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte indekslån efter tilsvarende regler, som gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele indekslånet.

§ 74. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til en almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede bolig. Stk. 2. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1 nævnte indskud til

1. beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og
2. beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger. Stk. 3. Det i stk. 1 og 2 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2. Stk. 4. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 1-3 med 2/3. Stk. 5. Bestemmelserne i § 65, § 66, § 67, § 69, § 70, § 71, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 72 samt § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune. Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 65-70, § 71, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 72 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

§ 76. Landsbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer vælges af Boligselskabernes Landsforening. Bestyrelsens 2 øvrige medlemmer, som skal være boligtagere i alment byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Stk. 3. Bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om varetagelsen af den daglige administration af fondens anliggender og fastlægger retningslinjer for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 77. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer en forsvarlig tilrettelæggelse af fondens virksomhed med henblik på opfyldelsen af dens formål. Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for regnskabets og beretningens form og indhold. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for udøvelsen af revisors virksomhed. Stk. 4. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed, herunder om bestyrelsens skøn over omfanget af fondens fremtidige udlånsvirksomhed og størrelsen af de forventede udlånsmidler. Fondens indtægter

§ 78. Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer i henhold til §§ 79-81. Stk. 2. Fondens eventuelle indtægter i øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens formål. Stk. 3. Udgifter til administration m.v. afholdes af fondens indtægter. Stk. 4. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.

§ 80. Ud over eventuelle bidrag i henhold til § 79 yder afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, bidrag til boligorganisationens byggefond til indskud i Landsbyggefonden til anvendelse efter reglerne i §§ 87-96. Bidrag ydes alene for boligareal. Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør i 1996 16,70 kr. pr. (m2) bruttoetageareal for afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, som indeholder boliger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1996 37,35 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Beløbene reguleres en gang årligt, første gang den 1. januar 1997, på basis af den konstaterede udvikling i reguleringsindekset for boligbyggeri for juli måned. Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Landsbyggefondens udgifter, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et løbende bidrag fra afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug fra den 1. januar 1970. Der kan dog ikke opkræves bidrag for afdelinger, der indeholder boliger, som er omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Landsbyggefonden kan bevilge fritagelse for indbetaling af den del af bidragene, der overstiger de i 1982 betalte bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond, til afdelinger, der i de seneste 3 år har modtaget støtte fra fonden, kommunen eller staten til nedbringelse af huslejen. Stk. 5. Landsbyggefondens påligning af bidrag efter stk. 1 skal ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i § 45, stk. 4.

§ 81. Ved genudlejning af boliger i almene boligorganisationers afdelinger, der er opført med finansieringstilskud fra det offentlige i medfør af tidligere love om boligbyggeri, skal boligtageren betale det indskud og den leje, som ville være gældende, såfremt der ikke var ydet sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved boligtagerens betaling af dette indskud indbetales til kommunen, medens indtægten ved boligtagerens betaling af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været nedsat som følge af finansieringstilskuddet, indbetales til Landsbyggefonden.

§ 82. Almene boligorganisationer, som indbetaler til Landsbyggefonden efter §§ 79-81, skal indsende indberetning herom til fonden. Stk. 2. Byggefonden skal indsætte bidrag efter §§ 79 og 80 på en konto i Landsbyggefonden. Bidrag indbetales kvartalsvis bagud inden en måned efter kvartalets udgang. Det kvartårlige beløb afrundes nedefter til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Stk. 3. Landsbyggefonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang, skal der tillige indbetales renter, der fra forfaldsdagen at regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af boligministeren. Stk. 4. Med boligministerens godkendelse fastsætter fonden nærmere regler om registrering af ibrugtagelsesår, jf. §§ 79 og 80, og om indberetninger i henhold til stk. 1.

§ 84. Fonden kan udstede beviser for de beløb, der er indbetalt i medfør af §§ 79 og 80. Den almene boligorganisation kan på ingen måde råde over indbetalte beløb, og disse kan heller ikke gøres til genstand for udlæg eller udpantning. Stk. 2. Boligorganisationens tilgodehavende nedskrives med et beløb svarende til de beløb, som fonden har ydet til boligorganisationen i medfør af § 87, samt med beløb, der overføres til den fælles moderniseringsfond og til landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90. Stk. 3. Ved boligorganisationens konkurs kan boligorganisationens tilgodehavende efter stk. 2 forlanges tilbagebetalt, såfremt konkursboets kreditorer ellers ikke vil kunne fyldestgøres. Det samme gælder tilgodehavender, der er opstået i perioden, indtil konkursboet er sluttet.

