Bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov

For medlemmer, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, har ret til dagpenge, og som deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning på nedsat tid, skal timerne fra jobtræningen medføre fradrag i dagpengene.

Jobtræning og individuel jobtræning er ikke omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge og mindsteudbetalingsreglerne i bekendtgørelsen om udbetaling af supplerende dagpenge. Aktivperioden

Et medlem, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2, har ret til dagpenge i aktivperioden, og som deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, har ret til at modtage et dagpengebeløb, der sammenlagt med indtægten fra jobtræningen svarer til højeste dagpenge.

Et medlem, der er omfattet af stk. 1, kan modtage et supplerende dagpengebeløb, uanset at medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel i jobtræningen eller den individuelle jobtræning. Jobtræning og individuel jobtræning er heller ikke omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge.

Hvis et medlem, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, har indtægt fra andet arbejde eller indtægter, der efter de almindelige regler vil medføre fradrag i dagpengene, skal disse indtægter modregnes i de dagpenge, der kan udbetales efter stk. 1.

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører nedsættelse i de dagpenge, der kan udbetales efter stk. 1. Nedsættelsen svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med den gældende omregningssats.

Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal afgives til arbejdsløshedskassen, indgår der et beløb ved modregningen, der svarer til antal arbejdstimer multipliceret med omregningssatsen.

Indtægt fra arbejde, der i henhold til § 2, stk. 1 og 3, skal modregnes i dagpengene, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag.

I uger, hvor dagpengekortet i henhold til §§ 7-11 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge skal belægges, indgår de belagte timer ved opgørelsen af, om medlemmet har krav på at få udbetalt et dagpengebeløb i henhold til § 2, stk. 1.

En belagt time indgår for fuldtidsforsikrede med en værdi, der svarer til 1/37 af dagpengenes højeste beløb for en uge. For deltidsforsikrede indgår en belagt time med en værdi, beregnet på baggrund af det gennemsnitlige ugentlige timetal forud for ledighedens indtræden.

Ved opgørelsen af, om et medlem, der er omfattet af § 2, stk. 1, har overskydende timer og dermed indtægt, der skal overføres til den følgende uge, medtager man ikke timerne fra jobtræning/individuel jobtræning.

Hvis den lønindtægt, der knytter sig til eventuelle overskydende timer, ikke er kendt på det tidspunkt, hvor fradraget skal finde sted, indgår der et beløb ved modregningen, der svarer til de overskydende timer multipliceret med omregningssatsen.

Jobtræning for unge under 25 år

Jobtræning for unge under 25 år

Et medlem, der deltager i jobtræning i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 b har ret til at modtage et dagpengebeløb, der sammenlagt med indtægt fra jobtræningen svarer til højeste dagpenge

Et medlem, der er omfattet af stk. 1, kan modtage et supplerende dagpengebeløb, uanset at medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel i jobtræningen. Jobtræning er heller ikke omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge.

Hvis et medlem, der deltager i jobtræning efter stk. 1, har indtægt fra andet arbejde eller indtægter, der efter de almindelige regler vil medføre fradrag i dagpengene, skal disse indtægter modregnes i de dagpenge, der kan udbetales efter stk. 1.

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører nedsættelse i de dagpenge, der kan udbetales efter stk. 1. Nedsættelsen svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med den gældende omregningssats.

Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal afgives til arbejdsløshedskassen, indgår der et beløb ved modregningen, der svarer til antal arbejdstimer multipliceret med omregningssatsen.

Indtægt fra arbejde, der i henhold til § 6, stk. 1 og 3, skal modregnes i dagpengene, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag.

I uger, hvor dagpengekortet i henhold til §§ 7-11 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge skal belægges, indgår de belagte timer ved opgørelsen af, om medlemmet har krav på at få udbetalt et dagpengebeløb i henhold til § 6, stk. 1.

En belagt time indgår for fuldtidsforsikrede med en værdi, der svarer til 1/37 af dagpengenes højeste beløb for en uge. For deltidsforsikrede indgår en belagt time med en værdi, beregnet på baggrund af det gennemsnitlige ugentlige timetal forud for ledighedens indtræden.

Ved opgørelsen af, om et medlem, der er omfattet af § 6, stk. 1, har overskydende timer og dermed indtægt, der skal overføres til den følgende uge, medtager man ikke timerne fra jobtræning/individuel jobtræning.

Hvis den lønindtægt, der knytter sig til eventuelle overskydende timer, ikke er kendt på det tidspunkt, hvor fradraget skal finde sted, indgår der et beløb ved modregningen, der svarer til de overskydende timer multipliceret med omregningssatsen.

Uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse

Uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse

Der skal ske fradrag for arbejde og indtægter, som medlemmet har i perioder, hvor pågældende modtager uddannelsesgodtgørelse i henhold til kapitel 6 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt i perioder hvor pågældende modtager orlovsydelse efter lov om orlov.

Hvis medlemmet har indtægter fra arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen, bortfalder denne.