§ 88. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almene boligorganisationer. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden. Stk. 2. Landsbyggefonden kan overtage og videreføre de garantiforpligtelser, som Boligselskabernes Garantifond har påtaget sig for lån til opførelse, om- og tilbygning eller modernisering af almennyttigt byggeri.

Driftsstøtte

Driftsstøtte

§ 90. Mindst 121/2 pct. af indbetalingerne i henhold til § 89 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 433 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt, første gang den 1. januar 1997, på basis af reguleringsindekset for boligbyggeri for juli måned. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto. Stk. 2. Udviser landsdispositionsfonden en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til § 89 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pct. Stk. 3. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 91-94 og § 88 samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

§ 91. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 87 og § 89, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder. Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almene boligorganisationers byggeri. Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 130, stk. 1, 2 og 4, dog udgør låntagers betaling af ydelser på indekslånet 1,915 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør. Stk. 4. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 2, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt. Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 4, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 92. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud. Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes inden for en beløbsramme på 40 mio. kr. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4. I det omfang tilskud til dette formål ydet i medfør af den tidligere lov om boligbyggeri i 1996 har udgjort mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til 1997. Ved overførsel af midler fra 1996 refunderer staten halvdelen af beløbet. Stk. 3. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i almene ungdomsboliger. Bestemmelsen i § 96 finder tilsvarende anvendelse.

§ 94. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til:

1. Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i § 91, stk. 1, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring.
2. Kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af alment boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre alment boligbyggeri, og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almene boligorganisationer.
3. Tilskud til forskning og erfaringsformidling inden for fondens områder.

§ 97. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almene boligafdelinger i kommunen til de i § 92, stk. 1, nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt. Stk. 2. Lån kan ydes enten til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne. Stk. 3. Kommunale lån til Landsbyggefonden afdrages før Landsbyggefondens lån. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at Landsbyggefonden, boligorganisationen og en eventuel forretningsførerorganisation medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at boligorganisationen anvender midler, der i henhold til § 87 er til dens rådighed.

§ 99. Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene fra 1996-97 til 1999-2000 yde tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger. Støtten kan alene ydes til de ungdomsboliger, som i studieåret 1995-96 har modtaget tilskud til nedbringelse af lejen efter den tidligere lov om boligbyggeri. Stk. 2. I hvert af studieårene fra 1996-97 til 1999-2000 kan der gives tilsagn om tilskud efter stk. 1 på i alt indtil 20 mio. kr. Stk. 3. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til ungdomsboliger, udsættes indtil 1. august år 2000. Stk. 4. For ungdomsboliger, der med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg har fået bevilget henstand med betalingen af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden indtil 1. august år 2000.

§ 100. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, som har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 2, stk. 2. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 2-5. Stk. 2. Udgifter til arbejder efter stk. 1 finansieres ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten. Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelserne i § 130, stk. 2, og § 134. Stk. 6. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt. Stk. 7. Støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelse kan afholdes efter reglerne i stk. 8. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af økonomien i ungdomsboliger, der har fået tilsagn efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Stk. 9. Bestemmelserne i § 122, stk. 2, gælder for kommunale lån efter stk. 8. Stk. 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 104. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almene boliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af boliger i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almene boliger, boliger i selvejende ungdomsboliginstitutioner og ældreboliger tilhørende selvejende institutioner og pensionskasser, der er opført med offentlig støtte, og som påfører de pågældende bebyggelser et lejetab. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i byggeriet og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

§ 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt eller amtskommunalt finansierede boliger.

§ 108. Alment boligbyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Det almene byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet samt til kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Der skal i videst muligt omfang tages økologiske hensyn. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet.

§ 109. Almene boligers bruttoetageareal må ikke overstige 110 (m2), jf. dog stk. 2-5. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal for flere boliger. Stk. 2. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må ikke overstige 50 (m2). Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade almene familieboliger opført med et bruttoareal større end 110 (m2) med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Det er en forudsætning herfor, at boligen opfylder de krav, der er fastsat til almene ældreboliger, jf. § 110. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle lejetab som følge af vanskeligheder med udlejning af boliger opført efter stk. 3. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ved tilsagnet til opførelse af boliger efter stk. 3 forbeholde sig anvisningsretten. Reglerne i § 59, stk. 1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.

§ 110. Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken. Stk. 3. Fra hver bolig skal der kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet. Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at der ikke installeres elevator. Forsikring og værdiansættelse

§ 115. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved

1. nybyggeri,
2. på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,
3. erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 3, nævnte almene familieboliger,
4. ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en tilvækst af boliger,
5. ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen mærkes som almene familie- eller ældreboliger,
6. ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene ældreboliger, der etableres ved
7. nybyggeri,
8. ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996 ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i henhold til stk. 5 som værende beliggende i den kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved
9. nybyggeri,
10. ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112. Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger i kommunen opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct. I opgørelsen medregnes det samlede antal ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhørende en selvejende ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 116. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for alment boligbyggeri. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 130, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over udgiftsrammen. Stk. 2. Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 1, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 120-123, § 124, stk. 2, §§ 125-127, 129 og 130.

§ 117. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almene boliger i medfør af § 115, stk. 1-3. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer. Finansiering og garanti

§ 120. Grundkapitallån udbetales af Landsbyggefonden. Med henblik på at bringe fonden i stand til at varetage sin udlånsvirksomhed efter dette kapitel kan kommunerne eller amtskommunerne yde lån til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligorganisationer. Stk. 2. Har boligorganisationen erhvervet byggegrunden af kommunen eller amtskommunen, kan kommunens eller amtskommunens lån berigtiges helt eller delvis i form af en overdragelse til Landsbyggefonden af tilgodehavende for byggegrunden inden for dennes værdi.

§ 126. Fondens lån er rentefrit. Det afdrages, når ejendommens økonomi efter fondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre. Kommunale og amtskommunale garantier

§ 130. Ydelsesstøtte efter § 115 udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 2. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 3. Støtte efter § 115 kan kun gives, hvis kommunen eller amtskommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 120-127, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i § 129. Stk. 4. Kommunen eller amtskommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

§ 131. Ved tilsagn om støtte til ombygning af ejendomme til almene boliger efter § 115, stk. 1, nr. 6, stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, nr. 2, beregnes støtten efter § 118 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. Stk. 2. For almene boliger, der omdannes med henblik på udlejning til en anden personkreds, herunder ved ombygning, opretholdes meddelte tilsagn om offentlig støtte på uændrede vilkår. Ved omdannelse af almene ungdomsboliger træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, i hvilket omfang allerede meddelt offentlig støtte skal reduceres.

§ 137. Umiddelbart før den halvårlige terminsbetaling udbetaler Hypotekbanken ungdomsboligbidraget direkte til den almene boligorganisation, som ungdomsboligerne tilhører. Udbetalingen foretages på baggrund af en halvårlig specificeret opgørelse af udlejningsomfanget til den berettigede personkreds i den forudgående terminsperiode. Det er en betingelse for udbetalingen, at den almene boligorganisation forinden har fremsendt opgørelsen attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor gennem kommunalbestyrelsen til Hypotekbanken. Stk. 2. Samtidig med udbetalingen af ungdomsboligbidraget til den almene boligorganisation opkræver Hypotekbanken den kommunale andel af ungdomsboligbidraget hos kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.

§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2, give tilsagn om tilskud til:

1. Etablering af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer.
2. Ombygning af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene beboerne. Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende almene ældreboliger er begrænset til etablering af servicearealer til indtil 500 boliger årligt. Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om servicearealtilskud til det i stk. 2 nævnte antal boliger, kan den del af det resterende antal, hvortil boligministeren efter den 30. juni det pågældende år har reserveret en kvote, overføres til det følgende finansår. Overført kvote, som ikke udnyttes inden for den af boligministeren fastsatte frist, bortfalder. Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer.

§ 141. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor, at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10 pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år. Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

§ 145. Boligministeren kan i hvert finansår yde tilskud på indtil 1 mio. kr. til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked. Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af forsøgsresultater i direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

§ 146. Der kan for den 4-årige periode 1995-98 gives tilsagn om offentlig støtte til indtil 1.600 boliger med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, nye tekniske installationer, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder. Støtte kan ydes til almennyttige boliger og ungdomsboliger omfattet af de tidligere love om boligbyggeri eller boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Efter den 31. december 1996 kan støtte udelukkende ydes til almene boliger. Stk. 2. Tilsvarende kan der årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 boliger som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

§ 151. Fonden omfatter:

1. Nybyggeri og ombygning efter § 115.
2. Nybyggeri og ombygninger, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 63 i lov om boligbyggeri.
3. Byggeri, som har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. juli 1986 til 31. december 1996, og som har været omfattet af § 62 b, stk. 2, i den tidligere lov om boligbyggeri.
4. Udbedringsarbejder, der er udført med støtte fra fonden. Stk. 2. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages en bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter § 115, stk. 1-4, i denne lov og efter § 63 i lov om boligbyggeri.