Hvis indtægterne fra arbejde er lavere end uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen, modregnes indtægterne, så medlemmet i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.

Udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører nedsættelse i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen. Nedsættelsen svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med den gældende omregningssats.

Hvis medlemmet har andre skattepligtige indtægter, som ville medføre fradrag efter reglerne på dagpengeområdet, herunder indtægter fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv, modregnes indtægterne i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.

Hvis medlemmet under sygdom har modtaget sygedagpenge eller har modtaget betaling for 1. og 2. ledighedsdag, skal de modtagne beløb modregnes i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.

Hvis medlemmet deltager i en uddannelse, hvortil der er knyttet lønindtægt, skal indtægten modregnes i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.

Hvis medlemmet er på orlov eller deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, kan medlemmet ikke modtage orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse, mens medlemmet som selvbygger eller medbygger deltager i opførelse eller ombygning af eget hus mv. i et omfang der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde.

Hvis et medlem, der modtager uddannelsesgodtgørelse eller orlovsydelse, har afholdt ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge, skal de modtagne beløb modregnes i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.

Hvis orloven, jf. § 18 i lov om orlov, udsættes i en periode svarende til feriens længde, skal hver feriedag ved beregningen af orlovsydelsen belægges med 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og med hvad der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsforsikrede.

Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal gives til arbejdsløshedskassen, indgår der et beløb ved modregningen efter § 11, stk. 1 og 2, der svarer til det beskæftigede antal timer multipliceret med omregningssatsen.

Indtægter, der skal modregnes i henhold til § 11, stk. 1 og 2, § 12, stk. 1 og 3, samt løn og feriegodtgørelse i henhold til § 13, stk. 1, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag.

En lønmodtager, der har orlov fra et arbejdsforhold, kan efter aftale med arbejdsgiveren modtage et beløb til supplement af orlovsydelsen, uden at dette beløb medfører fradrag i ydelsen.

Etableringsydelse

Etableringsydelse

Et medlem, der i henhold til § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik modtager etableringsydelse, kan pr. 1. januar 1996 uden fradrag i etableringsydelsen, ved andet arbejde, tjene 28.300 kr. om året. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.

Et medlem, der modtager etableringsydelse i 2 1/2 år, kan pr. 1. januar 1996 i de sidste 26 uger tjene 14.150 kr. uden, at det medfører fradrag i etableringsydelsen.

Ved opgørelsen af det fradragsfri beløb i henhold til § 17 medtages alle indtægter fra arbejde, der medfører fradrag efter de almindelige regler.

Skattepligtige beløb der modtages for borgerlige ombud, offentlige og private hverv, indgår også i opgørelsen af det fradragsfri beløb.

Indtægter, der i henhold til stk. 1 og stk. 2 indgår i opgørelsen af den fradragsfri indtjening, skal nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget.

Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal afgives til arbejdsløshedskassen, indgår der ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening et beløb, der svarer til det beskæftigede antal timer multipliceret med omregningssatsen.

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse indgår ved opgørelsen af de i § 17 nævnte beløb.

Ved opgørelsen, jf. stk. 1, indgår et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med omregningssatsen.

Et medlem, der som medbygger eller selvbygger deltager i opførelsen eller ombygning af eget hus mv., i et omfang der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde, kan modtage etableringsydelse, hvis arbejdet med byggeriet kan indgå i den fradragsfri indtjening jf. § 17.

Ved opgørelsen, jf. stk. 1, indgår et beløb, der svarer til de på byggeriet anvendte timer multipliceret med omregningssatsen.

Når det fradragsfri beløb er optjent vil der, såfremt medlemmet ikke kan anses for ophørt som medbygger eller selvbygger, ikke længere kunne udbetales etableringsydelse.

Når indtægten overstiger det fradragsfrie beløb i § 17, modregnes indtægterne i etableringsydelsen.

Andre skattepligtige indtægter, der ville medføre fradrag efter reglerne på dagpengeområdet, herunder indtægter fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv, skal ligeledes modregnes i etableringsydelsen.

Udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører nedsættelse af etableringsydelsen. Nedsættelsen sker ved at modregne et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer multipliceret med omregningssatsen.

Indtægter, der efter stk. 1 og stk. 2 skal modregnes i etableringsydelsen, skal forinden reduceres med arbejdsmarkedsbidraget.

Hvis medlemmets lønindtægt ikke er kendt på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal gives til arbejdsløshedskassen, indgår der et beløb ved modregningen efter § 21, stk. 1, der svarer til det beskæftigede antal timer multipliceret med omregningssatsen.

Hvis medlemmet under sygdom har modtaget sygedagpenge, har afholdt ferie med feriegodtgørelse eller modtaget betaling for 1. og 2. ledighedsdag, skal de modtagne beløb modregnes i etableringsydelsen.

Feriegodtgørelse nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag, inden der sker modregning efter stk. 1.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juni 1996.

Samtidig ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 1149 af 20. december 1995 om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov med tilhørende vejledning.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.