§ 152. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Kommunernes Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger i fællesskab 1 medlem, og Boligselskabernes Landsforening vælger 3 medlemmer. Boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er opført med offentlig støtte, og et medlem skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 153. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden. Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår til boligministeren. Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.

§ 154. Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af et eftersyn (5-års-eftersyn) af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden. Ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Stk. 2. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende forebyggelse af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes udbedring.

§ 155. Fonden yder støtte til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtten betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille pantesikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i § 157, stk. 2. Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. For private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.

§ 156. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag, som indbetales af det enkelte byggeri, der omfattes af fonden. Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte efter reglerne i dette kapitel, jf. § 151, stk. 1. Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden opkræve et løbende bidrag fra samtlige byggerier, der omfattes af fonden. Stk. 4. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven. Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet er beliggende. For inddrivelsen betaler bygningsejeren et gebyr til kommunen. Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne udpantningsret.

§ 157. Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan efter fradrag af støtte fra fonden i medfør af § 155, stk. 1, finansieres gennem optagelse af indekslån. Stk. 2. Fonden kan efter boligministerens nærmere bestemmelse beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af indekslån i det pågældende byggeri med pantesikkerhed efter eventuelle lån efter stk. 1. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den del af indekslånene efter stk. 1 og 2, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127.

§ 161. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lokaler til brug for sociale tilbud efter lov om social bistand kan tilvejebringes ved overenskomst med almene boligorganisationer. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne lokaler til sociale tilbud indrettet i forbindelse med opførelse af alment boligbyggeri, eller de kan indrettes som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder for de institutioner og boliger, der er omhandlet i kapitel 17 i lov om social bistand, og som amtsrådet efter aftale med en almen boligorganisation søger tilvejebragt i alment boligbyggeri. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede lokaler udgør en selvstændig afdeling, jf. § 16.

§ 162. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af lokaler til brug for sociale tilbud efter § 161. For indekslån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 80 pct. af ejendommens værdi, jf. § 112. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 163. Der kan ikke til de i § 161 nævnte lokaler ydes statslån eller lån af midler fra Landsbyggefonden eller anden støtte efter denne lov. Dette gælder, uanset hvem der tilvejebringer lokalerne. Stk. 2. Såfremt de i § 161 nævnte lokaler tilvejebringes ved køb eller leje i ejendomme, der er opført med støtte efter denne lov eller tidligere love om boligbyggeri, udskilles de pågældende dele af afdelingen som en selvstændig afdeling. Støtten til de pågældende dele af afdelingen bortfalder. Stk. 3. Såfremt der ved lejemål, der indgås efter den 31. december 1996, indrettes lokaler som nævnt i § 161 i ejendomme, der er opført med offentlig støtte i medfør af tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, udskilles de pågældende dele som en selvstændig afdeling. Den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i de pågældende boliger, bortfalder. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af støtte efter stk. 2 og 3.

Tilsyn

Tilsyn

§ 165. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene organisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligorganisationen eller i en af boligorganisationens afdelinger, som i henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse.

§ 173. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier udføres af Hypotekbanken. Stk. 2. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens kompetence omfatter såvel sager efter denne lov som sager efter den tidligere byggestøtte- og kollegiestøttelovgivning, tidligere love om boligbyggeri og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 176. Misligholdte statslån ydet i henhold til den tidligere byggestøtte- og kollegiestøttelovgivning og den tidligere lovgivning om boligbyggeri kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Hypotekbanken ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter den tidligere lovgivning om boligbyggeri, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 3. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan indbringes for finansministeren.

§ 178. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 103 og fastsætte nærmere regler herfor. Stk. 2. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov. Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 3. Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.

§ 179. Boligministeren kan give almene boligorganisationer påbud om inden en fastsat frist at foretage omprioritering af realkreditlån, hvortil ydes rentesikring i henhold til tidligere love om boligbyggeri. Stk. 2. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Stk. 3. Efter en omprioritering videreføres rentesikringen efter de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån. Basisrenten forhøjes efter reglerne i kapitel VII i lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982 af lov om boligbyggeri. Stk. 4. Efter en omprioritering overføres statsgarantien, den kommunale garanti eller regaranti til omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise statsgaranti, kommunal garanti eller regaranti som for det indfriede lån. Optages omprioriteringslån med en højere restgæld, yder staten samme procentvise garanti for denne del af lånet. Stk. 5. Ved omprioritering, der ikke pålægges af boligministeren, finder bestemmelserne i stk. 2-4 tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Stk. 2 og stk. 4, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på konvertering af lån ydet i henhold til tidligere love om boligbyggeri, hvor rentesikringen er aftrappet, eller hvor der alene er ydet garanti. Stk. 7. Boligministeren kan endvidere give almene boligorganisationer påbud om inden en fastsat frist at foretage en omprioritering af andre lån. Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-7, herunder om bemyndigelse til Hypotekbanken til at forestå en påbudt omprioritering.

§ 180. Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for overtagelse af statslån eller ydelse af tilskud ved ejerskifte af ejendomme, hvortil der er ydet lån eller tilskud i henhold til lov nr. 153 af 13. april 1938 om lån til boligbyggeri og huslejenedsættelse for mindrebemidlede børnerige familier med senere ændringer, midlertidig lov nr. 179 af 9. april 1941 om støtte til boligbyggeri, lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte med senere ændringer, lov nr. 117 af 15. marts 1947 om finansiering af boligbyggeri med særlig byggemåde, lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte med senere ændringer samt lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for ejerskifte af parcel- og rækkehuse, hvortil der er ydet lån med statsgaranti i henhold til bestemmelserne i kapitel III i lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer, herunder at der skal betales et ekstraordinært afdrag på lånet.

§ 181. Ejendomme, der omfattes af lejekontrol efter den hidtidige lovgivning om offentlig støtte til boligbyggeri, jf. § 63 i bekendtgørelse nr. 239 af 15. juni 1965 af lov om boligbyggeri og § 72 i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri, kan af boligministeren fritages for lejekontrol, og ministeren kan tillade en tinglyst lejedeklaration aflyst. Stk. 2. Er statslån ydet, kan fritagelsen betinges af, at renten forhøjes til 6,5 pct. p.a. Den deraf følgende forøgelse af statslånsydelsen udlignes på samtlige lejligheder og lokaler i ejendommen gennem en lejeforhøjelse efter reglerne i § 51 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995.

§ 185. Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af

1. § 113, jf. § 103 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,
2. § 32, jf. § 6 om de almene boligorganisationers formål,
3. § 32, jf. §§ 16 og 22 om opdeling i afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,
4. § 32, jf. § 20 om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond,
5. § 75, jf. § 68 om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,
6. § 176 om lønindeholdelse for misligholdte statslån. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995 med senere ændringer, ophæves bortset fra kapitel 10 og §§ 7 a, stk. 1, 56, 56 a, 58, stk. 1, 2 og 4, 59, 60, 62 a, stk. 1, 62 k, 72 d, 74, 76 a, 93, stk. 1, nr. 6, og 94, stk. 2. Administrative forskrifter udstedt i medfør af kapitel 10 finder fortsat anvendelse. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den hidtil gældende lov om boligbyggeri finder fortsat anvendelse, indtil de ændres eller ophæves administrativt: Nr. 479 af 20. september 1984 om tilskud til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v., nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v., nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn, nr. 196 af 20. marts 1992 om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, nr. 867 af 10. november 1993 om ændring af bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, nr. 809 af 9. september 1994 om forebyggende arbejde i almennyttigt byggeri, nr. 1032 af 14. december 1994 om Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskaber m.v., nr. 1033 af 14. december 1994 om Byggeskadefondens regnskaber m.v., nr. 121 af 21. februar 1995 om skadedækning fra Byggeskadefonden og nr. 749 af 13. september 1995 om unge flygtninges adgang til at opnå bolig på visse kollegier. Hvor bekendtgørelserne henviser til lov om boligbyggeri, finder den tilsvarende bestemmelse i lov om almene boliger m.v. anvendelse. Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i medfør af denne eller tidligere love om boligbyggeri inden lovens ophævelse eller i medfør af byggestøtte- eller kollegiestøttelovgivningen. Stk. 4. Reglerne i kapitel 11 finder anvendelse på andelsboliger, hvortil der ydes eller er ydet tilsagn om offentlig støtte efter kapitel 10 i lov om boligbyggeri.

§ 189. Ved lovens ikrafttræden omdannes alle almennyttige boligselskaber til almene boligorganisationer. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier samt i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til afdelinger under almennyttige boligselskaber overføres på uændrede vilkår til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation. Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden omdannes kommunale og amtskommunale ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til kommunale og amtskommunale ældreboliger overføres på uændrede vilkår til de pågældende kommunale og amtskommunale almene ældreboliger.

§ 193. § 6 har virkning for samtlige almene boligorganisationers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler fastsat i medfør af § 32, skal afvikles. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en boligorganisation, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden indtil den 15. april 2001. Hvis boligorganisationen ikke inden denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i §§ 164, 165 og 168 tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 1. Stk. 3. Påviser boligorganisationen, at den i stk. 2 nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at boligorganisationen påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra.